Vejledende kort over kategori 1, 2 og 3 natur er opdateret

Kom godt i gang

De vejledende kort med kategori 1, 2 og 3 natur er opdateret. Det er sket på baggrund af et nyt udtræk af heder, overdrev og moser beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3.

Udtrækket er lavet i den 15. september 2023. Da der er truffet GIS-tekniske valg for at generere kortet automatisk, er det vigtigt at huske, at kortene er vejledende. Se vejledning om hvordan kortene er genereret i afsnittet om kortgrundlaget under ”kom godt i gang” i husdyrvejledningen.

Husk at heder og overdrev beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3 vises som enten kategori 1,2 eller 3. For de områder, der ligger på begge sider af en Natura 2000 grænse, skal ansøger og kommune derfor være særlig opmærksomme på, at kortet er vejledende. Dette er også forklaret nærmere i afsnittet om kortgrundlaget under ”kom godt i gang” i husdyrvejledningen.

Se det opdaterede kort på MiljøGis for husdyrregulering.