Spørgsmål
Det faglige notat fra DCE af 15. marts 2024 'Opdatering af empirisk baserede tålegrænser' indeholder opdaterede empirisk baserede tålegrænser for danske habitatnaturtyper (Tabel 1). I den tidligere version af notatet fra 6. september 2018 findes der dels empirisk baserede tålegrænser for danske habitatnaturtyper (Tabel 1). Men også empirisk baserede tålegrænser for naturbeskyttelseslovens terrestriske naturtyper samt for klit, løv- og nåleskov (Tabel 2).
Spørgsmålet er om data fra tabel 2 i DCEs notat fra 2018 forsat er gældende, idet det nu kun er tabel 1, der er opdateret i DCEs notat fra 2024? -Eller om vi fremover kun har tålegrænser for habitatnaturtyperne (tabel 1) at lægge til grund for naturvurderingerne i husdyrgodkendelserne?
Vi mener ikke, at alle § 3 områder og potentielle ammoniakfølsomme skove kan vurderes som habitatnaturtyper. Håber I kan hjælpe med en hurtig afklaring, da det er afgørende i mange af vores husdyrgodkendelsessager.
Svar
Svaret er opdateret d. 10. februar 2025, da tålegrænsenotatet er opdateret.
Der er udgivet et nyt tålegrænsenotat i december 2024, hvor der er en tilsvarende tabel 2, som også findes i notatet fra 6. september 2018 om ”Empirisk baserede tålegrænser for naturbeskyttelseslovens terrestriske naturtyper samt for klit, løv- og nåleskov baseret på de seneste anbefalinger fra UNECE, 2011.”
Vejledningen er derfor igen blevet opdateret, med henvisning til det nyeste tålegrænsenotat, og der er udsendt en nyhed om det.
Habitatnaturtyper er ikke kortlagt uden for natura 2000 områderne, men det kan sagtens forekomme, at noget kategori 3-natur eller § 3 natur er habitatnaturtyper.
Styrelsen for Grøn arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) modtager tillægget med tålegrænseintervaller for § 3 områderne, vil vejledningen blive opdateret, og der udsendes en nyhed om det.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø giver dette svar med det forbehold, at svaret er vejledende og af generel karakter, idet styrelsen ikke kan medvirke til kommunens konkrete sagsbehandling. Ved behandling af en konkret, fuldt oplyst sag, kan der være forhold der taler for, at kommunen behandler sagen anderledes.
Med venlig hilsen
Husdyrhelpdesken