Husdyrgødningsbekendtgørelsens kapitel 11

Indholdsfortegnelse

• Indretning af husdyranlæg til kødædende pelsdyr
• Gødningsrender
• Tilførsel af halm
• Dræning eller etablering af faskiner
• Vaskeplads
• Læhegn eller beplantningsbælte
• Rensning og rengøring
• Fluer
• Miljøregler for pelsfoder
• Påbudsbestemmelser
• Plasmacytose

Indretning af husdyranlæg til kødædende pelsdyr

Ved begrebet ”husdyranlæg til kødædende pelsdyr” forstås pelsdyrhaller, gødningsrender og opsamlingsanlæg. Opbevaringsanlæg på pelsdyrfarme er ikke omfattet af begrebet husdyranlæg. Husdyranlæg er defineret i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 3, nr. 22.

Pelserier er ikke omfattet af husdyrgødningsbekendtgørelsen. De er i stedet omfattet af biproduktforordningen.

§ 27

Bestemmelsen skal sikre, at der er tørre forhold i og omkring minkhallerne. Formålet er både at undgå forurening af jord og vandmiljø med næringsstoffer fra minkgødningen og samtidig undgå, at der kommer gode betingelser for flueopformering. Minkgødning, der falder ved siden af gødningsrenderne, er opformeringssted for minkfluen. Især, hvis der er fugtigt.

Det følger derfor af bestemmelsen, at husdyranlæg til kødædende pelsdyrskal være indrettet og konstrueret så,

1. Det undgås, at gødning og nedbør sammenblandes,
2. Der ikke står vand i pelsdyrhaller eller mellem pelsdyrhallerne,
3. Området under burene holdes tørt,
4. Spild fra vandingssystemet ikke giver anledning til afstrømning eller nedsivning af gødningsstoffer.

Hvis kommunen konstaterer, at indretningen af husdyranlæg til kødædende pelsdyr strider mod bestemmelsen, kan kommunen

1. Påbyde, at der inden for en nærmere fastsat frist opsættes tagrender på pelsdyrhallerne, og
2. Lade påbudte foranstaltninger udføre for den ansvarliges regning, når fristen er udløbet.

Se også afsnittet om påbudsbestemmelserne her

Gødningsrender

Husdyranlæg til andre kødædende pelsdyr end ræve kan indrettes med gødningsrender, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens § 27, stk. 3. Det er således ikke et krav, at der skal være fast bund og afløb i hallerne, når der er gødningsrender.

Der er heller ikke krav om fast bund og afløb i husdyranlæg til ræve. Husdyranlæg til ræve kan dog ikke indrettes med gødningsrender, da ræve har et andet gødemønster, der gør, at det ikke kan konstrueres så gødningen kan opsamles i renderne. I husdyranlæg til ræve skal der til brug for opsamling af gødning og urin tilføres halm eller andet tørstof, som kan opsuge den udskilte urin og sikre, at der ikke sker nedsivning fra burene. Der er tale om en særregel for indretning af rævehaller i forhold til øvrige husdyranlæg til kødædende pelsdyr. Særreglen skyldes, at hold af ræve er under udfasning efter overgangsreglerne i lov om forbud mod hold af ræve.

Der skal dog altid være fast bund i opsamlingsanlæggene til alle husdyranlæg. Så uanset at fast bund kan undgås i anlæggene til andre kødædende pelsdyr end ræve, der er indrettet med gødningsrender, og i husdyranlæg til ræve, gælder dette ikke for deres opsamlingsanlæg, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens § 8, stk. 7.

Kravet om gødningsrender kan opfyldes ved hjælp af ophængte gødningsrender, støbte render på jorden eller plastikrender på jord.

Her henvises til SEGES byggebladene for mere info.

Renderne i husdyranlæg til andre kødædende pelsdyr end ræve skal være mindst 28 cm brede. Rendernes bredde opmåles, som afstanden mellem toppunkterne på rendernes kant. Afstanden måles fra skillelinjen for, hvor gødningen falder ind eller ud af renden. Renderne placeres, så de bedst muligt sikrer opsamling af minkenes gødning, f.eks. under de yderste 25 cm af burene og 5 cm uden for burene.

Eksisterende pelsdyrhaller til andre kødædende pelsdyr end ræve, der inden den 31. december 2016 var lovligt indrettet med gødningsrender med en bredde på mindre end 28 cm, må opretholde denne indretning, indtil gødningsrenderne skiftes ud pga. almindeligt slid eller indtil der bliver etableret, udvidet eller ændret pelsdyrhaller på anlægget. Dette følger af overgangsbestemmelsen i § 43, stk. 3.  

Tilførsel af halm

I husdyranlæg til kødædende pelsdyr skal der være et halmlag under burene.

Formålet med halmlaget er, at næringsstoffer i den urin, der afsættes, opsuges, så der ikke sker en nedsivning af kvælstof fra husdyranlægget. Halmlaget vil samtidig bidrage til at formindske ammoniakfordampningen fra den gødning og urin, der falder i halmen uden for renderne. Derfor er der også krav om, at der skal være halmlag under burene i husdyranlæg indrettet med fast bund og afløb.

For at sikre tilstrækkeligt halmlag skal dyrene have fri adgang til halm. Dette sikres ved, at der altid er rigeligt tilgængeligt halm oven på minkenes redekasse, så de altid har mulighed for at opfylde deres behov for at trække halm ned i redekassen og ud i buret. Derved sikres, at der løbende falder tilstrækkelig halm ned på grusbunden. Hvis halmen ligger, så dyrene ikke har fri adgang dertil, f.eks. hvis det kun ligger på halmbåndet, så er reglen om tilgængelighed ikke overholdt. Når halmen under burene udmuges efter reglerne i § 27, vil der gå lidt tid før halmlaget er bygget op igen. Der kan derfor være tidspunkter, hvor halmlaget er begrænset, uden at dette er i strid med reglen.

Fra hvalpefødsel er det uhensigtsmæssigt at lægge halmen på redekassen. Dels fordi hvalpene kræver hyppigt eftersyn, dels fordi der i slutningen af perioden fodres på redekasselåget, så hvalpene kan nå foderet. I denne periode må halmen i stedet tilføres i samme mængde direkte i buret, under buret eller i redekassen. I takt med at avleren - typisk i løbet af juli - afslutter fodringen på redekasselåget, bør tilførsel af halm oven på redekassen genoptages.

Dræning eller etablering af faskiner

Der må ikke på et husdyranlæg til kødædende pelsdyr drænes eller etableres faskiner i tilknytning til pelsdyrhaller, uden kommunalbestyrelsens tilladelse til afledning af spildevand efter reglerne i miljøbeskyttelsesloven.

Vaskeplads

§ 28

Et husdyranlæg til kødædende pelsdyr skal være indrettet med et areal til at rense foderrekvisitter efter § 32, stk. 3. Kravet om et areal til at rense foderrekvisitter gælder dog ikke, hvis der udelukkende anvendes tørfoder.

Arealet til at rense foderrekvisitter kan også benyttes til at rense hvalpenet eller til at opbevare hvalpenet i vand før den egentlige rensning af nettene.

Brug af areal til at rense hvalpenet m.v. kræver imidlertid, at arealet er indrettet til, at vandet via afløb føres til en beholder, der opfylder bestemmelserne i husdyrgødningsbekendtgørelsens kapitel 8, om opbevaring af flydende husdyrgødning.

Anvendes arealet kun til at rense foderrekvisitter, vil vandet derfra falde ind under bekendtgørelsens definition af restvand, og kan opbevares som sådan. Benyttes arealet også til at rense hvalpenet, skal dette være indrettet således, at vandet fra rensning af nettene føres til en beholder for flydende husdyrgødning.

Læhegn eller beplantningsbælte

§ 29

Kravet om beplantning gælder kun for farme med åbne haller.

Der gælder forskellige krav til husdyranlæg til kødædende pelsdyr afhængig af, hvornår husdyranlægget er etableret, ændret eller udvidet.

Efter den tidligere gældende pelsdyrbekendtgørelse skulle der omkring pelsdyrfarme med åbne haller være etableret og til enhver tid være vedligeholdt et læhegn, bestående af mindst 3 rækker træer.

Fra den 1. januar 2017 er reglerne ændret, så der ved etablering, ændring eller udvidelse af et husdyranlæg til kødædende pelsdyr skal etableres et beplantningsbælte af træer, buske eller lignende vegetation omkring farmen.

Ønsker man at etablere et beplantningsbælte, skal man først udarbejde en beplantningsplan, som kommunen skal godkende.

Beplantningsbæltet skal altid være vedligeholdt. Hvis træer og buske går ud, skal de erstattes, medmindre det visuelt ikke betyder noget for den afskærmende effekt. Samtidig skal man sikre, at en etableret afskærmende beplantning passes med ukrudtsbekæmpelse m.m., for at sikre, at den vokser op og kommer til at tjene formålet med afskærmningen.

Hensigten med reglen er, at man skal kunne udforme beplantningen, så den bedst muligt indpasser minkfarmen i landskabet. Det kan f.eks. gøres ved at benytte de lokale beplantningstraditioner og hjemmehørende træer og buske m.m.

Ved fysisk lovliggørelse af et husdyranlæg til kødædende pelsdyr med åbne haller, hvor der ikke omkring anlægget senest den 31. december 2016 er etableret og herefter vedligeholdt et læhegn af mindst 3 rækker træer, skal kommunen kræve etablering af et beplantningsbælte efter de nugældende regler om, at beplantningsplanen kan tilpasses individuelt og godkendes i kommunen, uanset hvornår farmen er etableret, udvidet eller ændret.

Eksempel på krav og redegørende tekst

Krav: Der skal etableres og vedligeholdes afskærmende beplantning, som skitseret i vedlagte beplantningsplan.

Redegørende tekst: Der er lagt vægt på, at hegnet ikke er massivt, men i stedet veksler mellem grupper af træer og buske, og der er benyttet hassel som en del af trævalget, da der er tradition for hasselhegn i lokalområdet. Mod vest er der ikke krav om beplantning, da terrænet skråner opad, og der 500 meter mod vest ligger en remise. Minkfarmen er derfor ikke synlig fra Lillerup Landevej.

Se mere om landskabelig vurdering her.

Kommunen skal ved godkendelse af en beplantningsplan tage hensyn til, hvis et husdyranlæg til kødædende pelsdyr er lovligt etableret med en afstand til offentlig vej, privat fællesvej eller naboskel, der er mindre end 5 meter. I disse tilfælde kan det være fysisk umuligt at have et flerrækket hegn, og der kan vælges forskellige andre løsninger, som tilgodeser hensynet om at dæmpe indsynet til farmen, men som alligevel kan etableres på den begrænsede plads. Dette kan eksempelvis være hegn, plankeværk, mur eller hæk.

Kravet om beplantning gælder ikke inden for områder, der ved lokalplan udelukkende er udlagt til pelsdyrområder. Rundt om hele det udlagte pelsdyrområde skal der så til gengæld etableres og konstant vedligeholdes en beplantning, som lever op til det almindelige krav omkring øvrige husdyranlæg til kødædende pelsdyr.

Kommunen kan dispensere helt eller delvist fra kravet om beplantning, hvor der uden beplantning ikke er synlig indsigt til et husdyranlæg til kødædende pelsdyr. Det kan f.eks. være, hvis det fra nabobebyggelse, naboers opholdsarealer, offentlig vej eller offentligt tilgængelige rekreative arealer ikke er muligt at se anlægget, fordi der er en lille skov, en vildtremise, en bygning, en terrænforskel eller lignende.

En almindelig afskærmende beplantning ændrer ikke på landskabets ruhed, når ammoniakafsætningen til natur skal beregnes. For at fastsætte ruheden af landskabet på strækningen hen til et naturområde, skal anvisningen i notat om oplands- og naturtyper bruges. Se vejledningen til husdyrgodkendelses-bekendtgørelsens kapitel 13.

Rensning og rengøring

§ 30

Rensning defineres, som den løbende, almindelig udmugning af bure og under og omkring burene.

Rengøring defineres, som den årlige, grundige gennemgang af alt, omkring, i og ved burene. Rengøring fortages eventuelt med højtryksrenser.

Rensning i og omkring burene

Der skal renses i burene samt området under og omkring burene mindst én gang om ugen.

Ugentlig rensning inde i bure med avlstæver og små unger kan undlades i perioden fra 25. april til 1. juli. For ræve kan den ugentlige rensning undlades indtil 15. juli. Der må ikke være gødning i burene eller på hvalpenet, der er indlagt i burene, der er mere end 4 uger gammelt.

Formålet med denne bestemmelse er at sikre, at fluernes livscyklus brydes. Fluerne er 3-4 uger om en fuld udvikling. De 4 uger er tilstrækkeligt til, at kun en lille andel af fluerne når at gennemføre deres livscyklus, og samtidig kan der tages hensyn til hvalpene, som specielt i de første par uger er mere følsomme for forstyrrelser.

Reglen kan overholdes på forskellig vis. Der kan f.eks. anvendes korte hvalpenet, så der ikke opsamles gødning på nettene. Der kan skiftes fra lange til korte hvalpenet, når hvalpene har fået lidt størrelse (men senest 4 uger efter de er indsat). Endelig kan der foretages rensning af hvalpenet og bure med højst 4 ugers interval.

Rensning af brugte hvalpenet

Brugte hvalpenet skal renses for gødningsrester m.v. Rensningen skal ske på et areal, der er uigennemtrængeligt for fugt. Det kan f.eks. være møddingspladsen, men det kan også være et andet areal, der lever op til kravet om at det skal være uigennemtrængeligt for fugt.

Arealet skal være indrettet med afløb til en beholder for flydende husdyrgødning eller mulighed for opsamling af den flydende husdyrgødning.

Hvis brugte hvalpenet ikke kan renses straks efter brug, skal de placeres på et areal, som er uigennemtrængeligt for fugt og med afløb, som nævnt ovenfor, indtil nettene kan renses. For at forebygge, at fluer kan udvikles i eller få adgang til hvalpenettene, skal disse straks overdækkes med tætsluttende og vandtæt materiale eller opbevares i vand i beholdere på arealet.

Formålet med bestemmelsen er at reducere fluernes mulighed for opformering, så det er vigtigt, at den afrensede gødning håndteres på en måde, så det ikke er muligt for fluerne at lægge æg i gødningsresterne. Vaskes nettene på møddingsplads, skal vandet løbe af til opsamlingsanlæg, og evt. fast minkgødning skal overdækkes med tætsluttende materiale.

Billede viser brug af korte hvalpenet

Rensning af gødningsrender

Der skal renses i, under og omkring gødningsrenderne, herunder kanterne af renderne. Renderne skal tømmes mindst én gang om ugen i perioden fra 16. april til 31. oktober og mindst én gang hver anden uge i perioden fra 1. november til 15. april.

Frekvenser for rensning og tømning af gødningsrender kan kun afviges, hvis tømning og rensning er umuliggjort af hård frost.

Det skal dog i alle tilfælde sikres, at der ikke sker overløb af husdyrgødning fra gødningsrenderne. Ved længerevarende hård frost kan man holde øje med, at der ikke hober sig så meget gødning op, at det falder ud på jorden. Når der er udsigt til tøvejr igen, er det vigtigt at sørge for, at minkgødningen ikke falder ud på jorden i den forbindelse.

Husdyrgødningen skal føres til en beholder for flydende husdyrgødning efter reglerne i kapitel 8.

Udmugning af halm

I husdyranlæg til kødædende pelsdyr, der er indrettet med fast gulv og afløb, men uden gødningsrender, skal al halmen under burene muges ud mindst én gang om ugen i perioden fra 16. april til 31. oktober og mindst én gang hver anden uge i perioden fra 1. november til 15. april.

I husdyranlæg til kødædende pelsdyr med gødningsrender skal al halmen under burene muges ud mindst hver 4. uge i perioden fra 16. april til 31. oktober, og mindst hver anden måned i perioden fra 1. november til 15. april.

Halmen, inkl. gødningsrester, skal anses for og opsamles som dybstrøelse, der håndteres som fast husdyrgødning efter reglerne i kapitel 6.

Rengøring i øvrigt på pelsdyrfarmen

Husdyranlæg til kødædende pelsdyr, bure og redekasser skal i øvrigt rengøres grundigt minimum én gang årligt.

Påbud ved mangelfuld rensning eller rengøring

Hvis kommunen konstaterer mangelfuld rensning eller rengøring på et husdyranlæg til kødædende pelsdyr, kan kommunen påbyde,

1. at der skal føres logbog med angivelse af dato og metoder til rensning og rengøring af de renholdelsesmetoder, som minkavleren i forvejen skal overholde efter bekendtgørelsens § 30, stk. 1-5.
2. at der inden for nærmere fastsatte frister, og på nærmere bestemte steder på husdyranlægget til kødædende pelsdyr, skal renses og rengøres, herunder at gødningsrender skal renses og tømmes, eller at al halmen under burene skal muges ud, med hyppigere frekvenser end de almindelige regler i bekendtgørelsen om renholdelsesmetoder ellers fastsætter (bekendtgørelsens § 30, stk. 1-5).
3. Hvis de påbudte foranstaltninger ikke efterleves inden for den frist der er sat, kan kommunen lade foranstaltningerne udføre for den ansvarliges regning.

Kommunen kan også give påbud, som oplistet herover, hvis kommunen konstaterer, at mangelfuld rensning eller rengøring medfører, at nabobeboelse i væsentligt omfang generes af lugt fra husdyranlægget til kødædende pelsdyr.

Se også kapitel om påbudsbestemmelserne her

Fluer

§ 31

På husdyranlæg til kødædende pelsdyr skal det effektivt forebygges, at fluer udvikles via æg-, larve- og puppestadier, og fluer skal effektivt bekæmpes, i overensstemmelse med Retningslinjer for fluebekæmpelse på pelsdyrfarme, udarbejdet af Aarhus Universitet.

Hvis kommunen konstaterer mangelfuld forebyggelse eller bekæmpelse af fluer på et husdyranlæg til kødædende pelsdyr, kan kommunen påbyde,

1. at der skal føres logbog med angivelse af dato samt metoder og midler til at forebygge og bekæmpe fluer,
2. at der inden for nærmere fastsatte frister og nærmere bestemte steder på pelsdyrfarmen, og for at bryde cyklus for udvikling af fluer, skal a) renholdes efter bekendtgørelsens almindelige bestemmelser om renholdelse (§ 30, stk. 1-5), herunder at gødningsrender skal renses og tømmes, eller at al halmen under burene skal muges ud, men med hyppigere frekvenser end fastsat i bestemmelserne (§ 30, stk. 1-5), b) vandes med larvicider (larvebekæmpelsesmidler), eller c) ske udskiftning af gruslaget under burene, hvis det konstateres, at fluer på larve- eller puppestadiet i stort antal befinder sig nede i gruslaget, og idet det udskiftede grus skal håndteres som dybstrøelse/fast husdyrgødning efter reglerne i kapitel 6.
3. at lade påbudte foranstaltninger efter nr. 2, litra a, b eller c, udføre for den ansvarliges regning, når den fastsatte frist er udløbet. Kommunen kan også give påbud, som oplistet herover, hvis kommunen konstaterer, at mangelfuld forebyggelse eller bekæmpelse af fluer medfører, at nabobeboelse i væsentligt omfang generes af fluer fra husdyranlægget til kødædende pelsdyr.

Se også afsnittet om påbudsbestemmelserne.

Miljøregler for pelsdyrfoder

§ 32

Generelle miljøregler for pelsdyrfoder

Foder skal opbevares i lukkede siloer, containere eller fodervogne.

Proteinindholdet af omsættelig energi i foderet må ikke overstige gennemsnitligt 31 pct. i uge 30-47. Indholdet af protein beregnes som et gennemsnit over hele perioden. Avlerne skal kunne dokumentere procentsatsen ved hjælp af en produktionsplan fra foderleverandøren, hvoraf den planlagte mængde protein i procent af den omsættelige energi fremgår.

Foderrekvisitter skal renses omhyggeligt efter brug.

Dispensation fra forbud mod at fremstille eget foder

§ 33

Som udgangspunkt er det forbudt at fremstille foder på husdyranlæg til kødædende pelsdyr, men kommunen kan i særlige tilfælde på baggrund af en forudgående ansøgning give dispensation til foderfremstilling. I en sådan dispensation skal kommunen fastsætte vilkår om, at der kun fremstilles foder til eget forbrug på husdyranlægget, og at selve fremstillingen samt oprydningen og rensningen efter fremstillingen skal ske hygiejnisk forsvarligt.

Kommunen skal i dispensationen desuden gøre opmærksom på, at spild af råvarer m.v. ved fremstillingen skal opsamles og håndteres efter EU’s regler for animalske biprodukter (Biproduktforordningen).

Dispensation fra forbud mod at transportere eget fremstillet foder mellem to eller flere farme

Selvom en kommune har givet et husdyranlæg dispensation til at fremstille eget pelsdyrfoder, er det forbudt at transportere foderet mellem to eller flere husdyranlæg til kødædende pelsdyr. Kommunen kan dog også give dispensation fra dette forbud.

Kommunen skal heri fastsætte vilkår om, at foderet kun må transporteres mellem to eller flere husdyranlæg til kødædende pelsdyr, der hører under én og samme ejer eller driftsansvarlige.

Påbudsbestemmelser

§§ 27, stk. 5, 30, stk. 7, og 31, stk. 2

Husdyrgødningsbekendtgørelsens kapitel 11 om husdyranlæg til kødædende pelsdyr indeholder tre påbudsbestemmelser om henholdsvis indretning af husdyranlæg, rensning eller rengøring samt forebyggelse og bekæmpelse af fluer.

Påbudsbestemmelserne udgør en nærmere udmøntning af de ensartede regler for lovliggørelsespåbud og selvhjælpshandlinger, i forbindelse med de miljømæssige krav til indretning og drift af husdyranlæg til kødædende pelsdyr, efter miljøbeskyttelseslovens §§ 68-69 og husdyrbrugslovens §§ 46 og 48.

Kommunerne skal anvende bestemmelserne inden for rammerne af enten miljøbeskyttelseslovens §§ 68-69, hvis husdyranlægget til kødædende pelsdyr er omfattet af en forhåndsanmeldelse efter husdyrgødningsbekendtgørelsen, eller husdyrbrugslovens §§ 46 og 48, hvis husdyranlægget til kødædende pelsdyr er omfattet af en tilladelse eller godkendelse efter husdyrbrugsloven (herunder den tidligere lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug).

Kommunen kan således også påbyde opsætning af tagrender, rengøring og fluebekæmpelse på husdyranlæg til kødædende pelsdyr, der er omfattet af en miljøgodkendelse eller tilladelse, hvor der normalt ikke kan gives påbud inden for retsbeskyttelsesperioden. Påbud må ikke resultere i en ny retstilstand på husdyranlæg til kødædende pelsdyr i forhold til produktionsretten, uanset om denne bygger på forhåndsanmeldelse, tilladelse eller godkendelse. Påbuddet kan dog resultere i, at der skal gennemføres yderligere tiltag vedrørende tagrender, fluebekæmpelse og rengøring, som ikke var et vilkår i miljøgodkendelsen. Påbudsmuligheden har alene til hensigt at sikre de hensyn, som ligger til grund for de generelle regler (om kødædende pelsdyr), og den kan anvendes i tilfælde, hvor kommunen vurderer, at det er nødvendigt for at sikre hensynet med reglerne.

Plasmacytose

§ 34

Vær opmærksom på at reglerne hænger sammen med Fødevarestyrelsens bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr. Se link til reglerne her.

Tilladelse til markmødding

Hvis der konstateres plasmacytose på et husdyranlæg til kødædende pelsdyr kan kommunen tillade, at fast gødning fra de inficerede dyr, oplagres i marken. Tilladelsen kan gives efter ansøgning, og forudsætter at den samlede dyrebestand på en farm, der er inficeret med plasmacytose, saneres, og at gødningen derfor ikke i den periode kan opbevares på møddingplads efter reglerne i kapitel 6.

Tilladelsen skal gælde fra det tidspunkt, hvor plasmacytoseinfektionen konstateres, og indtil det tidspunkt, hvor sanering, rengøring, desinfektion og fri-testning af farmen har fundet sted. Periode fastsættes ud fra Fødevarestyrelsens konstatering af, at der er plasmacytose på farmen, og indtil Fødevarestyrelsen har godkendt fritestningen.

I tilladelsen skal der være vilkår om beskyttelse af vandmiljøet, jf. formålet i § 12, stk. 3, 2. pkt.

Kommunen skal som minimum fastsætte vilkår om, at:

1. gødningen skal tilsættes halm, så tørstofprocenten er mindst 30 ved udlægningen i markmøddingen,
2. markmøddingen skal indrettes med en bund af presset halm på mindst 10 cm tykkelse,
3. markmøddingen skal overdækkes straks ved oplagring i marken, og herefter konstant holdes overdækket med tætsluttende og vandtæt materiale, og
4. markmøddingen skal placeres således, at den overholder afstandskravene efter § 5, stk. 1.

Afbrænding af resthalm

Når der er udbrud af plasmacytose, kan ejeren af det berørte husdyranlæg til kødædende pelsdyr søge kommunen om tilladelse til at afbrænde resthalm på husdyranlægget eller på ejendommens arealer.

Baggrunden for bestemmelsen er, at det generelt ikke er tilladt at afbrænde husdyrgødning eller halm, medmindre det foregår i et forbrændingsanlæg. Da den inficerede husdyrgødning og resthalm ikke må transporteres væk fra husdyranlægget til kødædende pelsdyr af hensyn til de veterinære regler, er det vanskeligt at håndtere den inficerede resthalm.

Tilladelsen kan gives, når den samlede dyrebestand på farmen saneres, og veterinære hensyn taler imod at transportere den plasmacytose-inficerede resthalm til afbrænding på miljøgodkendte anlæg. Denne situation er til stede, når Fødevarestyrelsens har konstateret, at der er plasmacytose på husdyranlægget.

Husdyrgødning skal være frasepareret halmen inden afbrændingen. Den fraseparerede husdyrgødning skal føres til opbevaring efter de almindeligt gældende regler for fast eller flydende husdyrgødning (husdyrgødningsbekendtgørelsens kapitel 6 og kapitel 8) eller reglerne om markmødding for plasmacytoseinficeret husdyrgødning.

Kommunen kan fastsætte vilkår for tilladelsen, herunder vilkår om afstandskrav. Kommunen bør som udgangspunkt overveje at fastsætte afstandskrav svarende til de generelle krav i bekendtgørelsens § 4, stk. 1, og § 5. Kommunen har dog adgang til at fastsætte enten kortere eller længere afstandskrav end disse.