Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens kapitel 6, §§ 11-15

Indholdsfortegnelse

• Generelt om kapitel 6
• Anmeldelse af forskellige driftsbygninger m.v.
• Halmlader, visse foderlagre, malkestalde m.v.
• Ensilagepladser
• Gødningsopbevaringsanlæg. beholdere til restvand m.v. 
• Vinteropstaldning af dyrehold til naturafgræsning
• Anmeldelse af opstaldning af dyrehold af hobbybetonet karakter

Generelt om kapitel 6

Kapitel 6 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen indeholder regler om, at visse driftsbygninger og malkestalde, ensilageopbevaringsanlæg, gødningsopbevaringsanlæg, vinterstalde og stalde til hobbybetonet dyrehold kan etableres, udvides og ændres på husdyrbrug efter anmeldelse, dvs. uden at ændringen indebærer krav om godkendelse eller tilladelse, fordi der i den enkelte ordning i stedet er gjort op med de betingelser, der skal være opfyldt, for at det anmeldte kan udføres.

Anmeldeordningerne i kapitel 6 gælder for alle husdyrbrug omfattet af krav om godkendelse eller tilladelse, uanset om de er reguleret af en godkendelse eller tilladelse efter husdyrbruglovens §§ 16 a eller 16 b, en godkendelse eller tilladelse efter de nu ophævede regler i husdyrbruglovens §§ 10-12, en godkendelse efter § 33 i miljøbeskyttelsesloven eller er lovligt bestående på et andet grundlag.

Når kommunen modtager en anmeldelse, skal det tjekkes, at anmeldelsen indeholder de fornødne oplysninger for at træffe afgørelse om anmeldelsen. Hvis det ikke er tilfældet, underretter kommunen inden for 3 uger anmelderen om, hvilke oplysninger der mangler. Når sagen er tilstrækkeligt oplyst, skal kommunen undersøge om betingelserne er opfyldt og inden for 2 måneder træffe en afgørelse om det anmeldte kan gennemføres, efter bekendtgørelsens § 20, der er beskrevet i vejledningen til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens kapitel 12.

Anmeldelse af forskellige driftsbygninger, anlæg m.v.

§§ 11, 12 og 13

Anmeldeordningerne i §§ 11, 12 og 13 giver mulighed for at etablere, udvide og ændre anlæg til opbevaring af ensilage, husdyrgødning, restvand og ensilagesaft, samt andre nærmere opregnede driftsbygninger, uden at skulle have en egentlig miljøgodkendelse. Ordningerne indeholder forskellige betingelser, således at der f.eks. er flere krav i anmeldeordningen til etablering af gødningsopbevaring end for ensilageopbevaring, og flere krav til ensilageopbevaring end for de bygninger, der er omfattet af § 11. Selvom det i henhold til denne anmeldeordning kan være muligt ikke at skulle have miljøgodkendelse, kan der være andre krav i anden lovgivning, der skal være opfyldt, før anlægget kan opføres (f.eks. byggetilladelse). 

Det fremgår af bestemmelserne, hvilke bygninger og anlæg, der er omfattet af muligheden for anmeldelse. Bestemmelserne giver ikke mulighed for etablering, udvidelse og ændring af andre bygninger m.v. end de nævnte. Det er centralt i §§ 11, 12 og 13, at de ikke giver mulighed for etablering, udvidelse eller ændring af produktionsarealet. Det er en betingelse for anmeldelse efter §§ 11,12 og 13, at det anmeldte er erhvervsmæssigt nødvendigt for ejendommens drift som landbrugsejendom (husdyrbruget), og at evt. ny bebyggelse skal placeres i tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer.

Halmlader, visse foderlagre, malkestalde m.v.

§ 11

Ordningen i § 11 giver navnlig mulighed for at opføre en række driftsbygninger m.v. efter anmeldelse, dvs. uden godkendelse eller tilladelse. I bestemmelsen er nærmere oplistet, hvilke typer af bygninger der kan opføres og/eller indrettes alene efter anmeldelse og på hvilke betingelser. Det drejer sig dels om de driftsbygninger, der er nødvendige for driften, uden de er primære for selve husdyrproduktionen, f.eks. halmlader, fodersiloer, malkerum, m.v. Malkestalde der ikke indgår i husdyrbrugets produktionsareal, er dog også omfattet af ordningen, fordi dyrene kun opholder sig i malkestalden i forbindelse med malkningen, og arealet rengøres effektivt efter brug.

Anmeldeordningen kan anvendes ved etablering, udvidelse eller ændring af driftsbygninger i form af:

• ­   Halmlade
• ­   Maskinhal
• ­   Kornlager
• ­   Lager til opbevaring af foder med en tørstofprocent på mindst 70
• ­   Lager til opbevaring af foder med en tørstofprocent under 70, som opbevares i en lukket tank eller beholder til opbevaring af flydende råvarer
• ­   Malkerum m.v. (rum, hvorfra malkningen styres, og mælken håndteres)
• ­   Malkestald, som ikke er en del af produktionsarealet

Fælles for de bygninger m.v., der kan anmeldes efter § 11 er, at de ikke medfører, at der etableres, udvides eller ændres produktionsareal.

Lagre til opbevaring af foder med en tørstofprocent under 70, der ikke er  i en lukket tank eller beholder, kan anmeldes efter § 12, der indeholder flere betingelser end ordningen i § 11.

Ved malkestalde forstås staldafsnit eller arealer i stalde (husdyranlæg), hvor malkekøerne kun opholder sig i begrænsede perioder i forbindelse med malkning, og som ikke skal indrettes og drives som en del af husdyrbrugets produktionsareal. Forudsætningen er herved, at køerne kun kortvarigt har adgang til arealet, og at det rengøres efter brug. Stalde med robotmalkning vil således ikke være omfattet af § 11, idet robotmalkning netop indebærer, at dyrenes adgang ikke er begrænset til kortvarige ophold, hvorfor det er en del af produktionsarealet. Indsættelse af selve robotten i en eksisterende stald vil som udgangspunkt være en ændring af bagatelagtig karakter, som hverken kræver godkendelse, tilladelse eller anmeldelse. 

Hvilke betingelser skal opfyldes?

Kommunen skal sikre sig, at betingelserne for anmeldelse er opfyldt i forhold til den konkrete anmeldelse. Det betyder dels, at der skal være tale om etablering, udvidelse eller ændring af en driftsbygning m.v. omfattet af § 11, stk. 1, dels at det anmeldte skal opfylde betingelserne i § 11, stk. 2-4, hvis der er tale om ny bebyggelse.

Krav til ny bebyggelse

Betingelserne i § 11, stk. 2 og 4 vedrører den situation, hvor der opføres ny bebyggelse, herunder tilbygninger til eksisterende bebyggelse. Kommunen skal her vurdere, om der er tale om en landbrugsejendom, forstået som en ejendom der er noteret som en landbrugsejendom i Geodatastyrelsens matrikelregister (”landbrugspligt”) og om den pågældende bygning må anses for erhvervsmæssigt nødvendig for ejendommens drift som landbrugsejendom, dvs.at bygningens anvendelse og omfang er nødvendig for driften af det pågældende husdyrbrug. 

Det vil som udgangspunkt være tilfældet, hvis der er tale om sædvanligt driftsbyggeri. Det bemærkes, at der kun er tale om et udgangspunkt, og at der skal foretages en konkret vurdering i kommunens afgørelse. Desuden skal bebyggelsen placeres i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer. Det gælder som praktisk hovedregel, at i hvert fald bebyggelse, der placeres inden for ca. 20 m fra den eksisterende bebyggelse, ligger ”i tilknytning” til denne. Kriterierne om erhvervsmæssig nødvendighed og tilknytning til hidtidige bebyggelsesarealer er nærmere beskrevet under vejledningen til bekendtgørelsens kapitel 14.

Bebyggelsen må desuden ikke

• medføre større ændringer i forhold til det eksisterende terræn end 1 m,
• placeres nærmere end 50 m fra eksisterende og fremtidig byzone eller sommerhusområde,
• placeres nærmere end 50 m fra lokalplanlagte områder i landzone, der er udlagt til formål, der indebærer beboelse m.v.
• placeres nærmere end 50 m fra nabobeboelse, eller
• være højere end 12,5 m

Sidstnævnte betingelse om bygningshøjde gælder dog ikke for foder- eller kornsiloer, som kan opføres med en højde på op til 20 m, forudsat betingelserne i øvrigt er overholdt, herunder at den pågældende silo er erhvervsmæssigt nødvendig for driften på husdyrbruget. Det er alene siloer til korn eller foder med en tørstofprocent på mindst 70 eller lukkede beholdere, der er omfattet af bestemmelsen. 

Hvis det anmeldte ligger i et område, der i kommuneplanen er udpeget med særlige bevaringsværdier, herunder særlige kulturhistoriske, geologiske eller landskabelige værdier, skal kommunalbestyrelsen desuden påse, at bevaringsværdierne ikke påvirkes væsentligt. Kommunen må således mere konkret vurdere, om det anmeldte vil kunne stride væsentligt mod de særlige interesser, der er i området. Hvis det konkret er tilfældet, må kommunen meddele afslag på anmeldelsen med henblik på nærmere vurdering og vilkår i en godkendelse eller tilladelse. Det forudsættes, at dette kun sjældent vil være nødvendigt. Anmelderen vil evt. i stedet kunne vælge at udforme projektet således, at det kan gennemføres efter anmeldelse efter vejledning fra kommunen om de hensyn og interesser, der er i området. Kommunen kan ikke stille vilkår i en anmeldelse.

Krav til malkestalde (§ 11, stk. 3)

Ved anmeldelse af etablering, udvidelse eller ændring af malkestalde gælder der særlige krav til bebyggelsens udformning. Betingelserne handler navnlig om, at nye malkestalde skal have dimensioner, der svarer til den eksisterende stald, således at de maksimalt, inkl. taget, må blive 1,5 m højere og 2 meter bredere end de eksisterende bygninger. Tilbygninger skal udformes i samme byggestil som den bygning, der bygges til.

Ensilagepladser m.v.

§ 12

Anmeldeordningen kan anvendes ved etablering, udvidelse eller ændring af:

• ­Ensilageopbevaringsanlæg, herunder ensilagepladser og plan-/køresiloer
• ­Lagre til opbevaring af foder med en tørstofprocent under 70, som ikke opbevares i lukkede tanke eller beholdere til opbevaring af flydende råvarer

Hvilke betingelser skal opfyldes?

Kommunen skal påse, at de anmeldte ensilageopbevaringsanlæg og foderlagre opfylder alle betingelser for at kunne gøre brug af anmeldeordningen. Betingelserne findes i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 12, stk. 2-7, som navnlig indebærer krav til størrelse, udformning og placering af bebyggelsen m.v. afstandskrav og beplantningskrav.

Kravene til indretning og drift af ensilageopbevaringsanlæg følger af husdyrgødningsbekendtgørelsen.

Erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri og tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer

Det er en betingelse for at anmelde etablering af ensilageopbevaringsanlæg og foderlagre, at det anmeldte er erhvervsmæssigt nødvendigt for ejendommens drift som landbrugsejendom. Der skal således være tale om en landbrugsejendom, forstået som en ejendom der er noteret som en landbrugsejendom i Geodatastyrelsens matrikelregister (”landbrugspligt”), og det anmeldte skal være nødvendigt for ejendommens drift (som husdyrbrug). Det er også en betingelse, at det anmeldte placeres i tilknytning til ejendommens andre bebyggelsesarealer. Se nærmere om disse kriterier i vejledningen til bekendtgørelsens kapitel 14.

Maksimalt grundplan på 3.000 m²

Det er en betingelse efter § 11, stk. 4, at det samlede grundplan af anmeldte ensilageopbevaringsanlæg eller foderlagre ikke overstiger 3.000 m². Hvis husdyrbruget vil etablere mere end 3.000 m² ensilageopbevaringsanlæg henholdsvis foderlagre, vil det kræve godkendelse eller tilladelse. Størrelsesgrænsen gælder, uanset om der tale om én eller flere anmeldelser, og uanset om de indgives samtidigt eller på forskellige tidspunkter.

Det er alene anlæg m.v., der etableres, udvides eller ændres efter anmeldelse, der medregnes. Ensilageopbevaringsanlæg og foderlagre, som f.eks. er etableret i henhold til en godkendelse eller tilladelse, regnes ikke med i opgørelsen. Er der f.eks. etableret et ensilageopbevaringsanlæg ved anmeldelse ved en tidligere lejlighed, som så senere er blevet omfattet af en godkendelse, regnes dette anlæg ikke med i den nye anmeldelse. Det er det samlede grundplan af anmeldte ensilageopbevaringsanlæg henholdsvis foderlagre på anmeldelsestidspunktet, som er afgørende for, om det er afstandskravene i § 12, stk. 4 eller 5, der skal overholdes.

Afstandskrav til visse områder, nabobeboelse og vandløb m.v.

Det er en betingelse, at det anmeldte placeres i overensstemmelse med kravene i § 12, stk. 5 og evt. 6. Det betyder, at der skal være mindst:       

• 150 m til eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidige byzone- eller sommerhusområde og til områder i landzone, der i en lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig- og erhvervsformål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lignende
• 100 m til nabobeboelser, der er uden landbrugspligt og ikke ejes af den ansvarlige for driften af husdyrbruget.
•  50 m til åbne vandløb, og søer med overfladeareal, der større end 100 m².

Hvis der er tale om ensilageopbevaringsanlæg eller foderlagre med et samlet grundplan på maksimalt 1.000 m², er afstandskravene til byzoner og sommerhusområder dog kun 100 m og 75 m til lokalplanlagte områder i landzone.

De oplistede afstandskrav er betingelser for at anvende anmeldeordningen. Der kan ikke dispenseres herfra.

Afstandskravene i lovens § 8, stk. 1, nr. 1-7, gælder i øvrigt for ensilageopbevaringsanlæg. Såfremt disse afstandskrav ikke kan overholdes, kan kommunen dispensere i overensstemmelse med lovens § 9, stk. 3, se herom også vejledningen om lovens krav til placering af anlæg m.v.
Se om dispensationer fra lovens afstandskrav i forbindelse med brug af anmeldeordninger i vejledningen til bekendtgørelsens kap 12.

Krav til maksimal højde og terrænændring

Det er en betingelse for anmeldelse, at udførelsen af det anmeldte ikke medfører terrænændringer på mere end 1 m.

Det anmeldte må desuden ikke være højere end 3 m, medmindre det helt omkranses af eksisterende bebyggelse m.v. på ejendommen og ikke er højere end den laveste eksisterende bygning. Det følger af § 12, stk. 6.

Krav til beplantning

Det er efter § 12, stk. 7, en betingelse, at det anmeldte afskærmes af beplantning i form af løvtræarter og buske, der er naturligt hjemmehørende i området.  Beplantningen skal være etableret senest den 31. december året efter etableringen, udvidelsen eller ændringen. Beplantningen skal herefter løbende vedligeholdes på en måde, så afskærmningen fremstår intakt. Hvis nogle af træerne går ud og den visuelle afskærmning derved ikke fungerer, kan det betyde, at der skal gentilplantes.

Kommunen kan i afgørelsen om en anmeldelse på baggrund af de landskabelige forhold på stedet konkret vurdere, at kravet om beplantning ikke er nødvendigt, jf. § 21, stk. 5. Kommunen kan desuden vurdere, at kravet kun skal gennemføres delvist, f.eks. ved at der kan etableres beplantning med andet end løvtræer og naturligt hjemmehørende buske. Det skal i givet fald fremgå af kommunens afgørelse om anmeldelsen, at kravet er fraveget og i hvilket omfang, men det må ikke formuleres som vilkår til beplantningen, da der ikke kan stilles vilkår i afgørelser af anmeldesager.

Gødningsopbevaringsanlæg, beholdere til restvand m.v. 

§ 13

Anmeldeordningen kan anvendes ved etablering, udvidelse eller ændring af beholdere til opbevaring af:

• husdyrgødning
• restvand
• ensilagesaft

Hvad der forstås ved husdyrgødning, restvand og ensilagesaft er defineret i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 4. Husdyrgødningsbekendtgørelsen indeholder desuden generelle regler for, hvordan restvand, ensilagesaft og husdyrgødning skal opbevares og udbringes m.v., som skal overholdes ved siden af reglerne i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen.

Anmeldeordningen for gødningsopbevaringsanlæg vil kunne anvendes af alle husdyrbrug, der er omfattet af krav om godkendelse eller tilladelse, uanset hvad deres hidtidige retsgrundlag er, men enkelte af betingelserne for anvendelse af ordningen afhænger dog af, om husdyrbruget er eller ikke er godkendt eller tilladt efter lovens §§ 16 a eller 16 b.

Hvilke betingelser skal opfyldes?

Der gælder en række fælles betingelser for alle de opbevaringsanlæg bestemmelsen dækker. Derudover gælder der særlige betingelser for etablering, udvidelse eller ændring af opbevaringsanlæg til husdyrgødning vedrørende ammoniakpåvirkningen til omgivelserne fra sådanne anlæg jf. § 13, stk. 8 til 14.

Erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri og tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer

Det er en betingelse for at anmelde etablering, udvidelse eller ændring af opbevaringsanlæg til husdyrgødning, restvand eller ensilagesaft, at det anmeldte er erhvervsmæssigt nødvendigt for ejendommens drift som landbrugsejendom. Der skal således være tale om en landbrugsejendom, forstået som en ejendom der er noteret som en landbrugsejendom i Geodatastyrelsens matrikelregister (”landbrugspligt”), og det anmeldte skal være nødvendigt for ejendommens drift (som husdyrbrug). Det er også en betingelse, at det anmeldte placeres i tilknytning til ejendommens andre bebyggelsesarealer.
Se nærmere om disse kriterier i vejledningen til bekendtgørelsens kapitel 14.

Maksimal grundplan på 3.000 m²

Det er en betingelse efter § 13, stk. 4, at det samlede grundplan af anmeldte husdyrgødningsopbevaringsanlæg eller opbevaringsanlæg til restvand og ensilagesaft ikke overstiger 3.000 m². Hvis husdyrbruget vil etablere mere end 3.000 m² opbevaringsanlæg til husdyrgødning henholdsvis ensilagesaft og restvand, vil det kræve godkendelse eller tilladelse. Størrelsesgrænsen gælder, uanset om der tale om én eller flere anmeldelser, og uanset om de indgives samtidigt eller på forskellige tidspunkter.

Det er alene anlæg m.v., der etableres, udvides eller ændres efter anmeldelse, der medregnes. Husdyrgødningsopbevaringsanlæg og anlæg til opbevaring af ensilagesaft og restvand, som f.eks. er etableret i henhold til en godkendelse eller tilladelse, regnes ikke med i opgørelsen. Er der f.eks. etableret en gyllebeholder ved anmeldelse ved en tidligere lejlighed, som så senere er blevet omfattet af en godkendelse, regnes dette anlæg ikke med i den nye anmeldelse.

Afstandskrav til visse områder, nabobeboelse og vandløb m.v.

Det er en betingelse, at det anmeldte placeres i overensstemmelse med kravene i § 13, stk. 5. Det betyder, at der for opbevaringsanlæg til husdyrgødning skal være mindst:

• 300 m til eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidige byzone- eller sommerhusområde og til områder i landzone, der i en lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig- og erhvervsformål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign.

For opbevaringsanlæg til ensilagesaft og restvand skal der være mindst:

• 150 m til eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidige byzone- eller sommerhusområde og til områder i landzone, der i en lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig- og erhvervsformål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign.

For alle typer opbevaringsanlæg, der kan anmeldes efter denne bestemmelse, skal der være mindst:

• 100 m til nabobeboelser, der er uden landbrugspligt og ikke ejes af den ansvarlige for driften af husdyrbruget

For opbevaringsanlæg til fast husdyrgødning, ensilagesaft og restvand, skal der være mindst:

• 50 m til åbne vandløb, og søer med overfladeareal, der større end 100 m².

Afstandskravet i lovens § 8, stk. 2, som er 100 meter til åbne vandløb og til søer med et areal, der er større end 100 m², er således i forhold til fast gødning, ensilagesaft og restvand skærpet fra 100 meter til 50 meter. Afstandskravet på 100 meter gælder fortsat i øvrigt for opbevaringsanlæg til flydende husdyrgødning. Der er således ikke tale om, at der ikke er et afstandskrav for opbevaringsanlæg til den flydende husdyrgødning, men det reguleres i forvejen i loven, og er ikke et selvstændigt krav i denne anmeldeordning.

Desuden gælder afstandskravene i lovens § 8, stk. 1, i øvrigt for alle opbevaringsanlæg, der er omfattet af denne anmeldeordning. Såfremt disse afstandskrav ikke kan overholdes, kan kommunen dispensere i overensstemmelse med lovens § 9, stk. 3, se herom også vejledningen om lovens krav til placering af anlæg m.v. Se også vejledning til bekendtgørelsens kap 12.  

Krav til maksimal højde og terrænændring

Det er en betingelse for anmeldelse, at udførelsen af det anmeldte ikke medfører terrænændringer på mere end 1 m.

Det anmeldte må desuden ikke have en sidehøjde på mere end 3 m, og en maksimal højde på 8 m inkl. overdækningen på beholderen. Kravene til højden gælder ikke hvis opbevaringsanlægget helt omkranses af eksisterende bebyggelse m.v. på ejendommen og ikke er højere end den laveste eksisterende bygning. Det følger af § 13, stk. 6, nr. 2.

Krav til beplantning

Det er efter § 13, stk. 7, en betingelse, at det anmeldte afskærmes af beplantning i form af løvtræarter og buske, der er naturligt hjemmehørende i området.  Beplantningen skal være etableret senest den 31. december året efter etableringen, udvidelsen eller ændringen. Beplantningen skal herefter løbende vedligeholdes på en måde, så afskærmningen fremstår intakt. Hvis nogle af træerne går ud og den visuelle afskærmning derved ikke fungerer, kan det betyde, at der skal gentilplantes.

Kommunen kan i afgørelsen om en anmeldelse på baggrund af de landskabelige forhold på stedet konkret vurdere, at kravet om beplantning ikke er nødvendigt, jf. § 21, stk. 5. Kommunen kan desuden vurdere, at kravet kun skal gennemføres delvist, f.eks. ved at der kan etableres beplantning med andet end løvtræer og naturligt hjemmehørende buske. Det skal i givet fald fremgå af kommunens afgørelse om anmeldelsen, at kravet er fraveget og i hvilket omfang, men det må ikke formuleres som vilkår til beplantningen, da der ikke kan stilles vilkår i afgørelser af anmeldesager.

Krav til maksimal ammoniakdeposition til kategori 1-3 natur

Det er en forudsætning for anmeldelse af opbevaringsanlæg til husdyrgødning, at anlægget ikke resulterer i en ammoniakdeposition på nærliggende natur, som kræver nærmere vurdering og dermed ville udløse krav om en egentlig tilladelse eller godkendelse. Udgangspunktet i § 13, stk. 8 er, at den maksimale totaldeposition fra husdyrbruget, inklusiv det anmeldte opbevaringsanlæg, til kategori 1-3-natur ikke må overstige følgende niveauer:

Kategori 1-natur:

-        0,2 kg N pr. ha pr. år, hvis der er flere end 1 husdyrbrug i nærheden

-        0,4 kg N pr. ha pr. år, hvis der er 1 husdyrbrug i nærheden

-        0,7 kg N pr. ha pr. år, hvis der ikke er husdyrbrug i nærheden 

Kategori 2-natur:

-        1,0 kg N pr. ha pr. år

 Kategori 3-natur:

-        1,0 kg N pr. ha pr. år

Kravene til den maksimale deposition på kategori 1- og 2-natur svarer til totaldepositionskravene, som gælder for godkendelser og tilladelser, jf. §§ 27 og 28.

I forhold til kategori 3-natur er kravet skrappere end kravet ved godkendelser og tilladelser. Dette er for at undgå en væsentlig virkning på miljøet, idet der ved anmeldelser ikke er mulighed for at stille vilkår som i en godkendelse eller tilladelse. Efter stk. 9 gælder betingelsen dog ikke, hvis der ikke er givet godkendelse eller tilladelse til husdyrbruget de seneste 8 år, og hvis den årlige deposition fra alle gødningsopbevaringsanlæg på husdyrbruget, der er anmeldt de seneste 8 år samlet set ikke overstiger 1,0 kg N pr. ha.

Beregning af ammoniakemissionen

For at vurdere, om kravene til maksimal totaldeposition er overholdt, er det nødvendigt at beregne husdyrbrugets maksimale totalemission af ammoniak inklusiv det anmeldte. Stk. 10-13 indeholder regler om beregningen. Emissionen skal som udgangspunkt beregnes efter de metoder, der er anført i bekendtgørelsens § 21, stk. 2 og 4, svarende til beregningsmetoden for godkendelser og tilladelser.

Emissioner fra staldanlæg

Det følger af sammenhængen med § 22, stk. 2, at ammoniakemissionen fra staldafsnit beregnes for hvert staldafsnit for sig ud fra produktionsarealets størrelse i m² og emissionsfaktoren for den pågældende dyretype og staldsystem i bilag 3, pkt. A. Der skal dog ikke fastlægges produktionsareal i en anmeldelse, idet det er det produktionsareal, der er fastlagt i en godkendelse eller tilladelse, der skal lægges til grund for beregningen. 

Hvis anmeldelsen vedrører et husdyrbrug, der er godkendt eller tilladt efter husdyrbruglovens §§ 16 a og 16 b, er det eksisterende lovlige produktionsareal fastlagt i godkendelsen eller tilladelsen og evt. i senere anmeldelser, hvorfor det fastlagte produktionsareal skal anvendes ved beregningen, jf. § 13, stk. 12.

For husdyrbrug, der ikke er godkendt eller tilladt efter §§ 16 a eller 16 b i husdyrbrugloven, er der ikke fastlagt et produktionsareal. Derfor beregnes ammoniakemissionen i stedet for på grundlag af bygningsarealet for alle staldafsnit (bruttoarealet). Det følger af § 13, stk. 13. Ved beregning af emissionen fra hvert enkelt staldafsnit anvendes emissionsfaktoren for den dyreart eller -type i den eksisterende lovlige produktion, der aktuelt har den højeste emissionsfaktor i bekendtgørelsens bilag 3, pkt. A, tabel 1. Der er alene tale om et beregningsgrundlag. Der fastlægges ikke produktionsareal, og beregningsgrundlaget er ikke bindende for fastlæggelsen af produktionsareal i senere godkendelser og tilladelser.

Emissioner fra opbevaringsanlæg

Ved beregning af emissionen fra opbevaringsanlæg til husdyrgødning følger det af sammenhængen med § 22, stk. 4, at ammoniakemissionen beregnes ud fra anlæggenes overfladeareal henholdsvis grundplan i m². For opbevaringsanlæg til flydende husdyrgødning anvendes emissionsfaktoren i tabel 2 i bekendtgørelsens bilag 3, pkt. A.

Ved beregning af emissionen fra opbevaringsanlæg til fast husdyrgødning følger af § 13, stk. 11, at der skal anvendes den emissionsfaktor for hele anlægget, som gælder for den gødningstype med den højeste emissionsfaktor, som ifølge anmeldelsen skal opbevares i anlægget, eller som ifølge en eksisterende godkendelse eller tilladelse må opbevares på anlæg, der ikke er omfattet af anmeldelsen.

Derfor skal det af anmeldelsen fremgå, hvilke typer af fast husdyrgødning der skal opbevares på det anmeldte anlæg. Emissionen fra andre/eksisterende opbevaringsanlæg skal også beregnes som led i anmeldelsen, selvom anmeldelsen ikke vedrører disse. Beregningen skal bruges til konstatering af, at depositionskravene kan overholdes. For disse gælder også princippet om anvendelse af emissionsfaktoren for den ”gødningstype”, der har den højeste faktor. Hvis der ikke er en godkendelse eller tilladelse, som ”låser” anvendelsen af en eksisterende møddingplads til bestemte ”gødningstyper”, dvs. hvis det er lovligt at opbevare al slags fast husdyrgødning, må den højeste faktor (pt. 5,0) anvendes for hele anlægget, som grundlag for beregning.

Det anmeldte resulterer i overskridelser af tilladelses og godkendelsesgrænser

For husdyrbrug, der er tilladt efter § 16 b i husdyrbrugloven, må det anmeldte ikke medføre, at husdyrbrugets emission inklusiv emissionen fra det anmeldte overskrider grænsen på 3.500 kg NH3-N pr. år i § 16 a, stk. 1, i husdyrbrugloven, eller grænsen på 750 kg NH3-N pr. år, jf. § 27, stk. 2, i husdyrbrugloven. Når disse grænser overskrides forudsættes det, at kommunen skal fastsætte vilkår, som sikrer reduktion af ammoniakemissionen.

Husdyrbrug, der allerede har en godkendelse eller tilladelse, der tillader en ammoniakemission over henholdsvis 3.500 kg NH3-N pr. år eller 750 kg NH3-N pr. år, er ikke forhindret i at anvende anmeldeordningen. Husdyrbrug, der er etableret efter tidligere gældende regler, er heller ikke omfattet af udkastets § 13, stk. 14, og kan dermed godt anvende anmeldeordningen.

Vinteropstaldning af dyrehold til naturafgræsning

§ 14

Anmeldeordningen i § 13 giver mulighed for at etablere op til 200 m² produktionsareal til vinteropstaldning af dyrehold til naturafgræsning uden godkendelse eller tilladelse. Hensigten med ordningen er at navnlig at understøtte muligheden for i begrænset omfang at etablere et dyrehold til afgræsning af bestemte naturområder på husdyrbrug.

Produktionsarealet kan etableres i såvel nye som eksisterende bygninger.

De generelle betingelser for at anvende ordningen fremgår af § 14, stk. 2-5. Hvis det anmeldte tillige indebærer opførelse af ny bebyggelse, skal betingelserne i stk. 6 og 7 også opfyldes.

Hvilke betingelser skal opfyldes?

Krav til afgræsningsarealerne

Det er en betingelse i § 14, stk. 2, at den natur, der afgræsses, er enten

-        fredede arealer,

-        § 3-natur eller

-        Natura 2000-områder.

Hvad der forstås ved de disse forskellige naturområder, er nærmere beskrevet på Miljøstyrelsens hjemmeside under fanen Natur og Vand.

Afgræsningen kan dog også i et vist omfang ske på andre arealer, hvis disse

-        ligger i direkte tilknytning til ovennævnte naturtyper,

-        har permanent græs, og

-        højst udgør halvdelen af det samlede afgræsningsareal.

Det er således altid en betingelse for anmeldelse af produktionsarealet, at dyreholdet afgræsser den ovenfor nævnte natur. Husdyrbruget må således forinden anmeldelsen sikre, at det har græsningsret og/eller -pligt til de pågældende arealer. Hvis flere husdyrbrug i fællesskab har græsningsretten/-pligten til et bestemt naturområde, kan hvert husdyrbrug kun medregne den andel af arealet, der svarer til det pågældende husdyrbrugs andel af det samlede dyrehold på arealet.

Ved anmeldelse skal der gives oplysning om alle de arealer, der skal afgræsses af det dyrehold, der opstaldes på det anmeldte produktionsareal, jf. bekendtgørelsens bilag 1, pkt. C

Afstandskrav til naboer og natur

Det er en betingelse i § 14, stk. 3, at det anmeldte produktionsareal – uanset om det placeres i eksisterende bygninger eller nye bygninger – placeres således, at der fra det pågældende staldafsnit er mindst

-        100 m til nabobeboelse og

-        100 m til kategori 1- og 2-natur.

Hvad der forstås ved staldafsnit er beskrevet under vejledningen til kapitel 1. Afstanden måles fra staldafsnittet til nærmeste hjørne på den nærmeste beboelsesbygning på en anden samlet fast ejendom eller til nærmeste punkt på naturområdet.

Derudover gælder også de almindelige forbud og afstandskrav i husdyrbruglovens §§ 6-8.

Krav til det anmeldte produktionsareal m.v.

Der kan maksimalt anmeldes 200 m² produktionsareal til vinteropstaldning. Det følger af § 14, stk. 3.

Hvis et produktionsareal til afgrænsningsdyrehold i sig selv overstiger 200 m², vil det således altid forudsætte forudgående godkendelse eller tilladelse efter husdyrbruglovens §§ 16 a eller 16 b.

Herudover gælder det efter § 14, stk. 5, at det samlede produktionsareal på husdyrbruget til andet kvæg end malkekøer plus får, geder eller heste ikke må være større end 200 m² inklusiv det anmeldte.

Det betyder, at et husdyrbrug, hvor der i forvejen er produktionsareal med én eller flere af de dyrearter eller -typer, der omfattet af ordningen, kun kan benytte anmeldeordningen, hvis der i forvejen er mindre end 200 m² produktionsareal til andet kvæg end malkekøer samt heste, geder, og får , og det anmeldte produktionsareal kan maksmalt udgøre det antal m², der udgør differencen mellem det eksisterende produktionsareal og 200 m². I praksis kan anmeldelse således i nogle situationer være begrænset eller udelukket.

Som eksempler kan nævnes, at der på et husdyrbrug med 75 m² produktionsareal til ammekøer kan anmeldes op til 125 m² produktionsareal til vinterstald til heste, geder, får, ammekøer m.v. Et husdyrbrug, hvor der f.eks. kun er svin, vil kunne anmelde op til 200 m² produktionsareal til ammekøer, heste, geder eller får. Hvis der før anmeldelsen samlet set er mere 200 m² produktionsareal til ammekøer, kalve, kvier, stude, tyre, heste, får og/eller geder, kan anmeldeordningen ikke anvendes.

Det er ikke er afgørende, om der i forvejen er den pågældende dyretype på husdyrbruget, men derimod at der efter anmeldelsen maksimalt er 200 m² produktionsareal med de nævnte dyrearter og -typer. Det er heller ikke afgørende, om de 200 m² er etableret i henhold til en godkendelse, tilladelse eller anmeldelse.

Det er desuden en betingelse, at produktionsarealet skal anvendes til vinteropstaldning af afgræsningsdyreholdet, herunder at produktionsarealet ikke benyttes (f.eks. til andre dyr på husdyrbruget) i den periode, hvor afgræsningen sker.

Etablering af produktionsarealet må ikke indebære ændringer eller udvidelser, der i øvrigt udløser krav om godkendelse eller tilladelse, herunder renovering af andre staldafsnit eller andre dele det pågældende staldafsnit, f.eks. ved at staldsystemet ændres til et staldsystem med øget ammoniakemission.

Dyrearter og -typer

De dyrearter og -typer, der er omfattet af anmeldeordningen i § 13 er:

-        Andet kvæg end malkekøer

-        Heste

-        Geder

-        Får

For så vidt angår ”andet kvæg end malkekøer” betyder det, at det alene er produktionsareal med malkekøer, der ikke er omfattet af anmeldeordningen. Produktionsareal til alt andet kvæg, herunder også kvier fra malkekøer, der holdes som afgræsningsdyrehold og i øvrigt opfylder betingelserne i § 14, kan etableres efter anmeldelse.

Afgræsningen skal fjerne næringsstoffer

En del af formålet med ordningen er at understøtte naturafgræsning. Det er derfor en forudsætning, at der sker en reel og effektiv afgræsning, herunder at der sker en passende fordeling af dyrene på de omfattede arealer, sådan at alle arealer faktisk afgræsses, og dyreholdet skal ved naturafgræsningen fjerne flere næringsstoffer fra arealerne gennem dyrenes tilvækst, end der tilføres arealerne ved eventuel tilskudsfodring af dyrene.

Normalt vil ca. 90 % af næringsstofferne fra plantevæksten blive afleveret som gødning på arealet i forbindelse med afgræsningen. De sidste 10 % vil blive optaget i dyret. Så længe mindre end 10 % af foderrationen gives som tilskudsfoder, vil der netto blive fjernet kvælstof fra arealet. Der må derfor ikke tildeles for meget foder til de afgræssende dyr.

Opstaldningsperioden

Afgræsningsdyreholdet må kun være opstaldet på det anmeldte produktionsareal i perioden fra den 1. oktober til den 15. maj, jf. § 14, stk. 4, nr. 3. Uden for denne periode må der ikke være placeret dyrehold af nogen art på produktionsarealet i kortere eller længere tid. Produktionsarealet skal holdes helt frit for husdyrgødning. 

Opførelse af nye bygninger

Hvis der opføres nye bygninger, må de ikke bygges større end nødvendigt for det pågældende produktionsareal, men bebyggelsen kan omfatte nødvendige arealer til gange og kortvarig opbevaring af halm og foder til brug for håndtering af dyreholdet på det pågældende produktionsareal. Bygningen skal placeres i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer.

Herudover gælder det særligt for tilbygninger til eksisterende stalde, at det skal sikres, at eksisterende ventilationsafkast ikke flyttes nærmere kategori 1- og 2-natur, der ligger tættere på staldafsnittet end 300 m, eller tættere på kategori 3-natur og visse andre ammoniakfølsomme naturområder, der ligger tættere på staldafsnittet end 100 m.

Der er desuden fastsat krav om, at byggestilen skal fremstå som den eksisterende stald, herunder i ydre byggematerialer, farver og taghældning samt krav til bygningsbredden og højden.

Anmeldelse af opstaldning af dyrehold af hobbybetonet karakter

§ 15

Anmeldeordningen i § 15 giver mulighed for at etablere produktionsareal til såkaldt hobbydyrehold.  Formålet med ordningen er fastlægge, i hvilket omfang husdyrbrug kan etablere produktionsareal til dyrehold af hobbybetonet karakter, som ikke har sammenhæng med husdyrproduktionen i øvrigt, uden at der er krav om godkendelse elle tilladelse.

Produktionsarealet kan etableres i såvel nye som eksisterende bygninger.

De generelle betingelser for at anvende ordningen fremgår af § 15, stk. 2-4 og stk. 6. Hvis det anmeldte tillige indebærer opførelse af ny bebyggelse skal betingelserne i stk. 5 også opfyldes.

Hvilke betingelser skal opfyldes?

Krav til det anmeldte produktionsareal m.v.

Der kan alene etableres et produktionsareal på op til og med 25 m² efter anmeldelse, jf. § 15, stk. 2. Dette gælder uanset, om produktionsarealet anmeldes på én gang eller ved flere anmeldelser. Hvis produktionsarealet overstiger 25 m², vil det være nødvendigt at ansøge om godkendelse eller tilladelse af ændringen efter husdyrbruglovens §§ 16 a eller 16 b.

Produktionsarealet må kun anvendes til det pågældende dyrehold. Det skal fremgå af anmeldelsen, hvor stort produktionsarealet er, og hvor det skal placeres. Det skal desuden fremgå, hvilke dyretyper der skal opstaldes på arealet.

Afstandskrav til natur

Det er en betingelse, at det anmeldte produktionsareal – uanset om det placeres i eksisterende bygninger eller nye bygninger – placeres således, at der fra det pågældende staldafsnit er mindst 50 m til kategori 1- og 2-natur.

Hvad der forstås ved staldafsnit er beskrevet under vejledningen til kapitel 1. Afstanden måles fra staldafsnittet til nærmeste hjørne på den nærmeste beboelsesbygning på en anden samlet fast ejendom eller til nærmeste punkt på naturområdet.

Derudover gælder de almindelige forbud og afstandskrav, i husdyrbruglovens §§ 6-8 for staldafsnittet.

Ny bebyggelse

Hvis der opføres ny bebyggelse, må der ikke bygges større end nødvendigt for det pågældende produktionsareal, jf. § 15, stk. 5. Bebyggelsen kan evt. i helt begrænset omfang omfatte nødvendige arealer til gange og kortvarig opbevaring af halm og foder til brug for håndtering af dyreholdet på det pågældende produktionsareal. Bebyggelsen skal placeres i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer.

Ventilationsafkast i forhold til natur

Herudover gælder det særligt for tilbygninger til eksisterende stalde, at det skal sikres, at eksisterende ventilationsafkast ikke flyttes nærmere kategori 1- og 2-natur, der ligger tættere på staldafsnittet end 300 m, eller tættere på kategori 3-natur og visse andre ammoniakfølsomme naturområder, der ligger tættere på staldafsnittet end 100 m.