Version 6
Dette er en tidligere version af artiklen.
Indledning
Den første husdyrgødningsbekendtgørelse er fra 1986, og den blev udstedt med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven. Hovedfokus med den daværende bekendtgørelse var at mindske direkte tab af næringsstoffer fra produktion, opbevaring og anvendelse af husdyrgødning og ensilage m.v. til omgivelserne, primært vandmiljøet, samt at mindske generne for personer, der boede i nærheden af husdyrbruget.
Der er senest gennemført en større ændring af husdyrgodkendelsesloven, som nu hedder husdyrbrugloven, i 2017. Ændringen blev bl.a. gennemført som opfølgning på Fødevare- og landbrugspakken. Ved ændringen blev en række generelle regler indført i husdyrgødningsbekendtgørelsen med henblik at varetage det miljøhensyn, som tidligere indgik som vilkår vedrørende udbringning på arealerne i miljøgodkendelser og tilladelser m.v. af husdyrbrug. I forbindelse hermed blev bl.a. reglerne i den tidligere pelsdyrbekendtgørelse integreret i husdyrgødningsbekendtgørelsen.
Husdyrgødningsbekendtgørelsen er senest ændret ved bekendtgørelse nr. 1451 af 21 juni 2021. Ved denne ændring er to kapitler udgået af husdyrgødningsbekendtgørelsen. Det drejer sig om kapitel 10 om anvendelse af husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, ensilagesaft, restvand, affald, bioaske og kunstgødning. Derudover drejer det sig om kapitel 11 om harmoniregler, fosforarealkrav og fosforlofter. Disse er fremover reguleret i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen. Desuden udgår en række enkelte bestemmelser, hvilket medfører, at bekendtgørelsen går fra 60 til 43 paragraffer.
Årsagen til flytningen er, at Miljø- og Fødevareministeriet ved kongelig resolution af 19. november 2020 er blevet delt i to selvstændige ministerier. Efter delingen af ministeriet har Miljøministeriet ressortansvaret for husdyrgødningsbekendtgørelsens regler om indretning af stalde og opbevaringsanlæg, mens Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ansvaret for reglerne om anvendelse af gødning og om harmonikrav, fosforlofter og fosforarealkrav. Bestemmelserne i husdyrgødningsbekendtgørelsen, der regulerer gødningsanvendelse, udgår, og flyttes til gødningsanvendelsesbekendtgørelsen. Gødningsanvendelsesbekendtgørelsen viderefører reglerne fra husdyrgødningsbekendtgørelsens kapitel 10 og 11 og i relevant omfang husdyrgødningsbekendtgørelsens regler om anvendelsesområde og definitioner, administrative bestemmelser og straffebestemmelser. Husdyrgødningsbekendtgørelsen er herefter kun blevet konsekvensrettet, som følge heraf. Der er derfor ikke ændret på indholdet af bestemmelserne
Endelig udgår den såkaldte kvægundtagelse af husdyrgødningsbekendtgørelsen, der giver mulighed for at udbringe op til 230 kg kvælstof fra husdyrgødning og anden organisk gødning pr. hektar harmoniareal.
Husdyrgødningsbekendtgørelsens regler har sammenhæng med regler i mange andre regelsæt, og de indgår som en del af den regulering, der beskytter grundvand, overfladevand, jord, undergrund, natur og naboer m.v. mod forurening og gener forbundet med hold af husdyr og udbringning af gødning.
Store dele af nitratdirektivet er således implementeret i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Nitratdirektivet har til formål at nedbringe og forebygge vandforurening forårsaget eller fremkaldt af nitrater, som stammer fra landbruget.
Husdyrgødningsbekendtgørelsen gælder umiddelbart. Den finder således anvendelse så snart, at betingelserne i § 2 er opfyldt.
Husdyrgødningsbekendtgørelsen finder først og fremmest anvendelse på ejendomme med erhvervsmæssigt dyrehold eller på ejendomme, der modtager eller anvender gødning svarende til produktionen fra et erhvervsmæssigt dyrehold.
Videre finder husdyrgødningsbekendtgørelsen anvendelse på jordbrugsvirksomheder, altså virksomheder, der er registreret efter § 2 i gødskningsloven, hvorved bl.a. også større planteavlere, der ikke producerer eller anvender husdyrgødning, er omfattet af bekendtgørelsen.
Reglerne vedrører hovedsageligt opbevaring af husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, ensilagesaft og restvand.
Formålet med husdyrgødningsbekendtgørelsen er at sikre en miljømæssig forsvarlig opbevaring af husdyrgødning m.v. for at undgå miljømæssige konsekvenser for overfladevand og grundvand, natur og naboer m.v.
Formålet opnås ved en lang række forskellige regler, herunder bl.a. krav til indretning af stalde, placering af anlæg og opbevaring af husdyrgødning m.v.
Undtagelser fra husdyrbruglovens anvendelsesområde
§ 1
Husdyrbrugloven finder anvendelse på husdyrbrug, husdyranlæg, gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg og andre forhold forbundet med husdyrhold.
Husdyrbruglovens anvendelsesområde begrænses, så loven kun finder anvendelse på dyreklasserne fugle (aves) og pattedyr (mammalia).
Husdyrbrugloven og de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af bemyndigelsesbestemmelser i husdyrbrugloven, herunder husdyrgødningsbekendtgørelsen, finder således ikke anvendelse på f.eks. krybdyr, fisk og insekter.
Ejendomme med ikke-erhvervsmæssigt dyrehold og ejendomme, hvor der alene anvendes eller opbevares husdyrgødning i mængder svarende til et ikke-erhvervsmæssigt dyrehold, er undtaget fra loven. Dette gælder dog ikke jordbrugsvirksomheder.
Ikke-erhvervsmæssigt dyrehold og gødning i mængder svarende dertil reguleres derimod i medfør af miljøbeskyttelsesloven, herunder navnlig miljøaktivitetsbekendtgørelsen.
Endelig finder husdyrbrugloven ikke anvendelse på bl.a. zoologiske haver, cirkusser, dyrehold på politigårde og dyrehospitaler.
Henvisning til yderligere materiale
Om lovens anvendelsesområde henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslag nr. 114 af 12. januar 2017, navnlig pkt. 5.1.3 i de almindelige bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5.