Spørgsmål
Det fremgår ikke af MELT- eller VERA-dokumenterne på Teknologilisten, hvordan den konkrete ammoniak- og lugtreducerende effekt af en delvis luftrensning i et projekt skal dokumenteres.
Det fremgår af vejledning til vilkår for nogle af luftrenseteknologierne, at:
”For så vidt angår vilkår nr. 3 er det producenten/leverandøren, som opsætter og indstiller anlægget samt kobler det til ventilationssystemet. Værdierne for m3 luft pr. time og procentsatsen af den maksimale ventilationskapacitet vil fremgå af leverandørens dimensionering.”
Denne vejledning forholder sig til en simulering/beregning af det samlede ventilationsbehov og luftrenserens andel af denne, men ikke den følgende beregning af ammoniakreduktion.
StaldVent - som vist i praksis er det eneste tilgængelige program i landet til dimensionering af staldventilation i svinestalde - indeholder et ammoniakmodul. Er den konkrete formel for sammenhængen mellem luftskifte og ammoniakkoncentration i StaldVent verificeret af Miljøstyrelsen, MELT eller VERA?
Aflæsning af standardkurver i Grøn Viden nr. 47 fra 2007 (figur 2 og 3) ses til tider anvendt som dokumentation for den ammoniakreducerende effekt ved delrensning. Er dette tilstrækkeligt som dokumentation?
Svar
Leverandøren af luftrenseren er fagligt ansvarlig for at dimensioneringen er korrekt. Som udgangspunkt er det derfor tilstrækkeligt med en dimensionering fra en kompetent producent af luftrensere, som er optaget på Miljøstyrelsens teknologiliste. Hvis kommunen er i tvivl om den korrekte effekt kan opnås, kan der efterspørges oplysningen hos ansøger indtil der er tilstrækkelige oplysninger.
Miljøstyrelsen godkender/akkrediterer ikke regneprogrammer, og programmet StaldVent er ikke i sig selv verificeret af Miljøstyrelsen. StaldVent er et program, der benyttes af universiteter og professionelle rådgivere ved dimensionering af fx ventilationssystemer. Hvis der findes andre fagligt anerkendte værktøjer til dimensionering af ventilation kan de også anvendes.
Formuleringen om leverandørens dimensionering går igen ved de fleste luftrensningsteknologier. Det er vigtigt, at der anvendes de korrekte forudsætninger ved beregning af effekten af delvis luftrensning. Det gælder fx valg af staldsystem, renseeffekt og NH3-koncentration. Hvis forudsætningerne fra standardkurven i Grøn Viden nr. 47 fra 2007 er tilstede, kan den kurve være tilstrækkelig som dokumentation.
På teknologilisten er noteret om luftrenseren kan benyttes til delvis rensning i feltet ”miljøeffekt”. Fx ”*ved fuld eller delvis luftrensning af almindelig staldluft” eller ”Kan anvendes i kombination med punktudsugning og ved fuld eller delvis luftrensning af almindelig staldluft”.
Husdyrvejledningen indeholder ikke direkte vejledning om delvis luftrensning. Der findes brudstykker i følgende 3 publikationer:
- Aarhus universitets teknologibeskrivelse om kemisk luftrensning i grisestalde af 24/11 2022. https://pure.au.dk/ws/portalfiles/portal/293236793/Kemisk_luftrensning_i_grisestalde_24112022.pdf
- Det gamle teknologiblad Kemisk luftrensning med syre fra 2004 revideret 23/5 2011 https://oldwiki.mst.dk/GetFile.aspx?File=/BAT/Teknologiblade/Slagtesvin_Kemiskluftrensningmedsyre_VERSION4.pdf
- Grøn viden, Delrensning af ammoniak i staldluft, AU DJF Husdyrbrug nr. 47 • september 2007, https://dcapub.au.dk/djfpublikation/djfpdf/gvhus47.pdf
I Aarhus universitets teknologibeskrivelse af 24/11 2022 om kemisk luftrensning i grisestalde, findes en tabel på 6 sider i Appendiks A. Den kan der skeles til for at forstå sammenhængen mellem luftrenserens kapacitet sammenlignet med staldens ventilationskapacitet og den resulterende ammoniakfordampning. Værdierne er fastlagt ved simulering under standardiserede betingelser ved anvendelse af programmet StaldVent og er beregnet ud fra en effekt af kemisk luftrensning med en ammoniakrenseeffekt på 90 %.
På side 10-11 er desuden beskrevet følgende om delluftrensning:
”Alle husdyrstalde skal ventileres kontinuerligt året rundt for at opretholde ønskede klimatiske tilstande i stalden. Om sommeren kører ventilationsanlægget med høj ydelse for at fjerne overskudsvarmen fra stalden, mens der om vinteren, når udetemperaturen er lav, anvendes en betydeligt mindre luftmængde til at opretholde en tilfredsstillende luftkvalitet. Typisk kører ventilationsanlægget i en slagtegrisestald med en ydelse på under 25 % af staldens ventilationskapacitet i halvdelen af året.
Dimensioneres et luftrensningsanlæg, så 25 % af ventilationsanlæggets samlede kapacitet behandles i en luftrenser, vil al udsugningsluft blive renset i halvdelen af årets timer (Kai et al., 2007). For at opnå den største effekt af delluftrensning prioriteres luftydelsen gennem luftrenseren, hvilket vil sige at al ventilationsluft ledes igennem luftrenseren, indtil luftrenserens kapacitet er nået. Først når staldens ventilationsbehov overstiger luftrenserens kapacitet, ledes ubehandlet luft ud af stalden via et eller flere almindelige ventilationsafkast.”
Miljøstyrelsen giver dette svar med det forbehold, at svaret er vejledende og af generel karakter, idet styrelsen ikke kan medvirke til kommunens konkrete sagsbehandling. Ved behandling af en konkret, fuldt oplyst sag, kan der være forhold der taler for, at kommunen behandler sagen anderledes.
Med venlig hilsen,
Husdyrhelpdesken