Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens kapitel 1

Indholdsfortegnelse

• Bekendtgørelsens område
• Definitioner i bekendtgørelsen
• kategori 1-, 2- og 3-natur
• Produktionsareal
• Staldafsnit
• Miljøstyrelsens teknologiliste
• IE-husdyrbrug
• Miljøkonsekvensvurdering

Bekendtgørelsens område

§ 1

Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen fastsætter regler om godkendelser og tilladelser efter §§ 16 a og 16 b i husdyrbrugloven til etablering, udvidelse og ændring af husdyrbrug og regler om anmeldelser. Bekendtgørelsen indeholder regler om indgivelse af ansøgninger og anmeldelser og om kommunens afgørelser, herunder om vurdering, vilkår, sagsbehandling, offentliggørelse m.v. I tilknytning til godkendelser og tilladelser er der fastsat regler om indretning og drift, som efter omstændighederne skal overholdes umiddelbart af husdyrbruget.

Bekendtgørelsen indeholder desuden regler om revurdering af godkendelser, herunder krav til offentlighedsprocedurer i den forbindelse. 

Bekendtgørelsen og kapitel 3 og 4 i husdyrbrugloven finder ikke anvendelse på dyrearterne hunde og katte. Gener fra hold af hunde og katte reguleres i øvrigt efter reglerne i miljøaktivitetsbekendtgørelsen.

Definitioner i bekendtgørelsen

§ 2

Bekendtgørelsen indeholder en række definitioner af de centrale ord, begreber m.v., som anvendes i bekendtgørelsen. Bekendtgørelsens enkelte bestemmelser skal således læses i overensstemmelse med definitionerne i § 2. Enkelte af definitionerne er indbyrdes sammenhængende og skal desuden læses i sammenhæng med definitionerne i husdyrbruglovens § 3, stk. 1. Nedenfor er der redegjort for nogle af definitionerne.

Kategori 1-, 2- og 3-natur

Beskyttelsesniveauet i bekendtgørelsen for ammoniakdeposition til forskellige ammoniakfølsomme naturtyper afhænger af, hvilken naturtype der er tale om. Beskyttelsesniveauet er differentieret efter, om der er tale om kategori 1, 2- eller 3-natur. Visse regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen henviser desuden til kategori 1- og 2-natur som defineret i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen.

Visse nye naturtyper, som opstår på et areal med lavbundsprojekter til reduktion af drivhusgasser m.v. er undtaget fra naturbeskyttelseslovens § 3, for så vidt angår tilstandsændringer som følge af ammoniakdeposition fra husdyrbrug. Disse naturtyper er også undtaget fra kategori 1,2 og 3 natur.

Der er tale om nogle søer, moser og lignende, heder, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og biologiske overdrev, som er reguleret i § 4 i bekendtgørelse om beskyttede naturtyper (naturtypebekendtgørelsen). Undtagelserne er nævnt ved hver kategori natur.

Kategori 1-natur

Kategori 1-natur er de nærmere opregnede ammoniakfølsomme naturtyper, der fremgår af oplistningen i bekendtgørelsens bilag 3, pkt. D, hvis de ligger inden for et Natura 2000-område, uanset størrelse. Det er endvidere en betingelse, at de er omfattet af udpegningsgrundlaget for det Natura 2000 område, de ligger i, og at de er kortlagt. Ligeledes defineres andre heder og overdrev, der er omfattet af § 3 i lov om naturbeskyttelse og ligger indenfor et Natura 2000-område som kategori 1-natur, hvis de ikke er omfattet af undtagelsen i § 4 i naturtypebekendtgørelsen.

Dog er ammoniakfølsomme naturtyper oplistet i bilag 3, pkt. D (navngivne ammoniakfølsomme habitattyper, der danner udpegningsgrundlag for det pågældende Natura 2000-område), der er kortlagt og er opstået som følge af et lavbundsprojekt i naturtypebekendtgørelsens § 4, stk. 2 stadig defineret som kategori 1-natur. De er omfattet af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens ammoniakdepositionskrav. Dette fremgår af naturtypebekendtgørelsens § 4, stk. 4, nr. 2.

Det er staten (Miljøstyrelsen), der registrerer habitatnaturtyperne, herunder de oplistede ammoniakfølsomme habitatnaturtyper i bilag 3, pkt. D. Den seneste kortlægning er fra 2016- 2018. De fleste habitatnaturtyper er registreret enkeltvis med hver deres polygon med angivelse af hvilken habitatnaturtype, der er tale om. Nogle polygoner består dog af flere forskellige habitatnaturtyper, der blander sig geografisk. I de tilfælde er den enkelte habitatnaturtype angivet med en lavere procentsats end 100. Procentsatsen fortæller, hvor stor en del af polygonen der udgøres af den pågældende habitatnaturtype. Der findes en nærmere beskrivelse af kortlægningen af habitatnatur på Miljøstyrelsens hjemmeside.

De Natura 2000-naturtyper, som endnu ikke er kortlagt (primært søer), er først kategori 1-natur og dermed omfattet af beskyttelsesniveauet herfor, når de er kortlagt af Miljøstyrelsen. Indtil dette er sket, er de omfattet af bekendtgørelsens § 43, stk. 2. Det indebærer, at kommunen kan fastsætte vilkår om maksimal deposition af ammoniak efter kriterierne i § 43, stk. 5, se herom husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens kapitel 14.

På MiljøGis siden ”Husdyrregulering” vises et vejledende kort over Kategori 1 natur. Kortlaget opdateres hvert halve år ved at udtrække den aktuelle § 3 registrering på Danmarks Arealinformation og sorterer efter Natura 2000 grænsen mm. (se beskrivelse af GIS-analysen i ”kortgrundlag der anvendes i reguleringen”).

Der kan efter omstændighederne være tvivl om placeringen og udstrækningen, fordi naturen hele tiden udvikler sig. Tilsvarende gælder spørgsmålet om, hvorvidt heder eller overdrev er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Disse spørgsmål skal afklares i forbindelse med den konkrete sag. Kommunen skal efter anmodning give berørte ejere eller brugere oplysning om udstrækningen og placeringen af nærmere bestemte naturområder, jf. husdyrbruglovens § 7, stk. 3. Tilsvarende findes der regler i bekendtgørelse om beskyttede naturtyper § 9, hvorefter kommunen efter anmodning fra berørte ejere, brugere m.v. giver oplysning om, hvorvidt en bestemt foranstaltning, areal, sø eller vandløb er omfattet af naturtypebekendtgørelsens beskyttelsesordning.

Kategori 2-natur

Kategori 2-natur er ammoniakfølsomme naturtyper uden for Natura 2000-områder i form af højmoser, lobeliesøer, heder, der i sig selv er større end 10 ha og omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, og overdrev, der i sig selv er større end 2,5 ha og omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, og ikke er omfattet af undtagelsen i § 4 i naturtypebekendtgørelsen.

Hvis naturtyperne er dannet på et areal på baggrund af et lavbundsprojekt, der opfylder kravene i § 4, stk. 2 i naturtypebekendtgørelsen, vil disse naturområder ikke være omfattet af kategori 2-natur beskyttelsen. Det betyder, at disse områder ikke er omfattet af kategori 2-natur, og naturbeskyttelseslovens § 3 gælder ikke for tilstandsændringer som følge af ammoniakdeposition fra husdyrbrug.

Ved beregningen af, om en hede eller et overdrev er større end henholdsvis 10 ha og 2,5 ha, er det alene naturtyperne hede eller overdrev, der indgår. Det er således kun en hede, der som funktionelt sammenhængende naturtype er større end 10 ha, og kun et overdrev, der som funktionelt sammenhængende naturtype er større end 2,5 ha, der er kategori 2-natur. Hvis andre naturtyper blander sig ind i heden eller overdrevet og dermed udgør en del af de 2,5/ 10 ha, er det ikke et kategori 2 overdrev/hede. Til gængæld kan en hede på 10 ha være opdelt i flere tætliggende polygoner på kortet, men i virkelighedens verden alligevel være en sammenhængende hede.

På MiljøGis ”Husdyrregulering” er der i efteråret 2017 lagt et vejledende kort over lobeliesøer og højmoser omfattet af kategori 2. Kortet er i 2020 rettet, så højmoser og lobeliesøer, der lå indenfor Natura 2000 områder er taget ud. Desuden er der tilføjet punkter fra Miljøstyrelsens NOVANA overvågningen, som viser, hvor der kan hentes NOVANA-overvågningsdata om habitatnaturtyperne 7110 aktive højmoser og 7120 nedbrudte højmoser med mulighed for gendannelse, som ligger udenfor Natura 2000 områderne. NOVANA-overvågningen danner grundlag for den danske rapportering til EU-Kommissionen hvert 6. år om den nationale bevaringsstatus for naturtyper og arter omfattet af habitatdirektivet (direktivets artikel 17).

Der er tale om beliggenheden af prøvefelter, altså et punkt på et kort. Det vil kræve en tolkning at anvende data om højmoserne og de nedbrudte højmoser fra prøvefelterne til en evt. områdeafgrænsning af den kategori 2 beskyttede naturtype. Kommunerne kan indhente oplysningerne fra NOVANA-overvågningen, som hjælp til afgrænsning af kategori 2 højmoserne. Både højmoser og nedbrudte højmoser med mulighed for gendannelse er beskyttet som kategori 2 højmoser jf. afgørelse fra Miljø-og fødevareklagenævnet af 4. oktober 2019 med sagsnummer 18/08507: 

Det er kommunen der har myndighedsopgaven i forhold til at beskytte kategori 2 natur mod ammoniakdeposition fra husdyrbrugene i forbindelse med godkendelsen af disse. Derfor skal kommunen foretage den konkrete vurdering af, om en mose lever op til kriterierne for højmose/ nedbrudt højmose med mulighed for gendannelse når mosen ligger udenfor Natura 2000 områderne. Vurderingen skal være velbegrundet og kommunerne kan med fordel bruge de tekniske anvisninger til, hvordan kortlægningen af bl.a. højmoser og nedbrudte højmoser foregår i NOVANA-overvågningen. Anvisningerne er offentlig tilgængelig, og det må forventes, at kommunernes anvender den samme definition af højmoser og nedbrudte højmoser, som fremgår af naturtypebeskrivelserne i ”Habitatbeskrivelserne v. 1.05”. Naturtypebeskrivelserne er tilgængelige samme sted som de tekniske anvisninger på DCEs hjemmeside, og kommunerne kan bruge materialet, når de skal foretage besigtigelser og vurdere, hvorvidt en naturtype lever op til definitionen af højmose eller nedbrudt højmose med mulighed for gendannelse til højmose, og dermed er omfattet af kategori 2 natur. Kommunen er ikke forpligtet til at indberette evt. habitatnaturtype på § 3-registrerede arealer i naturdatabasen, men de har muligheden.

Er der tale om habitatnaturtyper inden for natura 2000 områder (kategori1-habitatnatur) fremgår det specifikt af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, at naturtyperne først bliver omfattet af kategori 1 beskyttelsen i takt med, at de bliver kortlagt af Miljøstyrelsen. Der er dermed ikke hjemmel til, at kommunerne vurderer, om en potentiel habitatnaturtype indenfor Natura 2000 områder er omfattet af kategori 1 beskyttelsen.

På MiljøGis for husdyrregulering kan man desuden finde et vejledende kort over Kategori 2 heder og overdrev. Kortet opdateres hvert halve år og du kan læse mere om kriterierne for den GIS analyse, der ligger bag ved visningen af det vejledende kort i ”kortgrundlag der anvendes i reguleringen”.

Hvad angår den endelige stillingtagen til kategori 2 naturens udstrækning og placering se det ovenfor anførte vedr. den del af kat. 1 natur, som udgøres af § 3 beskyttede heder og overdrev.

Kategori 3-natur

Kategori 3-natur er ammoniakfølsomme naturtyper uden for Natura 2000-områder, som ikke er kategori 1-natur eller 2-natur, i form af:

- heder, moser og overdrev, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3, og som ikke er omfattet af undtagelsen i § 4 i naturtypebekendtgørelsen og

- ammoniakfølsomme skove.

Hvis ovennævnte moser, heder og overdrev er dannet på baggrund af et lavbundsprojekt, der opfylder kravene i § 4, stk. 2 i naturtypebekendtgørelsen, vil disse naturtyper ikke være omfattet af kategori 3-natur beskyttelsen. Det betyder, at disse områder ikke er omfattet af kategori 3-natur, og naturbeskyttelseslovens § 3 gælder ikke for tilstandsændringer som følge af ammoniakdeposition fra husdyrbrug.

Kommunerne er ansvarlig myndighed for at vedligeholde den vejledende registrering i Danmarks Arealinformation af de beskyttede arealer i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3. Da der er tale om en vejledende registrering, vil en afklaring af, hvorvidt der er tale om en hede, mose eller overdrev, som skal betegnes som en kategori 3-natur efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, normalt ske i forbindelse med den konkrete sagsbehandling af en godkendelse, tilladelse eller anmeldelse.

Det er kun heder, overdrev henholdsvis moser, der i sig selv opfylder kriterierne efter naturbeskyttelseslovens § 3, der er kategori 3-natur. Miljøstyrelsen opdaterer hvert halve år et vejledende kort over Kategori 3 moser, heder og overdrev. Kortet kan findes på MiljøGis for husdyrregulering og du kan læse mere om kriterierne for GIS-analysen, der viser kategori 3 naturen i ”kortgrundlag der anvendes i reguleringen”.

En skov er defineret som et areal, der er større end ½ ha og mere end 20 m bred, som er bevokset med træer, der danner eller inden for et rimeligt tidsrum vil danne en sluttet skov af højstammede træer.

En skov er ammoniakfølsom, når:

• der har været skov på arealet i lang tid (i størrelsesorden mere end ca. 200 år), så der er tale om gammel »skovjordbund«,

• skoven er groet frem af sig selv på et naturareal, fx tidligere hede, mose eller overdrev, så jordbunden ikke har været dyrket mark inden for en periode svarende til perioden for gammel »skovjordbund« (dvs. i størrelsesorden mere end ca. 200 år), eller

• der i skoven er forekomst af naturskovindikerende eller gammelskovsarter, som er medtaget på listen over arter, der er brugt ved prioritering af naturmæssigt særligt værdifulde skove omfattet af skovlovens § 25, og arterne har væsentlig, definerende betydning for skovens naturværdi.

På MiljøGis for husdyrregulering findes et vejledende kort over potentiel ammoniakfølsom skov. Kortet er udarbejdet af Københavns Universitet. Du kan læse mere om kortet, og hvordan det kan bruges i ”kortgrundlag der anvendes i reguleringen”.

Kortet, der vises i MiljøGis (og på Danmarks Arealinformation og i husdyrgodkendelse.dk) er udarbejdet efter bedst tilgængelig viden, hvorfor kommunerne i meget vid udstrækning vil kunne basere deres sagsbehandling på udpegningerne på kortet. I afsnittet ”kortgrundlag der anvendes i reguleringen” fremgår hvilke kriterier, der ligger til grund for udarbejdelse af kortet, og der er link til Københavns Universitets rapport om, hvordan GIS analysen er udarbejdet, og Universitetets faglige vurdering af, hvordan påvirkningen af ammoniakfølsom skov anbefales håndteret. Dog er det nødvendigt for kommunen konkret at vurdere, om de kortlagte områder lever op til definitionen af ammoniakfølsom skov. Se nærmere om vurderingen i vejledningen til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens kapitel 13.

Kommunen kan finde oplysninger om skovens arter via Naturdata.dk, DanBIF (Danish Biodiversity Information Facility), naturbasen.dk og dofbasen.dk, hvilket om nødvendigt kan suppleres med en besigtigelse.

Produktionsareal

Produktionsarealet er det areal i fast placerede husdyranlæg, hvorpå dyrene kan opholde sig og har mulighed for at afsætte gødning, jf. bilag 3, pkt. C, nr. 1, og som dyrene ikke kun har kortvarig adgang til, jf. bilag 3, pkt. C, nr. 2.

Produktionsarealet er et centralt begreb i husdyrbruglovgivningen. Produktionsarealet er således den afgørende faktor i lovens definition af husdyrbrug og for kravet om godkendelse og tilladelse efter husdyrbruglovens §§ 16 a og 16 b. Beregninger af ammoniak – og lugtemissioner og fastsættelse af BAT-krav til reduktion af ammoniak skal foretages ud fra produktionsarealets størrelse.

Produktionsarealet som grundlag for regulering og beregninger af emissioner skal ses i lyset af faglig viden om, at ammoniakemissionen er mere afhængig af staldoverfladen end af antallet af dyr. De emissionsfaktorer, der er fastsat i bilag 3, pkt. A og B, er fastsat med afsæt i definitionen af produktionsarealet. De er således i hovedtræk fastsat ud fra de arealer, hvor dyrene opholder sig og i princippet kan afsætte gødning.

Tommelfingerreglen er populært sagt, at produktionsarealer er de arealer, hvor dyrene opholder sig med ”ben og bagdel” mere end kortvarigt. Det er ikke afgørende efter definitionen, om der faktisk afsættes gødning på arealerne, herunder om dyrenes gødningsadfærd gør det sandsynligt eller usandsynligt, at der er gødning på hele eller dele af produktionsarealet. 

Det følger desuden af definitionen, at der kun kan fastlægges produktionsareal for fast placerede husdyranlæg. Mobile stalde, midlertidige anlæg i forbindelse med stævner, dyrskuer osv., flytbare læskure m.v. kan ikke danne grundlag for fastlæggelse af produktionsareal. Tilsvarende gælder for folde, indhegninger m.v. med plantedække.

Produktionsarealet knytter sig til ”fast placerede husdyranlæg” og skal herved ses i sammenhæng med husdyrbruglovens § 3, stk. 1, nr. 2, og husdyrgødningsbekendtgørelsens §§ 8 og 9. Produktionsarealet er grundlag for beregning af emissioner af ammoniak og lugt til omgivelserne, og knytter sig i vidt omfang til bygninger og indretninger med befæstede arealer, fast bund, gulve, dybstrøelsesbund m.v. jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens regler herom. Hvis anlægget flyttes regelmæssigt, flyttes og spredes også emissionerne. Anlæg skal flyttes mindst en gang om året for at blive betragtet som ”ikke fast placerede”. Regler om flytning og dokumentation herfor m.v. følger af husdyrgødningsbekendtgørelsens § 9.

Ved den konkrete fastlæggelse af produktionsarealet medregnes i hovedtræk de arealer, hvor dyrene kan opholde sig, stå, gå, ligge m.v. Områder, hvor dyrene ikke kan opholde sig og/eller ikke har mulighed for gødningsafsætning, medregnes ikke, herunder stiadskillelser, arealer foran nakkebomme, foderautomater, krybber, foderborde m.v. I bilag 3, pkt. C, nr. 1, er oplistet en række arealtyper, der altid medregnes til produktionsarealet, men i bilag 3, pkt. C, nr. 2 er der oplistet arealer, der ikke medregnes, såfremt ansøger ønsker at fraregne dem:

Typer af arealer som skal medregnes i produktionsarealet (bilag 3, pkt. C, nr. 1)

• Stiarealer, herunder bufferstier, sygestier m.v.
• Boksarealer, herunder sygebokse, separationsbokse m.v.
• Burarealer, grundarealet af hver etage bortset fra arealet af adgang mellem dobbeltbure i etager
• Øvrige opholds-, total-, nytte- eller friarealer, herunder arealer med dybstrøelse, dog skal der for så vidt angår fritgående æglæggende høns (skrabe- og frilandshøner, økologiske høner, høns til rugeægsproduktion) ikke medregnes redekasser og inspektionsgange.
• Udendørs opholdsarealer med befæstelse/fast bund, herunder verandaer, løbegårde, permanente (fast placerede) læskure inkl. læskure med dybstrøelsesbund, kalvehytter m.v.
• Arealer med malkerobotter, hvor dyrene har adgang

Typer af arealer som ikke skal medregnes i produktionsarealet (bilag 3, pkt. C, nr. 2)

• Service- og gangarealer m.v., hvor dyrene kun opholder sig i forbindelse med flytning og lignende
• Ridebaner og arealer, hvor dyrene opbindes i mindre end 2 timer ad gangen (heste)
• Udleveringsrum (svin)
• Malkeområde og opmarch-/opsamlingsarealer, hvor der kun er adgang i forbindelse med malkning (malkekøer)

De arealtyper, hvorpå dyrenes ophold og adgang er kortvarig, jf. bilag 3, pkt. C, nr. 2, som ikke medregnes i produktionsarealet, skal rengøres henholdsvis 4 og 12 timer efter brug. Dette følger af bekendtgørelsens § 45.

Med definitionen og koblingen til de oplistede arealtyper i bilag 3, pkt. C, er der taget stilling til de typiske arealtyper, der vil være i stalde m.v. I praksis vil det i sidste ende bero på kommunens konkrete fortolkning efter de hensyn og retningslinjer, der fremgår af i bekendtgørelsen, om et konkret areal skal medregnes i produktionsarealet.

I skemaet nedenfor er de ovenstående kriterier, arealtyper m.v. oplistet i relation til de enkelte hovedtyper af husdyrproduktion. Det fremgår af definitionen, at det alene er arealer, hvor dyrene faktisk ikke opholder sig andet end evt. kortvarigt, der ikke nødvendigvis skal medregnes i produktionsarealet. Skemaet skal således også læses ud fra den grundlæggende forudsætning.

Det bemærkes, at der også er tale om produktionsareal, selvom dyreholdet er udegående en del af året. Det gælder, uanset om det pågældende dyrehold er udegående hele døgnet eller lukkes ind om natten etc. Der kan dog efter omstændighederne foretages forholdsmæssigt fradrag i beregningen af ammoniak- og lugtemissionen for hele måneder, se herom vejledningen til kapitel 13.

Det praktiske arbejde med at fastlægge produktionsarealet i den enkelte sag er nærmere beskrevet under emnet fastlæggelse af produktionsarealet.

Det bemærkes i øvrigt, at gødningsopbevaringsanlæg ikke kan være produktionsareal. Der beregnes ammoniakemission fra overfladearealer og grundplaner af gødningsopbevaringsanlæg, men der er ikke tale om produktionsareal.

Staldafsnit

Ved et staldafsnit forstås en enhed i et fast placeret husdyranlæg, der er adskilt fra andre dele af anlægget, så emissioner, herunder ammoniak- og lugtemission, ikke umiddelbart kan spredes til andre dele af anlægget.

Kernen i definitionen er således, om emissioner kan spredes mellem produktionsarealerne inden emissionen spredes til omgivelserne. I forhold til fastsættelse af emissionspunkter og dermed krav til afstande til natur, naboer m.v. er det velbegrundet at tage udgangspunkt i det enkelte staldafsnit, ligesom der modsætningsvis ikke skelnes mellem rum inde i stalde, som ikke er opdelt i sådanne staldafsnit. Hvis stalde/stier/arealer er fysisk forbundne, således at der er tale om fælles rum uden gennemgående mure, eller hvis der f.eks. er fælles ventilation eller fælles gyllekummer, vil der være tale om ét staldafsnit.

I husdyrgodkendelse.dk indtegnes som led i ansøgningen hvert enkelt staldafsnit (geometriske objekter) for at fastlægge husdyrbrugets emissionspunkter, og disse giver samtidig en indikation af staldens størrelse. Inden for det enkelte staldafsnit kan der være flere forskellige produktionssystemer og dyretyper.

I husdyrgodkendelse.dk er det muligt at angive, hvordan produktionen var for 8 år siden, i nudrift samt den ønskede produktion (ansøgt produktion). Hvis staldafsnittets ydre udformning har ændret sig over årene, skal dette illustreres i de forskellige drifter ved at indtegne flere geometriske objekter. Eksempel: 200 m2 kostald fra 2007, tilbygning på 200 m2 fra 2012 og ny ønsket udvidelse af kostald på yderligere 200 m2. I 8 års driften indtegnes kostalden fra 2007 som en geometri, i nudrift indtegnes en anden geometri, hvor kostald 2007 og 2012 indgår som et samlet staldafsnit. I ansøgt drift indtegnes ligeledes en samlet geometri med kostald 2007, 2012 og den ønskede udvidelse. I hvert staldafsnit angives der produktionsarealer, som det så ud på de pågældende tidspunkter. For at vise hvilke af de tre geometrier, der anvendes i den pågældende drift, skal der ske afkrydsning i ”Staldafsnit benyttes ikke i hhv. 8 års-drift, nudrift og ansøgt drift”.

Hvis der er identiske staldsystemer, miljøteknologi og dyrehold kan flere staldafsnit dog indtegnes som ét staldafsnit (samme geometriske objekt), f.eks. husdyrbrug med smågrise med mange opdelte stier eller minkfarme med mange ens pelsdyrhaller i flere forskellige staldafsnit.

Miljøstyrelsens teknologiliste

Miljøstyrelsens teknologiliste er en liste på Miljøstyrelsens hjemmeside over miljøeffektive teknologier og teknikker til landbrugsproduktion, som har en dokumenteret miljøeffekt og er driftssikker i forhold til reduktion af ammoniak- og lugtemissioner. Listen giver herved overblik over tilgængelig miljøteknologi til landbrugsproduktion, som det bl.a. er muligt at anvende ved ansøgning om godkendelse og tilladelse af husdyrbrug. Miljøstyrelsen opdaterer listen løbende som følge af nye dokumenterede teknologier og teknikker m.v.

For hver teknologi eller teknik findes oplysninger om teknologiproducenten/teknologitypen, miljøeffekt på ammoniak og/eller lugt samt hvilke(n) dyretype(r) teknologien virker på m.v. I tilknytning til teknologilisten findes oplysninger om krav til optagelse, bagvedliggende dokumentation for miljøeffekten af en given teknologi etc.

I bekendtgørelsen sondres generelt mellem teknologi m.v., der er optaget på Miljøstyrelsens teknologiliste og anden teknologi. Udgangspunktet er, at effekten af anvendt miljøteknologi, der er optaget på Miljøstyrelsens teknologiliste, kan fradrages ved beregningen af ammoniak- og lugtemission og til opfyldelse af BAT-krav. Der henvises herom til vejledningen til kapitel 13. Teknologilisten er desuden relevant i relation til visse anmeldelser efter bekendtgørelsens afsnit IV, hvilket er nærmere beskrevet under vejledningen til de enkelte anmeldeordninger. Effekten af teknologier eller teknikker, som ikke er optaget på Miljøstyrelsens teknologiliste, kan kun fradrages ved beregningen, hvis ansøger fremlægger en udtalelse fra Miljøstyrelsen om den forventede ammoniak- og/eller lugtreduktionseffekt af teknologien eller teknikken i testøjemed. Det er producenten af teknologien eller teknikken, som rekvirerer udtalelsen fra Miljøstyrelsen. En vejledende udtalelse fra Miljøstyrelsen vil indeholde et bilag med vejledning om anvendelse af udtalelsen, herunder hvorledes kommunen i en godkendelse eller tilladelse kan stille vilkår for at sikre miljøbeskyttelsen ved evt. manglende miljøeffekt af teknologien efter testens afslutning.

IE-husdyrbrug

Ved IE-husdyrbrug forstås i bekendtgørelsen de husdyrbrug, som er godkendt til flere end 750 stipladser til søer, flere end 2.000 stipladser til fedesvin (over 30 kg) eller flere end 40.000 stipladser til fjerkræ, efter § 16 a, stk. 2, i husdyrbrugloven, § 12, stk. 1, nr. 1-3, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug eller § 33 i lov om miljøbeskyttelse.

IE-direktivet er Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening). Efter IE-direktivets bilag I, pkt. 6.6, gælder direktivet for

intensiv fjerkræavl eller svineavl, hvor der er flere end 40. 000 pladser til fjerkræ, flere end 2. 000 pladser til fedesvin (over 30 kg), eller flere end 750 pladser til søer.

Efter husdyrbruglovens § 3, stk. 1, nr. 8, forstås ved fjerkræ høns, kalkuner, perlehøns, ænder, gæs, vagtler, duer, fasaner og agerhøns, der opdrættes eller holdes i fangenskab med henblik på avl, produktion af kød eller konsumæg eller levering af vildt til udsætning. Denne definition er udformet i overensstemmelse med IE-direktivet og er nærmere beskrevet i bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2011-12, A, L 88, som fremsat den 22. februar 2012, side 56.

Ordet fedesvin er anvendt i IE-direktivet, men antages at svare til ”slagtesvin” der er det almindeligt anvendte ord i husdyrbruglovgivningen i øvrigt. Søer omfatter f.eks. også gylte.

Godkendelsespligten efter husdyrbruglovens § 16 a, stk. 2, udløses, når en af stipladsgrænserne overskrides. Stipladsgrænserne forstås som det maksimale antal dyr på stald på husdyrbruget på et givet tidspunkt af året. Der gælder særlige krav for IE-husdyrbrug i bekendtgørelsen – både krav som skal iagttages og sikres opfyldt som led i en godkendelse, og krav som skal overholdes umiddelbart af IE-husdyrbruget.

Et husdyrbrug mister ikke status som et IE-husdyrbrug, hvis antallet af dyr falder under IE-grænsen efter, at godkendelsen er udstedt. Såfremt et husdyrbrug ønsker at blive undtaget fra de krav, der gælder for IE-husdyrbrug, som følge af en reduceret antal af husdyr, skal husdyrbruget ansøge om en ny godkendelse, hvor bl.a. IE-direktivets regler om ophør skal iagttages, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 58.

Det vil sige, at uanset om IE-bruget er ophørt i henhold til § 58, vil det stadig have samme godkendelse indtil det søger om en ny godkendelse/tilladelse. Dette vil derfor bl.a. også gælde i den situation, hvor bruget selv meddeler, at kapaciteten nedsættes permanent til under stipladsgrænserne, jf. bekendtgørelsens § 58, stk. 2, nr. 2. Bruget skal også i denne situation søge om ny godkendelse/tilladelse for ikke at være omfattet af de vilkår og generelle regler, som finder anvendelse på IE-husdyrbrug.

Hvis bruget opretholder sin IE-godkendelse, betyder det altså, at bruget fortsat skal overholde de vilkår, der fremgår af godkendelsen samt de generelle regler, som finder anvendelse på IE-husdyrbrug, herunder også revurderingsforpligtelsen.

For yderligere om ophørsreglerne i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 58 se siden om Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, kapitel 17, §§ 47-56 her. 

Miljøkonsekvensvurdering

Ved en miljøkonsekvensvurdering forstås en proces, som består af følgende: 

1. Ansøgerens udfærdigelse og fremlæggelse af en miljøkonsekvensrapport, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 4, stk. 4.
2. Kommunens gennemførelse af høringer af offentligheden og berørte myndigheder og af berørte stater i henhold til §§ 67 og 72.
3. Kommunens undersøgelse af de i miljøkonsekvensrapporten fremlagte oplysninger og eventuelle supplerende oplysninger, som ansøgeren om nødvendigt har fremlagt i overensstemmelse med § 4, stk. 1 og 2, og af eventuelle relevante oplysninger modtaget via høringer i henhold til §§ 67 og 72
4. Kommunens begrundede konklusion om et projekts væsentlige indvirkning på miljøet under hensyntagen til resultaterne af den i litra c omhandlede undersøgelse og kommunalbestyrelsens egen supplerende undersøgelse, jf. § 69
5. Indarbejdelse af kommunalbestyrelsens begrundede konklusion i hhv. afgørelser om eller afslag på godkendelse eller tilladelse til at etablere, ændre eller udvide et husdyrbrug efter §§ 16 a eller 16 b i husdyrbrugloven

Definitionen beskriver således de respektive trin, som kommunalbestyrelsen og ansøger skal iagttage, hvis en ansøgning er omfattet af krav om miljøkonsekvensvurdering, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 4.

Der kan læses yderligere om § 4 her.