Spørgsmål
Jeg vil gerne høre om kommunen kan/bør kræve at der laves en særskilte tilladelse til udsprinkling af overfladevand fra ensilagepladser. Vi har vores kommune anskuet overfladevandet som spildevand og meddelt særskilte tilladelser efter §44 i spildevandsbekendtgørelsen og efter §19 i miljøbeskyttelsesloven (med udgangspunkt i krav om overholdelse af Landbrugets byggeblad "Udsprinkling af ensilagesaft og restvand") men vi er dog lidt i tvivl om hvorvidt udsprinkling af overfladevand fra ensilagepladser/siloer faktisk indgår i husdyrgødningsbekendtgørelsen (som restvand) og om der derfor ikke skal laves særskilte udsprinklingstilladelser til dette? Det antages naturligvis at der kun ligger ikke saftgivende ensilage på ensilagepladserne/siloerne, da det saftgivende ensilage jo skal opsamles (dog med undtagelse af §2 nr.19 e i husdyrgødningsbekendtgørelsen)
Svar
Ministeren kan i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 5, fastsætte regler for at sikre, at jord og grundvand ikke forurenes eller udsættes for fare for forurening med de stoffer, produkter og materialer, der er nævnt i stk.1, og herunder fastsætte regler, der erstatter tilladelser og beskytter jord og grundvand.
Sådanne regler er der fastsat i husdyrgødningsbekendtgørelsen bl.a. omkring spildevand omfattet af definitionen restvand. Dermed skal der ikke meddeles en særskilt spildevandstilladelse efter spildevandsbekendtgørelsen jf. miljøbeskyttelseslovens § 19 stk. 1.
Husdyrgødningsbekendtgørelsen definerer en række regler for anvendelse og opbevaring af restvand herunder en definition af restvand. Anvendelsen af restvand, herunder hvilke krav, som skal overholdes ved udbringning er reguleret i bekendtgørelsens kapitel 10.
Landbrugets byggeblad "Udsprinkling af ensilagesaft og restvand” er udgivet af Seges og er deres anvisning på hvorledes et udsprinklingsanlæg til ensilagesaft og restvand kan dimensioneres samt reglerne for benyttelse af dette. Der er ikke i forbindelse med dette byggeblad, givet nogen form for dispensation fra Miljøstyrelsen i forhold til reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen.
Det vil sige, at det er de almindelige regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen, som skal iagttages når der føres tilsyn med området for virksomheder der er omfattet af bekendtgørelsen. Det er ikke i modstrid med husdyrgødningsbekendtgørelsen at udsprinkle restvand, så længe reglerne om anvendelse af restvand i bekendtgørelsens kapitel 10 overholdes og at væsken er indeholdt under definitionen af restvand. Der forudsættes som nævnt ingen særskilte spildevandstilladelser efter spildevandsbekendtgørelsen jf. §19 i miljøbeskyttelsesloven til udbringning af restvand.
Begrebet restvand blev indført i husdyrgødningsbekendtgørelsen i 2012. Før da blev betegnelsen ”spildevand” brugt i flere sammenhænge, hvilket gav anledning til en del forvirring. Det tidligere definerede ”spildevand” i bekendtgørelsen ændredes derfor til ”restvand”.
Det gav mulighed for, at dette overfladevand, når øvrige regler er overholdt, kan sprinkles ud – også i løbet af vinteren. Der blev opnået miljømæssige og driftsmæssige fordele, idet restvandet alternativt skulle transporteres i gyllevogne i forbindelse med udbringningen. Der blev desuden i våde år mindre risiko for ”nødudkørsel” af flydende husdyrgødning i det tidlige forår, når restvandet ikke optog plads i gyllebeholdere.
Miljøstyrelsen giver dette svar med det forbehold, at svaret er vejledende og af generel karakter, idet styrelsen ikke kan medvirke til kommunens konkrete sagsbehandling. Ved behandling af en konkret, fuldt oplyst sag, kan der være forhold der taler for, at kommunen behandler sagen anderledes.
Med venlig hilsen,
Husdyrhelpdesken