Må der tilledes tagvand til gødningscontainere?

Spørgsmål

Gælder reglerne Husdyrgødningsbekendtgørelsen §13 ".... og således at overfladevand fra omliggende arealer og tage ikke kan løbe ind på møddingarealet....." hvis der gøres brug af en gødningscontainer? Altså kan der stilles krav om, at der ikke ledes vand fra tagflader og -render til (ned i) en gødningscontainer?


Svar

Der må ikke ledes vand ned i containeren, da der er krav om, at containeren er lukket eller overdækket. Containeren skal enten være lukket jf. § 12, stk. 1 nr. 2 eller overdækket jf. byggebladet ”Container til opsamling af fast gødning fra heste, mink, mv.” 

 


Miljøstyrelsen giver dette svar med det forbehold, at svaret er vejledende og af generel karakter, idet styrelsen ikke kan medvirke til kommunens konkrete sagsbehandling. Ved behandling af en konkret, fuldt oplyst sag, kan der være forhold der taler for, at kommunen behandler sagen anderledes.

Med venlig hilsen,

Husdyrhelpdesken