Centralt afkast - definition

Spørgsmål

Ifølge Miljøstyrelsens vejledning kan ansøger vælge at erstatte FMK-modellen med en konkret OML-lugtberegning, hvis der er meget afvigende ventilationsforhold, f.eks. ved etablering af centralt afkast. Hvilke kriterier skal være opfyldt, for at der er tale om centralt afkast?

Må der kun være et afkast pr. staldbygning, eller pr. X m2 staldareal?

Eller hvor mange afkast skal samles, for at der er tale om centralt afkast?

Er samling af afkast i klynge/klynger, men altså ikke samling i et fælles afkastrør, at betragte som centralt afkast, hvis placeringen lever op til OML-programmets kriterie for, hvornår to afkast kan regnes som ét? (Betingelsen for at slå røgfaner sammen i OML-beregning er, at afkastene er helt sammenlignelige med hensyn til afkasthøjde, røggastemperatur og røggashastighed. Og at afkastene ligger ganske tæt ved hinanden – som tommelfingerregel bør der indbyrdes afstand ikke være meget mere end én (indre) skorstensdiameter).

Eller skal der være tale om samling af afkastene i ét samlet rør/skorsten?


Svar

Det er kommunen, der skal vurdere, om der for de ansøgte stalde er tale om væsentlig afvigende ventilationsforhold, der kan berettige til, at FMK-modellens resultat alligevel kan erstattes af en konkret OML-beregning. Dette kan f.eks. være samling af afkastene i et centralt afkast, eller andre ændringer, der giver en væsentligt mindre lugtpåvirkning for omgivelserne, end en simpel forhøjning af afkast eller indsættelse af miljøkryds.Viser FMK-modellens beregningsresultat den længste geneafstand, kan der som udgangspunkt ikke benyttes en konkret OML-beregning til erstatning for denne. Grunden til at FMK-modellen ikke umiddelbart kan erstattes af en konkret OML-beregning er, at da Miljøstyrelsens lugtmodel blev indført i 2007 -  blev det politisk besluttet, at hvis FMK modellen giver den længste geneafstand, skal denne benyttes. Hensigten er, at naboer ikke stilles ringere, end de ville være i reguleringen før år 2007, da Miljøstyrelsens lugtmodel blev en del af husdyrreguleringen. Af samme årsag gælder, at selvom det er Miljøstyrelsens lugtmodel, der viser den længste geneafstand, og ansøger således foretage frit kan fortage en konkret OML-beregning, kan geneafstanden som udgangspunkt i en sådan sag ikke blive kortere end den geneafstand, der er beregnet efter FMK-modellen.Hvis kommunen vurderer, at måden stalden bliver ventileret på afviger væsentligt, f.eks. ved samling af afkast, og det derfor må formodes, at naboerne reelt stilles bedre med de afvigende ventilationsforhold, så kan en OML beregning alligevel accepteres, selvom det er FMK-modellen, der giver den længste geneafstand. I sådan et tilfælde, vil den konkrete OML-beregning så vise, om krav til lugtgenerne er overholdt ved de berørte naboer/omboende mv. Miljøstyrelsen kan ikke give et endegyldigt svar på, hvordan afkastene skal placeres, for at der er tale om markante ændringer, idet det netop vil være forskelligt fra sag til sag, og derfor må bero på en konkret vurdering.

Dog er det slået fast, både i Miljøstyrelsens vejledning  og i Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse ((NMK-132-00783) fra juni 2017, at de mindre justeringer, der kan opnås ved at forhøje afkast, ikke er tilstrækkeligt til at fravige FMK-modellens resultat. Af Miljøstyrelsens vejledning fremgår det endvidere, at indsættelse af miljøkryds heller ikke er tilstrækkelig til at erstatte FMK-modellen med en konkret OML-beregning.
For nogle situationer og dyretyper vil FMK-modellen give en længere geneafstand, og intentionen i reguleringen er netop, at denne skal respekteres. Miljø- og fødevareklagenævnet har i en afgørelse (18/05740) hjemsendt en sag til fornyet behandling, fordi kommunen ikke havde vurderet, hvorvidt ét centralt afkast var at betragte som meget afvigende ventilationsforhold. Nævnet kommentere i sagen, at… ”Der er imidlertid ikke foretaget en vurdering af, om der med det ansøgte er tale om meget afvigende ventilationsforhold, således at en OML-beregning kan anvendes. Der er således ikke fortaget en vurdering af, om lugtspredningen ved den vilkårsfastsatte placering af ét afkast i hjørnet af stalden ændres væsentligt i forhold til omboende, sammenlignet med almindelige ventilationsforhold. Dette kan eksempelvis ske ved at sammenholde OML-beregninger for de to scenarier”.

I den konkrete sag (18/05740) skal kommunen vurdere, om det ene afkast til erstatning for en normal fordeling af afkastene kan betragtes som meget afvigende ventilationsforhold. For at efterprøve vurderingen foreslår nævnet, at en OML-beregning af situationen med normale ventilationsafkast sammenlignes med en OML-beregning af situationen med det samlede afkast.

Det er imidlertid Miljøstyrelsens opfattelse, at for at vurdere om ventilationsforholdene er meget afvigende i forhold til små justeringer, der kan laves ved at indsætte miljøkryds eller forhøje afkastene, bør en sammenlignende OML-beregning udføres som en sammenligning af resultatet fra de ønskede afvigende ventilationsforhold og en situation, hvor der er f.eks. er indsat miljøkryds, som netop ikke betragtes som afvigende ventilationsforhold.

Er der stor forskel på resultaterne af sådanne to scenarier, kan kommunen vurdere, at der er tale om meget afvigende ventilationsforhold. Kommunen skal endvidere, ved vurderingen af om ventilationsforholdene afviger væsentligt, inddrage om naboerne reelt stilles væsentligt bedre med de konkret foreslåede ændringer i ventilationsforholdene, end hvis geneafstanden jf. FMK-modellen var overholdt. Herved vil det i situationer, hvor der åbenlyst vil være en betydelig kortere geneafstand end beregnet ud fra FMK-modellens standardformler, kunne lade sig gøre at anvende en konkret OML-beregning for at estimere en mere retvisende geneafstand.

I forhold til OML-beregningens kriterie for at slå afkast sammen til et afkast er det ikke væsentligt om afkastene fysisk er slået sammen i ét rør. Hvis kriterierne om højde af afkastene, afstanden mellem dem, samt røggashastighed og –temperatur er opfyldt, vil røggasfanerne med alt overvejende sandsynlighed smelte sammen til én, og det vil have samme effekt, som hvis der kun var ét afkastrør.

For at vurdere effekten for naboer med videre er det dog mindre væsentligt, om der er tale om samling til ét eller flere afkast. Det mest afgørende er, om effekten af den måde afkastene er placeret giver en væsentlig bedre situation for naboerne, end hvis der udelukkende var indregnet miljøkryds eller forhøjede afkast.

 


Miljøstyrelsen giver dette svar med det forbehold, at svaret er vejledende og af generel karakter, idet styrelsen ikke kan medvirke til kommunens konkrete sagsbehandling. Ved behandling af en konkret, fuldt oplyst sag, kan der være forhold der taler for, at kommunen behandler sagen anderledes.

Med venlig hilsen,

Husdyrhelpdesken