Spørgsmål
Jeg vil gerne høre jeres mening om nedenstående afgørelse fra Vestre Landsret. Jeg har dog kun referat fra landbrugsavisen.
Ny husdyrlov redder landmand fra straf på 300.000 kr. - LandbrugsAvisenSvar
Svaret er ændret 04-03-2024, så den nyhed der henvises til er skrevet ind i svaret
Miljøstyrelsen har i dag offentliggjort følgende i forhold til gamle sager om overproduktion: Nyheden findes ikke på hjemmesiden længere, så den er derfor skrevet ind her:
Ny husdyrbruglov tager højde for gamle sager om overproduktion
09-11-2017
Landmænd skal fortsat overholde miljøgodkendelser.
Efter en artikel i Landbrugsavisen 1. november om en konkret dom fra Vestre Landsret er der skabt tvivl om, hvorvidt den nye husdyrbruglov fra 1. august i år har betydning for gamle sager om overproduktion.
Der er vigtig for Miljøstyrelsen at slå fast, at de rammer, som er fastsat for den enkelte husdyrproduktion efter de gamle regler, forsat er gældende. Det betyder, at det er den konkrete miljøgodkendelse med vilkår, der skal overholdes.
Sker der overskridelser af miljøgodkendelsen anses det for ulovlig aktivitet, der er strafbart. Det gælder, uanset om miljøgodkendelsen er udstedt efter den gamle eller efter den nye husdyrbruglov.
Manglende overholdelse af en miljøgodkendelse udstedt efter de nye regler, straffes efter den nye husdyrbruglov. Samtidig pointeres det i en særlig overgangsbestemmelse (§10) i loven, at strafferetlige overtrædelser begået inden 1. august vil kunne straffes efter den gamle lov.
Den nye lov betyder en generel forenkling af reguleringen. Blandt andet bortfalder godkendelsen af arealerne, og der indføres en stipladsmodel, der betyder, at reguleringen af husdyrbrugenes anlæg sker i forhold til produktionsarealet – og ikke antallet af dyr som tidligere.
Yderligere oplysninger:
Bettine Aundrup, kontorchef i Miljøstyrelsen Erhverv, tlf.:22 84 46 75
Miljøstyrelsen giver dette svar med det forbehold, at svaret er vejledende og af generel karakter, idet styrelsen ikke kan medvirke til kommunens konkrete sagsbehandling. Ved behandling af en konkret, fuldt oplyst sag, kan der være forhold der taler for, at kommunen behandler sagen anderledes.
Med venlig hilsen,
Husdyrhelpdesken