Husdyrgødningsbekendtgørelsens kapitel 7

Indholdsfortegnelse

• Opbevaring af ensilage
• Indretning af ensilagepladser og ensilagesiloer
• Forbud mod ludning af halm
• Fravigelse af forbuddet mod ludning af halm i år med meget nedbør
• Offentliggørelse af data og annoncering af, at ludning af halm kan gennemføres pga. vejrforholdene
• Afstandskrav

Opbevaring af ensilage og ludning af halm

§ 16

Saftgivende ensilage, herunder ensilage af roetop, roeaffald og ikke-forvejret græs, skal opbevares i et ensilageopbevaringsanlæg. Ikke-saftgivende ensilage skal opbevares i enten et ensilageopbevaringsanlæg eller indpakket i vandtæt materiale (uåbnede wrapballer) eller på markarealer, hvor næringsstofferne fra ensilagerester og lignende kan optages af de efterfølgende afgrøder. Det betyder, at der i den efterfølgende vækstsæson skal etableres en afgrøde, der kan optage næringen fra ensilageopbevaringen og eventuelle ensilagerester. For information om, hvad der forstås ved ikke-saftgivende ensilage, henvises til Notat af 7. september 2000 vedrørende ikke saftgivende ensilage.

Mens wrapballer er åbne og i anvendelse, må de ligge uden for ensilageopbevaringsanlæg og markarealer, på steder hvor næringsstofferne fra ensilagerester og lignende kan optages af de efterfølgende afgrøder. Betingelserne herfor er, at: 1) De åbnede wrapballer skal opbevares på en måde, hvor der ikke er fare for afstrømning af ensilagesaft til vandløb, herunder dræn, søer større end 100 m2 og kystvande 2) Ensilagerester på arealet skal fjernes efter anvendelse af de enkelte wrapballer 3) Opsamlede ensilagerester skal opbevares som anden ensilage, jf. stk. 1 og 2. Opsamlede ensilagerester kan også opbevares som fast gødning, jf. § 12, hvilket vil sige på møddinger, i lukkede containere eller efter reglerne for opbevaring af flydende husdyrgødning.

Indretning af ensilagepladser og ensilagesiloer

§ 17

Ensilageopbevaringsanlæg skal være indrettet, således at forurening af grundvand og overfladevand ikke finder sted, og således at overfladevand fra omliggende arealer og tage ikke kan løbe ind på anlægget.

Ensilageanlæg med afløb, fast bund og sidebegrænsning eller ensilageanlæg som tårnsilo

Ensilageanlægget skal være indrettet med afløb fra laveste punkt til opsamling af ensilagesaft eller restvand, der føres gennem tætte, lukkede ledninger til en beholder, der opfylder bestemmelserne i kapitel 8, og der skal være fast bund og sidebegrænsning. Afløb skal have tilstrækkelig kapacitet til at bortlede eventuelle saftafløb. Alternativt skal det indrettes som tårnsiloer, hvor der ikke er krav om afløb.

Hver side af ensilageanlægget skal have en sidebegrænsning. Sidebegrænsningen skal være en mur på mindst 1 meter eller en randbelægning, der mindst er 2 meter.

Randbelægning

Der skal være afløb i umiddelbar tilknytning til en randbelægning. De 2 meter randbelægning skal som minimum have 3 pct. fald mod afløb. Har ensilageopbevaringsanlægget mere end én randbelægning, kan det ene afløb erstattes af en rørledning til afløbet med det laveste punkt. Rørledningen skal dog have tilstrækkelig kapacitet til at eventuelle saftafløb kan føres væk. Hvis rørledningen er placeret uden for anlægget, skal den være tæt og lukket.

På et ensilageopbevaringsanlæg med randbelægning må der ikke lægges ensilage på randbelægningen. Dette følger af husdyrgødningsbekendtgørelsens § 23, stk. 3.

Vulst

Sidebegrænsningen på den side af anlægget, der skråner mod afløb, kan bestå af en vulst, der er mindst 0,1 meter over terræn og mindst 0,6 meter bred i bunden. Vulsten skal være nedfræset i en dybde af mindst 0,3 meter.

En vulst er en pølseformet forhøjning svarende til et vejbump, og den kan f.eks. bestå af asfalt af rene granitprodukter. Reglen om sidebegrænsning i form af en vulst omfatter både nye og eksisterende anlæg.

Der skal i umiddelbar tilknytning til en vulst være et afløb eller en rørledning til et afløb med nok kapacitet til, at eventuelle saftafløb kan føres væk. Hvis rørledningen er placeret uden for anlægget, skal den overholde kravet om at være tæt og lukket, og at rørledningen skal føres til en beholder, der opfylder bestemmelserne i kapitel 8.

På et ensilageopbevaringsanlæg med vulst må der ikke lægges ensilage på den del af ensilageopbevaringsanlæggets bund, der ligger 2 m eller nærmere vulsten. Dette følger af husdyrgødningsbekendtgørelsens § 23, stk. 3.

Bund og sidebegrænsning

Ensilageopbevaringsanlæggets bund skal som minimum have 1 pct. fald mod afløb. Ensilageopbevaringsanlæggets bund og sidebegrænsning skal være udført af bestandige materialer, som fugt ikke kan trænge igennem.

Ensilageopbevaringsanlæggets bund og sidebegrænsning skal også udføres, så de kan modstå påvirkningerne fra den oplagrede ensilage, køretøjer og redskaber, som anvendes ved fyldning og tømning.

For anlæg, der er etableret før den 1. august 2002, og som udelukkende anvendes til opbevaring af ikke-saftgivende ensilage, gælder alene kravet om fast bund. 

Forbud mod ludning af halm

§ 18

Der må ikke anvendes ammoniak til ludning af halm. Dette krav er indført som en del af implementeringen af ammoniakhandlingsplanen fra 2001.

Fravigelse af forbuddet mod ludning af halm i år med meget nedbør

I år med meget nedbør fraviges forbuddet mod ludning af halm dog efter kriterier fastsat i husdyrgødningsbekendtgørelsen.

Der må anvendes ammoniak til ludning af halm i kommuner, der i uge 31-33, uge 32-34, uge 33-35, uge 34-36 eller uge 35-37 har haft mere end 14 nedbørsdøgn, ifølge opgørelser og definitioner fra DMI. Et nedbørsdøgn er defineret ved, at døgnnedbøren har været større end eller lig med 0,1 mm nedbør.

Offentliggørelse af data og annoncering af, at ludning af halm kan gennemføres pga. vejrforholdene

Undtagelsen fra forbud mod ludning af halm kan kun ske, når der har været usædvanligt mange nedbørsdøgn. Fastlæggelsen af, hvorvidt de relevante nedbørsforhold har været til stede, er hidtil sket på baggrund af vejrdata fra DMI’s hjemmeside. DMI har imidlertid ændret hjemmesiden, og de datasæt, der har været anvendt, er ikke længere tilgængelige.

Data herom, kan ikke findes direkte på DMI’s hjemmeside, men data bliver i stedet leveret af DMI og offentliggjort på Miljøstyrelsens hjemmeside, i form af relevante nedbørsdata på kommuneniveau.  

Miljøstyrelsen annoncerer på styrelsens hjemmeside www.mst.dk, hvilke kommuner, der det pågældende år er omfattet af undtagelsen.

Forbuddet fraviges, når kriterierne vedrørende nedbørsmængder er opfyldt, og er således ikke afhængig af, at Miljøstyrelsen har annonceret, at det er tilfældet. Miljøstyrelsens annonceringer er således af oplysende karakter og ikke rettighedsskabende.

Afstandskrav

Ammoniakludning medfører ammoniaktab, og dette kan have negative konsekvenser bl.a. for nærliggende ammoniakfølsomme naturområder. Der er derfor afstandskrav til ammoniakfølsom natur.

Ludning af halm med ammoniak må således ikke foretages i eller nærmere end 300 m fra kategori 1- og 2-natur.

Afstandskravet sikrer hensynet til at undgå skade på kategori 1- og 2-natur på samme måde, som det er tilfældet i forhold til ammoniakemissioner fra markstakke og læskure.

Reglen blev som følge af en direktivvurdering indsat i husdyrgødningsbekendtgørelsen i forbindelse med, at der i 2018 blev tilladt ammoniakludning af halm grundet tørken i 2018. Reglen er dog efterfølgende blevet gjort permanent og gælder også når ammoniakbehandling af halm tillades på grund af mange nedbørsdøgn i høsten.