Husdyrgødningsbekendtgørelsens kapitel 4

Indretning af stalde m.v. §§ 9 og 10

Version 4

Dette er en tidligere version af artiklen.

Fast bund og afløb

§ 9

Husdyrgødningsbekendtgørelsens § 9 indeholder krav til indretning af husdyranlæg. Husdyranlæg er stalde eller lignende bygning eller indretning, hvor husdyr i almindelighed opholder sig eller har adgang til, med tilhørende dyrehold. Husdyranlæg er defineret i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 4, nr. 26.

Et staldsystem kan omfatte et opsamlingsanlæg, og opsamlingsanlæg er dermed en del af staldsystemet.

Kravene til indretning af stalde gælder generelt, men vil afhænge af staldsystemet.

Husdyranlæg, herunder stalde, opsamlingsanlæg, læskure m.v., skal være indrettet, så forurening af grundvand og overfladevand ikke finder sted.

Kravet gælder også for løbegårde og lignende arealer. Et areal betragtes som en løbegård, hvis der er et areal med en høj koncentration af dyr, og næringsstofferne fra husdyrgødningen på arealet set over en årrække ikke kan udnyttes.

Hvis der er tilstrækkeligt plantedække til at udnytte næringsstofferne af husdyrgødningen over en årrække på arealet med en høj koncentration af dyr, vil dette ikke være en løbegård, men en fold.

Nærringsstofferne kan udnyttes, af et veletableret plantedække, som kan opsuge næringsstoffer fra dyreholdet. Plantedække på folde med høj koncentration af dyr kan etableres eksempelvis ved, at dyrene i en periode ikke har adgang til arealet. I nogle tilfælde – typisk for meget små dyrehold – er det tilstrækkeligt, at dyrene ikke har adgang til arealet en del af dyrkningssæsonen, og der herved opstår tæt plantedække. I andre tilfælde vil det være nødvendigt, at have flere foldarealer, der på skift sås til, og hvor dyrene i én eller flere dyrkningssæsoner ikke har adgang. Det vil afhænge af lokale forhold, som f.eks. jordtype, fugtighedsforhold m.m., og dyreholdets størrelse, hvor lang tid der skal gå, før dyrene igen kan benytte arealet. Det afgørende er, at næringsstofferne fra den høje koncentration af dyr, opsamles af et tæt plantedække.

Er der ved tilsyn tvivl om, hvorvidt kravet til plantedække overholdes, kan kommunen bede om at få eftersendt fotodokumentation af plantedække på de pågældende arealer.

Husdyranlæg, løbegårde og lignende arealer skal have fast bund eller gulve udført af bestandige materialer, som er uigennemtrængelige for fugt, og som kan modstå påvirkningerne fra dyrene og anvendte redskaber. Sådanne redskaber kan f.eks. være udmugningsanlæg, traktorer eller lignende.

Der skal endvidere være et afløbssystem til opsamling af flydende husdyrgødning eller restvand, der føres gennem tætte, lukkede ledninger til en beholder, der opfylder bestemmelserne i kapitel 8. Se vejledning vedrørende kapitel 8 ”Opbevaring af flydende husdyrgødning samt ensilagesaft, afgasset vegetabilsk biomasse og restvand”.

Vand fra tage og befæstede arealer skal afledes efter reglerne i spildevandsbekendtgørelsen.

Hvis en møddingplads eller et ensilageopbevaringsanlæg i en periode ikke bruges til disse formål, men henligger som et andet befæstet areal, kan regnvand, der falder på arealerne, betegnes som afløbsvand i stedet for møddingsaft eller ensilagesaft. Det er kommunen, der i konkrete tilfælde må vurdere, om afløbsvandet kan karakteriseres som spildevand fra tage og befæstede arealer, eller om det skal karakteriseres som møddingsaft eller ensilagesaft.

En dybstrøelsesstald indrettet med en pumpebrønd, hvorfra husdyrgødning pumpes direkte til et opbevaringsanlæg kan opfylde betingelserne om fast bund og afløb. Såfremt husdyrgødningen overføres via en gyllevogn, er betingelserne dog ikke overholdt, idet der med denne indretning ikke er den samme sikkerhed imod overløb af husdyrgødning fra stalden.

Husdyranlæg til andre kødædende pelsdyr end ræve kan indrettes med gødningsrender. For krav til gødningsrendernes dimensioner m.m., se vejledningen til kapitel 13 "Indretning og drift af pelsdyrfarme til kødædende pelsdyr m.v."  

Hvis husdyranlægget til andre kødædende pelsdyr end ræve er indrettet med gødningsrender, er der ikke krav om fast bund under gødningsrenderne og burene. Kravet om fast bund gælder her alene for opsamlingsanlæg.

Der er heller ikke krav om fast bund i husdyranlæg til ræve. Kravet om fast bund gælder også her kun for opsamlingsanlæg. Husdyranlæg til ræve kan ikke være indrettet med gødningsrender, idet ræve har en anden gødeadfærd end andre kødædende pelsdyr. Hvis der ikke er fast bund og afløb, skal der udlægges halm eller andet materiale, der kan opsuge gødningen.    

Krav om afløb gælder heller ikke i forhold til husdyranlæg til andre kødædende pelsdyr end ræve indrettet med gødningsrender og i forhold til husdyranlæg til ræve.

Fravigelse af krav om fast bund og afløb

Kravet i husdyrgødningsbekendtgørelsen om fast bund og afløb gælder som hovedregel for alle stalde, læskure m.v., og kommunen har ikke efter bekendtgørelsen mulighed for konkret at dispensere fra kravet om fast bund og afløb.

Derimod er kravet om fast bund og afløb i visse tilfælde generelt fraveget via Landbrugets Byggeblade, der er godkendt af Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsens godkendelse af byggeblade har den virkning, at de i byggebladet beskrevne forskrifter og fremgangsmåder m.v., træder i stedet for nærmere angivne regler i husdyrgødningsbekendelsen. De byggeblade, der er godkendt af Miljøstyrelsen, kan findes under vejledningen til kapitel 14, hvor ordningen er nærmere beskrevet.

Kravet om fast bund kan fraviges ved anvendelse af følgende byggeblade, der er godkendt af Miljøstyrelsen (Se en oversigt over byggeblade her)

  • Etablering af løsdriftsstalde uden fast bund til ammekøer, ungdyr m.v. på dybstrøelse. Malkekvæg, herunder kalve og ungdyr af malkekvægracen er ikke omfattet af det godkendte byggeblad. Byggebladet kan bruges i stalde til ekstensivt hold af ammekvæg med kalve og ungdyr.

    Efter praksis kan stalde til ekstensivt hestehold også indrettes i overensstemmelse med byggebladet. Det er op til kommunen konkret at vurdere, om det i det enkelte tilfælde er miljømæssigt acceptabelt at lade hesteholdet følge byggebladet.

  • Løsdriftsstalde med dybstrøelse uden fast bund og afløb for får og geder til mælke- og kødproduktion, hvor stalden indrettes og drives i overensstemmelse med forskrifterne i byggebladet.

  • Indretning og drift af udendørs sohold, hvis forskrifterne i byggebladet om dyretæthed, flytning af hytter m.v. i stedet følges.

  • Indretning og flytning af mobile huse til økologiske slagtekyllinger, hvor stalden indrettes og drives i overensstemmelse med forskrifterne i byggebladet

Fast overdækning

§ 9, stk. 3

Opsamlingsanlæg til flydende husdyrgødning skal have fast overdækning. Fortanke eller beholdere i tilknytning til gødningsrender, skal dermed have fast overdækning.

Bortskaffelse af husdyrgødning fra stalde m.v.

§ 9, stk. 4

Når husdyrgødningen skal bortskaffes fra stalde, læskure, løbegårde m.v., skal det ske ved en eller flere af nedenstående muligheder:

1. Husdyrgødningen føres til opbevaringsanlæg eller anden opbevaring for fast husdyrgødning, jf. kapitel 6.

Det følger af husdyrgødningsbekendtgørelsens kapitel 6, hvordan fast husdyrgødning skal opbevares.

Det er ikke tilladt at tilbageføre husdyrgødning fra gødningsopbevaringsanlæg til husdyranlæg, når den først er ført til opbevaringsanlægget m.v., jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens § 9, stk. 6. Det skyldes, at der gælder en række krav til opbevaringen, f.eks. til overdækning, og at en efterfølgende yderligere håndtering af husdyrgødningen i anlæg uden overdækning vil give øgede emissioner. Derimod er det tilladt at tilbageføre husdyrgødning fra et opsamlingsanlæg til stalden m.v., hvilket muliggør tilbageførsel af husdyrgødning i form af fiberfraktioner til strøelse.

2. Husdyrgødningen føres til opbevaringsanlæg for flydende husdyrgødning, jf. kapitel 8.

Det følger af husdyrgødningsbekendtgørelsens kapitel 8, hvordan flydende husdyrgødning skal opbevares.

Fortanke til flydende husdyrgødning og beholdere i tilknytning til gødningsrender er en del af opsamlingsanlægget. Disse skal have fast overdækning.

3. Husdyrgødningen udbringes direkte på arealer omfattet af husdyrgødningsbekendtgørelsens § 26.

Læs mere om udbringning af husdyrgødning i vejledningen til kapitel 10

4. Husdyrgødningen afgives til tredjemand.

Læs mere om afgivelse af husdyrgødning her i Landbrugsstyrelsens vejledning i gødsknings- og harmoniregler afsnit 6.4.5

Forarbejdningsanlæg

§ 9, stk. 5

Forarbejdningsanlæg er defineret i bekendtgørelsens § 4, nr. 27, og omfatter bl.a. separationsanlæg.

Husdyrgødning kan føres til et forarbejdningsanlæg. Det er en betingelse, at husdyrgødningen maksimalt et døgn efter opsamlingen håndteres i overensstemmelse med § 9, stk. 4, eller at husdyrgødningen (fiberfraktionerne) føres tilbage til stalden til anvendelse som strøelse.

Formålet med bestemmelsen er at tilgodese de bedrifter, der har indrettet sig med et separationsanlæg, som en del af produktionen på ejendommen. Det er derfor muligt med en praksis, hvor fast husdyrgødning separeres og umiddelbart efter tilbageføres til stalden som strøelse. Det er ikke hensigten med bestemmelsen, at separeret husdyrgødning fra en ejendom skal kunne anvendes som strøelse på en anden ejendom på bedriften.

Tilsynet med bestemmelsen føres af kommunerne og ikke via gødningsregnskabsdata.

Forbud mod tilbageførsel af husdyrgødning

§ 9, stk. 6.

Der må ikke tilbageføres husdyrgødning fra gødningsopbevaringsanlæg til husdyranlæg. Bestemmelsen omfatter både flydende og fast husdyrgødning. Der er ikke et generelt forbud mod bagskylningssystemer, og der er mulighed for at foretage bagskyl af gødningskanaler med flydende husdyrgødning fra opsamlingsanlæg. Forbuddet mod tilbageførsel af flydende husdyrgødning fra gødningsopbevaringsanlæg til husdyranlæg gælder endvidere ikke for eksisterende kvægstalde, der før den 1. august 2019 er indrettet med et staldsystem uden fortank og med mulighed for bagskyl fra opbevaringsanlægget. Det skal i den forbindelse bemærkes at beholdere til fyldende husdyrgødning skal indrettes efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsens kapitel 8.

Flytning af læskure m.v.

§ 10

Husdyrgødningsbekendtgørelsens § 10 indeholder en regel om såkaldte ikke fast placerede husdyranlæg. Husdyranlæg er de anlæg og indretninger, hvor dyrene i almindelighed opholder eller har adgang til. Dvs. hovedsagligt stalde og læskure m.v.

I reguleringen sondres mellem fast placerede og ikke fast placerede husdyranlæg, idet miljøbelastningen fra fast placerede anlæg i sagens natur er af mere vedvarende karakter, fordi punktkilden ikke flyttes.

En række krav gælder dog som udgangspunkt for såvel fast placerede som ikke fast placerede anlæg. Som eksempel kan nævnes, at reglen i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 9, stk. 2, jf. stk. 1, om fast bund og afløb gælder for såvel fast placerede stalde og læskure som for læskure, der flyttes rundt. I relation til f.eks. læskure til afgræssende dyr vil kravet dog oftest kunne fraviges ved i stedet at følge byggebladene, der er nævnt under vejledningen til § 9, dvs. f.eks. ved udlægning af halm m.v. i overensstemmelse med forskrifterne i det pågældende byggeblad.

Tilsvarende gælder f.eks. en række krav til placering, herunder i forhold til byzone, naboer, kategori 1- og 2-natur også ved etablering af ikke fast placerede husdyranlæg. Der henvises herom til vejledningens kapitel 3.

Efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen fastlægges der alene produktionsarealer for fast placerede husdyranlæg. Ammoniak- og lugtemissioner beregnes på grundlag af produktionsarealerne, og det er produktionsarealernes størrelse, der danner grundlag for krav om godkendelse og tilladelse efter husdyrbruglovens §§ 16 a og 16 b. Godkendelser og tilladelser til etablering, udvidelse og ændring af husdyrbrug er nærmere reguleret i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen.

Husdyrgødningsbekendtgørelsens § 10 skal ses i denne sammenhæng, idet bestemmelsen indirekte fastlægger, hvad der forstås ved et ikke fast placeret husdyranlæg. For at et husdyranlæg anses for ikke fast placeret, skal det flyttes mindst 1 gang om året.

Krav til flytning

Det er altid et krav, at ikke fast placeret husdyranlæg højst må være placeret det samme sted i 12 måneder ad gangen.

Herudover gælder det,

  • ­at ikke fast placerede husdyranlæg, der er placeret det samme sted i højst 12 uger ad gangen, først må placeres samme sted igen, når der er forløbet 1 år, og

  • ­at ikke fast placerede husdyranlæg, der placeret samme sted mellem 12 uger og 12 måneder ad gangen først må placeres samme sted – eller inden for en radius af 25 m fra samme sted – igen, når der forløbet 5 år.

    Kravet om flytning afhænger således af, om anlægget flyttes oftere end hver 12. uge. Kravet gælder umiddelbart og håndhæves i forbindelse med evt. tilsyn. Der er ikke krav om forudgående anmeldelse efter husdyrgødningsbekendtgørelsen.  For anlæg, der flyttes sjældnere end hver 12. uge, skal der føres og opbevares optegnelse over placeringerne.

Optegnelse og dokumentation

§ 10, stk. 3

Den der er ansvarlig for driften skal føre årlig optegnelse over placeringen af anlæg omfattet af § 10, stk. 1. Disse optegnelser skal opbevares i 5 år, og de skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol. Dokumentationskravet svarer til det krav, som gælder for markstakke.

Der skal ikke føres optegnelse over anlæg, som er omfattet af husdyrgødningsbekendtgørelsens § 10, stk. 2, det vil sige anlæg, der flyttes oftere end hver 12. uge.