Version 2
Dette er en tidligere version af artiklen.
Husdyrgødningsbekendtgørelsens kapitel 11-14 regulerer både anvendelsen af husdyrgødning m.v. og affald til gødningsformål. Når affald bruges til gødning, er bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål også relevant. Anvendelsen af affald til jordbrugsformål er altså omfattet af begge regelsæt. Læs mere i kapitlet om anvendelsen af affald til jordbrugsformål.
Tilførsel af organisk gødning til afgrøder
§ 29
Næringsstofferne i husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, ensilagesaft og restvand må som udgangspunkt kun anvendes som gødning til afgrøder. Husdyrgødning kan dog også på særlige betingelser afbrændes.
På landbrugsarealer må affald kun udbringes til afgrøder. Der gælder dog ikke som for husdyrgødning m.v. et krav om, at affald skal anvendes som gødning eller afbrændes. Men når affald anvendes på landbrugsarealer, fastsætter husdyrgødningsbekendtgørelsens § 29, stk. 1, 2. pkt., at affaldet skal udbringes til en afgrøde.
Afgrøderne, som der udbringes husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, ensilagesaft, restvand eller affald til, skal indeholde en kvælstofnorm eller en retningsgivende norm for fosfor og kalium ifølge lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække (gødskningsloven) og de i medfør heraf udstedte bekendtgørelser.
Det centrale i bestemmelsen er, at næringsstofferne også efter en evt. forarbejdning, tilføres afgrøder med gødskningsbehov uden uacceptable tab til omgivelserne. Ved at tage udgangspunkt i disse vejledninger omkring afgrøder med gødningsbehov sikres desuden, at kun skovarealer med gødningsbehov (f.eks. pyntegrønt og arealer med nyplantning) kan tildeles husdyrgødning.
Afbrænding af husdyrgødning
Afbrænding af husdyrgødning må ske på miljøgodkendte anlæg, der kan forbrænde affald i henhold til reglerne i bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald (affaldsforbrændingsbekendtgørelsen).
Unødige gener
§ 30
Udbringning af husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, ensilagesaft, restvand og affald må ikke give anledning til unødige gener.
Tidspunkt for udbringning nær boligområder
Husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse og affald må ikke udbringes på lørdage samt søn- og helligdage på arealer, der ligger nærmere end 200 meter fra byzone, sommerhusområder eller områder i landzone, der ved lokalplan er udlagt til boligformål.
Metode til udbringning
Udbringning af flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse må kun ske ved udlægning med slange eller slæbesko, nedfældning eller ved anvendelse af en teknologi, opført på Miljøstyrelsens teknologiliste. I bestemmelsen nævnes alle de teknikker til udlægning af gylle på jordoverfladen, der må anvendes. Ved nedfældning menes, at gylle nedfældes til under jordoverfladen. Der må efter udbringning kun være ubetydelige mængder spildt gylle på jordoverfladen.
Udbringning af flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse ved slangeudlægning, slæbesko, nedfældning eller ved forsuring mindsker ammoniakfordampningen og lugtforureningen i forhold til f.eks. bredspredning. Ved at mindske ammoniakfordampningen ved udbringning af flydende husdyrgødning på disse måder kommer kvælstoffet i højere grad afgrøderne til gode og mindsker ammoniakfordampningen og dermed bl.a.depositionen på naturområder. På samme måde mindskes lugt fra udbringningen.
Krav om nedfældning ved udbringning
Udbringning skal ske ved nedfældning på følgende arealer:
1) Arealer uden etablerede afgrøder til høst (bortset fra visse arealer med grøngødning)
2) Arealer med fodergræs
3) Arealer med frøgræs, for hvilke der ikke er indgået kontrakt med frøavlsfirma om levering af frø i den kommende sæson
Ved "arealer uden etablerede afgrøder til høst" forstås bl.a. "sort jord" og arealer bevokset med spildkorn eller ukrudt. Et areal, som er tilsået med f.eks. vårbyg eller majs betragtes som et areal med etablerede afgrøder til høst. Derfor er slangeudlægning til dæmpning eller forebyggelse af jordfygning efter såning tilladt. Det bør dog begrænses til særligt udsatte områder på marken, da kvælstofudnyttelsen af gylle anvendt til dette formål er relativ lav. Den bedste udnyttelse af gyllen til vårsåede afgrøder opnås generelt ved nedfældning.
Visse arealer med grøngødning er undtaget kravet om nedfældning. Kravet gælder således ikke på arealer, hvor der senest 20. august etableres grøngødning med gul sennep, olieræddike eller gul sennep og olieræddike forud for sukkerroer, hvor der er indgået kontrakt med en sukkerfabrik om afsætning af sukkerroerne. Grøngødningen har ingen norm for kvælstof eller fosfor og er ikke lovpligtig i henhold til Miljø- og Fødevareministeriets regler samt nedvisnes først eller nedpløjes efter 20. oktober.
Ved "arealer med fodergræs" forstås græs- og kløvergræsmarker både i og uden for omdrift. Det afgørende er, at græsset skal anvendes som foder til dyr.
Ved nedfældning menes, at gylle nedfældes til under jordoverfladen. Det vil sige, at ”rillen” skal kunne indeholde/bortlede den udbragte mængde husdyrgødning. Der må lige efter udbringning kun være ubetydelige mængder spildt gylle ovenpå jordoverfladen.
Ved anvendelse af slæbesko ridses en 1-2 cm rille i jorden, hvori gyllen udlægges. Ved anvendelse af slæbesko efterlades en betydelig mængde gylle over jordoverfladen, og denne udbringningsmetode kan derfor ikke anerkendes som nedfældning, men sidestilles med slangeudlægning i forhold til ammoniak og lugteffekten.
Undtagelser fra kravet om nedfældning
Nedfældning kan undlades i følgende tilfælde:
Behandling ved en teknik opført på Miljøstyrelsens teknologiliste.
Hvis husdyrgødningen inden eller i forbindelse med udbringningen er behandlet ved en teknik opført på Miljøstyrelsens teknologiliste med mindst samme effekt på ammoniakfordampning i forbindelse med udbringning som nedfældning (gylleforsuring er i dag det eneste dokumenterede alternativ). Den ansvarlige for driften skal ved anvendelse af en teknik opført på Miljøstyrelsens teknologiliste, som erstatning for nedfældning opbevare dokumentation for at have opnået en effekt svarende til nedfældning. Dokumentationen skal opbevares på bedriften i 5 år.
På arealer, der ligger nærmere end 200 meter fra byzone, sommerhusområder eller områder i landzone, der ved lokalplan er udlagt til boligformål, kan nedfældning ikke erstattes af teknikker, der ikke har mindst samme lugtreducerende effekt som nedfældning. Gylleforsuring kan dermed ikke anvendes som alternativ, da der ikke opnås en lugtreducerende effekt ved gylleforsuring.
Arealer uden etablerede afgrøder til høst (sortjordsarealer)
På sortjordsarealer er det ikke nødvendigt at nedfælde husdyrgødningen, hvis den er behandlet med en teknik eller en kombination af teknikker opført på Miljøstyrelsens teknologiliste, og der derudover på et areal på samme bedrift med vintersæd eller vinterraps samme planperiode (i perioden 1. februar til høst) også udbringes husdyrgødning behandlet med de samme teknikker.
Årsagen til at det er en forudsætning for udbringning af forsuret gylle på sortjordsarealer, at der suppleres med udbringning af forsuret gylle på arealer med vintersæd eller vinterraps er, at effekten af forsuring på sort jord ikke er lige så stor som ved nedfældning på sort jord. For at kompensere for den manglende miljøeffekt er der krav om yderligere udbringning af forsuret gylle på et areal med vintersæd eller vinterraps.
På teknologilisten er der til brug for denne undtagelse både teknikker, der skal bruges inden udbringningen og i forbindelse med udbringningen. Det drejer sig først og fremmest om forskellige teknikker til forsuring, som er det eneste alternativ til nedfældning i dag.
Følgende forudsætninger skal være opfyldt, for at undtagelsen kan anvendes:
1) Arealet med vintersæd eller vinterraps, hvor der anvendes en teknik eller kombination af teknikker, skal have en størrelse på mindst 20 % af sortjordsarealet, såfremt der udbringes cirka samme mængde. Afviger den udbragte mængde markant skal andelen justeres tilsvarende.
2) Den ansvarlige for driften skal inden udbringningen af husdyrgødningen på ”sortjordsarealet” skrive til kommunen, og orientere om hvilke arealer, der er omfattet i den pågældende planperiode, og hvilke teknikker der anvendes.
3) Når husdyrgødningen er udbragt på arealer med vintersæd eller vinterraps, skal der på bedriften være dokumentation for, at der har været en tilstrækkelig anvendelse af teknikken eller kombinationen af teknikker, som Miljøstyrelsens teknologiliste kræver.
Undtagelse for økologiske bedrifter
Udbringning af flydende husdyrgødning på bedrifter, som er autoriserede som økologiske i henhold til bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion, er undtaget fra kravet om nedfældning på fodergræsmarker i perioden fra 1. februar til 1. maj. På arealer uden etablerede afgrøder til høst skal økologiske bedrifter nedfælde på lige fod med konventionelle bedrifter.
Årsagen til at økologiske bedrifter er undtaget har baggrund i, at det på økologiske bedrifter ikke er tilladt at anvende svovlsyre til forsuring og økologerne således ikke har mulige alternativer.
Ensartet fordeling af gødning
§ 32
Udbringningen af husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse og handelsgødning skal foregå på en måde, således at der sker en ensartet fordeling på arealerne. Det skal bemærkes, at der med bestemmelsen ikke henvises til mængden der må udbringes på arealerne, men alene på teknikken til at sikre en ensartet fordeling. Udlægning med slange, slæbesko eller ved nedfældning er alle tilstrækkelige teknikker til at overholde kravet om ensartet fordeling.
Forbud mod udbringning med vandingskanon
Udbringning af flydende husdyrgødning eller flydende affald samt flydende husdyrgødning eller flydende affald blandet med vand må ikke ske med vandingskanon. Dette skyldes en risikovurdering, som Statens Veterinære Serumlaboratorium har udarbejdet viser, at gyllespredning gennem vandkanon kan indebære smitterisiko for mennesker og dyr som følge af mikroskopiske vanddråber, de såkaldte aerosoler, som kan indeholde sygdomsfremkaldende bakterier, virus og parasitter.
Lukkeperioder for udbringning
Med en lukkeperiode menes den periode hvor det ikke er tilladt at udbringe gødning på markerne. Lukkeperioderne er fastsat med baggrund i nitratdirektivet og skal sikre en god udnyttelse af næringsstofferne og mindske risikoen for tab til vandmiljø.
Flydende husdyrgødning, afgasset biomasse og bundfald
§ 31
I perioden fra høst (dog senest 1. oktober) til 1. februar, må der ikke udbringes flydende husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, bundfald eller flydende affald.
Bemærk at udbringningstidspunktet for bundfald følger reglerne for udbringning af flydende husdyrgødning da bundfald er en delmængde af den flydende husdyrgødning, som opbevares i gylletanke.
Undtagelser fra forbuddet
Der er 3 undtagelser til dette forbud:
1. Der må udbringes flydende husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, bundfald og flydende affald fra høst til 15. oktober på arealer med frøgræs, for hvilke der er indgået kontrakt med frøavlsfirma om levering af frø i den kommende sæson.
2. Der må udbringes flydende husdyrøgning, afgasset vegetabilsk biomasse, bundfald og flydende affald fra høst til 1. oktober på følgende arealer:
- Etablerede, overvintrende fodergræsmarker, herunder marker med udlæg af græs eller kløvergræs udsået senest i forbindelse med forårssåningen. Undtagelsen omfatter dog ikke arealer med udlæg af græs eller kløvergræs i majs.
- Arealer, hvor der den følgende vinter skal være vinterraps.
- Arealer med veletableret grøngødning med gul sennep eller olieræddike eller en blanding af disse arter forud for sukkerroer, hvor der er indgået kontrakt med en sukkerfabrik om afsætning af sukkerroerne. Grøngødningen har ingen kvælstof- eller fosfornorm og er ikke lovpligtig i henhold til Fødevareministeriets regler samt nedvisnes eller nedpløjes først efter 20. oktober.
3. Der må udbringes flydende husdyrgødning, bundfald og flydende affald indtil 15. oktober på følgende arealer:
- Arealer med etablerede, overvintrende fodergræsmarker
- Arealer, hvor der den følgende vinter skal være vinterraps
når:
- der i en af Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) afgrænset region fra og med uge 30 og inden udgangen af uge 38 samlet set har været 30 pct. mere nedbør end klimanormalen ifølge opgørelser fra DMI for ugerne 30-38, og
- der inden for den pågældende region fra og med uge 21 og inden udgangen af uge 38 samlet set har været mere nedbør end klimanormalen ifølge opgørelser og definitioner fra DMI for ugerne 21-38, i kommuner, der helt eller hovedsageligt er beliggende i den pågældende region.
Miljøstyrelsen annoncerer på sin hjemmeside, når betingelserne for at fravige forbuddet er opfyldt i en region, og hvilke kommuner der er omfattet det pågældende år. Forbuddet fraviges, når kriterierne vedrørende nedbørsmængder er opfyldt, og er således ikke afhængig af, at Miljøstyrelsen har annonceret, at det er tilfældet. Miljøstyrelsens annonceringer er således af oplysende karakter og ikke rettighedsskabende.
Baggrunden for undtagelsen vedrørende udbringning på arealer med grøngødning af gul sennep eller olieræddike er, at disse afgrøder i en årrække har været benyttet i sædskifter med sukkerroer – også udover det pligtige areal med efterafgrøder. Det skyldes primært, at korsblomstrede afgrøder af nematoderesistente sorter reducerer nematodeangrebet i sukkerroer.
For at sikre, at grøngødningens rødder udvikles langt nok ned til at reducere roecystenematoderne, tillades det derfor at udbringe flydende husdyrgødning m.v. frem til 1. oktober ved såning af gul sennep og olieræddike, når denne grøngødning efterfølges af sukkeroer, der har en meget høj udnyttelse af eftervirkning af kvælstof fra såvel gylle som efterafgrøder. Udbringningen af flydende husdyrgødning m.v. til grøngødning betragtes dermed som en gødskning af sukkerroerne. Idet landmanden skal indregne 75 pct. virkning af totalkvælstof i husdyrgødningen i gødningsregnskabet, vurderer Miljøstyrelsen ikke, at der vil være noget incitament til at overdosere husdyrgødningen.
Flerårige afgrøder uden årlig høst
I perioden fra 1. september til 1. marts må der ikke udbringes flydende husdyrgødning og flydende affald i flerårige afgrøder uden årlig høst.
Fast husdyrgødning, fast affald, ensilagesaft og handelsgødning
For fast husdyrgødning, fast affald, ensilagesaft og handelsgødning gælder generelt et forbud mod udbringning i perioden fra 15. november til 1. februar. Derudover er der følgende mere specifikke regler for de enkelte gødningstyper.
Fast husdyrgødning og fast affald
På arealer, hvor der ikke er afgrøder den følgende vinter (efteråret før forårssåede afgrøder):
Der gælder i vidt omfang et forbud mod jordbearbejdning i efteråret efter anden regulering. Da der er krav om nedbringning af husdyrgødning inden 4 timer ved udbringning på arealer uden etablerede afgrøder, er mulighederne for udbringning af fast husdyrgødning i efteråret begrænsede.
På lerjord kan jordbearbejdningsforbuddet med de seneste ændringer ophøre allerede 1. oktober afhængig af den præcise jordtype og evt. afgrødetype. I forhold til udbringning af fast husdyrgødning og fast affald gælder dog et krav om, at udbringning efter høst først må foretages efter 20. oktober og frem til det generelle forbud træder i kraft 15. november. På sandjord (JB nr. 1-4) gælder forbuddet mod jordbearbejdning frem til 1. februar, hvorfor udbringning af fast husdyrgødning og fast affald i efteråret reelt ikke er mulig.
Der gælder dog generelt den undtagelse, at fast husdyrgødning og fast affald kan udbringes fra høst til etablering af grøngødning før sukkerroer svarende til reglen for bl.a.flydende husdyrgødning.
På arealer, hvor der er afgrøder den følgende vinter (hvor der etableres en afgrøde i efteråret):
Der gælder ingen andre tidsmæssige begrænsninger for udbringning i efteråret end det generelle forbud 15. november.
Ensilagesaft
På ubevoksede arealer, hvor der ikke er afgrøder den følgende vinter (efteråret før forårssåede afgrøder):
Der kan udbringes ensilagesaft fra 1. november til den 15. november. Herefter må ensilagesaft ikke udbringes før den 1. februar
På arealer, hvor der er afgrøder den følgende vinter (hvor der etableres en afgrøde i efteråret) eller som er bevokset dvs. hvor der er en afgrøde med gødningsbehov (jf. § 29 stk. 1):
Fra høst til 15. november må der udbringes ensilagesaft. Herefter må ensilagesaft ikke udbringes før den 1. februar
Restvand
Definitionen af restvand i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 4, nr. 20, er bl.a. fastsat, så der vil være mulighed for at overfladevand fra ensilagepladser, som ikke indeholder ensilagesaft fremkommet den første måned efter ilægning af saftgivende ensilage, kan betragtes som restvand. Ensilagesaft opsamlet i den første måned efter ilægning skal derfor udbringes eller opbevares separat, for at overfladevandet fra ensilagepladsen kan betragtes som restvand.
Restvand er ikke omfattet af det generelle forbud mod udbringning fra 15. november til 1. februar. Det er således muligt at udbringe/udsprinkle restvand i løbet af vinteren, så længe der ikke opstår risiko for unødige gener, eller der er fare for afstrømning til vandløb (herunder dræn) og lignende. Restvand må heller ikke udbringes på vandmættede, oversvømmede, frosne eller snedækkede arealer.
Handelsgødning
Der er ingen tidsmæssige begrænsninger i anvendelsen af handelsgødning bortset fra det generelle forbud.
Krav om nedbringning på sort jord
Husdyrgødning, fast og afgasset vegetabilsk biomasse, der udbringes på arealer uden etablerede afgrøder til høst (også kaldet "sort jord"), skal nedbringes hurtigst muligt og inden 4 timer. Kan dette ikke lade sig gøre grundet uforudseelige omstændigheder, skal nedbringningen finde sted, så snart det er muligt.
Krav til udbringningsteknik de nærmeste 20 meter fra ammoniakfølsom natur
§ 32
I en afstand af 20 meter til naturtyper omfattet af kategori 1-natur og naturtyperne højmoser og lobeliesøer omfattet af kategori 2-natur skal flydende husdyrgødning nedfældes. Nedfældning kan undlades, hvis husdyrgødningen inden eller i forbindelse med nedfældningen er behandlet med en teknik, der har samme effekt på ammoniakfordampningen som nedfældning har. Teknikken skal være opført på Miljøstyrelsens teknologiliste. Gylleforsuring er i dag det eneste godkendte alternativ til nedfældning.
Det er ikke tilladt at udbringe fast husdyrgødning på arealer med etablerede afgrøder til høst, der ligger inden for 20 meter fra kategori 1-natur samt lobeliesøer og højmoser omfattet af kategori 2-natur. Der findes ikke en egnet teknik for udbringning af fast husdyrgødning på arealer med etablerede afgrøder, der kan sikre mod ammoniakafsætning på de nærliggende naturområder. Bestemmelsen er derfor som udgangspunkt formuleret som et forbud mod udbringning i en 20 meter zone op til de pågældende naturområder. Der er imidlertid mulighed for at udbringe fast husdyrgødning på de pågældende arealer, hvis husdyrgødningen nedbringes inden 4 timer. Denne undtagelsesmulighed er umiddelbart tiltænkt situationer, hvor landmanden ønsker at omlægge den etablerede afgrøde.
For en definition af henholdsvis kategori 1-natur og kategori 2-natur henvises der til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 2, nr. 1 og 2 (definitioner). Kategori 1-natur er en række specifikke habitatnaturtyper, der er følsomme over for ammoniak, samt andre overdrev og heder inden for Natura 2000-områderne. Kategori 2 højmoser og lobeliesøer, er de højmoser og lobeliesøer, der ligger uden for Natura 2000-områderne.
Kort over kategori 1 natur og kategori 2 – lobeliesøer og højmoser
Kategori 1 natur består dels af kortlagte habitatnaturtyper, som opdateres som en del af NOVANA-overvågningen. Kendskabet til disse naturtypers beliggenhed er fastlagt og vises på MiljøGis siden vedr. husdyrregulering. Kategori 1-naturen består desuden af heder og overdrev omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 og beliggende inden for Natura 2000-områder. Disse naturtyper er vejledende registreret som en del af den vejledende § 3-registrering. På MiljøGis siden vedr. husdyrreguleringen er heder og overdrev vist i deres eget GIS-lag.
For den del af kategori 1-naturen, der ikke er habitatnaturtyper, gælder naturbeskyttelseslovens § 3 og bekendtgørelse om beskyttede naturtypers (BEK nr 865 af 27/06/2016) § 10 samt husdyrbruglovens § 7, stk. 3, som handler om oplysning om beskyttelsen. Kommunen skal inden 4 uger give oplysning om, hvorvidt et areal er henholdsvis omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 eller af husdyrgodkendelseslovens § 7, stk. 1, når berørte ejere eller brugere i tvivltilfælde spørger om udstrækningen af beskyttelsen.
Kategori 2 lobeliesøer og højmoser vil fra efteråret 2017 også blive vist på MiljøGis siden til husdyrregulering. Her er der ligeledes tale om et vejledende GIS-lag, hvor man i tvivlstilfælde kan spørge kommunen om den nøjagtige udstrækning og aktuelle status for området (om det ér en højmose eller lobeliesø og hvor grænsen mellem naturtypen og ikke beskyttet areal går).
Lobeliesøer, højmoser, heder og overdrev er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, hvis de overholder størrelseskriterierne. Det kan således også være disse typer natur som ikke fremgår af det vejledende kort. Er man som lodsejer i tvivl, kan man spørge sin kommune om naturtypens status og udstrækning.
Forbud mod udbringning på visse arealer
Husdyrgødningsbekendtgørelsens § 32
Husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, ensilagesaft, restvand, mineralsk gødning (handelsgødning) og affald må ikke udbringes på en måde og på sådanne arealer, at der er fare for afstrømning til vandløb, herunder dræn, søer over 100 m² og kystvande.
Vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket jord
Udbringning af husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, ensilagesaft, restvand, mineralsk gødning (handelsgødning) og affald på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket jord er ikke tilladt. Definitioner findes i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 4.
Vandmættet jord
Det vil kunne kontrolleres om jorden er vandmættet bl.a. ved, at det er muligt at presse frit vand ud af jorden med hænderne. Når jorden er vandmættet, er den vandfyldt op til overfladen selv efter flere timer uden nedbør.
Oversvømmet jord
Jorden er oversvømmet, når den er dækket af blankt vand.
Frossen jord
Jorden er frossen, når det pga. frost i jorden ikke er muligt at nedbringe husdyrgødningen på bar jord. På bevokset jord er jorden frossen, indtil jorden er optøet i hele pløjelagets dybde (mindst 15 cm). Ved nedfældning i en etableret afgrøde er det dog tilstrækkeligt, at jorden er optøet til under nedfælderdybde. Overfladisk nattefrost betragtes ikke som frossen jord, hvis jorden optøs i løbet af dagen.
Overfladisk nattefrost
Ved overfladisk nattefrost forstås, at jorden alene er frossen i overfladen. Det vil sige, at det på tidspunktet for udbringningen skal være muligt at konstatere, at jorden er optøet ned til 15 centimeters dybde. De øverste centimer må dog gerne være frosne på udbringningstidspunktet. Den frosne overflade må dog ikke have større omfang, end at den vil blive optøet i løbet af dagen.
Herunder vises 3 illustrationer til forståelsen af overfladisk nattefrost (figur 1, 2 og 3).
Figur 1. Udbringning er tilladt, fordi der kun er tale om overfladisk nattefrost, som vil nå at blive tøet op i løbet af dagen.
Figur 2. Udbringning er ikke tilladt, fordi jorden ikke er optøet i hele pløjelagets dybde, og der ikke blot er tale om overfladisk nattefrost, som kan nå at blive tøet op i løbet af dagen.
Figur 3. Udbringning er ikke tilladt, fordi jorden ikke er optøet i hele pløjelagets dybde. Selv om den øverste del af jorden tøes op i løbet af dagen, så vil den nederste del af pløjelaget fortsat være frossen.
Snedækket jord
Jorden er snedækket, når mere end 90 % af en mark er dækket af sne, men ikke kun med et drys af sne eller blot med rim på jorden. Snedybden skal være mere end en ½ cm.
Stejle skråninger
Husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, handelsgødning og affald må ikke udbringes på stejle skråninger med en hældning på mere end 6° ned mod vandløb, søer større end 100 m² eller kystvande inden for en afstand af 20 meter fra vandløbets, søens eller kystvandets afgrænsning ved daglige vande.
Det gælder dog ikke på stejle skråninger med en hældning på mellem 6° og 12° for så vidt angår:
flydende husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse og flydende affald, som nedfældes i parallel retning i forhold til det nærliggende vandmiljø, og
flydende mineralsk gødning (handelsgødning).
Kravet om forbud mod udbringning af husdyrgødning mv. stejle skråninger er et krav i fastsat i henhold til nitratdirektivet.
2 meter bræmmer langs vandløb og søer
Husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, ensilagesaft, restvand, handelsgødning og affald må ikke udbringes på arealer, der er omfattet af vandløbslovens § 69, stk. 1.
Krav om at undgå erosion af jord til vandmiljøet fra husdyrgødede arealer
§ 33
Hvilke bedrifter er omfattet af kravet om erosionsforebyggende foranstaltninger?
Hvis der tilføres mere end 80 kg N fra organisk gødning/ha harmoniareal/planperiode i gennemsnit på bedriften, skal den driftsansvarlige sørge for, at der er foranstaltninger, der under normale vejrforhold forhindrer erosion af jord til vandløb, søer større end 100 m² og kystvande. Gødskningsintensiteten aflæses i gødningsregnskabet for planperioden umiddelbart forud for den senest afsluttede planperiode. Er der anvendt mere end 80 kg N/ha/planperiode og der alligevel er sket en erosion af jord ned i vandmiljøet, skal kommunen meddele påbud om at etablere nærmere bestemte foranstaltninger, der kan imødegå erosioner i fremtiden. De mulige foranstaltninger er beskrevet nærmere længere nede.
Normale vejrforhold
Nedbørshændelser af en intensitet, der optræder sjældnere end hvert tyvende år, falder ikke ind under forståelsen af begrebet normale vejrforhold.
Kommunen kan kun påbyde etablering af de nærmere bestemte foranstaltninger, hvis erosionshændelsen er sket under normale vejrforhold.
For at undersøge om en erosionshændelse er sket som følge af normale nedbørshændelser, anvendes data fra DMI’s vejrstationer. Nedbørshændelser i form af 1-døgnsnedbør i ugerne op til erosionshændelsen aflæses på den nærmeste af DMI’s vejrstationer fra den konstaterede erosionshændelse (i ugeoversigten på DMI’s hjemmeside) og sammenlignes med DMI’s rapport over ekstremnedbørshændelser for den tilsvarende vejrstation. Er vejrstationerne fra opgørelsen i rapporten over ekstremnedbørshændelser nedlagt, anvendes opgørelsen fra den vejrstation, der ligger tættest på geografisk.
For at tjekke om der er tale om en ekstremnedbørssituation, anvendes DMI’s ugeoversigt:
For at kunne vurdere hvilke vejrstationer fra ugeoversigten, der ligger tættest på erosionshændelsen, og om der findes data i ekstremnedbørsrapporten fra samme vejrstation, skal der bruges to rapporter fra DMI’s hjemmeside:
No. 13-13
Kenan Vilic
Catalogue of Meteorological Stations in Denmark: Overview of Observation Sites and Parameters by January 2013
Læs rapporten/Read the report (side 30-37)
Rapporten er en oversigt over vejrstationer i Danmark.
I rapporten på side 36 og 37 findes et kort over vejrstationer, der måler nedbør. Stationerne er delt op på de automatiske og de manuelle målestationer. Kortet er ikke meget detaljeret, men der findes en oversigt over placeringen af målestationerne på de foregående sider i rapporten. Her findes stationsnummeret, og koordinaterne for dens placering kan aflæses med henblik på at finde den nøjagtige placering i arealinformation og dermed finde den målestation, der ligger tættest på erosionshændelsen.
På arealinformation kan koordinaterne herefter indtastes, så det er muligt at vurdere hvilken vejrstation, der ligger tættest på erosionshændelsen. F.eks. kan der for stationsnr. 6058, Hvide Sande aflæses latitude til 56.0072 og longitude til 8.1412 (se skemaet herunder fra rapporten).
På arealinformation åbnes kortet og i rullemenuen under ”her kan jeg” (grøn knap) vælges ”finde”, hvorefter der kommer en ny bjælke op med valgmuligheder. Her vælges ”koordinater og mål”. Vælg ”indtast koordinat” og i rullemenuen vælges Lat/Lon DD. Nu indtastes tallene fra skemaet, f.eks. Hvide Sande dataerne fra før. Det er vigtigt at bruge komma i stedet for punktum. Altså latitude 56,0072 og longitude 8,1412. Herefter dukker punktet op på kortet, og der panoreres automatisk dertil.
DMI Rapport Nr. 16-06
John Cappelen
Ekstrem nedbør i Danmark
- opgørelser og analyser til og med 2015
Læs rapport/Read (side 49)
I rapporten over ekstremnedbørshændelser skal den rapport anvendes, der starter på side 49. Også her er der en oversigt over placeringen af målestationerne med de lange tidsserier. For at tjekke den nøjagtige placering af målestationen er der også her koordinater for målestationernes placering. Her er koordinaterne angivet i UTM 32 (ETRS89), som så skal vælges i rullemenuen på arealinfo under ”indtast koordinat”.
Af de manuelle og de automatiske stationer med lange tidsserier fremgår det af kortet, at den automatiske station 5305 sandsynligvis er den, der ligger tættest på Hvide Sande. På arealinfo indtastes koordinaterne, som aflæses i tabellen
På arealinfo findes den nøjagtige placering:
Det er ikke sikkert, som i dette tilfælde, at der er lange tidsserier (som er grundlaget for ekstremnedbørsrapporten) for den nærmeste station i ugeoversigten. Det beror derfor på en konkret vurdering, hvorvidt det er mest fornuftigt at anvende den nærmeste station, der både har data på ugeoversigten og har lange tidsserier, og dermed findes i ekstremnedbørsrapporten.
Enten kan data fra ugeoversigten fra den station, der ligger tættest på erosionshændelsen sammenlignes med data fra den nærmeste station med opgørelse af ekstremnedbørshændelse. Alternativt findes den nærmeste station, der både har de lange tidsserier og stadig findes på ugeoversigten. Der kan være tilfælde, hvor den nærmeste station med både nuværende opgørelser og opgørelser med lange tidsserier ligger uforholdsmæssigt langt væk. I de tilfælde vil det være mest fornuftigt at sammenligne data fra to forskellige nærtliggende målestationer.
20 års hændelsen aflæses i ekstremnedbørsrapporten ved at finde det aktuelle stationsnummer, hvilket i dette tilfælde er 5305 i tabellerne, der starter på side 54. Tallet i kolonnen 20yr.l anvendes, som er ”yearly return levels”. Tallene i de næste kolonner er udtryk for henholdsvis nedre og øvre grænse af 95 % konfidensintervallet for 20-års hændelsen.
Tallet skal sammenlignes med maks. døgn sum i ugeoversigten for den tilsvarende vejrstation. I dette tilfælde Grønbjerg 5305(20), hvor summen er 11,5 og dermed væsentlig lavere end de 59,7, som er 20-års hændelsen.
Hvilke erosionsforebyggende tiltag kan kommunen påbyde?
Når det er konstateret, at husdyrgødet jord eller jord gødet med affald er eroderet ned til vandmiljøet, skal kommunen udstede et påbud om en foranstaltning, der sikrer, at der ikke igen sker en erosion ned til vandmiljøet det pågældende sted. Kommunen har mulighed for at udstede påbud inden for 4 forskellige emner.
1) Der udlægges en zone langs med vandløbets, søens eller kystvandets kant, hvor der ikke foretages jordbearbejdning i efteråret. Der kan således ikke være vintersæd.
2) Der etableres permanent græsdække i en zone langs med vandløbets, søens eller kystvandets kant.
3) Der etableres overvintrende efterafgrøder i en zone langs med vandløbets, søens eller kystvandets kant.
4) Der etableres mindre konturvolde oppe i terrænet, så vandet forhindres i at begynde at løbe ned af det skrånende terræn.
De foreslåede muligheder iværksættes helt lokalt, hvor erosionen har fundet sted. Det er således hensigten, at zonens bredde og længde målrettes til den del af marken, hvor der er behov for at tilbageholde eroderet materiale. Da det kan konstateres, hvor gennembruddet til vandløbet er sket, vil det som udgangspunkt være tilstrækkeligt at inddrage en mindre del af markkanten til vandløbet. Som udgangspunkt vil en bræmmebredde i forbindelse med etablering af permanent græsdække på 10-20 meter være tilstrækkelig, men ved større erosionshændelser med kraftige render længere op i marken kan etablering af græsdække gå længere op i marken.
I påbuddet skal kommunen præcisere, hvordan foranstaltningen konkret skal iværksættes. Det vil blandt andet sige, at arealet, der er omfattet af foranstaltningen, skal være præcist identificeret. Hvilket tiltag, der er mest hensigtsmæssigt, samt bredden og længden af eventuelle zoner i den enkelte situation er således en miljøfaglig vurdering, der foretages af kommunen.
Den fjerde foranstaltning vil i mange tilfælde, hvor erosionen er startet langt oppe i terrænet, være den mest hensigtsmæssige, da en smal bræmme langs vandløbet ofte vil være utilstrækkelig til at stoppe en erosion, der kommer længere oppefra i terrænet. En konturvold kan f.eks. være en etablering af et nyt skel, en udyrket stribe eller levende hegn, og mange vil foretrække sådanne foranstaltninger fremfor bredere bræmmer. Det er vigtigt, at den påbudte foranstaltning så vidt muligt tilrettelægges i samarbejde med den driftsansvarlige. Enhver foranstaltning kommer til at fungere bedst, hvis den let kan passes ind i landmandens drift af arealet.
Efterafgrøder, der er etableret i en zone langs vandløbets eller søens kant med henblik på at imødegå erosion, kan også opfylde øvrige efterafgrødekrav, såfremt de overholder reglerne herfor. Det skal bemærkes, at efterafgrøderne kun kan etableres, hvor der skal være forårssåede afgrøder. Det er derfor vigtigt at gøre det klart for landmanden, at det ikke er muligt at have vintersæd, hvis denne foranstaltning bruges i påbuddet . Ønskes der vintersæd på marken, skal erosionsforebyggelsen løses ved hjælp af en af de andre foranstaltninger.
Det er alene overtrædelsen af et konkret meddelt påbud, der er strafbelagt og ikke overtrædelsen af den generelle forpligtigelse til at iværksætte foranstaltninger med henblik på at imødegå erosion af organisk gødet jord til vandmiljøet.
Husdyrgødning fra smågrise, der er tildelt receptpligtig medicinsk zink
§ 36
Påbud om kalkning af sandjorde med lavt reaktionstal
På marker, som er klassificeret som sandjord (JB-nr. 1-4), som tilhører en bedrift med smågrise, der er tildelt receptpligtig medicinsk zinkoxid, og hvor husdyrgødning fra denne bedrift udbringes, skal kommunen meddele påbud om kalkning på de marker, hvor de nyeste jordbundsanalyser viser lav pH, dvs. hvis det gennemsnitlige reaktionstal på de pågældende marker er under 6,0. Kalkningen skal hæve reaktionstallet til 6,0 eller derover. Påbuddet om kalkning kan både være formuleret som et ensartet krav til en hel mark eller som krav til dele af marken. Forståelsen af en mark som geografisk afgrænsning følger øvrige bestemmelser i husdyrgødningsbekendtgørelsen, således at der tages udgangspunkt i den markopdeling, som anvendes i forbindelse med beregningen af jordbrugsvirksomhedens kvælstofkvote.
I langt de fleste tilfælde skal påbuddet vurderes på markniveau. Hvis jordbundsanalyserne på en mark har et gennemsnitligt reaktionstal på over 6,0, og der er enkelte spredte prøver under 6,0, er der således ikke grundlag for et påbud, idet der er en række usikkerheder i forbindelse med prøvetagning og analyse. Påbuddet kan udformes som et ensartet krav til hele marken, eller som et krav målrettet dele af marken, hvor flere analyser i nærheden af hinanden alle ligger under 6,0, og der derfor er en klar indikation af, at alene denne del af marken har et reaktionstal på under 6,0.
I beregningen af den nødvendige mængde kalk skal der tages højde for, at reaktionstallet årligt reduceres ved almindelig dyrkning med ca. 0,05 enheder per år. Ifølge kalkningsvejledningen fra SEGES skal der i intervallet Rt 5-6 på mineraljorde (f.eks. JB-nr. 1-4) anvendes 0,5 tons kalk med 100 pct. neutraliserende evne per 0,1 enhed, som reaktionstallet ønskes hævet. Er reaktionstallet f.eks. 5, skal der anvendes 5 tons kalk med 100 procents neutraliserende evne, når man ønsker at hæve reaktionstallet til 6. Bemærk at jordbrugskalk varierer i pct. neutraliserende evne. Alm. jordbrugskalk har f.eks. normalt mellem 70-75 % neutraliserende evne, mens andre typer kan have op til 90 % neutraliserende evne. Den nødvendige mængde kalk skal justeres i forhold til den neutraliserende evne. Hvis der skal anvendes mere end 6 tons jordbrugskalk per hektar, bør mængden fordeles over flere år.
Bemærk også at påbuddet ikke kan meddeles på baggrund af forventede lavere reaktionstal end 6,0. Hvis reaktionstallet således var 6,1 på baggrund af 5 år gamle jordbundsanalyser, og der ikke er udbragt kalk siden, kunne der være en forventning om, at nye jordbundsanalyser ville vise et lavere reaktionstal end 6,0. Dette er dog ikke tilstrækkeligt til at meddele et påbud. I stedet kan meddeles et påbud til at få foretaget nye jordbundsanalyser jf. stk. 3.
Klassificering som sandjord
JB-nr. er beskrevet i den officielle klassificering af jord i Danmark, og fremgår bl.a. af det gældende Internet Markkort (Kan findes på arealinformation). På jorder, som er klassificeret som sandjord (under JB-nr. 5), skal tilsynsmyndigheden (det vil sige kommunen) se bort fra denne klassificering, hvis landmanden kan dokumentere, at marken ikke er sandjord.
Dokumentationen skal bestå i mindst én repræsentativ teksturanalyse pr. 5 ha af de pågældende marker.
Kalkning efter seneste jordbundsanalyse samt påbud om nye analyser
Hvis landmanden i forbindelse med et tilsyn kan dokumentere, at de pågældende marker er blevet kalket, efter at jordbundsanalyserne er taget, må kommunen i forbindelse med tilsynet beregne, om reaktionstallet på baggrund af de foreliggende jordbundsanalyser og den gennemførte kalkning kan forventes at komme op på 6,0. Hvis det kan dokumenteres, at de pågældende marker er kalket efter de nyeste jordbundsanalyser er taget, skal dette indgå i vurderingen . Det kan føre til, at der ikke meddeles kalkningspåbud eller til at den udbragte mængde kalk modregnes i påbuddet.
Eksempel på en samlet vurdering af den nødvendige mængde jordbundskalk:
Reaktionstallet i en mark med JB-nr. 1-4 er ifølge 4 år gamle jordbundsanalyser 5,2.
Der blev for 2 år siden tilført 5 tons jordbrugskalk per hektar (70 % neutraliserende effekt).
Uden yderligere kalkning ville reaktionstallet normalt være faldet til ca. 5,0 på de 4 år.
5 tons jordbrugskalk (70 %) svarer til 3,5 tons (100 %), hvilket må forventes at have hævet reaktionstallet med 0,7 enheder til 5,7. Der kan på den baggrund meddeles påbud om udbringning af mindst 2,5 tons jordbrugskalk (70 %) svarende til 1,75 tons (100 %), således at reaktionstallet kan øges til lidt over 6,0.
Tilsynsmyndigheden kan også påbyde at tilvejebringe opdaterede data vedrørende reaktionstallet ved at få taget nye jordbundsanalyser. Ifølge anbefalingerne fra SEGES bør der udtages jordbundsanalyser hvert 5-8. år for at styre kalkningen. Det kan derfor være relevant at påbyde nye jordbundsanalyser, hvis de nyeste jordbundsanalyser er mindst 5-8 år gamle. Der skal dog også tages højde for den risiko der er for, at jordbundsanalyserne vil vise niveauer under 6,0. Hvis der f.eks. ifølge 10 år gamle jordbundsanalyser er niveauer på ca. 6,5, og der kan dokumenteres en kalkning med betydelig mængde kalk for få år siden, vil behovet for nye jordbundsanalyser være mindre, end hvis niveauerne for 5 år siden var 6,1, og der ikke er kalket siden.
Fosforkrav på 14 kg P pr. ha harmoniareal fra husdyrgødning fra smågrise op til 25 kg
En bedrift med smågrise må på sine marker i gennemsnit højst udbringe 14 kg P/ha harmoniareal pr. planperiode fra husdyrgødning fra smågrise op til 25 kg, der har fået tildelt receptpligtig medicinsk zinkoxid. Denne regel skal sikre efterlevelsen af de forsigtighedsregler, som er angivet i EU’s produktresumeer for receptpligtig medicinsk zinkoxid, således at kun 40 % af den husdyrgødning, der udbringes på en bedrift ved anvendelse af den maksimale mængde husdyrgødning, hvor der produceres smågrise op til 25 kg, der er tildelt receptpligtig medicinsk zinkoxid, stammer fra sådanne smågrise. Da det med hævelsen af harmonikravet til 170 kg N pr. ha harmoniareal nu er fosforkravene frem for harmonireglerne, der er styrende for, hvor meget husdyrgødning svinebrug må udbringe på markerne, er kravet til begrænsning af udbragt husdyrgødning fra smågrise op til 25 kg formuleret som et fosforkrav.
Mængden af udbragt fosfor på bedriften fra husdyrgødning fra smågrise op til 25 kg, der er tildelt receptpligtig medicinsk zinkoxid, opgøres som den producerede mængde fosfor fra smågrisene, fratrukket den mængde fosfor i husdyrgødning fra smågrisene, som indgår i eventuelt afgivet husdyrgødning. Hvis bedriften har afgivet husdyrgødning, så fastsættes mængden af fosfor i den afgivne husdyrgødning som det gennemsnitlige indhold af fosfor i bedriftens samlede mængde organisk gødning, dvs. fosfor fra både smågrise op til 25 kg, der er tildelt receptpligtig medicinsk zinkoxid, og fosfor fra eventuelle slagtesvin eller andre husdyr samt fra evt. modtaget organisk gødning m.v.
Den producerede mængde fosfor for smågrise op til 25 kg findes ved at dividere den faktiske fosforproduktion fra smågrisene ved den aktuelle afgangsvægt med følgende korrektionsformel: 0,0003262*afgangsvægt 2+0,04511*afgangsvægt-0,3317. Formlen kan omregnes til følgende tabel:
Beregningseksempel:
Fra gødningsregnskabet fra følgende produktion af egen husdyrgødning og modtaget husdyrgødning.
1.200 kg P fra egen produktion af smågrise 7,2-31 kg, der har fået medicinsk zinkoxid
500 kg P fra egen produktion af slagtesvin
300 kg P fra modtaget husdyrgødning (uanset type også selvom det er fra smågrise)
Fosforindholdet fra egen produktion af smågrise omregnes således, at kun produktionen indtil 25 kg medregnes => 1200 kg P/1,38 = 870 kg P
I alt 2.000 kg P, hvor 43,5 % (870/2.000 x 100) stammer fra smågrise op til 25 kg, der har fået medicinsk zinkoxid.
Bedriften har 57 ha. harmoniareal, og der er ikke problemer med fosforloftet (2.000 kg P/57 ha=35 kg P/ha). Men bedriften kan ikke umiddelbart overholde de 14 kg P/ha fra smågrise op til 25 kg, da 870 kg P/57 ha. = 15,3 kg P/ha.
Der afsættes derfor 200 kg P, hvor den afsatte gylle, uanset om den stammer fra smågrisene eller slagtesvinene, skal regnes som et gennemsnit. Af de 200 kg P beregnes 43,5 % fra smågrisene = 87 kg P.
Tilbage på bedriften er der 870 kg P – 87 kg P = 783 kg P. Reglen overholdes, idet 783 kg P/57 ha=13,7 kg P/ha.
Udbringning af husdyrgødning fra opbevaringsanlæg, hvor husdyrgødningen fra smågrise udgør mere end 20 % af det samlede indhold
Ved udbringning af husdyrgødning fra bedrifter med smågrise op til 25 kg, der er tildelt receptpligtig medicinsk zinkoxid, hvor husdyrgødningen fra smågrisene på udbringningstidspunktet opbevares i et opbevaringsanlæg, hvor det udgør mere end 20 % af det samlede indhold i opbevaringsanlægget, må husdyrgødningen ikke udbringes nærmere end 3 meter fra vandløb, søer over 100 m² og kystvande.
Er indholdet under 20 %, er der ingen særskilte afstandskrav til vandmiljøet.
Udbringning af husdyrgødning fra opbevaringsanlæg, hvor husdyrgødningen fra smågrise udgør mere end 40 % af det samlede indhold
En helt central bestemmelse i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 36, stk. 7, fastsætter en række betingelser ved udbringning af husdyrgødning fra bedrifter med smågrise op til 25 kg, der er tildelt receptpligtig medicinsk zinkoxid, hvis husdyrgødningen fra smågrisene på udbringningstidspunktet opbevares i et opbevaringsanlæg, hvor husdyrgødningen udgør mere end 40 % af opbevaringsanlæggets samlede fosforindhold.
Betingelserne gælder dog ikke, hvis der i opbevaringsanlæg med husdyrgødning fra smågrise op til 25 kg, der er tildelt receptpligtig medicinsk zinkoxid, også opbevares hele gødningsproduktionen fra den tilknyttede soproduktion. De gælder alene i den situation, hvor smågrisene f.eks. produceres på en særskilt ejendom med eget opbevaringsanlæg, hvor opbevaringsanlægget der anvendes til husdyrgødning fra smågrise op til 25 kg kun tilføres mindre mængde anden organisk gødning. Her skal det beregnes, om indholdet af husdyrgødning fra smågrise op til 25 kg udgør over 40 % af opbevaringsanlæggets samlede fosforindhold af organisk gødning. Denne beregning er således ikke nødvendig at foretage for landmanden og tilsynsmyndigheden, hvis beholderen indeholder husdyrgødning fra søer med tilhørende smågrise.
For det første må husdyrgødningen fra et sådan opbevaringsanlæg eller fra et andet opbevaringsanlæg, hvor andelen af husdyrgødning fra smågrise op til 25 kg, der er tildelt receptpligtig medicinsk zinkoxid udgør over 40 %, ikke udbringes hyppigere end hvert 3. år på samme areal.
For det andet må det samme areal ikke modtage over 35 kg P/ha pr. planperiode fra husdyrgødning fra sådanne opbevaringsanlæg. Dette krav gælder – i modsætning til det egentlige fosforloft som følger af fosforreguleringen – for det enkelte areal, og ikke i gennemsnit for hele bedriften. Reglen skal således medvirke til at begrænse tildelingen af zinkholdig gylle til det enkelte areal og sikre en reel fordeling over tid af den zinkholdige husdyrgødning fra smågrise.
Landmanden skal dokumentere, at disse to betingelser er opfyldt i form af optegnelser på kort, der viser, hvor husdyrgødningen er udbragt samt beregninger af fosforindholdet. Dokumentationen skal opbevares på den bedrift, der anvender husdyrgødningen i mindst 5 år, og den skal fremvises efter forlangende ved tilsyn.
For det tredje gælder det, at husdyrgødning fra en sådan beholder ikke må udbringes nærmere end 6 meter fra vandløb, søer over 100 m² og kystvande. Betingelserne gælder også ved overførsel af husdyrgødning til andre bedrifter.
Dokumentationskrav ved overførsel af husdyrgødning fra opbevaringsanlæg, hvor husdyrgødningen fra smågrise udgør mere end 40 % af det samlede indhold
Ved overførsel til en anden bedrift af husdyrgødning fra opbevaringsanlæg, hvor indholdet af husdyrgødning fra smågrise op til 25 kg, der er tildelt receptpligtig medicinsk zinkoxid, udgør mindst 40 %, skal afgiveren give oplysninger til modtageren om, at husdyrgødningen indeholder mere end 40 pct. husdyrgødning fra smågrise. Afgiver skal i mindst 5 år opbevare dokumentation for, at oplysningerne er givet til modtager, og dokumentationen skal fremvises efter forlangende ved tilsyn.
Modtageren af husdyrgødningen skal også overholde betingelserne knyttet til anvendelsen af husdyrgødning fra opbevaringsanlæg med mere end 40 % husdyrgødning fra smågrise op til 25 kg, der er tildelt receptpligtig medicinsk zinkoxid. Betingelserne gælder dog ikke, hvis modtageren opblander husdyrgødningen fra smågrisene i eget opbevaringsanlæg, så anlægget indeholder mindre end 20 % husdyrgødning fra smågrise op til 25 kg, der er tildelt receptpligtig medicinsk zinkoxid. Ligeledes gælder betingelserne ikke ved levering til biogasanlæg, hvor husdyrgødningen fra smågrisene sammenblandes med anden organisk gødning i tilstrækkeligt omfang.