Skal en fortank på 300 m3 med i BAT beregningen?

Spørgsmål

En fortank på 300 m3 til biogasgylle, der etableres på et husdyrbrug søges som en fortank, og den er ikke med i ammoniakberegningen i afsnit 4.3 i husdyrgodkendelse.dk. Beholdere på over 300 m3 er omfattet af beholderkontrolordningen. Skal den indgå i ansøgningen som en gyllebeholder, hvor ammoniakemissionen regnes med i BAT kravet?


Svar

Miljøstyrelsen forstår af spørgsmålet, at kommunen har fastlagt, at der er tale om et opsamlingsanlæg i overensstemmelse med husdyrgødningsbekendtgørelsens § 4, nr. 32. Fortanken skal derfor ikke indtegnes særskilt i husdyrgodkendelse.dk, og indgår dermed heller ikke særskilt i BAT-beregningerne
Jf. § 4, nr. 32 er et opsamlingsanlæg en del af husdyranlæggets staldsystem, hvor husdyrgødning midlertidigt opsamles, i form af fortank til flydende husdyrgødning eller beholder i tilknytning til gødningsrender. Jf. § 9, stk. 3 skal opsamlingsanlæg til flydende husdyrgødning have fast overdækning. Opsamlingsanlæg er altså at betragte som en del af staldsystemet, og skal ikke indtegnes særskilt i husdyrgodkendelse.dk. Er der derimod tale om et opbevaringsanlæg, dvs. en beholder til opbevaring af flydende husdyrgødning, jf. bekendtgørelsens kap 8, skal det indtegnes som et selvstændigt gødningsopbevaringsanlæg i husdyrgodkendelse.dk og indgår dermed også i BAT-beregningen.
Der kan læses mere om definitionen af opsamlingsanlæg i høringsbrev og høringsnotat fra foråret 2019, se https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/62961

Af høringsnotatet fremgår bl.a. ” Miljø- og Fødevareministeriet er enigt med KL i, at det også fremover vil bero på en konkret vurdering, hvorvidt en beholder skal betragtes som et opsamlingsanlæg eller et gødningsopbevaringsanlæg. De væsentligste forhold i den vurdering vil være, i hvilken grad beholderen kan betragtes som en del af staldsystemet, og hvorvidt der er tale om midlertidig opbevaring. Større fortanke anvendt til opsamling inden afhentning og anvendelse på et biogasanlæg vil derfor normalt efter den nuværende praksis kunne defineres som opsamlingsanlæg. I tvivlstilfælde kan der i forbindelse med tilsyn tages udgangspunkt i, om anlægget er indrettet i overensstemmelse med kravene til opsamlingsanlæg eller opbevaringsanlæg.”
Dette betyder, at kommunen skal foretage en konkret vurdering ift., om en beholder er et opsamlingsanlæg eller opbevaringsanlæg.
I øvrigt bemærker Miljøstyrelsen, at beholderkontrolbekendtgørelsens § 9, stk. 1 fastlægger, at: ”Brugeren af åbne og lukkede beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning og ensilagesaft med en kapacitet på 100 m³ eller derover skal mindst hvert 10. år for egen regning lade beholderen kontrollere af en autoriseret kontrollant for styrke og tæthed efter reglerne i kapitel 5, jf. dog stk. 2.”

 


Miljøstyrelsen giver dette svar med det forbehold, at svaret er vejledende og af generel karakter, idet styrelsen ikke kan medvirke til kommunens konkrete sagsbehandling. Ved behandling af en konkret, fuldt oplyst sag, kan der være forhold der taler for, at kommunen behandler sagen anderledes.

Med venlig hilsen,

Husdyrhelpdesken