Spørgsmål
Der er efterhånden en del, der har anlagt ridebane med fiber materiale (altså et affaldsprodukt bestående af f.eks. tøj). Vi har bedt dem om, at de sender en ansøgning efter § 19 i miljøbeskyttelsesloven.
I den forbindelse er vi blevet spurgt om, hvilke konkrete stoffer der skal analyseres for. Det har ikke været muligt at svare på dette, da I blot henviser til "Vejledning om kunstgræsbaner" i tidligere helpdesksvar.
Denne vejledning vedrører dog primært gummigranulat (dækrester), hvilket ikke er det samme materiale. Der står f.eks. PBT stoffer (tjærestoffer) i vejledningen, hvilket ikke giver mening at analysere for i forhold til tekstilrester. Er det muligt at få en liste over, hvilke stoffer der skal analyseres for?
Svar
Anlæg af ridebaner med brug af kunstmaterialer er omfattet af miljøbeskyttelseslovens § 19, og er derfor ikke en del af husdyrreguleringen. I husdyrhelpdesken er der tidligere udgivet dette svar, som fortæller, at det er kommunen, der skal sikre, at materialet til brug for ridebaneunderlag ikke kan forurene jord og grundvand, før der kan gives en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19.
Tilladelser efter miljøbeskyttelseslovens § 19 er ikke en del af husdyrreguleringen, hvorfor problematikker knyttet hertil som udgangspunkt ikke skal fremgår af husdyrhelpdesken. Miljøstyrelsens husdyrteam får imidlertid ofte spørgsmål om, hvad der skal analyseres for i forbindelse med en § 19-tilladelse til en ridebane med kunstmaterialer. Miljøstyrelsen besvarer derfor undtagelsesvist dette spørgsmål på husdyrhelpdesken, da spørgsmålet til miljøbeskyttelseslovens § 19 ofte opstår i kommunen i forbindelse med sagsbehandling af et hestehold (anmeldelser eller tilladelser efter husdyrreguleringen).
Det bemærkes indledningsvist, at Miljøstyrelsen ikke kan give et entydigt svar på, hvilke stoffer der konkret skal analyseres for, da fibermaterialet består af tekstilaffald, som kan indeholder mange forskellige stoffer.
Tekstilmateriale til ridebaner falder formodentlig under REACH definition for en kemisk blanding, hvilket betyder, at producenten har en forpligtelse iht. REACH art. 31 til på anmodning fra kunden at udarbejde et sikkerhedsdatablad, hvis blandingen indeholder:
mindst ét farligt stof i koncentrationer på mindst 1 % for ikke-gasformige blandinger og mindst 0,2 % for gasformige blandinger.
mindst ét stof, der kan identificeres som PBT- eller vPvB-stof eller et stof der er på kandidatlisten (SVHC) i koncentrationer på mindst 0,1 % for ikke-gasformige blandinger.
et stof, der har en EF-grænseværdi for eksponering på arbejdspladsen.
I første omgang kan kommunen fortælle ansøger, at denne bør bede sin leverandør om at forholde sig til indhold af ovenstående stoffer, før ansøger påbegynder evt. analysearbejde. Leverandøren af fibermaterialet er forpligtet til at have disse oplysninger. Alle PFAS-stoffer er endnu ikke reguleret, så deres tilstedeværelse udløser krav om sikkerhedsdatablad. Da PFAS er, og har været, hyppigt anvendt i tekstiler, kan kommunen anbefale, at ansøgeren spørger leverandøren om indholdet af PFAS. Og kommunen kan eventuelt bede ansøgeren, der ønsker at anvende fibermaterialet, om at følge op på informationen ved at få foretaget analyser.
En anden ting, som også er væsentligt at forholde sig til, er selve tekstilstumperne, som formodentlig falder under mikroplastrestriktionen under REACH forordningen (Forordning 1907/2006, bilag XVII, indgang 78) på linje med eksempelvis gummigranulat, der anvendes som fyldmateriale på kunstgræsbaner. Tolkningen af omfanget af mikroplastbegrænsningen er endnu ikke helt klar, men EU-Kommissionen er i samarbejde med de kompetente myndigheder i EU’s medlemslande i gang med at udarbejde en officiel vejledning, hvorefter det forhåbentlig kan præciseres, hvilke produkter der rammes af restriktionens markedsføringsforbud.
Hvis fibermaterialet falder under mikroplastrestriktionens definition af syntetisk mikroplast (ses i øverste boks på indgang 78) er det på den ene eller anden måde omfattet af markedsføringsforbuddet. Hvornår markedsføringsforbuddet finder anvendelse vil afhænge af, hvilken produktkategori fibermaterialet falder under. Vurderes det eksempelvis, at det falder under "granulatfyld til syntetiske sportsbaner" (som angivet i restriktionens bilag, stk. 6, litra j), vil markedsføringsforbuddet finde anvendelse fra 17. oktober 2031.
Miljøstyrelsen giver dette svar med det forbehold, at svaret er vejledende og af generel karakter, idet styrelsen ikke kan medvirke til kommunens konkrete sagsbehandling. Ved behandling af en konkret, fuldt oplyst sag, kan der være forhold der taler for, at kommunen behandler sagen anderledes.
Med venlig hilsen,
Husdyrhelpdesken