Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har udarbejdet en ny vejledning om kontrol af beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning og ensilagesaft.
Den 1. juli 2025 trådte en ny beholderkontrolbekendtgørelse i kraft på baggrund af en lovændring af miljøbeskyttelseslovens § 7 a, stk. 2 (Akkrediteringsordning til kontrol af beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning og ensilagesaft).
Med den nye regulering skal beholderkontrol udføres som akkrediteret inspektion af inspektionsorganer, der er akkrediteret som type A-organer efter DS/EN ISO/IEC 17020:2012.
Vejledningen beskriver bl.a. kravene til beholderkontrol samt overgangsordningen, hvor nuværende autoriserede beholderkontrollanter fortsat kan udføre kontrol i en begrænset periode.
Læs mere om beholderkontrol her: Gyllebeholderkontrol - Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø