Spørgsmål
Miljøstyrelsen har den 25. maj 2018 svaret på et spørgsmål vedr. hidtidige bebyggelsesareal § 22. Til sagen skal oplyses, at stuehuset og stalde (ca. 530 m²) blev fjernet i løbet af 2013-2014. Tilbage stod en rundbuehal (ca. 250 m² lager/maskinhus), som efterfølgende er fjernet inden foråret 2017. I forbindelse med ansøgning i marts 2018 om etablering af nyt produktionsanlæg bestående af tre store stalde med et samlet areal på over 5.600 m² har kommunen vurderet, at det er et barmarks projekt, da der ikke er nogle bygninger tilbage på ejendommen, og den ønskede bygningsmasse langt overstiger det, der oprindeligt lå på ejendommen. Landmandens konsulent var ikke enig og sendte derfor et spørgsmål til husdyrhelpdesken. Miljøstyrelsen svarede følgende: Ved ”hidtidige bebyggelsesarealer” forstås primært det område, hvor ejendommens bebyggelse ligger samlet. Hvis ejendommens bebyggelse ikke ligger samlet, skal der ved de hidtidige bebyggelsesarealer forstås de arealer, hvorpå hovedparten af ejendommens driftsbygninger ligger, eller det areal, hvorpå ejendommens stuehus hidtil har ligget. Hvis en ejendom består af mere end et bygningssæt (i tilfælde, hvor to landbrugsejendomme er lagt sammen til én ejendom) vil begge bygningssæt kunne betragtes som hidtidige bebyggelsesarealer. Når en ejendoms bygninger er fjernet, betragtes stedet, hvor bygningerne lå, som udgangspunkt som de ”hidtidige bebyggelsesarealer”. Hvis det er meget længe siden, at bygningerne er fjernet, kan kommunen dog vurdere det som et ”barmarksprojekt”. Miljø-og Fødevareklagenævnet har ved afgørelse af 13. juli 2018 (NMK-131-00287) om opsættende virkning. I denne sag står den et rekvisithus tilbage på ejendommen, der oprindeligt skulle have været fjernet i forbindelse med en tidligere minkfarms ophør. Det fremgår dog også af afgørelsen, at de gamle minkhaller stadig står på ejendommen. Miljø- og Fødevareklagenævnet afgør i denne sag, at klage over miljøgodkendelsen har opsættende virkning. De nævner bl.a. følgende: Husdyrbruglovens § 81, stk. 1, fastslår, at klage over tilladelse, godkendelse eller dispensation, som udgangspunkt ikke har opsættende virkning. Dette udgangspunkt fraviges i § 81, stk. 3, jf. § 27, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, som omhandler opsættende virkning i forhold til klage, hvor der med afgørelsen er givet tilladelse eller godkendelse til opførelse af ny bebyggelse uden tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer. Det fremgår af miljøgodkendelsen, at der ved etablering af husdyrbruget sker opførelse af ny bebyggelse bestående af ni 2-rækkede minkhaller, to 6-rækkede minkhaller og en gylletank på 2.500 m3 med teltoverdækning på ejendommen. Endvidere genbruges et rekvisithus, der skulle have været fjernet ved driftsophør af en tidligere minkfarm på ejendommen. Miljø- og Fødevareklagenævnet finder, at klagen i medfør af husdyrbruglovens § 81, stk. 3, som udgangspunkt har opsættende virkning. Miljø- og Fødevareklagenævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at der i sagen er tale om opførelse af ny bebyggelse uden tilknytning til hidtidige bebyggelsesarealer, og at miljøgodkendelsen indeholder et vilkår 10 om fjernelse af hele minkfarmen ved virksomhedens ophør af hensyn til de landskabelige værdier efter husdyrbruglovens § 27, stk. 1, nr. 2, jf. § 22. Nævnet finder, at der ikke i sagen foreligger særlige, konkrete forhold, der taler for at fravige hovedreglen om, at klage har opsættende virkning. Som følge af klagens opsættende virkning, må den påklagede miljøgodkendelse ikke udnyttes, før nævnet har truffet afgørelse i klagesagen. Giver denne afgørelse anledning til ændringer i Miljøstyrelsens svar af 25. maj 2018?
Svar
Afgørelsen fra nævnet giver ikke anledning til at ændre svaret. Det kan ikke ses ud af nævnets afgørelse, hvordan rekvisithuset er placeret i forhold til de gamle minkhaller og et eventuelt stuehus. Vi kan alene konstatere, at nævnet i den konkrete sag vurderer, at det nye byggeri opføres uden tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer. Miljøstyrelsen kan derfor ikke konstatere om afgørelsen er et brud med landzonevejledningens definition af hidtidige bebyggelsesarealer samt praksis, hvorfra Miljøstyrelsens svar er taget (fordi landzonebestemmelserne er forudsat indarbejdet uændret i husdyrbrugloven). Link til tidligere svar:
Hidtidige bebyggelsesareal § 22 - Husdyrvejledningen
Miljøstyrelsen giver dette svar med det forbehold, at svaret er vejledende og af generel karakter, idet styrelsen ikke kan medvirke til kommunens konkrete sagsbehandling. Ved behandling af en konkret, fuldt oplyst sag, kan der være forhold der taler for, at kommunen behandler sagen anderledes.
Med venlig hilsen,
Husdyrhelpdesken