Spørgsmål
Vi er ved at behandle en sag, hvor et husdyrbrug har udvidet sit produktionsareal med en udendørs løbegård til kvier mellem 2014 og 2020. Det er sket i forbindelse med, at husdyrbruget er gået over til biodynamisk drift, og derfor har haft brug for at udvide kviestalden grundet dyrevelfærdskrav i produktionsformen.
Husdyrbruget har på samme tid sænket mælkeydelsen og antal dyreenheder. I august 2017 blev hele godkendelsessystemet for husdyrbrug ændret fra beregning baseret på dyreenheder, til en beregning baseret på produktionsareal.
Vores spørgsmål er således:
- Vil udvidelsen af produktionsarealet udløse en ny miljøgodkendelsen efter den nye husdyrbruglov, eller vil den kunne rummes i den eksisterende miljøgodkendelse, da udvidelsen startede i 2014?
- Hvis der kommer ændrede arealkrav til f.eks. opstaldning i farestalde, skal vi så regne med, at det vil udløse en række nye miljøgodkendelser, da produktionsarealet dermed fordobles, selvom der er det samme antal dyr? Spørgsmålet skyldes, at EU arbejder på et arealkrav på det dobbelte af de nuværende.
Svar
- Udvidelsen er sket mellem 2014 – 2020 uden at der er søgt om godkendelse, hvorfor der er tale om et ulovligt forhold, som skal lovliggøres.
Spørgsmålet om lovliggørelse er et tilsynsspørgsmål. Det er derfor op til kommunen at vurdere, om de opførte løbegårde er opført og ibrugtaget ulovligt, og hvordan forholdet så kan lovliggøres. Det følger af husdyrbruglovens §§ 46-48 og miljøbeskyttelseslovens §§ 68-69.
Der kan ske fysisk lovliggørelse af forholdet. Dette kan gøres ved at nedlægge de ulovligt tilbyggede løbegårde.
I forhold til retlig lovliggørelse kan du læse mere her: Retsgrundlag for lovliggørelse - Husdyrvejledningen og
Lovliggørelse af læskure - Husdyrvejledningen
Som det fremgår af disse svar, er det forvaltningsretlige udgangspunkt, at retlig lovliggørelse skal ske efter lovgrundlaget på det tidspunkt, hvor det ulovlige forhold opstod. Kommunen skal derfor tage stilling til, om man ville have godkendt/tilladt det pågældende forhold på det tidspunkt, hvor det ulovlige forhold opstod.
Det er dog Miljøstyrelsens opfattelse, at når godkendelsesmyndigheden skal træffe afgørelse om retlig lovliggørelse på husdyrområdet, og der foreligger ny viden, skal der i vurderingen inddrages nyeste viden om miljøpåvirkning, nye kortbilag, nye beregningsmetoder, ny viden om miljøaktivitet mv. Det er derfor styrelsens vurdering, at kommunen i lovliggørelsessager skal fastsætte vilkår vedr. f.eks. BAT (hvis der er kommet ny viden) svarende til den nye viden. Dette gælder, selvom den retlige lovliggørelse med hensyn til alle andre parametre (antal dyr, afstandskrav mv.) skal vurderes og afgøres efter reglerne på tidspunktet, hvor det ulovlige forhold opstod.
Der er her tale om en lovliggørelsessag, hvor der, siden det ulovlige forhold blev etableret, er kommet ny faglig viden og nye krav til bl.a. BAT. Den retlige lovliggørelse skal altså ske efter reglerne på etableringstidspunktet, men i den nye godkendelse efter de gamle regler skal kommunen dog sikre, at der fastsættes vilkår efter reglerne på lovliggørelsestidspunktet, så skærpede krav til bl.a. BAT afspejles i godkendelsen.
Når BAT-krav efter de nye regler skal fastsættes, er det væsentligt at vurdere, hvorvidt løbegården skal sættes til ”nyt” eller ”eksisterende” staldafsnit i forhold til BAT-forudsætningen. Dette afhænger af, om løbegården ville kunne lovliggøres efter de dagældende regler.
Vurderer kommunen, at de byggede løbegårde kan lovliggøres efter de dagældende regler, vil fastlæggelsen af vilkår til BAT på baggrund af de nugældende regler skulle udregnes ved at sætte løbegårdene til ”eksisterende” i BAT-forudsætningen.
Omvendt, hvis kommunen kommer frem til, at det ulovligt etablerede ikke kan lovliggøres med de dagældende regler, skal BAT-forudsætningen i den pågældende stald sættes til ”nyt” ved udregning af nye BAT-krav. Se Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 15. juni 2022, j.nr.: 20/09136, hvor en sag bliver hjemvist, fordi det opførte staldbyggeri ikke ville have kunnet etableres lovligt, og det derfor ikke er muligt at fastsætte det til ”eksisterende” i forbindelse med en overgang til stipladsmodellen.
Ofte vil det være mest hensigtsmæssigt, at husdyrbruget søger efter de nye regler, og får en godkendelse opgjort i produktionsareal, hvilket gør vurderingerne klarere og bl.a. giver en større fleksibilitet.
- Hvorvidt fremtidige nye staldsystemer med væsentlig mere plads til dyrene vil resultere i, at husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 kommer til at rumme nye staldsystemer med andre emissionsværdier, er for tidligt at sige noget om.
Udgangspunktet er nu, at fordobler du produktionsarealet til diegivende søer vil det udløse krav om ny miljøgodkendelse. Det skyldes, at en udvidelse af produktionsarealet udløser krav om ny husdyrgodkendelse eller et tillæg. Det er ikke muligt at lave et tillæg til godkendelser og tilladelser givet efter den tidligere husdyrgodkendelseslovs §§ 10-12. I stedet vil en udvidelse af produktionsarealet i de tilfælde udløse en ny godkendelse/tilladelse efter den nuværende husdyrbruglovs §§ 16 a eller 16 b.
Miljøstyrelsen giver dette svar med det forbehold, at svaret er vejledende og af generel karakter, idet styrelsen ikke kan medvirke til kommunens konkrete sagsbehandling. Ved behandling af en konkret, fuldt oplyst sag, kan der være forhold der taler for, at kommunen behandler sagen anderledes.
Med venlig hilsen,
Husdyrhelpdesken