Husdyrgødningsbekendtgørelsens kapitel 6

Opbevaring af fast husdyrgødning og bundfald §§ 12-15

Versionshistorik

10-11-2022, version 6

Dette er den nyeste version af artiklen

Indholdsfortegnelse

Fast gødning

§ 12

Fast gødning må opbevares på følgende måder:  

  • På møddinger, der er indrettet i overensstemmelse med § 13.

    Det er herunder et krav, at der skal være fast bund og afløb. Se nærmere vedrørende § 13 her.

  • I en lukket container, der er placeret på et befæstet areal med samme tæthed som angivet i § 13, stk. 4, og med afløb til en møddingsaftbeholder eller lignende

  • Efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsens kapitel 8, der vedrører opbevaring af flydende husdyrgødning samt ensilagesaft, afgasset vegetabilsk biomasse og restvand.

Fast gødning kan i særlige tilfælde efter tilladelse fra kommunen opbevares i markmødding. Husdyrgødningsbaseret kompost er undtaget fra ovenstående, hvis visse betingelser for opbevaringen opfyldes.

Som hovedregel skal alle typer fast gødning, herunder kompost, overdækkes straks efter udlægning. Formålet er primært at undgå ammoniakfordampning, men en tætsluttende overdækning mindsker også flueopformeringen betydeligt. Se retningslinjer for fluebekæmpelse på og omkring gårde. Undtaget herfra er møddinger med daglig tilførsel fra stalde, hvor der er et staldsystem baseret på fast staldgødning og ajle og evt. med udlægning i en gødningskegle, og hvor staldsystemet er etableret senest den 1. august 2019. Husdyrgødning må kun opbevares midlertidigt i opsamlingsanlæg, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens § 3, nr. 21.

Bundfald kan i visse tilfælde opbevares på møddingsplads

Husdyrgødningsbekendtgørelsens § 3, nr. 10, definerer ”bundfald” således: Sedimenteret husdyrgødning i beholdere med flydende husdyrgødning, som ikke længere kan omrøres i beholderen. Det kan ikke undgås, at der i bunden af gyllebeholdere med flydende husdyrgødning over tid bliver dannet et bundfald.

Bundfald bliver i særlig høj grad dannet i gylletanke med kvæggylle, hvor sand fra sengebåse og andet fast materiale bundfældes. I forbindelse med håndteringen ved tømning af gyllebeholdere er det ofte ikke fysisk muligt at omrøre bundfaldet i gylletanken eller for den sags skyld få bundfaldet gennem en slangebom eller en nedfælder ved udbringning.

Hvis ikke bundfaldet udbringes direkte efter udgravning, kan bundfaldet opbevares på en lovligt etableret møddingplads indtil udbringning.

Indretning af møddinger

§ 13

Møddinger skal indrettes, så forurening af grundvand og overfladevand ikke finder sted, og således at overfladevand fra omliggende arealer og tage ikke kan løbe ind på møddingarealet.

Bestemmelsen udtrykker hermed det overordnede formål med indretningskravene, som overholdelsen af bestemmelsens nærmere fastsatte krav bidrager til at opnå.

Møddinger skal desuden være indrettet med afløb fra laveste punkt til opsamling af møddingsaft, der føres gennem tætte, lukkede ledninger til en beholder, der opfylder bestemmelserne i kapitel 8, samt fast bund og sidebegrænsning, jf. stk. 2 og 3. Afløb skal have tilstrækkelig kapacitet til at bortlede møddingsaften.

Hver af møddingens sider skal have en sidebegrænsning bestående af en mindst 1 meter høj mur eller en mindst 2 meter bred randbelægning. Randbelægningen skal som minimum have 3 pct. fald mod afløb. Møddingbunden skal som minimum have 1 pct. fald mod afløb. Møddingbund og sidebegrænsning skal være udført af bestandige materialer, som fugt ikke kan trænge igennem.

De skal også være udført sådan, at de kan modstå påvirkning fra den oplagrede gødning, køretøjer og redskaber, som bliver anvendt ved fyldning og tømning af møddingen.

Overdækning af fast gødning

§ 15

Alle typer fast husdyrgødning skal som hovedregel overdækkes med et tætsluttende og vandtæt materiale straks efter udlægning.

Ved fast husdyrgødning forstås faste ekskrementer og enhver blanding af faste ekskrementer med strøelse, herunder dybstrøelse og husdyrgødningsbaseret kompost, samt forarbejdet husdyrgødning med en tørstofprocent på 12 eller derover og blandinger af førnævnte.

For definitioner af dybstrøelse og husdyrgødningsbaseret kompost henvises til husdyrgødningsbekendtgørelsens § 3. Det fremgår blandt andet heraf, at dybstrøelse er en gødningsmåtte, hvor udskilt urin og vandspild opsuges, ved at der løbende tilføres halm eller andet tørstof. Det bemærkes hertil, at ”andet tørstof” kan være strøelse med spåner, træpiller og lignende.

I bekendtgørelsens § 15, stk. 1, er der udtrykkeligt nævnt en række former for fast husdyrgødning, hvor der er krav om overdækning. Det er herunder nævnt, at markmøddinger, oplag af husdyrgødningsbaseret kompost eller forarbejdet husdyrgødning skal overdækkes med et tætsluttede og vandtæt materiale straks efter udlægning. Andre typer af fast gødning end de nævnte i § 15, stk. 1, skal også overdækkes straks efter udlægning.

En undtagelse til hovedreglen i § 15, stk. 1, er, at der i forbindelse med udbringning må placeres midlertidige oplag af husdyrgødningsbaseret kompost eller forarbejdet husdyrgødning uden overdækning i marken i op til en uge.

En anden undtagelse herfra er, at kravet ikke gælder for møddinger, hvor der dagligt tilføres gødning fra stalde, der blev etableret senest den 1. august 2019, med traditionelle staldsystemer baseret på fast staldgødning og ajle og eventuelt med udlægning i en gødningskegle.

Formålet med overdækningskravet er bl.a. at hindre ammoniakemission. Hensigten med undtagelsen er alene at tilgodese de produktioner, der allerede er indrettet med et traditionelt staldsystem baseret på fast staldgødning og ajle og evt. med udlægning i en gødningskegle, og hvor overdækningskravet kun vanskeligt kan opfyldes. Undtagelsen knytter sig alene til eksisterende stalde, der er etableret senest den 1. august 2019. For møddinger i tilknytning til nye stalde gælder altså altid et overdækningskrav.

Staldsystemer baseret på fast staldgødning og ajle er en almindeligt anvendt betegnelse for visse bestemte traditionelle staldsystemer. Betegnelsen anvendes bl.a. i de officielle normer fra Aarhus Universitet. Undtagelsen fra overdækningskravet er netop knyttet til disse traditionelle staldsystemer med daglig udmugning, hvor det – typisk pga. udlægning af gødningen i en gødningskegle – er uhensigtsmæssigt at kræve overdækning.

Når det skal fastlægges, om undtagelsen kan anvendes, skal det klarlægges, hvilket staldsystem der anvendes, og gødningstypen i normtalstabellen skal undersøges.

Undtagelsen gælder i praksis kun "fast staldgødning", som ifølge normtalstabellen kun produceres i bindestalde med grebning, fast gulv for søer og smågrise samt visse staldsystemer for høns.

Opbevaringsanlæg til fast gødning, hvor der opbevares dybstrøelse, skal dog altid overdækkes, selvom der er daglig tilførsel. Det vil altså sige, at opbevaringsanlæg til fast husdyrgødning fra heste altid skal overdækkes.

Særligt om fiberfraktionen fra gylleseparering

Ved gylleseparering er det muligt at tilrettelægge praksis, så større partier forarbejdes inden for kort tid. De forarbejdede partier skal efter endt forarbejdning overdækkes straks. Det må således ikke undlades at overdække ved at henholde sig til en praksis, hvor der dagligt separeres og tilføjes fiber til gødningsstakken. En hurtig overdækning er af afgørende betydning for at imødegå uacceptable ammoniaktab. Fiberfraktionen kan dog i henhold til bestemmelsen om opbevaring i opsamlingsanlæg ligge uoverdækket i én dag efter forarbejdning.

Fastholdelse af overdækningen

På grund af den omsætning der vil ske, på trods af overdækningen, synker markstakken sammen efter etablering. Det betyder, at overdækningen kommer til at ligge løst på stakken med risiko for, at den blæser af stakken eller rives itu. Derfor er det nødvendigt, at overdækningsmaterialet fastholdes på stakken. Til dette formål kan f.eks. anvendes halmballer, bildæk, sandsække eller lignende. Som en tommelfingerregel bør stakken overdækkes lige så omhyggeligt som en ensilagestak.

Vedligeholdelse af overdækningen

Overdækningen skal tilses jævnligt i løbet af opbevaringsperioden. Skader, i form af huller i overdækningen, skal straks udbedres.

Husdyrgødningsbaseret kompost og forarbejdet husdyrgødning i markstak

§ 12, stk. 2

Husdyrgødningsbaseret kompost må opbevares i marken, hvis tørstofprocenten er 30 pct. eller derover.

Dybstrøelse vurderes normalt kompostlignende, hvis det har henligget i en stald i 3-4 måneder i gennemsnit, dog 1-2 måneder for fjerkrægødning, jf. definitionen af husdyrgødningsbaseret kompost i bekendtgørelsens § 3, som er beskrevet i vejledningens afsnit til husdyrgødningsbekendtgørelsens kapitel 2. En undtagelse er dybstrøelse fra svinestalde uden separat gødeareal. Svin fordeler ikke gødningen naturligt over hele måtten, som f.eks. kvæg gør det, men gøder i stedet i afgrænsede områder. Der er derfor risiko for, at gødningsmåtten bliver uhomogen. For at modvirke risikoen for udvaskning fra markstakke fra sådanne stalde, skal der udlægges betydelige mængder halm på jorden under markstakken, f.eks. et lag svarende til et stempelslag af en bigballe. I svinestalde med separat gødeareal afsættes en meget stor del af gødningen her, og dybstrøelsen i lejearealet bliver mere homogen og tør. Den kompostlignende gødning fra lejearealet kan dermed umiddelbart opbevares i markstak, mens gødningen fra det separate gødeareal ikke kan opbevares i markstak. Gødningsmåtten under kalve- og svinehytter kan ligesom kompostlignende dybstrøelse opbevares i markstak, hvis det lever op til de førnævnte krav til tørstofprocent og komposteringstid. Hvis dybstrøelsen ønskes opbevaret i markstak, bør der - inden der indsættes dyr i stalden - udlægges et tykt lag halm, der kan absorbere gødning og urin og dermed sikre omsætningen. En velfungerede og homogen måtte sikres ved, at der jævnligt, gerne dagligt, tilføres strøelse. Strøelsen skal fordeles i stalden, boksen eller stien, og særligt områder, hvor måtten er belastet med meget trafik eller afsætning af gødning, skal tilføres ekstra strøelse. Det er ikke tilladt at opbevare bundfald fra gyllebeholdere i markstak. Det skal bringes direkte ud, eller opbevares på møddingsplads.

Forarbejdet husdyrgødning må opbevares i markstak, hvis tørstofprocenten er på 26 eller derover. Markstakken skal placeres efter reglerne i § 14. Forarbejdet husdyrgødning skal overdækkes med et tætsluttende og vandtæt materiale straks efter udlægningen, jf. § 15, stk. 1.

Forarbejdet husdyrgødning er defineret i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 3, som produkter fra et forarbejdningsanlæg, dog ikke afgasset biomasse, der ikke efter forarbejdningsanlæggets behandling forarbejdes yderligere.

Placering af markstakke

§ 14

Oplag af husdyrgødningsbaseret kompost i markstak skal ved etablering, udvidelse og ændring overholde afstandskravene i husdyrbruglovens § 7, stk. 1. Afstandskravene er de samme som i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 5, stk. 1. I tilfælde af udvaskning eller afstrømning fra markstakken kan det lokale vandmiljø skades, og markstakken må ikke medføre risiko for forurening af grund- eller overfladevand. Derfor rådes landmanden til at være særlig opmærksom på placering af stakken i forhold til dræn og arealer, som skråner mod vandløb og søer.

Oplag af husdyrgødningsbaseret kompost i markstak må desuden ikke etableres i kategori 1- og 2-natur.  Markstakke må heller ikke placeres eller eksisterende markstakke udvides eller ændres på en måde, så det medfører overskridelse af følgende afstandskrav:

1) Mindst 50 m fra kategori 1- og 2-natur hvis oplaget alene indeholder gødning fra kødædende pelsdyr, heste samt kvæg, får, geder eller andre drøvtyggere. Kravet er dog mindst 25 m, hvis oplaget har et grundareal på højst 100 m2.

2) Mindst 175 m fra kategori 1- og 2-natur, hvis oplaget indeholder andre typer husdyrgødning end nævnt i nr. 1, herunder gødning fra svin og fjerkræ. Kravet er dog mindst 100 m, hvis oplaget har et grundareal på højst 100 m2, og mindst 70 m, hvis oplaget har et grundareal på højst 50 m2.

Kategori 1 natur består dels af kortlagte habitatnaturtyper, som opdateres som en del af NOVANA-overvågningen. Kendskabet til disse naturtypers beliggenhed er fastlagt og vises på MiljøGis siden vedr. husdyrregulering.  Kategori 1-naturen består desuden af heder og overdrev omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 og beliggende inden for Natura 2000-områder. Disse naturtyper er vejledende registreret som en del af den vejledende § 3-registrering.

Kategori 2 natur er de ammoniakfølsomme naturtyper, der er beliggende uden for Natura 2000-områder, jf. § 7, stk. 1, nr. 2, i husdyrbrugloven, i form af alle højmoser og lobeliesøer, samt heder, der i sig selv er større end 10 ha og omfattet af § 3 i lov om naturbeskyttelse og overdrev, der i sig selv er større end 2,5 ha og omfattet af § 3 i lov om naturbeskyttelse.

Det vil normalt ud fra husdyrproduktionen på husdyrbruget være oplagt, hvilken dyretype som har produceret den udlagte kompost. Kommer komposten fra andre bedrifter, vil der foreligge overførselsaftaler, hvoraf dette fremgår. Opmålingen af størrelsen af markstakken er kun aktuelt i få tvivlstilfælde, idet det normalt vil være oplagt, om der er udlagt mere eller mindre end de fastsatte grænser.

I forhold til behovet for et afstandskrav for alle typer gødning kan angives, at dette ikke er nødvendigt, idet der i så fald blot kan henvises til de længste afstandskrav.

Flere oplag, der placeres på samme mark, anses for ét oplag i relation til grundarealets størrelse. Et oplag anses for etableret fra det tidspunkt, hvor den første husdyrgødningsbaserede kompost placeres på den pågældende mark i den pågældende planperiode.

Reglen om, at flere oplag på samme mark i relation til grundarealets størrelse skal anses for ét oplag, får den betydning, at der ikke kan etableres et nyt oplag på en mark, såfremt et tidligere etableret oplag på samme mark er i strid med et afstandskrav eller ved etableringen af det nye oplag på samme mark kommer i strid med et afstandskrav. I denne situation skal landmanden altså enten etablere et nyt oplag på en anden mark eller flytte det tidligere etablerede oplag, der ligger for tæt på naturen.

Definitionen af en mark følger som udgangspunkt af bekendtgørelse om markblok og elektronisk fællesskema. Det vejledende udgangspunkt for en definition af en mark i husdyrgødningsbekendtgørelsen kan derfor siges at være et sammenhængende jordstykke, som i tilsagnsskema anmeldes med et marknummer, og i fællesskema anmeldes med et marknummer og en afgrødekode.

Det er dog ikke sikkert, at alle afgrøder med en afgrødekode egner sig til at opfylde kravet i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 14, om, at markstakkene skal placeres, så der ikke opstår risiko for forurening af grund- eller overfladevand.

Det er derfor et krav, at markstakke placeres på et sted, hvor kvælstof optages af afgrøder med henblik på at sikre, at der ikke opstår risiko for nedsivning eller udledning af kvælstof til vandmiljøet. Dette vil være en konkret vurdering.

I den vurdering kan der lægges vægt på, om der er tale om en afgrøde, der figurerer i gødskningsbekendtgørelsens bilag 1. Der findes dog afgrøder med afgrødekoder, der ikke umiddelbart vurderes at være egnede. Det kan f.eks. være udyrkede eller braklagte arealer uden udbytte eller kvælstofnorm, hvor der næppe vil ske et tilstrækkeligt kvælstofoptag. Dermed er det væsentlige ikke, om afgrøden høstes, men om den kan optage kvælstoffet.

Det er etablering af en markstak i eller inden for afstanden til den pågældende naturtype, der ikke er tilladt. Såfremt markstakken overholder afstandskravene på det tidspunkt, hvor den bliver placeret, bliver den ikke efterfølgende ulovlig, hvis kategori 1- eller 2-naturen rykker tættere på markstakken.

Hvis en markstak således er lovligt etableret, vil der løbende kunne tilføres gødning til markstakken. Dette forudsætter dog, at oplaget ikke herved bliver så stort, at afstandskravet for de større oplag ikke længere overholdes. På samme måde må et oplag af komposteret husdyrgødning fra kødædende pelsdyr og heste samt kvæg, får, geder eller andre drøvtyggere ikke tilføres komposteret husdyrgødning fra andre dyretyper, herunder kompost fra svin og fjerkræ, hvis det bevirker at afstandskravet for placering af kompost fra disse dyretyper overskrides.

Alle oplag på samme mark skal herefter være fjernet senest 12 måneder efter, at der første gang i den nye planperiode blev placeret husdyrgødningsbaserede kompost på den pågældende mark, og der må ikke placeres markstakke samme sted igen før efter 5 år. Hvis en markstak placeres uhensigtsmæssigt, kan det give anledning til gener for naboer. Derfor anbefales det, at markstakke placeres med størst mulig afstand til naboer.

Markstakke bør placeres, så de ligger mest muligt i læ. Er stakken udsat for vind, er der stor risiko for at overdækningen blæser i stykker.

Krav om optegnelser som dokumentation

Den ansvarlige for landbrugsbedriften skal føre årlige optegnelser over markstakkene. Optegnelserne skal omfatte oplysninger om oplagringsperiode og placering f.eks. ved angivelser på et kort.

Optegnelsen skal opbevares i 5 år, og den skal kunne fremvises på forlangende i forbindelse med kontrol.

Fast husdyrgødning i markmødding

§ 12

Kommunen kan for landbrugsejendomme i landsbyer i særlige tilfælde tillade opbevaring af fast husdyrgødning i markmødding, hvis det godtgøres, at det ikke er muligt at opnå en miljømæssig tilfredsstillende opbevaring i tilknytning til staldene m.v. Der skal stilles vilkår for placering, indretning og drift af markmøddingen, så der ikke opstår risiko for forurening af grundvandet, og at der ikke kan ske afledning til vandløb (herunder dræn), søer større end 100 m² og kystvande. Markmøddinger skal overholde afstandskravene i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 5, stk. 1.

Kommunen kan for landbrugsejendomme i landsbyer i særlige tilfælde tillade opbevaring af fast gødning i markmødding, hvis det godtgøres, at det ikke er muligt at opnå en miljømæssig tilfredsstillende opbevaring i tilknytning til staldene.

Der skal stilles vilkår for placering, indretning og drift af markmøddingen, så der ikke opstår risiko for forurening af grundvandet, og at der ikke kan ske afledning til vandløb (herunder dræn), søer større end 100 m² og kystvande. Markmøddinger skal overholde afstandskravene i husdyrbruglovens § 8, stk. 1. Disse afstandskrav er de samme som i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 5, stk. 1.

Læs mere

Se tidligere versioner her