Spørgsmål
Et tillæg efter § 16 a stk. 4, der ikke overstiger tærskelværdierne, udløser ikke krav om miljøkonsekvensrapport, medmindre kommunen vurderer, at det er nødvendigt under hensyntagen til Bilag 1 pkt. D. Ligeledes udløser en tilladelse efter § 16 b ikke krav om miljøkonsekvensrapport medmindre kommunen bestemmer det under hensyntagen til Bilag 1 pkt. D.
Hvor § 4 stk. 4 nr. 2 er meget klar, synes stk. 4 nr. 3 at være mere diffus med hensyn til relevante kriterier for alligevel at stille krav om en miljøkonsekvensrapport.
For at få en fornemmelse af, hvad Miljøstyrelsen tænker som relevante kriterier for krav om miljøkonsekvensrapport, vil vi meget gerne have et par eksempler på, hvad der kunne tænkes at udløse krav om miljøkonsekvensrapport, og hvad der sandsynligvis ikke vil gøre det.
For yderligere konkretisering beder vi om svar på nedenstående 3 spørgsmål.
- Af husdyrvejledningen fremgår det, at for en § 16 b tilladelse vil krav om miljøkonsekvensrapport kun forekomme helt undtagelsesvist.
Gør det nogen forskel i vægtningen af relevante kriterier for krav om miljøkonsekvensrapport, om der er tale om en § 16 a stk. 4 eller en § 16 b? - Vil to på hinanden følgende ansøgninger om tillæg, der ikke i sig selv overskrider tærskelværdierne og krav om miljøkonsekvensrapport, men som tilsammen overskrider tærskelværdierne, udløse krav om miljøkonsekvensrapport?
- Vil en ansøgning om tillæg efter § 16 a stk. 4, hvor ansøger har vurderet på relevante ændringer altid udløse krav om inddragelse af offentligheden jf. § 67 (foroffentlighed +30 dages høring)?
Svar
Husdyrreguleringen er generelt styret af faste afskæringskriterier på de fleste husdyrrelaterede forureningsparametre (lugt, generel ammoniakudledning, ammoniakpåvirkning af følsom natur m.v. ).
Det er Miljøstyrelsens vurdering, at hvis disse afskæringskriterier er overholdt, vil det ikke på baggrund af udledning af lugt og ammoniak give mening at kræve miljøkonsekvensrapport af sager efter § 16 a stk. 4 eller en § 16 b.
I forhold til andre hensyn som ikke er omfattet af faste afskæringskriterier vil det også kun være i helt særlige tilfælde, at kommunen på baggrund af en vurdering af virkningerne på miljøet, kan træffe afgørelse om, at en ansøgning efter § 16 b eller § 16 a, stk. 4 skal gennemgå en VVM – procedure. Det forventes, at ansøgeren i dialog med kommunen og gennem projekttilpasninger m.v. vil kunne imødegå, hvad der ellers kunne have været indvirkning på miljøet.
Miljøstyrelsen har ikke umiddelbart eksempler på, hvad der kan udløse krav om miljøkonsekvensrapport, da styrelsen ikke er bekendt med, at en kommune har truffet afgørelse om, at der skal udarbejdes miljøkonsekvensrapport i sager ansøgt efter 16 a stk. 4 eller § 16 b. Intentionen bag bestemmelsen er, at der skal være en mulighed for, at kommunen kan afgøre, at der er behov for en miljøkonsekvensrapport til at belyse et atypisk problematisk forhold grundigere.
Vedrørende vurdering af, om hvornår kommunen kan kræve miljøkonsekvensrapport, findes disse tidligere helpdesksvar:
Sager, der ligger lige under grænsen på 3.500 kg NH3-N mv: https://husdyrvejledning.dk/helpdesk/soeg-i-helpdesksvar/2017/december/vvm-pligt-for-16b
En sag, hvor der er en speciel landskabsudfordring: https://husdyrvejledning.dk/helpdesk/soeg-i-helpdesksvar/2020/november/offentlighedsprocedure
Til de konkret stillede spørgsmål, vurderer Miljøstyrelsen:
- Nej, der er principielt ikke forskel i vægtningen af relevante kriterier for krav om miljøkonsekvensrapport, om der er tale om en § 16 a stk. 4 eller en § 16 b.
- Det fremgår specifikt af vejledningens kapitel 2 i afsnittet om ”ansøgninger omfattet af krav om miljøkonsekvensrapporter” , at en sådan situation ” formentlig i praksis kun (vil) være relevant ved ansøgninger efter husdyrbruglovens § 16 a, stk. 4, hvor flere udvidelser eller ændringer af et husdyrbrug tilsammen indebærer en ammoniakemission på mere end 3.500 kg NH3-N pr. år eller flere end 750 stipladser til søer, flere end 2.000 stipladser til fedesvin (over 30 kg) eller flere end 40.000 stipladser til fjerkræ”. Det betyder efter Miljøstyrelsens vurdering, at det oftest kun er relevant for kommunen at kræve, at ansøger udarbejder en miljøkonsekvensrapport i en § 16 b eller en § 16 a stk. 4 sag, når der er tale om flere udvidelser, der tilsammen overskrider stipladsgrænserne eller en udledning på 3.500 kg NH3-N pr. år.
- Ja, i sager, hvor der er krav om at udarbejde en miljøkonsekvensrapport, følger den udvidede offentlighedsprocedure i lovens § 55, stk. 2 og husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 67, stk. 3 nr. 3.
Det betyder, at har kommunen, på grund af helt særlige omstændigheder, krævet, at der skal udarbejdes en miljøkonsekvensrapport i sager efter § 16 b eller § 16 a stk. 4, så skal den udvidede offentliggørelsesprocedure efter husdyrbruglovens § 55, stk. 2 og husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 67 følges.
Er der ikke krav om miljøkonsekvensrapport, er der ikke krav om offentliggørelsesprocedure efter § 67, men den simple offentliggørelsesprocendure efter husdyrbruglovens § 56, stk. 1 vil være tilstrækkelig. Se endvidere dette helpdesksvar: https://husdyrvejledning.dk/helpdesk/soeg-i-helpdesksvar/2022/september/hoeringsprocedure-for-16-a-stk-4.
Se endvidere: Høring § 16 B - Husdyrvejledningen
Miljøstyrelsen giver dette svar med det forbehold, at svaret er vejledende og af generel karakter, idet styrelsen ikke kan medvirke til kommunens konkrete sagsbehandling. Ved behandling af en konkret, fuldt oplyst sag, kan der være forhold der taler for, at kommunen behandler sagen anderledes.
Med venlig hilsen,
Husdyrhelpdesken