Krav til placering af anlæg på husdyrbrug i forhold til omgivelserne

Husdyrbruglovens §§ 6-9 Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 9

Indholdsfortegnelse

Generelt om krav til placering

Husdyrbruglovens kapitel 2 indeholder en række krav til placering af husdyranlæg, gødningsopbevaringsanlæg og ensilageopbevaringsanlæg på husdyrbrug. Kravene er knyttet til etablering af anlæg samt udvidelser og ændringer af anlæg. Kravene gælder umiddelbart, men da de er knyttet til etablering, udvidelser og ændringer af husdyrbrug vil de ofte være aktuelle i sammenhæng med reglerne om godkendelser og tilladelser samt anmeldelser efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen.

Lovens regler om forbud og afstandskrav suppleres af regler i husdyrgødningsbekendtgørelsens kapitel 3, hvor der bl.a. er fastsat skærpede afstandskrav for visse anlæg på pelsdyrfarme, krav til placering af oplag m.v. Der henvises herved til vejledningen til husdyrgødningsbekendtgørelsens kapitel 3.

Placering i forhold til byzone, boliger m.v.

Husdyrbruglovens § 6

Efter husdyrbruglovens § 6 er der på husdyrbrug forbud mod placering af husdyranlæg, gødningsopbevaringsanlæg og ensilageopbevaringsanlæg i byzone og i sommerhusområder. I landzone er der forbud mod placering af husdyranlæg, gødningsopbevaringsanlæg og ensilageopbevaringsanlæg i områder omfattet af en lokalplan, hvis lokalplanen bestemmer områdets anvendelse til boligformål, til blandet bolig- og erhvervsformål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign. Dette følger af husdyrbruglovens § 6, stk. 1, nr. 1 og 2.

Husdyranlæg, gødningsopbevaringsanlæg og ensilageopbevaringsanlæg må herudover ikke placeres nærmere end 50 m fra byzoner, sommerhusområder og de nævnte lokalplanlagte områder i landzone. Dette følger af husdyrbruglovens § 6, stk. 1, nr. 3.

Desuden gælder det generelt, at husdyranlæg, gødningsopbevaringsanlæg og ensilageopbevaringsanlæg ikke etableres nærmere end 50 m fra nabobeboelser, jf. husdyrbruglovens § 6, stk. 1, nr. 4. Dette har navnlig betydning i relation til enkeltbeliggende boliger i landzone.

Det, der er omfattet af forbuddet, er for det første etablering af husdyranlæg, gødningsopbevaringsanlæg og ensilageopbevaringsanlæg på husdyrbrug. Ved etablering af et anlæg forstås den situation, hvor det pågældende anlæg ikke er der i forvejen, dvs. navnlig fordi der slet ikke er en bygning eller indretning, eller fordi der er tale om en bygning m.v., der ikke er et anlæg i lovens forstand, f.eks. en lade, som ønskes indrettet til stald. Endvidere vil gennemgribende ændringer af et anlæg efter omstændighederne skulle sidestilles med etablering. Det bemærkes herved, at renovering er et fast anvendt begreb i husdyrbruglovgivningen, som bruges om visse ændringer af eksisterende anlæg, der anses for eller sidestilles med etablering af et nyt anlæg.

Forbuddet omfatter for det andet udvidelser og ændringer af husdyranlæg, gødningsopbevaringsanlæg og ensilageopbevaringsanlæg, der medfører forøget forurening, på husdyrbrug. Ved vurderingen foretages en isoleret forureningsbedømmelse af anlæggets miljøpåvirkning uden inddragelse af evt. forureningsbegrænsende tiltag.

Kravene til placering skal overholdes umiddelbart. Hvis kommunen i forbindelse med en ansøgning eller anmeldelse konstaterer, at det ansøgte eller anmeldte indebærer en placering i strid med forbuddet, kan projektet ikke gennemføres. Kommunen kan alene dispensere til anlæg til brug for visse hestehold. 

Som led i kommunens behandling af en godkendelse, tilladelse eller anmeldelse skal det påses, at det ansøgte eller anmeldte er placeret i overensstemmelse med kravene i lovens § 6, stk. 1. Som udgangspunkt vil ansøgeren eller anmelderen selv skulle undersøge, om lovens krav er til hinder for placeringen og derfor ikke indsende en ansøgning eller anmeldelse om et anlæg, der er placeret i strid med kravene. Til at understøtte ansøgninger om godkendelse og tilladelser samt anmeldelser efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen i så henseende er der bl.a. en række kortlag og afstandsmarkører m.v. i husdyrgodkendelse.dk.

For at vurdere om et konkret anlæg overholder kravene til placering i forhold til eksisterende eller fremtidige byzoner, sommerhusområder eller til lokalplanlagte boligområder m.v. i landzone, er det nødvendigt at kende plangrundlaget i området, dvs. undersøge om der er relevant kommunelægning eller lokalplaner. Det afgørende er, om der er gældende planer for området. Det er således ikke tilstrækkeligt efter husdyrbrugloven, at kommunen har til hensigt på et tidspunkt at udarbejde kommuneplanrammer eller en lokalplan for området, eller at en plan allerede er under udarbejdelse. I sådanne tilfælde må en eventuel reaktion mod et ønsket byggeri ske efter anden lovgivning.

Det er områdets zonestatus, der først og fremmest er afgørende. Hvis der er tale om byzone og sommerhusområde, jf. § 6, stk. 1, nr. 1, er planens formål og områdets nærmere planlagte anvendelse uden betydning. Det er også uden betydning, om området allerede er overført til byzone ved lokalplan, eller om det alene er udlagt til fremtidig byzone i kommuneplanens rammer m.v.  Det har derfor heller ikke betydning, om der faktisk er opført boliger m.v. inden for lokalplanområdet.

Kravene i § 6, stk. 1, nr. 2, omfatter derimod kun lokalplanlagte områder i landzone, mens f.eks. landsbyer omfattet af en kommuneplanramme ikke er omfattet. Der skal således være en gældende lokalplan, og lokalplanen skal fastlægge anvendelsen af området til de nævnte formål (boliger m.v.). Evt. tvivl om plangrundlaget eller fortolkningsspørgsmål i relation til indhold et af lokalplan etc. afgøres efter planlovgivningen. 

Ved nabobeboelse i § 6, stk. 1, nr. 4, forstås den nærmeste beboelsesbygning på en anden samlet fast ejendom end den, hvor det pågældende anlæg ligger. Kravet gælder ubetinget. Det er således uden betydning, hvem der konkret er ejer af nabobeboelsen, herunder om det er ansøger selv, om det er et stuehus på en landbrugsejendom etc. Det er endvidere uden betydning, om naboerne måtte have givet eller ønsker at give samtykke til placeringen. 

Det bemærkes i forlængelse heraf, at de skærpede afstandskrav/den udvidede forbudszone, der gælder for husdyrbrug med pelsdyrproduktion efter § 5, stk. 2, i husdyrgødningsbekendtgørelsen, der supplerer lovens forbud, alene gælder for nabobeboelser, der ikke ejes af den ansvarlige for driften af det pågældende anlæg til brug for pelsdyrproduktionen.

Det bemærkes i øvrigt, at lugtgenekategorierne i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 31, nr. 2 og 3, ikke er identiske med kategorierne i husdyrbruglovens § 6, stk. 1, nr. 3 og 4, idet lugtkravene også indeholder kategorien ”samlet bebyggelse”.
Se herom under vejledningen til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens kapitel 13.

Måling af afstande

I relation til 50 m-kravene måles afstandene fra nærmeste punkt på pågældende anlæg til det nærmeste punkt i det omhandlede område eller bygning. Dvs. eksempelvis afstanden fra bygningshjørnet på den stald, der ønskes opført, til det nærmeste punkt for lokalplangrænsen eller nærmeste hushjørne på en nabobeboelse.  Det er det enkelte anlæg, der afgørende for vurderingen. Hvis det anlæg, der ønskes etableret, udvidet eller ændring ligger længere væk end 50 m, er det ikke omfattet af forbuddet. Det er uden betydning, om der på husdyrbruget er andre (eksisterende) anlæg m.v., der ligger inden for zonen.

En særlig problemstilling opstår, hvis anlægget ligger på grænsen af de 50 m. Udgangspunktet er som beskrevet, at der måles til nærmeste punkt på anlægget. Kun hvis udvidelsen eller ændringen af en stald skal gennemføres i et separat staldafsnit, der isoleret betragtet ligger uden for de 50 m, kan der måles til et punkt inde i bygningen. For at der er tale om et separat staldafsnit skal der være tale om en del af stalden, der er adskilt fra andre dele af stalden på en sådan måde, at emissioner, herunder navnlig ammoniak- og lugtemission, ikke umiddelbart kan spredes til andre dele af stalden. Er der f.eks. gyllekanaler mellem forskellige dele af stalden, betragtes de enkelte dele ikke som separate staldafsnit. Staldafsnit er defineret i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 2, nr. 5, se herom vejledningen til bekendtgørelsens kapitel 1.

For så vidt angår afstanden til nabobeboelse efter nr. 4, er det selve beboelsesbygningen, der skal måles til, og ikke f.eks. ejendomsskellet. Der måles til det nærmeste punkt på beboelsesbygningen, og der skelnes ikke mellem de enkelte rum i heri.

Dispensation

Husdyrbruglovens § 9, stk. 1

Der er kun meget begrænsede muligheder for at fravige husdyrbruglovens § 6, stk. 1, idet der kun kan dispenseres, i det omfang det fremgår af lovens § 9, stk. 1. Herefter kan der dispenseres til anlæg til brug for hestepensioner, rideskoler samt hestehold til vognkørsel som led i museumsaktiviteter m.v. Den enkelte kommune kan i vidt omfang selv – inden for forvaltningsretlige krav til skønsmæssige afgørelser, herunder krav om saglighed og lighed i administrationen – fastlægge sin praksis for dispensationer. Det bemærkes herved også, at anden lovgivning eller en lokalplan i det enkelte tilfælde vil kunne være til hinder for en ansøgt etablering, udvidelse eller ændring af et anlæg. I det omfang kommunen mener, at der skal meddeles dispensation efter § 9, stk. 1, kan der stilles vilkår herfor om de nærmere krav til placering, indretning eller drift af det pågældende anlæg. Hvis det ansøgte også kræver godkendelse eller tilladelse, bør afgørelserne træffes samtidigt.

Placering i forhold til visse ammoniakfølsomme naturtyper

Husdyrbruglovens § 7, stk. 1

Efter husdyrbruglovens § 7 er der forbud mod etablering, udvidelse og ændring af husdyranlæg og gødningsopbevaringsanlæg på husdyrbrug op til 10 m fra nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper i og uden for internationale naturbeskyttelsesområder. Forbuddet omfatter de naturtyper, der i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 2, nr. 1 og 2, er defineret som kategori 1-natur og kategori 2-natur. Se herom vejledningen til kapitel 1.

Kategori 1-natur er de ammoniakfølsomme naturtyper, der fremgår af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, pkt. D, uanset størrelse, hvis de er beliggende inden for et Natura 2000-område og er omfattet af udpegningsgrundlaget og kortlagt. Endvidere omfatter kategori 1-natur heder og overdrev i øvrigt, som er beliggende inden for et Natura 2000-område og omfattet af § 3 i lov om naturbeskyttelse.

Kategori 2-natur er ammoniakfølsomme naturtyper, der er beliggende uden for Natura 2000-områder i form af højmoser, lobeliesøer, heder, der i sig selv er større end 10 ha og omfattet af § 3 i lov om naturbeskyttelse, og overdrev, der i sig selv er større end 2,5 ha og omfattet af § 3 i lov om naturbeskyttelse.

Forbuddet omfatter stalde, læskure, møddingpladser, gyllebeholdere m.v. på husdyrbrug. Forbuddet gælder ved siden af totaldepositionskravene i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens §§ 26 og 27, der skal overholdes ved meddelelse af godkendelser og tilladelser, bortset fra de tilfælde der er omfattet af § 28. 

§ 7 gælder alene for anlæg på husdyrbrug. For anlæg på ejendomme, hvor der ikke er husdyrbrug i lovens forstand, og anlæg på husdyrbrug, der ikke er omfattet af krav om godkendelse, tilladelse eller anmeldelse efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, gælder desuden kravene i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 8.
Se afsnittet ”Placering af husdyranlæg i forhold til ammoniakfølsom natur” i vejledning til kap. 3 i husdyrgødningsbekendtgørelsen.

Herudover henledes opmærksomheden på husdyrgødningsbekendtgørelsens § 15 om placering af markstakke og § 22 om overdækning af gyllebeholdere, der indeholder visse regler om beskyttelse af kategori 1- og 2-natur. Disse regler gælder generelt og umiddelbart, uafhængigt af om der er tale om husdyrbrug eller ej m.v. Disse regler gælder således både for husdyrbrug og planteavlsbrug m.v.

Dispensation

Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 9

Der kan dispenseres fra husdyrbruglovens forbud mod placering af husdyranlæg i og ved kategori 1- og 2-natur. Dispensationsadgangen følger for så vidt angår husdyrbrug omfattet af godkendelsespligt eller tilladelseskrav – dvs. husdyrbrug, der ikke er omfattet af undtagelsen i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 7 – af bekendtgørelsens § 9.

Det, der kan dispenseres til, er nødvendige husdyranlæg til brug for dyrehold, der afgræsser naturarealer med henblik på naturpleje. Det er et krav, at dyreholdet skønnes at fjerne flere næringsstoffer fra arealerne gennem tilvæksten, end der tilføres ved eventuel tilskudsfodring. Dispensationsadgangen er møntet på nødvendige mindre stalde m.v. Det overordnede hensyn i forhold til dispensationsadgangen er, at miljøpåvirkningen fra stalden ikke i sig selv bliver væsentlig på den pågældende lokalitet.

Udgangspunktet er, at der kan dispenseres til stalde, læskure m.v., der ikke er større, end hvad der passer til det dyrehold, som afgræsser det pågældende naturområde. Efter omstændighederne kan hensyn til evt. publikum, opbevaring af halm osv. betyde, at en konkret stald m.v. kan være større end absolut nødvendigt for selve dyreholdet. Kommunen skal ved meddelelse af dispensation varetage hensynet til formålet med placeringen i det pågældende naturområde, dvs. naturplejen af arealet, og herunder afveje hensynene til afgræsning og publikum over for evt. risiko for udvaskning og gener.

Reglerne om godkendelse, tilladelse m.v. skal iagttages ved siden af dispensationen. Afgørelserne bør meddeles samtidigt. 

Bestemmelsen giver ikke mulighed for at dispensere til placering af gødningsopbevaringsanlæg.

Placering i forhold til vandforsyning, søer, skel m.v.

Efter husdyrbruglovens § 8 gælder der forbud mod etablering af husdyranlæg, gødningsopbevaringsanlæg og ensilageopbevaringsanlæg inden for 15-50 m fra vandforsyningsanlæg, vandløb, søer større end 100 m2, offentlige veje, private fællesveje, beboelse på samme ejendom og naboskel.  Gyllebeholdere skal desuden placeres mindst 100 m fra åbne vandløb og søer større end 100 m2.

Almene vandforsyningsanlæg i husdyrbruglovens § 8, stk. 1, nr. 1, henviser til definitionen af ”almene vandforsyninger” i vandforsyningslovens § 3, stk. 3, hvor der ved almen vandforsyning forstås den person eller juridiske enhed, der ejer et eller flere vandforsyningsanlæg, der forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme hver.

Vandforsyningsanlæg, der ikke er til almen vandforsyning i husdyrbruglovens § 8, stk. 1, nr. 2, vil typisk være markvandingsboringer eller vandindvinding til en enkelt eller få husholdninger m.v.

Afstanden fra stalde m.v. måles til den geografiske lokalisering af den enkelte vandboring, der er identificeret i kraft af et såkaldt DGU-nummer, og hvad enten den enkelte vandboring indgår som led i almen vandforsyning eller ikke er til almen vandforsyning.

Se praksis om dette udmålingsprincip fra det tidligere Natur- og Miljøklagenævn i bl.a. NMK-132-00129, NMK-131-00163 og NMK-131-00214.

Offentlige veje og private fællesveje skal forstås i overensstemmelse med vejlovenes regler. Afstanden måles fra anlægget til skellet, hvor vejen begynder (dvs. ikke til midten af vejen). Hvis den private fællesvej ikke afgrænses af et skel, er det en konkret vurdering om der i stedet skal måles til vejsiden.

Kommunen skal som led i sin behandling af en godkendelse, tilladelse eller anmeldelse påse, at det ansøgte eller anmeldte er placeret i overensstemmelse med afstandskravene i husdyrbruglovens § 8, stk. 1 og 2. Som udgangspunkt vil ansøgeren eller anmelderen selv skulle undersøge, om lovens krav er til hinder for placeringen og derfor ikke indsende en ansøgning eller anmeldelse om et anlæg, der er placeret i strid med kravene. Til at understøtte ansøgninger og anmeldelser i så henseende er der bl.a. et række kortlag og afstandsmarkører m.v. i husdyrgodkendelse.dk.

Skærpelser og dispensationer

Husdyrbruglovens § 9, stk. 2 og 3

Afstandskravene i § 8 skal som hovedregel overholdes. Hvis det i en konkret sag ikke er muligt for husdyrbruget at finde en egnet placering, der er i overensstemmelse med afstandskravene, kan kommunen efter omstændighederne dispensere fra et eller flere af kravene, hvis husdyrbruget redegør for, hvorfor det ikke er muligt at finde en placering uden for forbudszonen uden andre væsentlige gener eller en væsentlig øget forurening. Der er tale om konkret vurdering af sagens omstændigheder, hvor kommunen i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige regler afvejer hensynene til husdyrbruget over for de hensyn, som varetages med det afstandskrav, som fraviges. Dispensationen kan meddeles som led i en godkendelse eller tilladelse, og ansøgeren vil i ansøgningen skulle redegøre for sine eventuelle overvejelser om alternative placeringer m.v.

I godkendelsen eller tilladelsen fastsættes de nødvendige vilkår under hensyn til det afstandskrav, der dispenseres fra. Det skal fremgå, hvilke afstandskrav der er dispenseret fra og begrundelsen herfor.

Der er praksis for, at der gives dispensation fra afstandskravene, hvis der er tale om genopførelse efter brand – når det nye anlæg opføres i samme form som det tidligere og på samme placering og ikke indebærer en særlig risiko for forurening af omgivelserne.

Hvor overholdelse af de i § 8 nævnte afstandskrav ikke vil sikre tilstrækkeligt mod væsentlige gener eller forurening, kan kommunalbestyrelsen påbyde, at anlægget placeres mere hensigtsmæssigt, og fastsætte vilkår for indretning og drift. Kommunalbestyrelsen fastsætter vilkår om placering, indretning og drift som led i godkendelser og tilladelser efter §§ 16 a og 16 b.