I ”Kom godt i gang vejledningen ” er der sket en tilretning i kapitlet vedrørende krav til placering af anlæg på husdyrbrug i forhold til omgivelserne. Ordlyden er tilrettet i afsnittet vedrørende krav til placering af husdyrbrug i forhold til offentlige veje og private veje, så det stemmer overens med ordlyden i vejledningen til husdyrgødningsbekendtgørelsens kapitel 3.
Afstandskravene i husdyrbrugloven § 8, stk. 1, nr. 4, og husdyrgødningsbekendtgørelsen § 5, stk. 1, nr. 4, er i overensstemmelse med hinanden, hvorfor ordlyden i vejledningerne ligeledes skal være det.