Spørgsmål
Vil renovering af eksisterende ventilationsanlæg i en svinestald kræve en miljøtilladelse/miljøgodkendelse?
Hvis der i stedet udskiftes til en anden type ventilation, vil det kræve en miljøtilladelse/miljøgodkendelse?
Svar
Renovering eller udskiftning af et ventilationsanlæg til samme type, der alene udgør teknisk vedligeholdelse uden ændringer af anlæggets funktion, er som udgangspunkt ikke omfattet af krav om godkendelse eller tilladelse.
Er der sat specifikke krav til ventilationsanlægget i den eksisterende godkendelse, f.eks. fordi den er godkendt på baggrund af en OML-beregning, hvor en forudsætning for beregningen er særlige ventilationsforhold, skal kommunen sikrer sig, at det nye ventilationsanlæg ”kan det samme”. Kan det ikke det, vil udskiftningen kunne udløse krav om godkendelse eller tilladelse. I denne situation er det op til kommunen at vurdere konkret, om der er tale om en godkendelsespligtig ændring.
Læs mere om godkendelsespligt her: Særligt om pligt til godkendelsespligt og tilladelseskrav - Husdyrvejledningen
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø giver dette svar med det forbehold, at svaret er vejledende og af generel karakter, idet styrelsen ikke kan medvirke til kommunens konkrete sagsbehandling. Ved behandling af en konkret, fuldt oplyst sag, kan der være forhold der taler for, at kommunen behandler sagen anderledes.
Med venlig hilsen,
Husdyrhelpdesken