Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, kapitel 5

Kommunen kan i forbindelse med godkendelser og tilladelser dispensere fra husdyrbruglovens forbud mod placering af husdyranlæg i og ved kategori 1- og 2-natur.

Der kan dispenseres til nødvendige husdyranlæg, herunder mindre stalde og læskure, til brug for dyrehold, der afgræsser naturarealer med henblik på naturpleje. Det er en forudsætning, at det skønnes, at dyreholdet fjerner flere næringsstoffer fra arealerne gennem tilvæksten, end der tilføres ved eventuel tilskudsfodring.

Dispensationsadgangen handler om, at hensynet til naturpleje kan begrunde, at der i et vist omfang etableres stalde m.v., i områder, hvor dette ellers ikke er muligt. Derfor er det alene nødvendige mindre stalde m.v., der kan tillades ved dispensation. Der er ikke en fast størrelsesgrænse for ”mindre stalde”, men det ligger i ”mindre”, at der vil være en grænse for, hvor store stalde, der kan placeres i de pågældende naturområder. Det overordnede hensyn er, at miljøpåvirkningen fra stalden ikke i sig selv bliver væsentlig på den pågældende lokalitet.

I udgangspunktet kan der gives dispensation til stalde, læskure m.v., der ikke er større, end hvad der passer til (er nødvendigt for) det dyrehold, som afgræsser det pågældende naturområde. Efter omstændighederne kan hensyn til evt. publikum, opbevaring af halm osv. i begrænset omfang betyde, at en konkret stald m.v. kan være større end absolut nødvendigt for selve dyreholdet. 

Kommunen skal ved meddelelse af dispensation varetage hensynet til formålet med placeringen i det pågældende naturområde, dvs. naturplejen af arealet, og herunder vurdere hensynene til afgræsning og til publikum og evt. risiko for udvaskning og for gener.

Reglerne om godkendelse, tilladelse m.v. skal også følges, uanset om der meddeles dispensation efter § 9. Hvis dispensationen gives i samme dokument som afgørelsen om godkendelse eller tilladelse, skal det fremgå udtrykkeligt, herunder begrundelsen m.v. for dispensationen.

Lovens forbud handler om anlæg på husdyrbrug, og bekendtgørelsens § 9 handler om dispensation fra forbuddet i forbindelse med godkendelse eller tilladelser til husdyrbrug. I andre tilfælde er det husdyrgødningsbekendtgørelsens § 8, der skal iagttages.

Dispensation fra krav om samlet godkendelse eller tilladelse

§ 10 Kommunen kan i særlige tilfælde dispensere fra kravet om en samlet godkendelse eller tilladelse efter husdyrbruglovens § 16 c, stk. 1.

Dispensationen kan meddeles i to tilfælde:

1. Hvis en samlet tilladelse vil ramme husdyrbruget atypisk hårdt, eller
2. Hvis den ansøgte udvidelse eller ændring indebærer væsentlige miljøforbedrende foranstaltninger.

Dispensationsadgangen skal anvendes restriktivt, og det bemærkes, at § 10 har et snævert anvendelsesområde, som omfatter grænsetilfælde.

Det væsentlige for muligheden for at give dispensation er, at kommunen kan afveje de modsatrettede hensyn, der kan være i sagen. Altså på den ene side de miljøhensyn, som ligger bag reglen om, at husdyrbrug skal tillades eller godkendes samlet, og på den anden side ønsket om, at det ikke skal føre til urimelige resultater i forhold til husdyrbrug, der bliver ramt atypisk hårdt, eller projekter der samlet set forbedrer miljøforholdene.

En samlet tilladelse vil ramme husdyrbruget atypisk hårdt

Dispensationen vil skulle anvendes i grænsetilfælde. Dispensationen kan anvendes i de tilfælde, hvor husdyrbrugene som udgangspunkt skal tillades eller godkendes samlet som følge af husdyrbruglovens § 16 C, men der er tale om meget begrænsede miljømæssige konsekvenser og om husdyrbruget samtidig rammes atypisk hårdt.

Begrebet ”atypisk hårdt” rummer altså en proportionalitetsvurdering, hvor vurderingen baseres på en afvejning mellem på den ene side de miljøhensyn, som ligger bag ønsket om en samlet godkendelse eller tilladelse, og på den anden side ønsket om, at det ikke skal føre til urimelige resultater i forhold til husdyr-producenter at skulle godkendes samlet.

Det vil være en konkret vurdering baseret på en afvejning af de relevante hensyn i den enkelte sag, om husdyrbruget rammes atypisk hårdt. Afvejningen omfatter først og fremmest de relevante miljøhensyn, som ligger til grund for kravet om en samlet tilladelse efter § 16 c. Herudover bør afvejningen inddrage en konkret vurdering af, om en samlet tilladelse i det konkrete tilfælde forventes at få særligt indgribende konsekvenser for husdyrbruget. Disse konsekvenser kan omfatte økonomiske konsekvenser, men andre konsekvenser vil også efter omstændighederne kunne være relevante at inddrage i afvejningen.

Et eksempel kan være følgende situation:  En  husdyrproducenten kan meget vanskeligt placere en udvidelse af produktionen et sted (økonomisk og praktisk), hvor det ikke vil være forureningsmæssig forbundet med nabohusdyrbruget. Det viser sig, at en samlet tilladelse eller godkendelse med nabohusdyrbruget på det sted, hvor husdyrproducenten gerne vil placere sit husdyrbrug, kun afstedkommer en mindre overskridelse af lugtgenekriteriet til byzone, og at den pågældende del af byzonen er udlagt til industriområde.

Det centrale for dispensationsadgangen er, om husdyrbrug rammes atypisk hårdt, når der foretages en afvejning af konsekvensen af en samlede tilladelse eller godkendelse for husdyrbrugene og af den beskyttelse, der er af omgivelserne ved en samlet tilladelse eller godkendelse.

Den ansøgte udvidelse eller ændring indebærer væsentlige miljøforbedrende foranstaltninger

Dispensationen kan anvendes, når udvidelsen af et husdyrbrug indebærer en reduktion af navnlig husdyrbrugets ammoniak eller lugtemission som følge af implementering af ny miljøteknologi på det ansøgende husdyrbrug.

Det vil altså være en situation, hvor det ansøgende husdyrbrug vil blive omfattet af en samlet godkendelse eller tilladelse med et andet husdyrbrug som følge af et projekt med miljøforbedrende effekt, hvor der ikke samtidig sker en forøgelse af den eksisterende belastning af omgivelserne.

Situationen kan illustreres med følgende eksempel. Det ansøgende husdyrbrug (A) skal som følge af ændringen af husdyrbruglovens § 16 c, godkendes eller tillades samlet med et nærliggende husdyrbrug (B), fordi A og B er forureningsmæssigt og driftsmæssigt – men ikke teknisk - forbundne. A ønsker at modernisere og udvide et anlæg med væsentlige miljøforbedringer til følge, f.eks. i form af en reduktion i ammoniakdepositionen til nærliggende naturområder. Eftersom husdyrbrugene skal godkendes samlet, skal der imidlertid tages højde for de samlede udledninger fra begge husdyrbrug med den konsekvens, at der er en mindre overskridelse af lugtgenekriteriet i forhold til samlet bebyggelse, når lugten beregnes fra det samlede husdyrbrug. Her kan kommunen overveje en dispensation for at forhindre, at A trækker sin ansøgning tilbage, idet en godkendelse af den ansøgte udvidelse vil medføre en række forbedringer for omgivelserne i form af f.eks. en reduktion i ammoniakdepositionen til nærliggende natur. Dette er dog forudsat, at lugtgenerne i forhold til det pågældende område ikke øges som følge af det ansøgte. 

Vilkår

Kommunen kan fastsætte vilkår som betingelse for en dispensation efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 1. Det følger af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 2.

Vilkår kan f.eks. skærpe krav til overholdelse af geneniveauerne for lugt. Det kunne være relevant i situationer, hvor husdyrbruget fraviger kravet om samlet godkendelse eller tilladelse i forbindelse med en ansøgning om en mindre udvidelse, som omfatter miljøforbedrende teknologi. Her vil kommunen kunne fastsætte krav om, at husdyrbruget skal anvende den miljøteknologi de har ansøgt om, med henblik på at reducere geneniveauet for lugt til et niveau, som er lavere end det niveau, som husdyrbruget skal opfylde, hvis husdyrbruget ikke skal have en samlet godkendelse. Dette uden at lugtgeneniveauet reduceres til det niveau, som kræves, hvis husdyrbrugene skal have en samlet godkendelse. Bemærk hertil, at dispensationen skal anvendes restriktivt.