Husdyrgødningsbekendtgørelsens kapitel 2

Indholdsfortegnelse

• Erhvervsmæssigt dyrehold og husdyrgødning
• Jordbrugsvirksomheder
• Undtagelse af visse særlige dyrehold
• Fravigelse for at undgå smitsomme husdyrsygdomme
• Justering af bekendtgørelsens anvendelsesområde for hunde 
• Definitioner i bekendtgørelsen

Erhvervsmæssigt dyrehold og husdyrgødning

§ 2

Husdyrgødningsbekendtgørelsen finder først og fremmest anvendelse på erhvervsmæssigt dyrehold samt anvendelse og opbevaring af husdyrgødning i mængder svarende til produktionen fra et erhvervsmæssigt dyrehold.

Bekendtgørelsen gælder umiddelbart. Den finder altså anvendelse, så snart at betingelserne i § 2 er opfyldt.

Reglerne i bekendtgørelsen gælder for alle, som har aktiviteter, der er omfattet af de enkelte bestemmelser. Bekendtgørelsens krav til indretning, drift m.v. skal overholdes umiddelbart.

At reglerne gælder umiddelbart, betyder, at de ikke knytter sig til indholdet af konkrete afgørelser som f.eks. miljøgodkendelser, men at de skal overholdes af alle, der har de aktiviteter bestemmelserne handler om, og som er omfattet af bekendtgørelsens § 2.

Reglerne har karakter af minimumsregulering, og de kan som udgangspunkt kun fraviges i det omfang, det fremgår af bekendtgørelsen.

Pelserier

Pelserier er omfattet af biproduktforordningen som ”anlæg til håndtering af animalske biprodukter”, og dermed er der bl.a. krav om skadedyrsbekæmpelse, som skal omfatte bl.a. insekter. Pelserier er ikke omfattet af husdyrgødningsbekendtgørelsen.

Jordbrugsvirksomheder

Bekendtgørelsen gælder desuden for jordbrugsvirksomheder.

En jordbrugsvirksomhed er en virksomhed, der er registreret efter § 5, stk. 2, i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag.

Uanset om jordbrugsvirksomheden er knyttet til ejendomme med erhvervsmæssigt dyrehold, eller ejendomme, der bruger og/eller opbevarer husdyrgødning i mængder, der svarer til produktionen fra et erhvervsmæssigt dyrehold, vil jordbrugsvirksomheden være omfattet af bekendtgørelsens regler. Det betyder, at visse planteavlsbrug, der alene anvender kunstgødning, er omfattet af bekendtgørelsen i det omfang, det følger af de enkelte regler.

Undtagelse af visse særlige dyrehold

Som udgangspunkt gælder reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen for alle erhvervsmæssige dyrehold, dvs. at det afgørende er størrelsen på det konkrete dyrehold eller produktionsareal og ikke anvendelsen eller formålet med dyreholdet.

Det fremgår dog af husdyrgødningsbekendtgørelsens § 2, stk. 3, sammenholdt med § 1, stk. 3, at husdyrgødningsbekendtgørelsens regler ikke finder anvendelse for en række atypiske dyrehold, herunder bl.a. dyrehold på politigårde og dyrehospitaler.

Vær opmærksom på, at der i de andre regelsæt kan være krav til indretning og drift af anlæg.

Fravigelse for at undgå smitsomme husdyrsygdomme

Reglerne i bekendtgørelsen finder ikke anvendelse, når de strider mod regler om at forebygge og bekæmpe husdyrsygdomme, zoonoser eller planteskadegøre. Hvis der er truffet en afgørelse om at forebygge og bekæmpe husdyrsygdomme m.v. efter veterinære regler, gælder reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen heller ikke, hvis de strider mod en sådan afgørelse.

Reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen skal altså ikke opfyldes, hvis det er nødvendigt efter veterinære regler at håndtere husdyrgødningen på en særlig måde for at forebygge og bekæmpe smitsomme husdyrsygdomme.  

Samtlige led i håndteringen af husdyrgødningen, herunder såvel transporten som udbringningen, indebærer en risiko for spredning af husdyrsygdomme mellem besætninger, og de kan derfor blive pålagt veterinære restriktioner. Herunder kan forbud mod at fjerne husdyrgødning fra den ejendom, hvor den er produceret, komme på tale.

Justering af bekendtgørelsens anvendelsesområde for hunde

Hundehold på over 4 hunde med hvalpe er undtaget fra reglerne om indretning af stalde mv. (fast bund og afløb mv.) i kap. 4, reglerne om opbevaringskapacitet i kap. 5 og reglerne i kap 6 om opbevaring af fast husdyrgødning. Hundehold er omfattet af de øvrige regler i bekendtgørelsen, herunder navnlig krav til placering af anlæg m.v. (kap. 3) og krav om anmeldelse ved etablering, udvidelse eller ændring m.v.

Gødning fra erhvervsmæssigt hundehold, der bliver afsat i løbegårde, eller på andre af hundens opholdssteder, skal opsamles, opbevares og bortskaffes via dagrenovation, idet den affaldstype er omfattet af affaldsreglerne. Såfremt affaldsreglerne ikke overholdes, er der mulighed for, at kommunerne kan håndhæve reglerne med mulighed for påbud mv.

Definitioner i bekendtgørelsen

§ 3

Bekendtgørelsen indeholder en lang række definitioner af de centrale ord, begreber m.v., som anvendes i bekendtgørelsen. Bekendtgørelsens enkelte bestemmelser skal således læses i overensstemmelse med definitionerne. Definitionerne er i vidt omfang indbyrdes sammenhængende.

1) Husdyrgødning:

Husdyrgødning er omdrejningspunktet for en betydelig del af reglerne i bekendtgørelsen.

Efter definitionen omfatter husdyrgødning følgende typer gødning i enhver anden form end aske:

a) Fast husdyrgødning.

b) Flydende husdyrgødning.

c) Mave- og tarmindholdet fra slagtede husdyr.

d) Bundfald.

e) Blandinger af førnævnte typer husdyrgødning (a-d).

f) Blandinger med førnævnte typer husdyrgødning (a-e) med andre stoffer, produkter og materialer.

Husdyrgødning er husdyrgødning uanset, om det er i forarbejdet eller afgasset form. Alle blandinger, hvor husdyrgødning indgår, bliver ved med at være husdyrgødning. Enhver blanding af fast husdyrgødning, flydende husdyrgødning, mave- og tarmindholdet fra slagtede husdyr og bundfald med andre stoffer, produkter og materialer er således også husdyrgødning.

Eksempelvis er husdyrgødning blandet med stoffet vand stadig husdyrgødning, og husdyrgødning blandet med produktet afgasset vegetabilsk biomasse er stadig husdyrgødning, uanset blandingsforholdet.

Afgasset biomasse fra husdyrgødningsbaserede biogasanlæg omfattes også af husdyrgødningsbekendtgørelsens regler om husdyrgødning.

Blanding af affald og husdyrgødning

I bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål er der regler om, at blandinger af mindst 75 pct. husdyrgødning eller afgasset vegetabilsk biomasse regnet på tørstofbasis med affald følger reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Der er dog krav om maksimalt indhold af tungmetaller og miljøfremmede stoffer m.m. i bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål.

I forhold til husdyrgødningsbekendtgørelsen gælder det, at alle blandinger af husdyrgødning med andre stoffer, produkter og materialer forbliver husdyrgødning, hvilket også gælder i forhold til blandinger af husdyrgødning og affald, selvom indholdet af affald overstiger 25 pct.

2) Fast husdyrgødning:

Fast husdyrgødning er en delmængde af husdyrgødning, idet dette både findes i flydende og fast form. Ved fast husdyrgødning forstås faste ekskrementer og enhver blanding af faste ekskrementer med strøelse, herunder dybstrøelse og husdyrgødningsbaseret kompost, samt forarbejdet husdyrgødning med en tørstofprocent på 12 eller derover og blandinger af førnævnte.

3) Dybstrøelse:

Dybstrøelse er en delmængde af fast husdyrgødning. Ved dybstrøelse forstås en gødningsmåtte, hvor udskilt urin og vandspild opsuges ved, at der løbende tilføres halm eller andet tørstof.

4) Husdyrgødningsbaseret kompost:

Husdyrgødningsbaseret kompost er en delmængde af fast husdyrgødning. Definitionen skal desuden ses i lyset af definitionen af dybstrøelse, idet der ved husdyrgødningsbaseret kompost forstås dybstrøelse, som har gennemgået en komposteringsproces i stalden m.v. eller på en møddingplads.

Det afgørende efter definitionen er således, at dybstrøelsen har gennemgået en komposteringsproces på møddingpladsen eller i stalden, læskuret, hytten eller lignende.

Komposteringsprocessen afhænger af den dyreart, der er tale om, ligesom dyretypen, herunder gødningsadfærd, samt udmugningspraksis vil have betydning for, om komposteringen sker i selve stalden m.v.

Komposteringsprocessen i en dybstrøelsesstald vil normalt ske i løbet af 3-4 måneder. Dette gælder f.eks. for kvægstalde. Dybstrøelse til fjerkræ vil derimod normalt blive omsat i stalden i løbet af 1-2 måneder.

Dybstrøelse fra svin bliver ikke til kompost alene ved at henligge i stalden, fordi svin ikke fordeler gødningen naturligt over hele måtten. Hestegødning har naturligt en høj tørstofprocent, men vil ligesom gødning fra andre dyrearter først have karakter af kompost, når den er omsat eller har gennemgået en komposteringsproces, hvilket først sker på møddingpladsen, medmindre dybstrøelsen i hestestalde henligger i månedsvis, som i visse løsdriftsstalde. Her vil komposteringsprocessen ske i løbet af 3-4 måneder.

Det bemærkes, at angivelserne ovenfor af hvor lang tid komposteringsprocessen typisk tager for forskellige dyretyper, er baseret på en gennemsnitsbetragtning. Gennemsnitsbetragtningen bygger på, at ikke al dybstrøelse på et givet tidspunkt har ligget lige længe i stalden eller på møddingpladsen. Det vil f.eks. ikke være tilstrækkeligt, at den del af husdyrgødningen, der har ligget længst tid i stalden m.v., har ligget der 3-4 måneder.

5) Flydende husdyrgødning:

Ajle, gylle og møddingsaft, herunder i afgasset form, og forarbejdet husdyrgødning med en tørstofprocent under 12 og et kvælstofindhold over 0,3 kg N pr. ton, blandinger af disse og blandinger af førstnævnte med andre stoffer, produkter og materialer, herunder i afgasset form, medmindre blandingen er restvand.

6) Ajle:

Ajle er urin, som opsamles separat fra den faste husdyrgødning i staldsystemet.

Ajle opsamles separat umiddelbart efter udskillelse fra husdyrene, og det kommer ikke fra den faste husdyrgødning. 

7) Gylle:

Blanding af faste ekskrementer og urin samt eventuel strøelse.

8) Møddingsaft:

Væske, der løber fra fast husdyrgødning eller bundfald under opbevaringen på møddingen, og det nedbør der falder på møddingpladsen.

9) Forarbejdet husdyrgødning:

Produkter fra et forarbejdningsanlæg, dog ikke afgasset biomasse, der ikke efter forarbejdningsanlæggets behandling forarbejdes yderligere.

10) Bundfald:

Sedimenteret husdyrgødning i beholdere med flydende husdyrgødning, som ikke længere kan omrøres i beholderen.

11) Ensilagesaft:

Væske, der løber fra ensilage, herunder sukkerroeaffald og lignende, under opbevaringen.

Væske, der betragtes som restvand er ikke ensilagesaft.

12) Restvand:

Følgende typer af væsker, hvor kvælstofindholdet i væsken er på 0,3 kg N pr. ton eller derunder:

a) Malkerumsvand.

b) Vand fra vask af foderrekvisitter og lignende fra almindelig landbrugsdrift.

c) Produkter fra forarbejdningsanlæg med en tørstofprocent under 12.

d) Væske fra ensilageopbevaringsanlæg med ikke-saftgivende ensilage.

e) Væske, der udelukkende er opsamlet fra ensilageopbevaringsanlæg senere end 1 måned fra ilægning af saftgivende ensilage.

f) Vand fra vask af fjerkræstalde.

13) Erhvervsmæssigt dyrehold:

Et dyrehold, som overskrider størrelsesgrænserne for ikke-erhvervsmæssigt dyrehold i henhold til miljøaktivitetsbekendtgørelsen.

Det er således ikke formålet med dyreholdet, der har betydning for, hvorvidt dyreholdet er omfattet af definitionen. Det er i stedet størrelsen, der er afgørende.

14) En bedrift:

En driftsenhed, der anvendes til landbrug, skovbrug, gartneri, frugtplantage, planteskole eller lignende

virksomhed. Driftsenheden kan omfatte både ejede og forpagtede arealer. Driftsenhedens arealer kan være med eller uden landbrugspligt efter reglerne i lov om landbrugsejendomme.

15) Jordbrugsvirksomhed:

En virksomhed, der er registreret efter § 5, stk. 2, i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, jf. lov nr. 338 af 2. april 2019.

16) Husdyranlæg:

Stald eller lignende bygning eller indretning, hvor husdyr i almindelighed opholder sig eller har adgang til, med tilhørende dyrehold.

Begrebet ”husdyranlæg” skal i husdyrgødningsbekendtgørelsen forstås i overensstemmelse med definitionen i husdyrbruglovens § 3, nr. 2.

Ved begrebet ”husdyranlæg til kødædende pelsdyr” forstås pelsdyrhaller, gødningsrender og opsamlingsanlæg. Opbevaringsanlæg på pelsdyrfarme er ligesom opbevaringsanlæg i øvrigt ikke omfattet af begrebet husdyranlæg.

17) Et læskur:

Husdyranlæg, hvor dyr opholder sig kortvarigt i forbindelse med de søger læ.

18) En ridehal:

Husdyranlæg, hvor heste opholder sig kortvarigt i forbindelse med ridning og træning.

19) Forarbejdningsanlæg:

Et anlæg, der modtager husdyrgødning fra en eller flere husdyrproducenter, og som ved en teknisk forarbejdning af husdyrgødningen skaber produkter, der er forskellige fra det materiale, der tilføres anlægget med hensyn til tørstofindhold, sammensætning og koncentration af gødningsstoffer.

Forbrændingsanlæg og brændingsanlæg er ikke defineret som forarbejdningsanlæg.

20) Forbrændingsanlæg:

Anlæg godkendt efter bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, der kan forbrænde affald i henhold til reglerne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald.

21) Opsamlingsanlæg:

Del af husdyranlæggets staldsystem, hvor husdyrgødning midlertidigt opsamles, i form af fortank til flydende husdyrgødning eller beholder i tilknytning til gødningsrender.

Det vil bero på en konkret vurdering, hvorvidt en beholder skal betragtes som et opsamlingsanlæg eller et gødningsopbevaringsanlæg. De væsentligste forhold i den vurdering vil være, i hvilken grad beholderen kan betragtes som en del af staldsystemet, og hvorvidt der er tale om midlertidig opbevaring. Større fortanke anvendt til opsamling inden afhentning og anvendelse på et biogasanlæg vil derfor normalt efter den nuværende praksis kunne defineres som opsamlingsanlæg. I tvivlstilfælde kan der i forbindelse med tilsyn tages udgangspunkt i, om anlægget er indrettet i overensstemmelse med kravene til opsamlingsanlæg eller opbevaringsanlæg.

Det konkret valgte staldsystem vil afhænge af produktionen, herunder af dyreart og -type. I relation til visse staldsystemer er det nødvendigt eller hensigtsmæssigt at etablere anlæg til midlertidig opsamling af husdyrgødning. Sådanne anlæg kan anses for en del af stalden, uanset at de placeres uden for den egentlige bygningskrop. Dette gælder for de fleste fortanke til flydende husdyrgødning, hvor gyllen opbevares midlertidigt inden den pumpes over i gyllebeholderen, eller hvor gyllen evt. pumpes tilbage i gyllekanalerne f.eks. hvis der tilsættes syre med henblik på staldforsuring. Tilsvarende gælder for mindre beholdere i tilknytning til gødningsrender i pelsdyrhaller, hvor gødningen midlertidigt opsamles, inden den køres til opbevaringsanlæg m.v.

Opsamlingsanlæg reguleres ikke af reglerne om opbevaring af husdyrgødning, men derimod af bl.a. § 8 om indretning og drift af stalde m.v. I praksis kan der også etableres fortanke, som har karakter af et opbevaringsanlæg, idet gyllen opbevares i længere perioder, så der f.eks. dannes et tæt naturligt flydelag. Sådanne fortanke er i bekendtgørelsens forstand opbevaringsanlæg og omfattet af de krav, der gælder for gyllebeholdere. Desuden vil de være omfattet af krav om beholderkontrol, såfremt de er over 100 m³, jf. bekendtgørelse om kontrol af beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning og ensilagesaft.

Gødningsrender på pelsdyrfarme er en del af staldsystemet.

22) Fast overdækning:

Flydedug, teltoverdækning eller låg af beton eller af lignende fast og tæt materiale.

Fast overdækning defineres som ovenstående for at undgå tvivl om, hvorvidt andre overdækningstyper kan være fast overdækning.

23) Tæt overdækning:

Naturligt flydelag, halm, letklinker eller lignende, der dækker gylleoverfladen bortset fra brudflader og op til 3 m² ved indløbet.

Et naturligt flydelag kan ved f.eks. udtørring af overfladen danne mindre revner og sprækker. Letklinker vil ligeledes have revner og sprækker mellem klinkerne. Det er revner og sprækker som disse, der i bestemmelsen generelt beskrives som brudflader.

Det afgørende for, at en overdækning kan anses for tæt, er, at overdækningsmaterialet dækker gylleoverfladen.

Baggrunden for bekendtgørelsens differentiering af kravene i henholdsvis tæt og fast overdækning er, at tæt overdækning ikke er lige så effektiv som fast overdækning i forhold til at begrænse lugt- og ammoniakemissioner fra beholderen. Der er redegjort for de forskellige overdækningsteknologiers effekt på Miljøstyrelsens teknologiliste, der er offentliggjort på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.mst.dk.

Definitionen vedrørende fast eller tæt overdækning er alene relevant i forhold til beholdere for flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse. Overdækningskravet er anderledes for fast husdyrgødning, som skal overdækkes med et tætsluttende og vandtæt materiale, jf. § 15.

24) Risikoområde:

Områder, hvor terrænet skråner med en gennemsnitlig hældning på mere end 6 grader fra beholderen mod åbne vandløb eller søer med et areal større end 100 m². Åbne vandløb skal i husdyrgødningsbekendtgørelsen forstås på samme måde som i vandløbsloven.

25) Kategori 1-natur:

Naturtyper omfattet af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 2, nr. 1.

Heri defineres kategori 1-natur som ammoniakfølsomme habitatnaturtyper (, jf. § 7, stk. 1, nr. 1, i husdyrbrugloven, der fremgår af bilag 3, pkt. D), uanset størrelse, hvis de er beliggende inden for et Natura 2000-område og er en del af områdets udpegningsgrundlag og kortlagt, samt heder og overdrev i øvrigt, som ligger inden for et Natura 2000-område og er beskyttet af § 3 i naturbeskyttelsesloven.

26) Kategori 2-natur:

Naturtyper omfattet af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 2, nr. 2.

Heri defineres kategori 2-natur som de ammoniakfølsomme naturtyper, der ligger uden for Natura 2000-områder, (jf. § 7, stk. 1, nr. 2, i husdyrbrugloven), i form af højmoser, lobeliesøer, § 3 beskyttede (naturbeskyttelsesloven) heder, der i sig selv er større end 10 ha og § 3 beskyttede (naturbeskyttelsesloven) overdrev, der i sig selv er større end 2,5 ha.

27) Miljøstyrelsens teknologiliste:

Liste, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 2, nr. 6.

28) Planperiode:

Perioden fra den 1. august til den 31. juli. Dyrkes afgrøder, der skal tilføres kvælstof eller fosfor efter den 31. juli, men inden den 30. september, og som skal høstes eller afgræsses inden den 31. december, forlænges planperioden til den 30. september.