Pakkerum til æg er omfattet af husdyrbrugloven

Spørgsmål

I en miljøsag på en ejendom med høns og ægproduktion, skal pakkerummet udvides. I pakkerummet samles ejendommens produktion af æg og pakkes i æggebakker, inden de sendes afsted til ægpakkeriet. 

Det vil sige, at det udelukkende er ejendommens æg, der håndteres i pakkerummet forud for transport til pakkeriet. Der er dermed ikke tale om et gårdpakkeri, hvor der sker en størrelses- og kvalitetssortering af æggene og pakning i detailpakninger. 

Kommunen mener, at pakkerummet skal betragtes som en biaktivitet, som ikke kan godkendes i forbindelse med miljøgodkendelsen. 
Vi mener dog, at pakkerummet skal betragtes som en afledt del af produktionen og ikke som en biaktivitet. 

Hvad mener i?

 


Svar

Et rum til æg, hvor æggene håndteres forud for levering til ægpakkeri, er i husdyrbruglovens forstand en ”driftsbygning m.v. til brug for husdyrhold”. 

Rummet skal altså være en del af godkendelsen/tilladelsen på husdyrbruget, og aktiviteten deri skal ikke betragtes som en biaktivitet. 

Det skyldes, at det er husdyrbrug, der skal godkendes/tillades efter husdyrbruglovens §§ 16 a og 16 b. Husdyrbrug er udover bl.a. husdyranlæg, også andre driftsbygninger m.v. til brug for husdyrhold, som ligger på samme ejendom.

Årsagen til, at rummet skal betragtes som en driftsbygning mv., er, at det er naturligt tilknyttet til produktionen af æg, og det anvendes som et led i husdyrproduktionen. Det kan sammenlignes med et malkerum hvor der sker mælkehåndtering og opbevaring af mælk forud for levering af mælk til mejeri på husdyrbrug med kvæg med mælkeproduktion – som også er omfattet af husdyrbruglovens godkendelses- og tilladelsesordning.

Ved forståelsen af ”andre driftsbygninger m.v. til brug for husdyrhold” kan der henvises til bemærkningerne til husdyrlovforslaget Folketingstidende 2016-2017, tillæg A, side 111:

Med driftsbygninger til brug for husdyrholdet menes bygninger, der ikke er omfattet af anlægsdefinitionerne, jf. forslagets § 1, nr. 6, f.eks. halmlader, kornsiloer, foderlagre, korntørrerier, pelserier og maskinhaller, dvs. bygninger, der er forbundet med driften af husdyrholdet, men hvor husdyrene ikke opholder sig eller har adgang til.

Hensigten med overførslen af landzonebestemmelserne til husdyrbrugloven i 2007 var, at alle egentlige landbrugsbygninger anses for at være til brug for dyreholdet, hvis de placeres på et husdyrbrug. 

Det er altså ikke kun de oplagte driftsbygninger og anlæg, som stalde og gyllebeholdere, der er en del af husdyrbruget. Også maskinhaller og halmlader kan være en del af at drive et husdyrbrug. Driftsbygninger skal således betragtes ud fra en bred forståelse af en sammenhængende funktion af landbrugsejendommen.

Se også diagram over snitflade mellem planloven og husdyrbrugloven i husdyrvejledningens afsnit om godkendelsespligt og tilladelseskrav: Særligt om pligt til godkendelsespligt og tilladelseskrav - Husdyrvejledningen

Se også tidligere svar om snitflade mellem husdyrbrugloven og planloven. https://husdyrvejledning.dk/helpdesk/soeg-i-helpdesksvar/2022/august/snitflade-mellem-husdyrbrugloven-og-planloven-kornlager-ansoegt-via-planloven 


Miljøstyrelsen giver dette svar med det forbehold, at svaret er vejledende og af generel karakter, idet styrelsen ikke kan medvirke til kommunens konkrete sagsbehandling. Ved behandling af en konkret, fuldt oplyst sag, kan der være forhold der taler for, at kommunen behandler sagen anderledes.

Med venlig hilsen

Husdyrhelpdesken