Konkret vurdering om en ejendom med erhvervsmæssig udlejning af ferielejligheder er en beboelsesbygning.

Spørgsmål

Et husdyrbrug har ansøgt om en miljøgodkendelse efter husdyrbruglovens § 16 a.

Under behandlingen er kommunen kommet i tvivl om, hvilke geneniveauer for lugt, der beskytter ejendommen nærmest husdyrbruget.

Naboejendommen er en tidligere landbrugsejendom, der nu er ombygget. Den er i BBR registreret som ”Bygning med ferielejligheder til erhvervsmæssig udlejning (552)”. Der gælder ingen lokalplan for området, og ejendommen er uden landbrugspligt. Naboejendommen er ikke ejet af husdyrbrugets ejer eller den driftsansvarlige.

Er naboejendommen så en ”beboelsesbygning” beskyttet af geneniveauerne i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 32, nr. 3?


Svar

Den beskrevne bygning kan efter omstændighederne godt være lugtbeskyttet i medfør af bekendtgørelsens § 32, nr. 3, der fastsætter en genegrænse ved ”beboelsesbygninger” på ejendomme uden landbrugspligt, der ikke ejes af den ansvarlige for driften. Det afhænger af kommunens konkrete vurdering af, om bygningen er egnet til beboelse, og om der er tale om en ren erhvervsejendom.

Rammerne for vurderingen er beskrevet nedenfor. Da begrebet ”beboelsesbygning” ikke er defineret i husdyrreglerne, fortolker SGAV begrebet i lyset af reglerne i planlovens § 35 (se fx Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse i sag nr. 18/05068) og byfornyelseslovens § 75.    

Først skal det overordnet vurderes, om bygningen er egnet til beboelse. Herved forstås, om den har en sådan karakter, at den ville kunne anvendes til lovlig beboelse, hvis ejeren eller andre måtte ønske at flytte ind.

Bygningen skal som minimum have vægge og tag. Herefter kan det fx tale for bygningens egnethed, hvis den

1)       yder beskyttelse mod fugtighed, kulde, varme og støj,

2)      har adgang for dagslys,

3)      har et eller vinduer, der kan åbne til det fri,

4)      har mulighed for tilstrækkelig opvarmning,

5)      har et tilfredsstillende indeklima,

6)      har almindelig adgang til drikkevand,

7)      har behørigt afløb til spildevand og

8)      har wc og/eller bad.

Listen er ikke udtømmende og indeholder blot eksempler. Derfor behøver alle punkter heller ikke at være opfyldt, for at en bygning kan anses som egnet til beboelse.

Det skal i øvrigt være lovligt at bebo bygningen. Eksempelvis kan en garage eller et loftrum ikke uden videre omdannes til (dele af en) beboelsesbygning, fordi de ikke vil overholde gældende bygningsreglement.

Vurderingen af, om der er tale om en beboelsesbygning, skal foretages ud fra de faktiske forhold. Selve registreringen i BBR kan være relevant, men den er ikke nødvendigvis afgørende. Det skyldes, at ejeren selv indberetter til systemet, og at oplysningerne derfor kan være forældede eller fejlagtige, jf. tidligere Helpdesksvar af 30. juni 2020 og 9. oktober 2014 (se side 612).

Det er ikke et krav, at der faktisk bor nogen i bygningen, eller at den har været beboet i den seneste årrække. Se hertil klagenævnets afgørelse i sag nr. 18/05068, hvor et stuehus blev anset som en beboelsesbygning, selvom det angiveligt havde været ubeboet i mere end 7 år.

Bygningen behøver ikke at være godkendt til helårsbeboelse. Sommerhuse og andre fritidshuse kan derfor også være beboelsesbygninger, forudsat at de er egnet til beboelse, jf. tidligere Helpdesksvar af 18. december 2012 og 13. juni 2009 (se side 739 og 1156).

Rene erhvervsejendomme kan ikke lugtbeskyttes som beboelsesbygninger. Se fx klagenævnets afgørelse i sag NMK-134-00010, hvor en hotel- og kursusvirksomhed uden registreret boligareal ikke var omfattet. Dette kan skabe tvivlstilfælde ved bygninger, der er indrettet med ferielejligheder til erhvervsmæssig udlejning. Her må kommunen konkret vurdere, om bygningen er en ren erhvervsejendom (fx hvis bygningen er opført med det ene formål at drive hotelvirksomhed), eller om den mere har karakter af et sommerhus, som i princippet kunne bebos lovligt, men som pt. bruges til udlejning.


Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø giver dette svar med det forbehold, at svaret er vejledende og af generel karakter, idet styrelsen ikke kan medvirke til kommunens konkrete sagsbehandling. Ved behandling af en konkret, fuldt oplyst sag, kan der være forhold der taler for, at kommunen behandler sagen anderledes.

Med venlig hilsen,

Husdyrhelpdesken