Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, kapitel 20-21, §§ 63-74

Indholdsfortegnelse

• Generelt om kapitel 20-21
• Offentlighedsprocedurer (høringer m.v.)
  • Den udvidede offentlighedsprocedure
  • Den simple høringsprocedure
  • Andre høringer
    • Høring vedr. afgørelse om krav til miljøkonsekvensvurdering i 16 b sager m.v.
    • Høring vedr. afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens indhold

• Begrundelse m.v. 
• Offentliggørelse af afgørelser, oplysninger m.v.
• Andre administrative bestemmelser

Generelt om kapitel 20-21

Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen indeholder en række administrative regler af betydning for kommunens sagsbehandling, herunder reglerne i kapitel 21 om procedure for inddragelse af offentligheden og omboende, begrundelse, høring, offentliggørelse af afgørelser m.v. I bekendtgørelsens kapitel 21 findes desuden regler om sagsbehandlingsfrister, forebyggelse af interessekonflikter, registrering af afgørelser m.v.

Der findes herudover forskellige regler om kommunens sagsbehandling og afgørelsesvirksomhed i navnlig bekendtgørelsens kapitel 18 og husdyrbruglovens kapitel 6.

Bekendtgørelsens krav til kommunens sagsbehandling, begrundelse og høring udspringer i vidt omfang af krav efter VVM-direktivet og IE-direktivet. Dette gælder navnlig kravene til offentlighedsproducerer i forbindelse med ansøgninger om etablering, udvidelse eller ændring af IE-husdyrbrug, eller hvor der i øvrigt er krav om miljøkonsekvensvurdering som led i godkendelsesprocessen m.v.

Kravene i kapitel 21 er i øvrigt i et vist omfang overlappende med almindelige forvaltningsretlige krav til sagsoplysning, habilitet, begrundelse, partshøring m.v., som kommunen i øvrigt skal sørge for at anvende som forvaltningsmyndighed. 

I vejledningsafsnittet ”kom godt i gang” om godkendelser efter § 16 a henholdsvis tilladelser efter § 16 b er reglerne om godkendelser og tilladelser overordnet beskrevet, herunder sammenhængen med procedurekravene.

Tidsbegrænsning af godkendelser

§ 63

Godkendelser kan i særlige tilfælde tidsbegrænses. Det er det klare udgangspunkt, at godkendelser er tidsubegrænsede, og at vilkårene er endeligt fastsat. Lovens ordning med 8 års retsbeskyttelse forudsætter herved, at godkendelser gives for en længere periode eller uden vilkår om tidsbegrænsning. Hvis der imidlertid er særlige konkrete forhold, der kan begrunde det, kan en godkendelse dog tidsbegrænses helt eller delvist, dvs. enten således at hele godkendelsen bortfalder på et bestemt tidspunkt, hvorefter driften ikke længere er lovlig, eller at nærmere bestemte aktiviteter kun må foretages indtil et bestemt tidspunkt.

Tidsbegrænsning anvendes kun i meget begrænset omfang i praksis.

Sagsbehandlingsfrister

Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 64

Husdyrbruglovens §§ 54 j og 55

Husdyrbrugloven og husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen indeholder regler om frister, der har betydning for kommunens sagsbehandling.

I sager om godkendelse efter § 16 a, stk. 4 eller tilladelse efter § 16 b, skal kommunen træffe afgørelse hurtigst muligt og inden for 90 dage fra det tidspunkt, hvor ansøger har fremlagt tilstrækkelige oplysninger om det ansøgtes indvirkning på miljøet. Dette fremgår af husdyrbruglovens § 54 j. Bestemmelsen betyder, at afgørelsen skal træffes inden for 90 kalenderdage, mens offentliggørelse af afgørelsen m.v. kan ske efter de 90 dage.

Kommunen kan dog i særlige tilfælde forlænge fristen. Kommunen skal i givet fald skrive til ansøgeren om årsagerne til at fristen forlænges og oplyse om, hvornår kommunen forventer at træffe afgørelse. Det, der kan begrunde fristforlængelse, er forhold vedrørende det ansøgtes kompleksitet, dimension, placering m.v. Systematiske forlængelser, f.eks. på grund af tidspres, anses ikke for omfattet.

For ansøgninger efter § 16 a, stk. 1 og 2 skal kommunen træffe afgørelse inden for en rimelig frist. Det følger af husdyrbruglovens § 55.

Det samme gælder for ansøgninger efter § 16 a, stk. 4 og § 16 b, der kan medføre væsentlig indvirkning på miljøet. Dette kan bl.a. være i situationer, hvor det generelle beskyttelsesniveau ikke imødegår væsentlige virkninger på miljøet. Det vil således være helt undtagelsesvist og kun i helt særlige tilfælde, at kommunen vurderer, at sager efter § 16 a, stk. 4 og § 16 b skal behandles efter samme procedurer, som sager efter § 16 a, stk.1 og 2, som bl.a. betyder at ansøger skal udarbejde miljøkonsekvensrapport, og at sagen skal følge den udvidede offentlighedsprocedure. Læs mere herom i vejledningens kapitel 2 og i afsnittet om udvidet offentlighedsprocedure i dette kapitel.

Kommunens afgørelse om, at det ansøgte er omfattet af den udvidede offentlighedsprocedure, skal træffes inden for 90 dage jf. § 54 j stk. 1.

Hvis en kommune konstaterer, at en ansøgning ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til, at kommunen kan behandle sagen, skal kommunen oplyse ansøgeren herom senest 3 uger efter, at de har modtaget den ufuldstændige ansøgning. Kommunen skal samtidig oplyse, hvilke oplysninger der mangler, før ansøgningen kan behandles. Dette følger af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 64.

Sagsbehandlingsfrister for afgørelser om anmeldelser følger af bekendtgørelsens § 21.

Offentlighedsprocedurer (høringer m.v.)

Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 67 og § 68 og husdyrbruglovens § 56 indeholder de overordnede krav til, hvordan offentligheden skal informeres om og inddrages i afgørelser. Der findes to forskellige offentlighedsprocedurer for afgørelser om godkendelser og tilladelser:

Den almindelige eller simple høringsprocedure, jf. lovens § 56, og den udvidede offentlighedsprocedure, jf. bekendtgørelsens §§ 67 og 68.

Det er enten den ene eller den anden procedure, der skal anvendes. Hvis en ansøgning om godkendelse er omfattet af den udvidede offentlighedsprocedure i bekendtgørelsens § 67, skal der således ikke også foretages naboorientering efter lovens § 56. Derimod gælder forvaltningslovens partshøringsregler ved siden af reglerne i husdyrbrugloven, uanset hvilken procedure, der følges.

Desuden er der krav til forudgående offentlighed i sager om revurdering. Dette krav følger af bekendtgørelsens § 46. Der henvises til vejledningen til kapitel 16.

Den udvidede offentlighedsprocedure

Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens §§ 67 og 68

Kommunen skal tidligt i beslutningsproceduren identificere den eller de myndigheder, som pga. deres særlige ansvar på miljøområdet eller lokale eller regionale kompetencer kan forventes at blive berørt af en ansøgt etablering, udvidelse eller ændring af et husdyrbrug, med henblik på at gennemføre høring i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelsens § 65. Dette fremgår af bekendtgørelsens § 66.

Tidligere har den udvidede offentlighedsprocedure været reguleret i husdyrbruglovens § 55. Ved husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, som trådte i kraft den 1. januar 2021, er reglerne herom flyttet til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Se bl.a. bemærkninger til lov nr. 2192 af 29. december 2020 samt høringen af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. § 67, stk. 1 og 2, erstatter således husdyrbruglovens § 55, stk. 2.

Forannoncering

Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 67, stk. 1

Forannoncering i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 67, stk. 1, som er en del af den udvidede offentlighedsprocedure, skal anvendes, når der er tale om sager, som er omfattet af bekendtgørelsens § 4, stk. 4. Det er sager efter husdyrbrugloven, hvor der ansøges om

• godkendelse efter § 16 a, stk. 1 eller 2,
• godkendelse efter § 16 a, stk. 4, hvis udvidelsen eller ændringen i sig selv overstiger en af de tærskelværdier, der fremgår af § 16 a, stk. 1 og 2 i husdyrbrugloven,
• godkendelse efter § 16 a, stk. 4 eller tilladelse efter § 16 b, hvor kommunen på baggrund af de oplysninger, som ansøger skal indlevere, træffer afgørelse om, at det ansøgte er omfattet af krav om miljøkonsekvensrapport og proceduren for offentlighedens inddragelse i § 67.

Læs mere om hvilke sager, der er omfattet af krav om miljøkonsekvensrapport og om kravene til indholdet af miljøkonsekvensrapporten i vejledningens kapitel 2. Kommunen skal i disse sager sikre, at offentligheden, berørte myndigheder samt berørte stater informeres tidligt og effektivt i beslutningsprocessen ved offentlig annoncering eller ved andre egnede midler, og senest så snart de oplysninger, som kommunen skal informere om, jf. § 65, stk. 2, med rimelighed kan gives.

Ved at orientere myndigheder og offentligheden tidligt i processen sikrer man, at de kan komme med bemærkninger, ideer, emner m.v., som ansøgeren kan bruge i det evt. videre arbejde med miljøkonsekvensrapporten m.v., og herunder overveje alternativer og adressere de bekymringer og problemstillinger, som offentligheden måtte have.

Kommunen skal i forbindelse med offentliggørelsen oplyse om frister for at komme med bemærkninger og spørgsmål til det offentliggjorte materiale (§ 67, stk. 2, nr. 4).

Kommunen må sætte en passende frist under hensyn til karakteren af den ansøgte etablering, udvidelse eller ændring samt praktiske hensyn, som f.eks. ferieperioder, den berørte offentlighed, det valgte medie eller samspillet mellem disse. Fristen vil oftest, i henhold til alm. forvaltningsretlige principper, sættes til mindst 14 dage, men kan være længere jf. ovenstående hensyn

Formålet med at sætte en frist er, at kommunen kan gøre udkast til afgørelse færdig, uden at der løbende kommer flere bidrag ind, som skal vurderes før udkastet til afgørelse kan gøres færdig. Bidrag, som indkommer efter den meddelte frist, behandles sammen med øvrige høringssvar til udkast til afgørelsen.

Efter bekendtgørelsens § 71 skal foroffentligheden, nærmere bestemt de informationer der gives til offentligheden efter § 67, stk. 2, ske digitalt, herunder ved offentliggørelse på kommunens hjemmeside.

Hvad skal offentligheden informeres om?

Kommunen skal annoncere, at der er modtaget en ansøgning om godkendelse af et husdyrbrug. Annonceringen skal indeholde oplysninger, som gør det muligt for offentligheden at vurdere, hvad der ansøges om, samt hvornår, hvor og hvordan der vil være adgang til yderligere oplysninger i sagen, herunder ansøgningen med ansøgers miljøkonsekvensrapport. Der kan for eksempel henvises til, hvor oplysningerne stilles til rådighed elektronisk.

Det følger af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 67, stk. 2, at offentligheden skal informeres om følgende:

• Ansøgningen om godkendelse eller tilladelse (for 16 b’ere, hvor kommunen har afgjort, at den skal omfattes af kravet om miljøkonsekvensrapport).
• Det forhold, at projektet er omfattet af en procedure med vurdering af virkningerne på miljøet.
• Navn og adresse på den kompetente kommunalbestyrelse, hvorfra der kan indhentes relevante oplysninger, og hvortil kommentarer eller spørgsmål kan rettes.
• Nærmere oplysninger om fristerne for at fremsende bemærkninger og stille spørgsmål (fristen er mindst 30 dage, jf. § 67, stk. 6). 
• Karakteren af mulige afgørelser eller udkast til afgørelsen, når en sådan foreligger.
• Hvorvidt de miljøoplysninger, der er indhentet af ansøger og kommunen til brug for sagens behandling, herunder de miljøoplysninger, der skal være indeholdt i miljøkonsekvensrapporten, er til rådighed.
• Eventuelle supplerende oplysninger, herunder de vigtigste rapporter og anbefalinger mv., som kommunalbestyrelsen har modtaget.
• Hvornår, hvor og hvordan de relevante oplysninger stilles til rådighed.
• Hvilke foranstaltninger der er truffet med henblik på offentlighedens deltagelse, herunder at enhver inden for en nærmere fastsat frist fra den offentlige annoncering kan anmode om at få tilsendt udkast til afgørelse, når dette foreligger, og at enhver, der berøres af afgørelsen, herunder organisationer og foreninger omfattet af lovens §§ 84-87, har ret til at kommentere udkast til afgørelse samt oplysninger indhentet til brug for afgørelsen.
• Hvorvidt ansøgningen vedrører et projekt, der indebærer risiko for grænseoverskridende virkninger, og dermed vil indebære en høring efter § 72.

I husdyrsager er det oftest ansøgningen og ansøgers miljøkonsekvensrapport, der er det første kendskab kommunen får til, at ansøger ønsker en udvidelse. Derfor vil forhøringen helt overvejende inkludere høring over miljøkonsekvensrapport og ansøgning.

Hvad skal bemærkningerne bruges til?

Bemærkningerne fra offentligheden skal bruges til at vurdere og stille vilkår til husdyrbruget. Det vil f.eks. især være relevant af hensyn til vurdering af gener fra anlægget (lugt, støj, transport, fluer m.v.) og efter omstændighederne landskabspåvirkningen af udvidelsen.

Kommunens bemærkninger til de kommentarer og spørgsmål, der er kommet i høringen, skal indgå i godkendelsen. Godkendelsen skal således indeholde en redegørelse for kommunens overvejelser på baggrund af de synspunkter, som offentligheden har givet udtryk for.

Borgermøder

Kommunen har ikke pligt til at afholde borgermøder om forstående projekter, jf. Milljøklagenævnets afgørelse af 30. marts 2009 (j.nr. MKN-130-00223).

Høring af ansøger over udkast til afgørelse

Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 65

Før kommunen træffer afgørelse om godkendelse efter § 16 a i husdyrbrugloven, skal kommunen sende udkast til afgørelse til ansøgeren og oplyse om adgangen til aktindsigt og til at udtale sig i henhold til forvaltningsloven. Dette vil normalt ske inden udkast til afgørelse sendes i offentlig høring.

Høring vedr. ansøgning og miljøkonsekvensrapport og udkast til afgørelse

Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 67, stk. 3, nr. 3 og § 68

Inden kommunen kan træffe endelig afgørelse, skal ansøgning og miljøkonsekvensrapport (som kan være tilrettet på baggrund af bemærkningerne fra foroffentlighedsperioden) samt udkast til afgørelse sendes i høring, jf. § 65, stk. 3, nr. 3. I forbindelse med høringen skal eventuelle supplerende oplysninger, herunder miljøoplysninger, og rapporter mv. også stilles til rådighed. Dette fremgår af § 65, stk. 5. 

Der gælder de samme regler for høring, før der kan træffes afgørelse, i de tilfælde, hvor kommunen efter § 4, stk. 4, nr. 3 har truffet afgørelse om, at en ansøgning efter §16 b udløser krav om miljøkonsekvensrapport og udvidet offentlighedsprocedure. Kommunen skal være opmærksom på, at høringsfristen skal være mindst 30 dage, jf. § 65, stk. 6.

Høring over udkast til afgørelse, jf. § 65, stk. 3, nr. 3 adskiller sig ikke fra høringen efter § 66, som er nærmere beskrevet her. Her er høringsfristen også 30 dage.

Høring over udkast til afgørelsen m.v. af de som har anmodet herom samt naboer og andre berørte  jf. § 66.

De, der i forbindelse med foroffentligheden, eller i øvrigt, har anmodet herom, skal have udkast til afgørelse inklusiv miljøkonsekvensrapporten og evt. andre relevante oplysninger om sagen tilsendt med oplysninger om, hvornår kommunen skal have modtaget bemærkninger.

Kommunen skal derudover enten sende udkast til afgørelse eller en orientering om, hvor det færdige udkast til afgørelse kan hentes digitalt, til naboer og andre berørte. Det skal fremgå, hvornår der er frist for at komme med bemærkninger. Fristen for at komme med bemærkninger skal være på mindst 30 dage, jf. § 66.

Kommunen skal i forbindelse med høringen informere om de supplerende oplysninger til ansøgningen og andre oplysninger af relevans for afgørelsen, der er modtaget efter den indledende offentlige annoncering.

Ved naboer forstås ejere af ejendomme, der matrikulært grænser op til den ejendom, hvorpå anlægget ligger.

Begrebet "andre berørte" skal fastlægges ud fra en konkret vurdering, eksempelvis med udgangspunkt i konsekvensområdet for lugtemission. Denne vurdering foretages på baggrund af, hvilke gener etableringen, udvidelsen eller ændringen giver anledning til.

Miljøklagenævnet har taget stilling til, hvem der skal høres i medfør af husdyrgodkendelseslovens § 55, stk. 4. Miljøklagenævnet fandt i en afgørelse (MKN-130-00344), at det afgørende for, om nogle klagere skulle have være hørt, var, om de ville blive udsat for forurening af en vis styrke. I det omfang der var tale om forurening i form af lugtgener, kunne vurderingen af, om de pågældende vil blive udsat for forurening af en vis styrke, foretages med udgangspunkt i det beregnede konsekvensområde for lugtemission.

Af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens 66, stk. 1, fremgår det, at høring skal ske af både ”naboer og andre berørte”. Hvis lugtkonsekvensområdet er kortere end lugtgeneafstanden til byzone, skal der derfor høres inden for lugtgeneafstanden. Høringspligten udstrækkes til lugtgeneafstanden, fordi det må antages, at der kan forekomme lugt fra husdyrbruget inden for lugtgeneafstanden til byzone. Selv hvis der ikke ligger byzone inden for den beregnede geneafstand, kan beboere inden for godt betragtes som berørte. De samme hensyn som der gælder for nævnets praksis for at bruge lugtkonsekvensområdet, gør sig gældende for alle beboere inden for lugtgeneafstand til byzone.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har i en afgørelse fra juli 2019 (18/07837) afgjort, at en høringsberettiget omboende ikke var klageberettiget, idet personen ikke kunne siges at have en væsentlig individuel interesse i sagens udfald.

I afgørelsen fremgår det, at den pågældende klager har en væsentlig interesse i sagen i kraft af, at vedkommende bor inden for lugtkonsekvenszonen. I afgørelsen skriver nævnet, at praksis er, at omboende inden for lugtkonsekvenszonen skal høres over udkast til afgørelse. De anfægter dermed ikke, at høringen af vedkommende er berettiget. Men nævnet finder ikke, at klageren har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald fordi klageren er en ud af over 100 andre, der også bor inden for lugtkonsekvenszonen.

Nævnet skriver: ”Miljø- og Fødevareklagenævnet finder, at klager ikke kan anses for at have en sådan individuel interesse i sagens udfald, at klager kan anses for klageberettiget i medfør af husdyrbruglovens § 84, stk. 1, nr. 3. Nævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at der indenfor lugtkonsekvensområdet på 420 meter findes over 100 andre berørte, og at klager ikke kan anses for mere berørt af afgørelsen end disse. Klager har heller ikke på anden vis fremført klagepunkter, der i særlig grad må antages at berøre klager”.

Der er altså ikke nødvendigvis sammenfald mellem hvem der er høringsberettiget og klageberettiget.

Der kan ud fra nævnets praksis anvendes følsomhedsfaktorer til at omregne OUe til LE for at kunne fastsætte konsekvenszoner for mink, selvom mink ikke indgår i FMK-modellen. Følsomhedsfaktoren ved bestemmelse af lugtemissionsfaktoren for mink i 2014/2015 var 1,05.
OUe omregnes til LE ved at dividere med følsomhedsfaktoren. Lugtemission i LE fra mink til fastsættelse af konsekvenszone er således: 6,5 OUe/årstæve/s/ 1,05 OUe/LE = 6,2 LE/årstæve/s. Tilsvarende omregning ved opgørelse af lugtemission pr. m² produktionsareal: 6,9 OUe/m²/s / 1,05 OUe/LE = 6,6 LE/m²/s.

Ved beregning af konsekvensområdet bruges denne formel:

Konsekvensområde (dvs. områdets radius) = 1,6 * LE/s fra husdyrbruget^0,6

Hvis f.eks. LE/s er beregnet til 8.400 for hele husdyrbruget, så ligger konsekvensområdet inden for 362 meter fra lugtemissionens centrum. Formlen kommer fra en gammel vejledning fra Miljøstyrelsen, og blev senere anvendt i FMK-modellen, som blev udarbejdet før husdyrbrugloven trådte i kraft i 2007.

Omregning af lugtemission for mink fra OUe til LE medfører ikke, at lugtspredning fra mink kan beregnes efter FMK-modellen ved ansøgning om tilladelser eller godkendelser.

Den simple høringsprocedure

Kernen i den simple høringsprocedure efter lovens § 56, stk. 1, er et krav om naboorientering. Det betyder, at kommunen som udgangspunkt først må træffe afgørelsen om godkendelse eller tilladelse, når naboerne til den ejendom, som husdyrbruget ligger på, er orienteret om ansøgningen. Kommunen må først træffe afgørelse 2 uger efter orienteringen.

Pligten til naboorientering gælder dog ikke, hvis det ansøgte efter kommunens skøn er af underordnet betydning for naboerne.

Orienteringen skal indeholde tilstrækkelige oplysninger til, at naboerne kan vurdere, hvilken betydning det ansøgte vil have for deres ejendom. Som udgangspunkt sendes kopi af ansøgningen suppleret af kommunens vurdering heraf. Andre forhold, som kan have betydning for vurderingen af ansøgningen, meddeles samtidig.

Reglerne i forvaltningsloven om partshøring gælder ved siden af kravet om naboorientering. Dette har dels betydning for evt. parter, som ikke er omfattet af den kreds, der skal orienteres efter naboorienteringsreglerne, dels kan de have betydning for, hvilke oplysninger en nabo skal høres over, hvis denne samtidig er part i sagen.

Partshøring efter forvaltningsloven

Reglerne i husdyrbrugloven og husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen om offentlighed og høring m.v. erstatter ikke dansk rets almindelige regler om partshøring, dvs. navnlig forvaltningslovens § 19. Forvaltningslovens krav om partshøring gælder for alle afgørelsessager, herunder godkendelser, tilladelser og afslag efter husdyrbrugloven. Kravet indebærer, at parter i sagen i visse tilfælde skal høres, inden der træffes afgørelse i sagen.

Partshøring er dog ikke en generel pligt for myndigheder til at spørge folk, hvad de synes. Partshøringspligten er en pligt til at høre parter over faktiske oplysninger, hvis

•          parten må antages ikke at være bekendt med oplysningen,
•          oplysningen er til ugunst for parten og
•          oplysningen er af væsentlig betydning for sagens afgørelse

Kommunen har således pligt til at partshøre over bestemte oplysninger og må ikke træffes afgørelse, før den har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Kommunen kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.

Hvem, der er part i en konkret sag, kan dog ikke læses ud af forvaltningsloven, og der ikke nogen definition af begrebet part. Det følger derimod af praksis, herunder fra domstolene og Ombudsmanden, at man for at være part i en sag skal have en retlig, direkte, individuel og væsentlig interesse i sagen. Mere almene, moralske og politiske interesser, som f.eks. en miljøorganisation kan have, er ikke en retlig interesse. At interessen også skal være direkte, individuel og væsentlig betyder bl.a., at den pågældende skal berøres af afgørelsen med en vis intensitet og typisk mere end andre.

Adressaten for en afgørelse vil altid være part i sagens afgørelse, jf. også kravet om høring af ansøgeren efter bekendtgørelsens § 63. Herudover vil andre fysiske og juridiske personer efter omstændighederne kunne have partsstatus, hvis afgørelsen berører dem som beskrevet ovenfor. Inden for miljøområdet vil spørgsmålet om, hvem der er parter i en sag ud over adressaten f.eks. kunne være relevant i forhold til naboer eller øvrige omboende og/eller i forhold til eventuelle lejere, forpagtere, ejere eller andre rettighedshavere over fast ejendom.

Høring af ansøger
For tilladelser gælder det også, at før der træffes afgørelse, skal kommunen sende udkast til afgørelsen til ansøgeren og oplyse om adgang til aktindsigt og til at udtale sig i henhold til forvaltningsloven. Dette fremgår af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 63.

Andre høringer

Høring vedr. afgørelse om krav til miljøkonsekvensvurdering i 16 b sager m.v.

Af § 65, stk. 3, nr. 1, følger det, at berørte myndigheder skal inddrages, før kommunen træffer en afgørelse efter § 4, stk. 4, nr. 3, dvs. afgørelse om at projektet skal undergå en miljøkonsekvensvurdering, og at ansøger derfor skal udarbejde en miljøkonsekvensrapport for en ansøgninger omfattet af § 16 a, stk. 4 og § 16 b, i husdyrbrugloven (som ikke per automatik er omfattet af kravet om miljøkonsekvensrapport). Se også vejledningen omkring § 4, stk. 14.

Høring vedr. afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens indhold

Ansøger af miljøgodkendelser omfattet af en VVM-procedure kan bede kommunen om at afgrænse miljøkonsekvensrapportens indhold. For miljøgodkendelser af husdyrbrug vil en sådan afgrænsning sjældent være relevant, fordi afgrænsningen i forvejen i vid udstrækning fremgår af husdyrreguleringens afskæringskriterier, generelle beskyttelsesniveau og beskrivelsen af emner, der skal belyses. I tilfælde af, at kommunen alligevel bliver bedt om at foretage en sådan afgrænsning, skal offentlighedens inddrages.

Det fremgår af § 65, stk. 3, nr. 2, at kommunen skal inddrage offentligheden, berørte myndigheder og berørte stater, i tilfælde hvor ansøger har bedt om at få afgrænset miljøkonsekvensrapportens indhold, og før myndigheden afgiver denne udtalelse efter § 4, stk. 11 (læs mere om § 4, stk. 11 her). Kommunen skal her være opmærksom på, at fristen for denne høring skal være mindst 14 dage, jf. § 65, stk. 6.

Når kommunen sender udkast til den udtalelse, som skal svare på anmodning om afgrænsning af miljøkonsekvensrapportens indhold, i høring hos offentligheden, berørte myndigheder og berørte stater, jf. § 65, stk. 3, nr. 2, skal kommunen sikre, at der gives adgang til ansøgningen og eventuelle supplerende oplysninger, herunder miljøoplysninger, rapporter mv. Dette fremgår af § 65, stk. 4.

Begrundelse m.v.

 Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 68

Kommunens afgørelser efter husdyrbrugloven skal begrundes. Afgørelser, som ikke fuldt ud giver den pågældende part medhold, skal begrundes i overensstemmelse med forvaltningslovens regler, herunder med henvisning til de regler, som afgørelsen er truffet efter, de hovedhensyn, der har været bestemmende for et evt. skøn samt en kort redegørelse for de oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Det betyder navnlig, at afslag, samt vilkår og evt. tidsbegrænsning i godkendelser og tilladelser i fornødent omfang skal begrundes.

Reglerne om begrundelse m.v. i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen går efter omstændighederne omfang videre end pligten efter forvaltningsloven og handler i vidt omfang om, at projektet og de dermed forbundne miljøpåvirkninger beskrives, herunder i forhold til overholdelse af beskyttelsesniveauer og andre relevante regelsæt, og at vilkårene begrundes i overensstemmelse hermed. Kravene til begrundelse gælder, uanset om der meddeles godkendelse eller tilladelse eller afslag herpå.

Hvis der er tale om godkendelse m.v. omfattet af kravet om miljøkonsekvensrapport, jf. § 4, stk. 4, skal den indeholde:

•          En begrundet konklusion, jf. § 2, stk. 1, nr. 13, litra d.
•          Alle de miljømæssige betingelser, der er knyttet til afgørelsen, jf. § 41, stk. 1.
•          En beskrivelse af alle projektets særkender.
•          En beskrivelse af den gennemførte offentlighedsprocedure og de fremkomne synspunkter i forbindelse med offentlighedsproceduren, jf. §§ 65, 66 og 70.
•          Kommunalbestyrelsens vurdering, jf. § 67.
•          Eventuelle foranstaltninger, der påtænkes truffet, jf. § 41, stk. 1, for at undgå, forebygge eller begrænse og om muligt neutralisere væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet

Dette følger af bekendtgørelsens § 68, stk. 1.

I andre afgørelser om godkendelse eller tilladelse, dvs. afgørelser omfattet af proceduren i husdyrbruglovens § 56, herunder navnlig tilladelser efter § 16 b og visse godkendelser efter § 16 a, stk. 4, skal det ansøgtes særkender fremgå, og der skal være en begrundelse for, at ansøgte ikke vurderes at have væsentlig indvirkning på miljøet, ligesom de foranstaltninger for at undgå eller forebygge, hvad der ellers kunne have været væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet, skal beskrives, jf. bekendtgørelsens § 68, stk. 3.