Vurdering af erhvervsmæssig nødvendighed i husdyrbrugloven

Spørgsmål


Planklagenævnet har i PKNO nr. 12 meldt ud, at den erhvervsmæssige nødvendighed ikke kun kan vurderes ud fra den pågældende ejendom, men kan vurderes ud fra en landbrugsbedrift - dog med undtagelse af husdyranlæg (i planlovens forstand). Med andre ord: ved vurdering af halmlader, kornsiloer og maskinhuse – men ikke gyllebeholdere og stalde – kan man indregne hele bedriften, som kan bestå af en eller flere landbrugsejendomme samt tilforpagtede arealer ( jfr. forarbejderne til den nye formulering i planloven). Når det drejer sig om husdyranlæg (i planlovens forstand, dvs. stalde og gødningsopbevaringsanlæg) skal den erhvervsmæssige nødvendighed vurderes ud fra den enkelte ejendom (og uden tilforpagtede arealer). Spørgsmålet er nu, om denne udvidelse af planlovens §36 stk.1 nr. 3 også får betydning for administrationen af husdyrloven, således at den erhvervsmæssige nødvendighed kan vurderes ud fra hele landbrugsbedriften, når det drejer sig om maskinhuse, halmlader, kornsiloer og lign. (dvs. ikke stalde og gødningsopbevaringsanlæg) ? Desuden er der tilsyneladende ikke overensstemmelse mellem PKNO nr. 12 og sags. nr. 18/05476 (af 6. september 2019) vedr. hvorvidt forpagtede arealer kan indgå, når erhvervsmæssige nødvendighed vurderes i fht. størrelsen af gyllebeholdere. Her fremgår det af flere afgørelser omtalt i PKNO nr. 12, at de ikke kan indgå. Af MFKN’s afgørelse fremgår imidlertid, at forpagtede arealer kan indgå, hvis der er tale om langvarige forpagtningsforhold

Svar

Husdyrbrugloven blev oprindelig vedtaget med virkning fra 1. januar 2007, hvor flere regelsæt blev samlet i én fælles særlig lov for husdyrbrug. Det var hensigten at landzonereglerne skulle indarbejdes uændret i husdyrbrugloven i forhold til planloven.

Derfor skal praksis fra planloven så vidt muligt følges ved afgørelser efter husdyrbrugloven. Men med senere ændringer af enten planloven eller husdyrbrugloven kan der dog være blevet fastsat regler, der gør, at der ikke længere er hjemmel til at følge samme praksis. Dette gælder blandt andet ændringerne i planloven i 2017 om erhvervsmæssig nødvendighed, hvor der ikke er sket en tilsvarende ændring af husdyrbrugloven.

For alle anlæg, hvor tilladelsen eller godkendelsen skal gives efter husdyrbrugloven, skal den erhvervsmæssige nødvendighed fortsat vurderes alene for den pågældende ejendom og ikke for hele bedriften, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 34, stk. 3 angående § 16 a og b godkendelser/tilladelser samt §§ 10, stk. 2, 11, stk. 2 og 12, stk. 3 angående anmeldelser. Vurderingen af erhvervsmæssig nødvendighed af maskinhaller, halmlader, kornsiloer m.m. på et husdyrbrug over grænsen for tilladelsespligt efter husdyrbruglovens § 16 b skal derfor fortsat ske på ejendomsniveau og ikke på bedriftsniveau.

Ved vurderingen i sager efter husdyrbrugloven må Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis følges, og det må derfor være muligt for kommunen at lægge vægt på langvarige forpagtningsforhold ved afgørelser efter husdyrbrugloven, uanset Planklagenævnets praksis for afgørelser vedrørende husdyranlæg som defineret i planloven.

Miljø- og Fødevareklagenævnet nævner i afgørelsen med sagsnummer 18/05476 flere andre ting, som kommunen kan inddrage i vurderingen. Nævnet skriver bl.a. ”Efter nævnets praksis kan opførelsen af en gyllebeholder på et husdyrbrug være erhvervsmæssigt nødvendig for ejendommens drift, hvis den opbevarede gylle skal anvendes som gødning for ejendommens landbrugsarealer og forudsat, at gyllebeholderens opbevaringskapacitet ikke ligger udover sædvanlig kapacitet i forhold til ejendommens dyrehold og landbrugsareal.”
Efter Miljøstyrelsens vurdering, vil vurderingen af den erhvervsmæssige nødvendighed af byggeri på et husdyrbrug i mindre grad være afhængig af arealtilliggendets størrelse. Produktionen af husdyrgødning fra dyreholdet på ejendommen kan f.eks. være betydelig større end hvad der kan udbringes på både ejendommes ejede arealer og på forpagtede arealer. Der er i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 11 fastsat minimumskrav til antal måneder, der skal være opbevaringskapacitet til på ejendomme med dyrehold. Det kan efter Miljøstyrelsens vurdering være erhvervsmæssigt nødvendigt med større kapacitet end bekendtgørelsens minimumskrav, og ud fra miljøhensyn er det helt tilrådeligt, at have større kapacitet. Der kan være stor variation mellem kapacitetsbehovet mellem forskellige år afhængig af mængden af nedbør og perioder med frost.

Miljøstyrelsen giver dette svar med det forbehold, at svaret er vejledende og af generel karakter, idet styrelsen ikke kan medvirke til kommunens konkrete sagsbehandling. Ved behandling af en konkret, fuldt oplyst sag, kan der være forhold der taler for, at kommunen behandler sagen anderledes.

Med venlig hilsen,

Husdyrhelpdesken