Introduktion

17-10-2022, version 7

Versionshistorik

Dette er den nyeste version af artiklen

Indholdsfortegnelse

Med ændringen af husdyrbrugloven m.v. den 1. august 2017 trådte en ny model for regulering af husdyrbrug i kraft. Beslutningen om at ændre grundlæggende på måden at regulere husdyrbrug i Danmark på stammer fra den politiske aftale om Fødevare- og landbrugspakke, som blev indgået af en række partier i folketinget den 22. december 2015. Med ændringen blev en del af Fødevare- og Landbrugspakkens hovedformål om at målrette og forenkle husdyrreguleringen gennemført.

I dette afsnit af Miljøstyrelsens husdyrvejledning gives en introduktion til den ændrede husdyrregulering fra august 2017. For mere uddybende information om baggrunden henvises til Folketingets behandling af lovforslaget, og særligt til bemærkningerne til lovforslaget som fremsat (fra side 12 i dokumentet). 

Mere baggrundsmateriale om lovændringen, bl.a. faglige rapporter, kan findes på Miljøstyrelsens side om husdyrregulering pr 1. august 2017.

Anlægs- og arealregulering blev adskilt

Det væsentligste element i den ændrede husdyrregulering var, at reguleringen af husdyrbrugenes anlæg og reguleringen af arealer til udbringning af husdyrgødning blev adskilt.

Kommunens konkrete afgørelser om godkendelse eller tilladelse til husdyrproduktion omfatter nu alene anlægget, dvs. stalde og gødningslagre, mv. Der er ikke længere krav om tilladelse eller godkendelse af arealer til at udbringe husdyrgødning på. I stedet blev der med ændringen i 2017 indført generelle regler Det har medvirket til en enklere regulering, da ændrede udspredningsarealer ikke længere udløser krav om fornyet godkendelse eller tillæg.

Stipladsmodellen

Måden at fastsætte produktionens omfang på blev ændret med reguleringen fra 2017. Reguleringen baseres nu på en produktionsramme, der bliver udtrykt i m2 produktionsareal i stedet for antal dyr. Modellen betegnes stipladsmodellen.

Stipladsmodellen inddrager den nyeste faglige viden om ammoniakfordampning (emission) fra gødningsoverfladerne, idet ammoniakemissionen i højere grad afhænger af produktionsarealets størrelse end af det årligt producerede antal dyr. Den nye viden viser, at ammoniak og lugtemissionen fra en stald er relativt konstant uanset produktivitetsudsving. Modellen kan anvendes både i forhold til fast og flydende gødning, Emissioner fra gødningslagre baseres også på beholderens overfladeareal.

Emissionsfaktorer, der før blev beregnet med udgangspunkt i antallet af dyr og dyrenes vægt eller ydelse, er derfor i stipladsmodellen i stedet fastsat som en emission pr. m2 produktionsareal pr. år for forskellige stald- og dyretyper samt for overfladeareal og gødningstype for opbevaringsanlæg til husdyrgødning. Evt. anvendt miljøteknologi indgår også i beregningen.

Når et husdyrbrug tillades eller godkendes efter stipladsmodellen, kan der indarbejdes betydelig fleksibilitet i tilladelsen eller godkendelsen. Inden for nærmere angivne rammer kan den ansvarlige for driften variere produktionen, skifte imellem dyretyper, staldsystemer, teknologi m.v. uden at ændringerne kræver en ny godkendelse eller tilladelse. På den måde kan staldanlæggene udnyttes fuldt ud inden for grænserne af dyrevelfærdsreglerne.

Anlægsreguleringens begreber

De væsentligste ord og begreber i reguleringen af anlæggene er husdyrbrughusdyranlæggødningsopbevaringsanlæg og ensilageopbevarings-anlæg samt produktionsareal. Indholdsmæssigt viderefører de nye ord og begreber i vidt omfang den eksisterende definition af anlæg i husdyrbrugloven. Produktionsareal er imidlertid et helt nyt og meget centralt begreb i lovgivningen, som også definitionen af husdyrbrug er baseret på.

Ved husdyrbrug forstås husdyranlæg, der tilsammen har et produktionsareal på mere end 100 m2. Gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg samt andre driftsbygninger m.v. til brug for husdyrhold, som ligger på samme ejendom, er også en del af husdyrbruget.

Husdyranlæg er stalde eller lignende bygninger, eller andre indretninger, hvor husdyr i almindelighed opholder sig, eller som dyrene har adgang til, f.eks. fastplacerede læskure eller løbegårde med fast bund og afløb. Det dyrehold, som er tilknyttet husdyranlægget, betragtes som en del af husdyranlægget. 

Produktionsarealet kan forsimplet beskrives som det areal i fast placerede husdyranlæg, som dyrene normalt har adgang til. Det er nærmere fastsat i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, hvordan produktionsarealet fastlægges i den konkrete godkendelse eller tilladelse.

Opbevaringsanlæg til husdyrgødning er ikke en del af husdyranlægget, selvom de er en del af husdyrbruget. Opbevaringsanlæg indgår derfor heller ikke i husdyrbrugets produktionsareal.

Etablering af husdyrbrug samt udvidelse og ændring af husdyrbrug er omfattet af husdyrbruglovens krav om miljøgodkendelse eller tilladelse.

Fastlæggelse af produktionsarealet

Overordnet om produktionsarealet

Produktionsarealet er det areal i fast placerede husdyranlæg, hvorpå dyrene kan opholde sig og har mulighed for at afsætte gødning, jf. bekendtgørelsens bilag 3, pkt. C, nr. 1, og som dyrene ikke kun har kortvarig adgang til, jf. bilag 3, pkt. C, nr. 2. De arealer, der skal medregnes, følger af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens retningslinjer (§ 2, nr. 4, og bilag 3, pkt. C). Populært sagt er produktionsarealerne de arealer, hvor dyrene opholder sig med ”ben og bagdel” mere end kortvarigt. Det er ikke afgørende, om der faktisk afsættes gødning på arealerne, herunder om dyrenes gødningsadfærd gør det sandsynligt eller usandsynligt, at der er gødning på hele eller dele af arealet. Der henvises i øvrigt til vejledningen om definitionen af produktionsareal.

Produktionsarealet er et centralt begreb i husdyrbruglovgivningen. Produktionsarealet er således den afgørende faktor i lovens definition af husdyrbrug og for kravet om godkendelse og tilladelse efter husdyrbruglovens §§ 16 a og 16 b. Ammoniak- og lugtemissioner, samt BAT-krav til reduktion af ammoniak beregnes ud fra produktionsarealets størrelse og og oplysninger om dyretype og staldsystem.

Faglig viden om at ammoniakemissionen er mere afhængig af staldoverfladen end af antallet af dyr, er grundlaget for den regulering, der blev indført i 2017. De emissionsfaktorer, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 3, pkt. A og B, bygger på emissionen pr. m2 pr. år fra de arealer, hvor dyrene opholder sig og kan afsætte gødning. Der er taget udgangspunkt i de arealer, som medregnes i dyrevelfærdskravene.

Sådan fastlægges produktionsarealet i ansøgningen

Ansøgninger om godkendelse og tilladelse efter husdyrbruglovens §§ 16 a og 16 b skal sendes ind via husdyrgodkendelse.dk. Ansøger skal for hvert staldafsnit oplyse om produktionsarealets størrelse og de dyretyper og staldsystemer, der søges om på det pågældende produktionsareal. Produktionsarealets størrelse kan angives som bruttoarealet for de indtegnede staldafsnit, og der vil i givet fald ikke være behov for at afgrænse produktionsarealets størrelse nærmere.

Ofte vil ansøgeren imidlertid have ønske om, at der alene medregnes de arealer i produktionsarealet, som skal medregnes, jf. bilag 3, pkt. C, nr. 1. Baggrunden herfor vil typisk være at begrænse den beregnede ammoniakemission fra husdyrbruget. Det er ikke nødvendigt, at kende den nærmere placering af produktionsarealet inde i staldafsnittet for at behandle ansøgningen og træffe afgørelse om tilladelse/godkendelse. Husdyrgodkendelse.dk beregner størrelsen af ammoniakemission på baggrund af oplysningerne om produktionsarealets størrelse, dyretypen og staldsystemet. Påvirkningen af natur og naboer med ammoniak og lugt beregnes på baggrund af den beregnede ammoniakemission og placeringen af staldafsnittet. En evt. mere detaljeret tegning af produktionsarealets nærmere beliggenhed inde i stalden vil ikke kunne danne udgangspunkt for beregningen, og vil derfor ikke ændre på beregningen af ammoniakdeposition til natur eller lugtgener for naboer o.a.. Kommunen skal dog efterse at staldens ydre rammer indtegnet i husdyrgodkendelse.dk stemmer overens med staldafsnittets faktiske størrelse og beliggenhed.

Ansøger kan senere ændre sin staldindretning uden fornyet godkendelse, så længe produktionsarealets størrelse ikke øges, og der ikke foretages godkendelsespligtige ændringer.

Kommunen skal ved tilsyn sikre sig, at alle vilkår og forudsætninger for godkendelsen er opfyldt. Det er producenten, der skal dokumentere, at vilkår og forudsætninger er opfyldt. Det kan f.eks. være i form af tegninger over staldindretningen, hvor produktionsarealets størrelse er angivet og oplysninger omproduktionens omfang. Vurderer kommunen – i forbindelse med tilsynet - at oplysningerne ikke er tilstrækkelige til at dokumentere størrelsen af produktionsarealet, kan det være nødvendigt at kræve produktionsarealerne opmålt. Det kan f.eks. være, hvis produktionen har været usædvanlig stor i forhold til det oplyste produktionsareal e.l.

Husdyrbrug, der er godkendt efter reglerne fra før august 2017 (fx § 11 eller § 12), som ansøger om en § 16 a eller § 16 b første gang, skal dokumentere, hvordan produktionsarealet er fastlagt for nudriften. Se afsnit Særligt om fastlæggelse af produktionsarealer for husdyrbrug etableret efter tidligere gældende regler.

Når oplysningerne om antal m2 produktionsareal, dyretype og staldsystem eller flexgruppe (kombinationer af flere dyretyper og staldsystemer) er indtastet i ansøgningen, beregner husdyrgodkendelse.dk automatisk emissionen. Det sker ved at multiplicere antallet af m2 med de emissionsfaktorer, som er fastsat for de pågældende dyretyper og staldsystemer i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, pkt. A og B. Er der indtastet oplysninger om en ammoniak- eller lugtreducerende teknologi, samt perioder, hvor dyreholdet er udegående, indregnes effekten af disse tiltag.

Hvis ikke hele staldens bruttoareal er medtaget i ansøgt drift, skal kommunen efterse at det ønskede produktionsareal er realistisk i lyset af bekendtgørelsens regler. Hvis kommunen i forbindelse med senere tilsyn vurderer, at der ikke er gjort tilstrækkeligt rede for produktionsarealets placering og udstrækning, kan kommunen anmode om yderligere oplysninger.

Særligt om at fastlægge produktionsarealer for husdyrbrug etableret efter tidligere gældende regler

Husdyrbrug, der er tilladt eller godkendt efter reglerne fra før august 2017 i den daværende husdyrbruglovs §§ 10-12, skal godkendes eller tillades efter lovens § 16 a, stk. 1 eller 2, eller § 16 b, stk. 1, når de udvider eller ændrer produktionen på en måde, der kan medføre forøget forurening eller andre virkninger på miljøet. Tilsvarende gælder det for husdyrbrug, der er etableret før 1. januar 2007, f.eks. på grundlag af en godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33, at kravet om godkendelse eller tilladelse efter husdyrbruglovens §§ 16 a eller 16 b udløses, når de udvider eller ændrer produktionen. Dette følger af overgangsbestemmelsen i § 10, stk. 1, jf. lov nr. 204 af 28. februar 2017 om ændring af bl.a. husdyrbrugloven, som nu ændret i § 3 i lov nr. 497 af 22. maj 2018 om ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.

Reglerne betyder, at når et husdyrbrug, godkendt efter regler fra før 1. august 2017, udvider eller ændrer produktionen, skal hele husdyrbruget godkendes efter stipladsmodellen. Der kan således ikke laves tillægsgodkendelser til husdyrbrug, der hviler på retsgrundlag fra før 1. august 2017. Derfor skal produktionsarealet fastlægges for både eksisterende og evt. nye stalde. Det kan være en særlig udfordring at fastlægge produktionsarealerne i eksisterende stalde, fordi disse ikke er fastlagt i de eksisterende anmeldelser, tilladelser, godkendelser. Den tilladte produktion vil her være udtrykt i antal dyr/kg dyr m.v.

Dog vil der nogle gange i de eksisterende tilladelser eller godkendelser være tilknyttet plantegninger, kortmateriale eller lign., hvoraf staldindretningen fremgår. Dette materiale vil sammen med evt. tilsynsnotater om den hidtidige drift kunne bruges som grundlag for at fastlægge produktionsarealet.

Det er helt nødvendigt indledningsvis at fastlægge produktionsarealets størrelse, fordi det er afgørende for, om husdyrbruget skal godkendes efter§ 16 a eller tillades efter § 16 b. Produktionsarealets størrelse er desuden afgørende for at beregne om ammoniakemissionen er så stor, at husdyrbruget skal leve op til kravet om at anvende den bedste tilgængelige teknik (BAT-kravet) til reduktion af ammoniakemissionen. Endvidere er størrelsen af produktionsarealet i de eksisterende stalde væsentligt for at fastlægge udgangspunktet for beregningen af merdepositionen af ammoniak til kategori 3-natur og meremissionen af lugt.

Det er derfor ikke muligt at angive et bruttoareal for nudriften i eksisterende stalde, med mindre der er tale om at hele staldbygningens areal anvendes til produktionsareal. I de fleste tilfælde vil bruttoarealet være større end det produktionsareal, der rent faktisk har været, hvilket vil give et ”falskt” højt ammoniakemissionsniveau. Se mere om hvordan man fastlægger nudrift under vejledningen til kapitel 13.

Kommunens afgørelser

Selvom beregningerne af ammoniak- og lugtpåvirkningerne fra husdyrproduktionen blev ændret med stipladsmodellen i 2017, blev der ikke ændret på de forhold og hensyn, som kommunen skal varetage i arbejdet med godkendelse af husdyrbrugenes anlæg. Kommunerne skal fortsat vurdere påvirkningerne fra husdyrbrugenes anlæg herunder i forhold til ammoniak, lugt, støj, støv, fluer og påvirkning af landskabet.

Kommunen skal således fortsat fastsætte vilkår i en godkendelse eller tilladelse, der sikrer at beskyttelsesniveauerne for ammoniak og lugt er overholdt, at der anvendes den bedste tilgængelige teknik (BAT) og at husdyrbrugets påvirkninger af omgivelserne i øvrigt imødegås.

BAT til begrænsning af ammoniakemission

BAT-kravet til ammoniakemission blev med stipladsmodellen sammenlagt med det generelle ammoniakreduktionskrav, der var et krav for husdyrbrug over 75 DE, til ét samlet krav for husdyrbrug, som har en samlet ammoniakemission på mere end 750 kg NH3-N pr. år.

Ammoniakemissionens størrelse beregnes i husdyrgodkendelse.dk ud fra produktionsarealets størrelse, den emissionsfaktor der gælder for det valgte staldsystem og evt. ammoniakreducerende teknologi eller andre virkemidler. Derfor er det muligt for en ansøger at holde sig under grænsen på 750 kg NH3-N pr. år ved at anvende ammoniakreducerende teknologi.

Principperne for BAT-kravet i stipladsmodellen, er det samme som for de tidligere godkendelser fra før 1.august 2017. Der gælder således på samme måde et BAT-krav, der nu er opgjort i emission pr. m². Der skelnes som før mellem nybyggeri, renovering og eksisterende stalde.

BAT-kravet er fastsat ud fra de tidligere BAT-standardvilkår. Princippet med at skærpe BAT-kravet efter størrelsen af udvidelsen eller ændringen sker nu i forhold til antal m2 produktionsareal i stedet for før 1. august 2017, hvor kravet afhang af antal dyreenheder.

Vilkår om fodring er delvist indarbejdet i stipladsmodellen. Der er sammenhæng mellem høj fodereffektivitet og hurtig vækst, hvilket betyder, at en bedre fodereffektivitet i den nye model vil resultere i mulighed for flere producerede grise på det samme areal.

Fodervilkår, der tidligere blev fastsat efter type 2 korrektioner kan derfor ikke anvendes som virkemiddel til at reducere ammoniakemissionen, og er derfor udgået. Det har endnu ikke været muligt at indarbejde fodertiltag som virkemiddel til at reducerer ammoniakemissionen i stipladsmodellen.

Ammoniakemissionen fra lagre af fast husdyrgødning beregnes ud fra lagerets størrelse og ikke ud fra mængden af husdyrgødning i lageret. Det bliver herved irrelevant at stille vilkår om udbringningshyppighed. Det betyder f.eks., at andelen af dybstrøelse, der bringes direkte ud, ikke efter 1. august 2017 kan anvendes som virkemiddel til at reducere ammoniakemissionen.

Sagsbehandlingstid

Der er krav om maksimal sagsbehandlingstid for tilladelser efter § 16 b og godkendelser efter § 16 a, stk. 4 (hvilket vil omfatte de fleste tillægsgodkendelser). Udgangspunktet er, at disse sager skal afgøres hurtigst muligt og senest 90 dage fra den dag, hvor ansøgeren har fremlagt tilstrækkelige oplysninger om det ansøgtes indvirkning på miljøet. Andre sager skal afgøres inden for rimelig tid.

Udnyttelsesfrist og kontinuitetsbrud

Fristen for at udnytte en godkendelse eller tilladelse blev med regelændringerne i 2017 forlænget til 6 år. Fristen er fastsat direkte i loven.

Reglerne om helt eller delvist bortfald af godkendelser og tilladelser, der ikke har været udnyttet i 3 på hinanden, blev i 2017 lempet. For at opretholde en tilladelse eller godkendelse skal mindst 25 % af det godkendte eller tilladte produktionsareal være anvendt driftsmæssigt i 3 på hinanden følgende år. At produktionsarealet er anvendt driftsmæssigt betyder, at der skal produceres mindst 50 % af det antal dyr, der maksimalt er tilladt

• inden for dyrevelfærdsregler, eller

• jf. andre krav, f.eks. økologiregler, som gælder for husdyrbruget.

Revurdering

Pligten til regelmæssig revurdering af miljøgodkendelser er som udgangspunkt begrænset til husdyrbrug, der overstiger IE-direktivets stipladsgrænser (IE-husdyrbrug).

For ikke-IE-husdyrbrug godkendt efter reglerne fra før 1. august 2017 (§ 11 eller § 12 i husdyrgodkendelsesloven eller § 33 i miljøbeskyttelsesloven) er revurderingspligten dog fastholdt i det omfang, det er nødvendigt for at overholde totaldepositionskravene for ammoniak for kategori 1-eller kategori 2-natur. I husdyrgodkendelse.dk findes en funktion til screening og revurdering af disse husdyrbrug. Dette er nærmere beskrevet i vejledning til kapitel 16. 

Bortfald af arealvilkår 1. august 2017

Arealgodkendelser samt tilladelser og godkendelser efter den tidligere husdyrlov bortfaldt uden videre 1. august 2017.

De nødvendige miljøhensyn som følge af anvendelsen af husdyrgødning varetages i stedet for af generelle regler fastsat i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen.

Nogle vilkårstyper er dog ikke bortfaldet, fordi de er begrundet i BAT eller ammoniakemission fra husdyrbrugets anlæg. Se afsnittet "Særligt om vilkår og betingelser, der ikke bortfalder" nedenfor.

I afsnittet "Betingelser der bortfalder for tilladelse efter anmeldelse" nævnes tilsvarende de typer betingelser, der bortfalder.

Særligt om vilkår og betingelser, der ikke bortfalder

Fosfor begrundet i BAT

Vilkår i relation til fosfor begrundet i BAT anses ikke som vilkår vedrørende udbringning af husdyrgødning, selv om vilkåret vil medvirke til at begrænse fosforoverskud på udbringningsarealerne. Vilkår i relation til fosfor begrundet i BAT kan f.eks. være krav om fosforindholdet i foderet.

Afgræsning eller slæt for at fjerne kvælstof

Vilkår om afgræsning eller slæt for at fjerne kvælstof fra naturarealer som følge af ammoniakdeposition bortfalder ikke. Årsagen er, at disse vilkår er stillet for at begrænse virkningerne af ammoniakemission fra husdyrbrugets anlæg.

Betingelserne er alene knyttet til kommunens vurdering på afgørelsestidspunktet og medfører ikke krav til husdyrbrugets efterfølgende drift. Derfor er der heller ikke nogen betingelser at håndhæve efterfølgende. De nævnes dog her alligevel for at undgå tvivlsspørgsmål.