Nu er vejledningen vedrørende de ændrede regler om samlet godkendelse af to husdyrbrug klar.

Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen

Det følger nu (pr. 1. april) af husdyrbruglovens § 16 c, stk. 1, at hvis et husdyrbrug, der er omfattet af godkendelses- eller tilladelsespligten efter §§ 16 a eller 16 b, er forureningsmæssigt og teknisk eller driftsmæssigt forbundet med et andet husdyrbrug, da skal husdyrbrugene tillades eller godkendes samlet. Dette er forskelligt fra tidligere, hvor alle tre kriterier skulle være opfyldt for, at husdyrbrug skulle tillades/godkendes samlet.

En ny udgave af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen trådte også i kraft den 1. april 2024. Bekendtgørelsen giver mulighed for i helt særlige tilfælde at dispensere fra lovens § 16 c om samlet godkendelse. I bekendtgørelsen findes også nærmere regler for, hvornår husdyrbrug betragtes som forureningsmæssigt forbundne.

Ændringerne i den opdaterede vejledning vedrører således hovedsageligt:

Kapitel 2:

  • En forklaring af kriterierne for, hvornår husdyrbrug skal tillades/godkendes samlet efter husdyrbruglovens § 16 c, stk. 1.

Kapitel 5:

  • En beskrivelse af dispensationsmuligheden fra at skulle tillades/godkendes samlet efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 10.


Kapitel 14:

  • En forklaring af, hvornår husdyrbrug vil være forureningsmæssigt forbundne, herunder eksempler på beregninger heraf efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 41. 

Kapitel 25:

  • Der er som noget nyt tilføjet et kapitel med en beskrivelse af overgangsbestemmelserne i bekendtgørelsen.

Miljøstyrelsen arbejder på at kunne uddybe vejledningen med yderligere eksempler på, hvornår dispensationsmuligheden kan anvendes.

Vær desuden opmærksom på, at bestemmelserne i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen har rykket sig som følge af de nye bestemmelser. Dette vil have betydning for verserende sager, herunder anmeldesager, hvor bestemmelserne har fået nyt navn.

Du kan se den nye version af vejledning til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen på Husdyrvejledningen