Kategori 1 natur
Kategori 1 natur er ammoniakfølsom natur inden for Natura 2000områderne Natur kan være kategoriseret som ammoniakfølsom kategori 1-natur på baggrund af forskellige registreringer. Der er kategori 1 habitatnaturtyper og dertil kommer andre heder og overdrev indenfor Natura 2000 områderne, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3, men som ikke er habitatnaturtyper.
De omfattede habitatnaturtyper og heder og overdrev vises i hvert sit lag på MiljøGIS-siden: Husdyrregulering.
Habitatnaturtyperne kortlægges med regelmæssige intervaller af Miljøstyrelsen i forbindelse med Natura 2000-planlægningen. De fleste habitatnaturtyper er registreret enkeltvis med hver deres polygon med angivelse af hvilken habitatnaturtype, der er tale om. Nogle polygoner består dog af flere habitatnaturtyper der optræder ind mellem hinanden. I de tilfælde er den enkelte habitatnaturtype angivet med en lavere procentsats end 100. Procentsatsen fortæller hvor stor en del af polygonen, der udgøres af den pågældende habitatnaturtype. Lægger man procentsatserne for alle naturtyperne sammen summer de op til 100 for arealet. Du kan læse mere om kortlægningen af habitatnatur på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Registreringen af de § 3 beskyttede naturtyper, som vises på kortet, er vejledende. MiljøGis sidens kategori 1 natur der er omfattet af nbl § 3, omfatter beskyttede heder og overdrev indenfor Natura 2000 områderne. Hvis bare en lille del af overdrevet eller heden ligger indenfor Natura 2000 området, vil det blive vist. Det er derfor op til en konkret vurdering at afgøre om naturtypen er omfattet af kategori 1.
Der vil desuden være sammenfald med nogle af habitatnaturtyperne, i det omfang de er § 3-beskyttede heder og overdrev. De viste § 3 beskyttede heder og overdrev er lavet på baggrund af et udtræk fra Danmarks Arealinformation i februar 2018. Kortet vil blive opdateret 2 gange om året. I langt de fleste tilfælde stemmer registreringen på kortet overens med tilstanden i virkeligheden. I det naturen udvikler sig, kan områder dog vokse sig ud af eller ind i beskyttelsen.
Er der tvivl om det registrerede areal er en hede eller et overdrev, eller hvor grænsen går præcist, er det kommunen der oplyser om arealets udstrækning og afgrænsning. Kommunen skal, i henhold til bekendtgørelse om beskyttede naturtyper, inden 4 uger, efter de er blevet spurgt, oplyse om arealet er beskyttet. En tilsvarende bestemmelse i husdyrgodkendelsesloven forpligter kommune til at oplyse om placering og udstrækning af kategori 1 og 2 natur.
Kategori 2 natur
Kategori 2 natur er følgende ammoniakfølsomme naturtyper, der er beliggende uden for Natura 2000-områder
a) højmoser,
b) lobeliesøer,
c) heder, der i sig selv er større end 10 ha og omfattet af § 3 i lov om naturbeskyttelse, og
d) overdrev, der i sig selv er større end 2,5 ha og omfattet af § 3 i lov om naturbeskyttelse.
På MiljøGis-siden for husdyrregulering vises Kategori 2 natur, som er de § 3 beskyttede overdrev og heder, der overholder størrelseskriterierne og ligger udenfor Natura 2000 områderne. De viste § 3 beskyttede heder og overdrev er lavet på baggrund af et udtræk - af heder større end 10 ha og overdrev større end 2,5 ha beliggende udenfor Natura 2000 områder - fra Danmarks Arealinformation i februar 2018 Kortet vil blive opdateret 2 gange om året. Der kan således være sket ændringer i naturtypernes udstrækning siden udtrækket, så kortet er kun vejledende.
Er der tvivl om størrelsen af heden eller overdrevet er det- ligesom for kategori 1 natur - kommunen, der kan svare på det. Se forrige afsnit.
For både kategori 1 heder og overdrev, samt kategori 2 natur vises de pågældende naturområder, hvis en del af naturområdet ligger henholdsvis indenfor eller udenfor Natura 2000 afgrænsningen. Der kan derfor være tilfælde, hvor det kræver en nærmere vurdering, for at afgøre om naturtypen er omfattet af kategori 1 og 2.
Kategori 2 natur – lobeliesøer og højmoser
På MiljøGis-siden for husdyrregulering vises et vejledende kort over kendte forekomster af lobeliesøer og højmoser udenfor Natura 2000 områderne .
Regulering knyttet til Kategori 1 og 2 natur
Husdyrgødningen skal udbringes med særlige teknikker i bræmmer op til kategori 1 natur og højmoser og lobeliesøer, der er omfattet af kategori 2.
Der gælder endvidere afstandskrav til natur omfattet af kategori 1 og 2 (gælder i denne sammenhæng alle kategori 2-naturtyper) ved placering af markstakke med oplag af komposteret organisk gødning.
Beskyttelsesniveauet for kategori 1-natur og kategori 2-natur omfatter også forbudszoner, hvor der ikke må opføres staldanlæg og desuden krav til den maksimale tilladte totaldeposition fra husdyrproduktioner, der skal godkendes, til kategori 1 og 2 natur.
Kategori 3 natur
Kategori 3 natur er potentielt ammoniakfølsomme naturtyper. Kommunen foretager en konkret vurdering af, om de viste naturtyper er ammoniakfølsomme og om de vil blive berørt af den ekstra ammoniakdeposition fra husdyranlægget, der skal have en godkendelse. Læs mere om reglerne i vejledningen til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens kapitel 13.
På kortet vises heder, overdrev og moser, der er omfattet af kategori 3 natur. Kortet er et udtræk af de pågældende naturtyper beskyttet efter nbl § 3 fra Danmarks Arealinformation i februar 2018, hvorefter naturtyperne indenfor Natura 2000 områderne er fjernet. Kortet vil blive opdateret 2 gange om året.
Husdyrefterafgrøder
Oplande til habitatnatur, der er følsomme overfor nitratudvaskning
Under temaet Husdyrefterafgrøder findes et lag, der viser oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder. Kortet indgår i husdyrefterafgrødemodellen og viser oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper, der er del af udpegningsgrundlag for Natura 2000-områderne. Inden for disse oplande følges udviklingen i udbragt organisk gødning. Der stilles krav om ekstra efterafgrøder, hvis anvendelsen af organisk gødning er stigende.
Kortet er udarbejdet af Aarhus Universitet på baggrund af kriterier udstukket i et samarbejde mellem Miljøstyrelsen og den daværende Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning. Kriterierne er beskrevet i Miljøstyrelsens notat, Grundlag for kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder, som er tilgængeligt på www.mst.dk. Kortet er endvidere ledsaget af et teknisk notat, Teknisk notat vedrørende oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000 områder, udarbejdet af Aarhus Universitet. Notatet er tilgængeligt på Aarhus Universitets hjemmeside.
Oplandsafgrænsningen er også fastsat i bekendtgørelse om kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder, der indeholder koordinaterne for det kort, der viser afgræsningen af oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder. Kortbekendtgørelsen udgør dermed det retligt bindende grundlag for, hvor i landet stigningen i anvendelse af organisk gødning skal opgøres, og hvor der så potentielt kan forekomme et ekstra efterafgrødekrav. Opgørelse af, hvor stor procentsatsen for det ekstra krav er, og dermed den enkelte jordbrugsvirksomheds beregning af omfanget af jordbrugsvirksomhedens husdyrefterafgrødekrav, fastsættes årligt i bilag 3 i husdyrgødningsbekendtgørelsen.
Oplande med husdyrefterafgrødekrav i planperioden 2017/2018
Under temaet Husdyrefterafgrøder findes endvidere som en service et lag, der viser oplande med husdyrefterafgrødekrav i den aktuelle planperioden. Laget viser de oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder, hvor der siden 2007 er sket en stigning i anvendelsen af organisk gødning, og hvor der derfor er fastsat et husdyrefterafgrødekrav. Ved brug af info-knappen og tryk på et specifikt opland, kan man se det enkelte oplands husdyrefterafgrødekrav. Husdyrefterafgrødekravene fremgår også af bilag 3 i husdyrgødningsbekendtgørelsen.
Husdyrefterafgrødekrav i planperioden 2018/2019
Husdyrefterafgrødekravet i de enkelte oplande for planperioden 2018/2019 er fastsat i husdyrgødningsbekendtgørelsens bilag 3. Dette er det samlede krav, dvs. både kravet til efterafgrøder i oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder og i kystvandoplande med indsatsbehov i henhold til vandområdeplanerne.
Under temaet Husdyrefterafgrødekrav i planperioden 2018/2019 findes tre forskellige lag. Der er et lag med det forventede samlede husdyrefterafgrødekrav i et opland, som er det, der fastsættes i bekendtgørelse. Derudover kan man også se, hvor stor en del af det samlede husdyrefterafgrødekrav, der følger af henholdsvis en målretning til oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder samt kystvandoplande med indsatsbehov i henhold til vandområdeplanerne, i to forskellige lag der viser dette.
Nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder
Temaet Husdyrefterafgrøder indeholder desuden et lag, der også som en service viser de nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder, der har givet anledning til oplandsafgræsningen.
Kortene kan downloades
Kortene på MiljøGIS-siden om husdyrregulering er også tilgængelige til download. Under fanen”Værktøjer” på værktøjslinjen vælges ”Download tema”, hvorefter der kommer et vindue frem, hvor man kan vælge, de kort samt format mv., man ønsker at downloade.
Data kan også hentes via wms-service, hvilket sikrer at opdateringer bliver umiddelbart tilgængelige. WMS-servicen tilgås via dette link: http://miljoegis.mim.dk/wms?service=WMS&servicename=husdyr2017_wms&request=GetCapabilities
Oplande til søer omfattet af krav om skærpede fosforlofter
Under temaet ”Oplande omfattet af skærpede P-lofter” findes et kortlag, som viser oplande til søer, hvor der stilles krav om skærpede fosforlofter. Kortet viser de oplande, hvor der jf. husdyrgødningsbekendtgørelsen er fastsat et skærpet fosforloft på 30 kg P pr. ha for gødning (for undtagelsesbrug gælder dog fortsat 35 kg P pr. ha).
Kortlaget er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet på baggrund af søer, som indgår i Vandområdeplanerne 2015-2021. Der indgår i alt 857 søer i Vandområdeplanerne 2015-2021, af disse er der kendskab til oplandet på 523 søer, dvs. der er viden om fra hvilke arealer vandet strømmer til søen. Ud af disse 523 søer er 26 af søerne vådområder, som benyttes til at fjerne næringsstoffer. Der stilles ikke krav om skærpede fosforlofter i oplandene til disse søer, medmindre vådområdesøerne ligger i oplandet til en anden sø, hvor der stilles krav om skærpede fosforlofter. Af disse resterende 497 søer stilles der krav om skærpede fosforlofter i oplande til 418 søer, hvor landbrugsarealet udgør 30 % eller mere af oplandet. Dette er ud fra en antagelse af, at hovedparten af fosforbelastningen kommer fra andre kilder end landbruget, når oplandsarealet er domineret af f.eks. skov, natur eller byer.
Oplandsafgrænsningen er fastsat i bekendtgørelse om afgrænsning af oplande til søer med krav om skærpede fosforlofter. Bekendtgørelsen indeholder koordinaterne for det kort, der viser afgrænsningen af oplandene. Kortbekendtgørelsen udgør dermed det retligt bindende grundlag for, hvor i landet der er fastsat et krav om skærpede fosforlofter.
Kortet er også vist på Miljø- og Fødevareministeriets MiljøGIS-side for husdyrregulering. Under temaet på MiljøGis-siden findes også et kortlag, som viser placering og afgræsning af de i alt 857 søer, der indgår i Vandområdeplanerne 2015-2021.
Bedriftens gennemsnitlige fosforloft vil kunne beregnes vejledende på Landbrugsstyrelsens hjemmeside via hhv. Tast-selv, regneark og på landbrugsindberetning.dk. Kortet vil fremgå af Tast-selv fra starten af juli 2018.