Spørgsmål
I husdyrgodkendelse.dk beregnes BAT som emissionen af ammoniak, men BAT er meget andet end det. Når kommunen skal foretage en revurdering af et IE-brug, er hovedformålet, jf. Miljøstyrelsens vejledning at sikre, at husdyrbrugets indretning og drift fortsat er baseret på anvendelsen af BAT. BAT handler om at nedbringe emissionerne fra husdyrbruget ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik.
Af Miljøstyrelsens beskrivelse om BAT, er lavet følgende formulering: ” Ved stillingtagen til BAT skal ansøger og kommune således altid inddrage de muligheder, som udviklingen inden for miljøteknologi medfører i forhold til begrænsning af forurening fra husdyrbrug.” Det er således et meget bredt begreb. Der er ikke fastsat BAT-emissionsgrænseværdier for lugt, men mit spørgsmål er i forhold til om lugt skal inddrages i BAT-vurderingen i forhold til det generelle beskyttelsesniveau i de sager hvor lugt er problematisk. Jf. BAT-konklusionen fra februar 2017 fremgår ”at ”BAT 12” kun skal anvendes i de tilfælde hvor der forventes og/eller er dokumenteret lugtgener i følsomme omgivelser”.
I forbindelse med behandling af en revurdering med udgangspunkt i produktionsarealet i stedet for DE, er beskyttelsesniveauet for lugt i nogle tilfælde ikke overholdt. Skal vi inddrage lugtreducerende teknologier som værende BAT i disse sager? Det kunne være, at stille krav til, at har man i forvejen gyllekøling, skal det bruges lugtmæssigt for at nedbringe emissionerne. Eller for slagtesvin på fulddrænede gulve, at man foretager hyppig udslusning. Eller er det Miljøstyrelsens holdning at lugt ikke er en emission/forurening, for hvilken vi skal forholde os til BAT-mæssigt?
Svar
Revurderingens hovedformål er som nævnt i spørgsmålet at sikre, at husdyrbrugets indretning og drift fortsat er baseret på anvendelsen af den bedste tilgængelige teknik (BAT).
Ved revurderingen af et IE-husdyrbrug skal alle vilkår gennemgås og om nødvendigt ajourføres af hensyn til udviklingen i den bedste tilgængelige teknik, idet det skal sikres, at kravene i § 24, jf. bilag 3, pkt. A, og §§ 25, 26 og 34 overholdes. Dette følger af bekendtgørelsens § 39, stk. 1, og § 40, stk. 2.
I forhold til den revurdering af IE-husdyrbrug, der skal ske 4 år efter offentliggørelsen af en BAT-konklusion, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 39, stk. 4, skal kommunen også tilrettelægge revurderingen på en sådan måde, at husdyrbruget kan overholde kravene efter § 39, stk. 1.
Henvisningerne i § 39, stk. 1, vedrører beskyttelsesniveauet for ammoniak (§§ 24-26 og bilag 3, pkt. A). Derimod er der ikke henvist til beskyttelsesniveauet for lugt (§§ 30 og 31, jf. bilag 3, pkt. B). Kommunen kan således ikke kræve, at husdyrbruget overholder beskyttelsesniveauet for lugt.
Hvis det i forbindelse med gennemgangen af husdyrbrugets godkendelse, der som beskrevet skal omfatte alle vilkårene, konstateres, at der er "lugtproblemer", kan kommunen dog i medfør husdyrbruglovens § 40, stk. 2, meddele et påbud om lugtreducerende tiltag, hvis betingelserne for at meddele et sådant påbud er opfyldt. Kommunens eventuelle påbud om lugtreducerende tiltag skal således være begrundet i en væsentlig forurening, hvor der f.eks. er fremkommet nye oplysninger om forureningens skadelige virkning, der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse, eller forureningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsens meddelelse. For nærmere se NMK-132-00405.
Miljøstyrelsen giver dette svar med det forbehold, at svaret er vejledende og af generel karakter, idet styrelsen ikke kan medvirke til kommunens konkrete sagsbehandling. Ved behandling af en konkret, fuldt oplyst sag, kan der være forhold der taler for, at kommunen behandler sagen anderledes.
Med venlig hilsen,
Husdyrhelpdesken