Skal møddingspladsen overdækkes?

Spørgsmål

Kommunen støder på flere landbrugere, som leverer dybstrøelse til biogas.

Afhentningen sker en gang om ugen, hvor møddingspladsen tømmes for husdyrgødning.

Skal husdyrgødningen overdækkes med plast, når husdyrgødningen bliver fjernet inden for 7 dage?

Det fremgår af husdyrgødningsbekendtgørelsens § 15, stk. 3, at kravet i stk. 1, ikke gælder ikke for midlertidige oplag af husdyrgødningsbaseret kompost eller forarbejdet husdyrgødning (op til 1 uge) i forbindelse med udbringning.

 


Svar

Der er krav om overdækning af møddinger med fast husdyrgødning straks efter udlægningen, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens § 15, stk. 1.

Undtagelsen hertil i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 15, stk. 3, vedrører alene husdyrgødningsbaseret kompost og forarbejdet husdyrgødning, som oplægges i forbindelse med udbringning. Du kan læse mere om definitionerne af husdyrgødningsbaseret kompost og forarbejdet husdyrgødning her https://husdyrvejledning.dk/vejledning-til-bekendtgoerelserne/husdyrgoedningsbekendtgoerelsen/2-bekendtgoerelsensanvendelsesomraade-definitioner-mv

Almindelig, ikke komposteret husdyrgødning, der afhentes hver 7. dag, falder derfor ikke ind under undtagelsen. Husdyrgødningen skal derfor overdækkes straks efter udlægning.


Miljøstyrelsen giver dette svar med det forbehold, at svaret er vejledende og af generel karakter, idet styrelsen ikke kan medvirke til kommunens konkrete sagsbehandling. Ved behandling af en konkret, fuldt oplyst sag, kan der være forhold der taler for, at kommunen behandler sagen anderledes.

Med venlig hilsen,

Husdyrhelpdesken