Spørgsmål
En hundedagpleje er et sted, man kan aflevere sin hund i dagtimerne. Man kan også kalde den en ”hundehave”, en daginstitution for hunde. I en hundedagpleje overnatter hundene ikke. Der er lukket om aftenen, og så vidt vi forstår også i weekender. Hensynet er, at hunden – når mennesket er på arbejde - ikke tilbringer mange timer alene. Efter vores oplysninger må hunde i Sverige ifølge lovgivningen højst være alene seks timer ad gangen. Derfor er det almindeligt, at man i Sverige afleverer sin hund i en hundedagpleje, inden man kører på arbejde. Hundedagpleje er også meget almindeligt i for eksempel USA. En hundedagpleje kan være uden udendørs løbegård, da der i stedet vil være indendørs hundestuer med hundetoilet. At drive virksomhed med hunde forudsætter en tilladelse fra Fødevarestyrelsen. Spørgsmål 1: Er hundedagpleje uden udendørs løbegård omfattet af forbudsbestemmelsen i § 5 stk. 3 i husdyrgødningsbekendtgørelsen om, at hundehold på 5 eller flere voksne hunde ikke er tilladt i byzone m.v.? Spørgsmål 2: Hvis hundedagpleje uden udendørs løbegård er omfattet af forbudsbestemmelsen i § 5 stk. 3 i husdyrgødningsbekendtgørelsen, er der da mulighed for, at kommunen kan meddelelse dispensation til placering på en velegnet lokalitet i industrikvarter i byzone? Kommunens egne overvejelser: Vedr. spørgsmål nr. 1: I en skrivelse dateret 8. april 2015 har Miljøstyrelsen på forespørgsel fra en kommune, svaret at ”Miljøstyrelsen i forhold til afstandskravene i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 5 tidligere vejledende har udtalt, at dagpleje af hunde må anses for at have karakter af hundepension” (J.nr. MST-12411-00270). Vi er ikke bekendt med Miljøstyrelsens daværende opfattelse af, hvad man mere præcist forstår ved en hundedagpleje. Umiddelbart må man forstå 2015-svaret fra Miljøstyrelsen sådan, at alle former for hundedagpleje bør sidestilles med hundepension – det underforstås her, at de grundlæggende også betragtes som et ”hundehold”, dvs. et dyrehold bestående af hunde - og at de derfor er omfattet af forbudsbestemmelsen i § 5. Der er efter vores opfattelse tre særlige kendetegn ved hundepensioner, nemlig: i) hyppig aflevering og afhentning af hunde; ii) hundene overnatter; iii) der er udendørs løbegård. Der er derved stor forskel på en hundedagpleje uden udendørs løbegård og en hundepension, (de har kun hyppig aflevering og afhentning af hunde til fælles). Man kan tillige stille spørgsmål ved, om en hundedagpleje egentligt er et dyrehold, og om det altså overhovedet er omfattet af husdyrgødningsbekendtgørelsen. Så vidt vi har forstået, er det samme principielle spørgsmål relevant for omlastestationer (samlesteder) for svin til eksport, altså steder hvor der netop ikke er tale om et dyrehold, da grisene ikke ”holdes” men kun opholder sig kortvarigt, inden de transporteres videre til slagteri. Vi vil derfor bede Miljøstyrelsen svare på, om hundedagpleje uden udendørs løbegård er omfattet af forbudsbestemmelsen i § 5 stk. 3 i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Vedr. spørgsmål nr. 2: Hvis man henholder sig til tidligere gældende husdyrgødningsbekendtgørelser, senest nr. 374 af 19. april 2017, beskrev § 5 stk. 2 og 3 forbudsbestemmelser for hunde. Der var adgang til dispensation i § 5 stk. 5, hvor ”overholdelse af de i stk. 2 og 3 nævnte afstande ikke er mulig”. Det er vores vurdering, at der dermed var adgang til dispensation via § 5 stk. 5 i forhold til de beskrevne forbudsbestemmelser for hunde. Vi mener ikke, at dispensationsmuligheden alene gik på afstand til byzone, men også kunne omfatte placering i byzone. Det var altså efter vores opfattelse tidligere muligt for kommunen under de beskrevne forudsætninger at meddele dispensation indenfor byzone til placering af hundehold med 5 eller flere voksne hunde. En forudsætning for dispensationsmulighed var dog, at overholdelse af afstandskravet ikke var mulig. Det betyder, at dispensationsmulighed næppe er til stede for de, der ønsker at lokalisere sig i industriområde i byzone
Svar
Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at en hundedagpleje skal sidestilles med en hundepension, at en hundedagpleje skal miljøreguleres på samme måde som en hundepension, og
at hundedagpleje/hundepension er omfattet af forbuddet mod lokalisering inden for i en byzone m.v. efter husdyrgødningsbekendtgørelsens § 5, stk. 3, nr. 1 og 2, der henviser til § 5, stk. 1, nr. 1 og 2. En hundepension, der ligger i landzone, skal overholde et 300 m-afstandskrav til byzone m.v. og et 200 m-afstandskrav til nabobeboelse efter husdyrgødningsbekendtgørelsens § 5, stk. 3, nr. 1 og 2. Hvis det ikke er faktisk-fysisk muligt for en hundepension at overholde disse afstandskrav, vil kommunen kunne dispensere fra disse afstandskrav efter husdyrgødningsbekendtgørelsens § 5, stk. 7. Kommunen vil samtidig kunne fastsætte vilkår til indretning og drift af hundepensionen, som sikrer, at der ikke opstår nærliggende risiko for væsentlige gener. F.eks. væsentlige støjgener i form af hundegøen. Derimod kan kommunen ikke dispensere fra en lokalisering af en hundepension inden for i en byzone m.v., som udgør en regulær forbudszone for en sådan lokalisering. Ovennævnte henvisninger er til regler i den seneste udgave af husdyrgødningsbekendtgørelsen, udstedt som bekendtgørelse nr. 865 af 23. juni 2017, og som trådte i kraft den 1. august 2017. Retsstillingen var ens før. Efter en lidt anden systematik i bekendtgørelse nr. 374 af 19. april 2017 fulgte hovedreglerne for forbudszone og afstandskrav for hundepension af § 5, stk. 3, nr. 1 og 2, der henviste til § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, mens kommunens dispensationsadgang fulgte af § 5, stk. 5.
Miljøstyrelsen giver dette svar med det forbehold, at svaret er vejledende og af generel karakter, idet styrelsen ikke kan medvirke til kommunens konkrete sagsbehandling. Ved behandling af en konkret, fuldt oplyst sag, kan der være forhold der taler for, at kommunen behandler sagen anderledes.
Med venlig hilsen,
Husdyrhelpdesken