Spørgsmål
Vi er i tvivl om, hvad der er den øvre tålegrænse for fattigkær jf. DCE notat 'Opdatering af empirisk baserede tålegrænser' af 31. december 2024. Det fremgår af Tabel 2, at tålegrænsen for fattigkær er 10-15 kg N/ha/år. Til gengæld fremgår det af fodnote nr. 6 til Tabel 1, at tålegrænsen for fattigkær er 10-20 kg N/ha/år. Er den øvre grænse 15 eller 20 kg N/ha/år? I det gamle DCE notat fra 2018 var den øvre grænse 20 kg N/ha/år, men spørgsmålet er om det er blevet nedjusteret i forbindelse med opdateringen i 2024?
Svar
Det korrekte tålegrænseinterval for naturtypen fattigkær er 10-15 kg N/ha/år, som det fremgår af tabel 2 i DCE notatet fra 2024. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har spurgt Jesper Bak (forfatteren af notatet), som oplyser at der er fejl i fodnoten. Se link til notatet: N2024_64.pdf
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø giver dette svar med det forbehold, at svaret er vejledende og af generel karakter, idet styrelsen ikke kan medvirke til kommunens konkrete sagsbehandling. Ved behandling af en konkret, fuldt oplyst sag, kan der være forhold der taler for, at kommunen behandler sagen anderledes.
Med venlig hilsen,
Husdyrhelpdesken