Spørgsmål
I forbindelse med behandlingen af en klage over hold af lamaer/alpakaer i byzone har vi været ved at kigge på vejledningen til Miljøaktivitetsbekendtgørelsens § 8. Af selve bekendtgørelsen og af vejledningen fremgår meget tydeligt, at hold af svin, geder, får, kvæg og heste ikke er tilladt i byzone, hvorimod op til 30 høns og 4 hunde med hvalpe er tilladt. I vejledningen kommer så følgende uddybning: Hold af andre typer af dyr end svin, kvæg, får, geder, heste, høns og hunde i byzonen m.v. for eksempel mink, kaniner, hjorte og strudse i et omfang, der svarer til 30 høns og 4 voksne hunde med hvalpe er principielt ikke forbudt og reguleres ved påbud efter miljøaktivitetsbekendtgørelsens § 10. Vores spørgsmål er hvordan man skal beregne omfanget af fx strudse, hjorte, lamaer mv. til noget der kan sammenlignes i omfang med 30 høns og 4 hunde med hvalpe. Skal vi regne i ”højde”, i mængder ”møg”, i vægt eller hvad? I vores tilfælde med lamaer, så er der tale om dyr der skal gå i flok (dvs. mindst 3) og som med en ryghøjde på 100-120 cm har hovedet oppe omkring 140-180 cm. En struds er op til 2 m høj og vil nok kunne opleves som temmelig generende for en nabo i et villakvarter, hvis den stikker hovedet ind gennem hækken – en vred struds kan også være meget voldsom. Og hvordan omregner man så generne fra en struds til sammenligneligt omfang med 30 høns og 4 hunde?
Svar
Som der står i vejledningen, så er hold af andre typer dyr end svin, kvæg, får, geder og heste (de større, traditionelle landbrugsdyr) ikke principielt forbudt i byzone. Begrænsningen på dyreholdets størrelse samt kommunernes mulighed for at vedtage forskrifter kan dog i praksis gøre det umuligt at holde nogle typer dyrehold.
Som det også fremgår af bekendtgørelsen, så må dyrehold af andre typer end nævnt i bestemmelsen højst være af ”tilsvarende størrelse” som 30 høns og 4 voksne hunde med hvalpe under 18 uger. Selv om begrænsningen i dyrehold i byzone er fastsat for at undgå forurening og uhygiejniske forhold (herunder bl.a. gener for omgivelserne), så indgår mulige gener fra dyreholdet ikke direkte i bestemmelsen.
Når kommunen skal vurdere om et givet dyrehold er tilladt eller ej, må vurderingen derfor foretages ud fra dets størrelse. Heri kan efter Miljøstyrelsens opfattelse indgå både størrelsen forstået som antal dyr, og også den fysiske størrelse af dyrene til sammen.
Det er altid kommunen, der har kompetencen til at afgøre om et dyrehold i et konkret tilfælde må holdes i byzone. Det skal i denne forbindelse også nævnes, at kommunen har mulighed for, jf. miljøaktivitetsbekendtgørelsens § 20, stk. 1, nr. 2, at udstede generelt gældende, lokale forskrifter om dyrehold i byzone (også kaldet regulativer). Et regulativ kan fastsætte grænser for antal dyr og evt. fuldstændigt forbud mod bestemte dyretyper.
Miljøstyrelsen giver dette svar med det forbehold, at svaret er vejledende og af generel karakter, idet styrelsen ikke kan medvirke til kommunens konkrete sagsbehandling. Ved behandling af en konkret, fuldt oplyst sag, kan der være forhold der taler for, at kommunen behandler sagen anderledes.
Med venlig hilsen,
Husdyrhelpdesken