Vejledningen om undtagelserne fra reglerne om metanreducerende foder er ændret

Udvidede muligheder for at undtage køer fra fodring med metanreducerende foder

Afsnittet vedrørende mulighederne for at undtage køer fra fodring med 3-NOP (Bovaer) er udvidet, så de imødekommer de landbrugere, der har oplevet udfordringer med fodring med metanreducerende foder. 

Landbrugere kan undtage malkekøerne i hele eller dele af deres besætning, såfremt køerne tidligere har udvist symptomer efter fodring med Bovaer, og der vurderes en risiko for gentagelse ved igen at fodre med Bovaer.

Reglerne om metanreducerende foder fremgår af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens §§ 40 og 41 i kapitel 13. Du kan se vejledningen til disse bestemmelser her.