Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens kapitel 13 (§§ 20-32)

Indledning

Med husdyrbrugloven videreføres det grundlæggende krav om, at etablering, ændring eller udvidelse af et husdyrbrug kræver godkendelse eller tilladelse. I forhold til eksisterende husdyrbrug med en godkendelse eller tilladelse efter de regler, der var gældende før 1. august 2017, udløses pligten, når husdyrbruget ændrer eller udvider husdyrbruget på en måde, som kan indebære forøget forurening. Det er dog efter overgangsreglerne også muligt at ansøge om en godkendelse eller tilladelse uden samtidig at foretage ændringer eller udvidelse. Dette kan være relevant, hvis man ønsker via stipladsmodellen at kunne holde fuld staldudnyttelse uden løbende anmeldelser. Det vil være en forudsætning herfor, at den tidligere tilladelse eller godkendelse ophæves af kommunen. Endelig er det muligt at foretage visse ændringer af husdyrbruget ved anmeldelse, hvorved det ikke vil være nødvendigt at søge om overgang til den nye regulering.

Samlet set er der således disse muligheder:

1. Ansøgning om godkendelse eller udvidelse, når husdyrbruget ændrer eller udvider husdyrbruget på en måde, som kan indebære forøget forurening.
2. Overgang til stipladsmodel uden samtidige ændringer eller udvidelser.
3. Anmeldelse af visse ændringer via de nye anmeldeordninger uden overgang til stipladsmodel.

I alle situationer, hvor man ansøger om godkendelse eller tilladelse efter reglerne i lovens §§ 16 a, stk. 1 og 2, eller § 16 b, stk. 1, vil der skulle ansøges om en fuld overgang til den nye regulering (situation 1 og 2 ovenfor), dvs. der skal foretages en opgørelse af produktionsarealer for hele husdyrbruget med henblik på, at kommunen kan foretage en vurdering og beregning af alle miljøpåvirkninger ud fra det faglige grundlag, der indgår husdyrreguleringen efter 1. august 2017. Det er således ikke muligt efter lovens overgangsbestemmelser at søge om en delvis overgang til de regler, der er etableret d. 1. august 2017. Der kan således ikke meddeles en tillægsgodkendelse til en udvidelse eller en ændring efter de nye regler, mens den eksisterende del af husdyrbruget fortsætter med at være reguleret efter den eksisterende godkendelse eller tilladelse meddelt efter de regler, der var gældende før 1. august 2017.

Der kan på denne baggrund tænkes forskellige scenarier for at komme over på den nye regulering. Der kan være tale om den situation, hvor landmanden ønsker overgang til stipladsmodellen uden samtidig ændring eller udvidelse (situation 2). Dette må forventes at være relativt enkelt, idet det centrale vil være at få fastlagt produktionsarealet med henblik på nye beregninger i forhold til ammoniak og lugt. Hvad angår fastsættelse af produktionsarealet henvises til særligt notat herom.

Det vil som nævnt også være muligt at foretage visse ændringer af husdyrbruget ved anmeldelse, hvorved det ikke vil være nødvendigt at søge om overgang til den nye regulering (situation 3). Det gælder f.eks. visse skift i dyretyper og produktionsudvidelser i staldene. Der henvises herom til vejledningen vedrørende de enkelte anmeldeordninger.

Det mest typiske vil formentlig være, at landmanden søger om udvidelse eller ændringer, der udløser pligt til at søge om fuld overgang til den regulering, der er indført pr. 1. august 2017 (situation 1).

§§ 20-23

Det generelle beskyttelsesniveau, som sikres gennem kommunens afgørelser om godkendelse eller tilladelse og de heri foretagne vurderinger og fastsatte vilkår, fremgår af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 23, hvorefter kommunen ikke må godkende eller tillade etablering, udvidelse eller ændring af et husdyrbrug, hvis husdyrbruget med det ansøgte kan indebære væsentlig virkning på miljøet.

Virkningen anses i alle tilfælde for væsentlig, hvis beskyttelsesniveauerne for ammoniak og lugt, der er fastsat i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens §§ 24-32 og bilag 3 ikke kan overholdes. I tæt sammenhæng med beskyttelsesniveauerne er de generelle regler i lovens kapitel 2 om faste krav til placering og navnlig en række regler i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen om beregning af ammoniak- og lugtemission samt regler om fastlæggelse af produktionsarealer.

De grundlæggende regler om beregning af ammoniak- og lugtemissioner findes i bekendtgørelsens §§ 20 og 21, jf. bilag 3, pkt. A, nr. 1, og pkt. B. Beregningen foretages i husdyrgodkendelse.dk ud fra ansøgerens oplysninger om navnlig ”stalde & produktioner” og ”husdyrgødning”. Formelt set er det kommunen, der som afgørelsesmyndighed foretager beregningen af ammoniak- og lugtemissionerne. I praksis sker beregningerne i husdyrgodkendelse.dk som led i ansøgningen. Kommunen skal påse, at oplysningerne i ansøgningen er tilstrækkelige og korrekte som grundlag for beregningerne m.v.

Ammoniak

Vurdering og evt. regulering af ammoniakemissionen fra husdyrbruget er et helt centralt element i kommunens afgørelse om godkendelse eller tilladelse. For det første er husdyrbrugets samlede ammoniakemission afgørende for, om der er godkendelsespligt efter husdyrbruglovens § 16 a, stk. 1. For det andet gælder der et beskyttelsesniveau for ammoniak. Det omfatter dels et generelt krav om reduktion af husdyrbrugets ammoniakemission til et niveau svarende til den bedste tilgængelige teknik (BAT) for husdyrbrug med en samlet ammoniakemission på mere end 750 kg NH₃-N pr. år, jf. § 24, dels de specifikke ammoniakdepositionskrav, jf. §§ 25-28. Sidstnævnte indebærer krav til den maksimale ammoniakdeposition på nærliggende naturområder, som husdyrbruget eller en ansøgt udvidelse eller ændring må give anledning til. Beregningen af ammoniakemissionen fra husdyrbruget er derfor essentiel og er nærmere reguleret i navnlig husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens §§ 20 og 29 og bilag 3, pkt. A.

Beregning af ammoniakemission

§ 20

Ammoniakemissionen fra husdyrbruget skal beregnes for alle staldafsnit og gødningsopbevaringsanlæg ved ansøgninger om godkendelse og tilladelse efter husdyrbruglovens §§ 16 a og 16 b.

Det, der skal beregnes, er ammoniakemissionen fra husdyrbruget. Efter definitionen af et husdyrbrug i lovens § 3, stk. 1, nr. 1, forstås ved husdyrbrug alene de anlæg, øvrige driftsbygninger m.v., der ligger på samme ejendom. Husdyrbruget omfatter begrebsmæssigt ikke selve udbringningsarealerne og emission fra kilder på udbringningsarealerne, dvs. navnlig udbragt husdyrgødning, vil allerede af den grund ikke skulle medregnes i husdyrbrugets emissioner.  Sådanne emissioner er i stedet reguleret i generelle regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen.

Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 20 fastlægger nærmere, at det, der danner grundlag for beregningen af husdyrbrugets ammoniakemission, er produktionsarealerne i de enkelte staldafsnit og gødningsopbevaringsanlæggene. Dvs. de anlæg, der i daglig tale ofte kaldes ”stald og lager”. Effekten af anvendt miljøteknologi kan fradrages ved beregningen af ammoniakemissionen.

Produktionsareal (stald)

Beregningen af ammoniakemissionen foretages for hvert staldafsnit for sig ud fra produktionsarealets størrelse i m² ganget med emissionsfaktoren for den pågældende dyretype og staldsystem.

Der er fastsat emissionsfaktorer for kombinationer af forskellige staldsystemer og en række almindelige produktionsdyr; svin, kvæg, mink og fjerkræ, i tabel 1 i bilag 3, pkt. A. Dyretyperne og staldsystemerne svarer til de dyretyper og staldsystemer, som anvendes i normtal fra Aarhus Universitet, og som bruges i forbindelse med gødningsregnskaberne. Emissionsfaktorerne er fastsat pr. m² produktionsareal pr. år. Emissionsfaktorerne skal anvendes ved beregningen af ammoniakemissionen. Kommunen eller ansøger kan ikke anvende andre faktorer eller normer m.v. og skal ikke korrigere emissionsfaktorerne. Beregningen bygger således i alle tilfælde på de emissionsfaktorer, der fremgår af tabel 1 i bilag 3, pkt. A.

Hvis der er god afstand til nærmeste naturområder og omboende m.v. kan det være hensigtsmæssigt for ansøger at indarbejde fleksibilitet i ansøgningen, sådan at der kan foretages evt. ændringer uden fornyet godkendelse eller tilladelse. Dette omfatter både muligheden medtage flere produktionsarealer, andre staldsystemer eller flere dyretyper i ansøgningen, end dem der aktuelt skal anvendes. I husdyrgodkendelse.dk er der oprettet fleksgrupper, som viser og håndterer en række af kombinationsmuligheder. Hvis der ønskes andre kombinationer, skal Miljøstyrelsen kontaktes med henblik på afklaring af, om disse kan oprettes som fleksgrupper. Reguleringen af uudnyttet fleksibilitet i en senere godkendelse eller tilladelse er beskrevet nedenfor

De fastsatte emissionsfaktorer er primært baseret på en omregning af ammoniakemissionen, som den fremgår af normtal fra Aarhus Universitet for planåret 2015/2016. Ved omregningen er ammoniakemissionen for en given husdyrproduktion fordelt på det produktionsareal, som under normale praktiske forhold er nødvendigt for at overholde dyrevelfærdskravene (det dimensionerende areal). De fastsatte emissionsfaktorer bygger på den fagligt begrundede antagelse om, at det er størrelsen på gylle- og staldoverflader, der er afgørende for ammoniakemissionen. Antallet af producerede dyr pr. m ², fodereffektivitet og vægtinterval har således ingen betydning i den enkelte sag i forhold til emissionsfaktorerne. Desuden er der ved fastsættelsen af emissionsfaktorerne taget højde for, at arealer, der alene anvendes kortvarigt og rengøres efter brug inden for et vist tidsrum, ikke medregnes i produktionsarealet, jf. også bekendtgørelsens § 38.

Hvis ansøgningen omfatter en dyretype og et staldsystem, som ikke fremgår tabellen, anvendes emissionsfaktoren for den dyretype med staldsystem i tabellen, som ligner det ansøgte mest i relation til emission af ammoniak og lugt. Der kan herved ses på ligheder i forhold til gødningstype, staldsystem og dyretype. Oplysninger fra gødningsregnskaberne kan ligeledes inddrages, hvor der også er en opdeling i dyretyper og staldsystemer.

Ansøgeren skal oplyse om produktionsarealets størrelse og placering i det konkrete staldafsnit samt dyretyper og staldsystemer. Dette gøres i husdyrgodkendelse.dk under fanen ”stalde & produktioner”. Ud fra ansøgerens oplysninger, foretages beregningen i husdyrgodkendelse.dk. Se nærmere om fastlæggelse af produktionsarealet i notatet herom.

Udgangspunktet for beregningen er ammoniakemissionen pr. m² pr. år. Hvis et konkret produktionsareal ikke er i brug hele året, fordi dyreholdet ikke har adgang til det pågældende produktionsareal, kan perioden, hvor dyreholdet er udegående, fradrages forholdsmæssigt ved beregningen af emissionen, jf. § 20, stk. 3. Perioderne regnes i hele måneder, dvs. dyrene skal som minimum være udegående i den fulde periode, der er angivet. Fraregnes f.eks. tre måneder, skal dyrene være udegående fulde tre måneder og ikke kun f.eks. to måneder og tre uger. I den situationer kan alene fraregnes to måneder Det er ansøgeren, der i husdyrgodkendelse.dk oplyser det antal måneder, dyreholdet skal være udegående.  

Gødningsopbevaringsanlæg (lager)

Beregningen af ammoniakemissionen fra gødningsopbevaringsanlæg afhænger af, om der er tale om opbevaringsanlæg til fast eller flydende husdyrgødning.  

For opbevaringsanlæg til flydende husdyrgødning beregnes ammoniakemissionen ud fra anlæggenes overfladeareal i m² ganget med emissionsfaktoren, der er 0,4 kg NH3-N pr. m2 overfladeareal pr. år, uanset hvilken dyreart og -type, husdyrgødningen stammer fra.

Ansøgeren skal for så vidt angår opbevaringsanlæg til flydende husdyrgødning indtegne det som geometrisk objekt i husdyrgodkendelse.dk. På baggrund af angivelsen af beholderens størrelse, beregner it-systemet beholderens overfladeareal. Ammoniakemissionen beregnes på den baggrund.

Der kan kun undlades at medregne emissionen fra en beholder, hvis den ikke længere anvendes og således ikke længere er tilmeldt beholderkontrollen, jf. reglerne i beholderkontrolbekendtgørelsens § 12. Anvendes beholderen udelukkende til flydende affald og der slet ikke opbevares husdyrgødning, kan beholderen ligeledes udelades fra emissionsberegningen. I disse situationer skal beholderen ikke indtegnes i husdyrgodkendelse.dk.

For anlæg til opbevaring af fast husdyrgødning beregnes ammoniakemissionen ud fra anlæggenes grundplan i m² ganget med den eller de relevante emissionsfaktorer, der fremgår af tabel 3 i bilag 3, pkt. A. For opbevaringsanlæg til fast husdyrgødning afhænger emissionsfaktoren af den dyreart m.v., den konkrete husdyrgødning stammer fra. Der sondres mellem følgende typer:

• Fjerkræ
• Heste samt kvæg, får, geder og andre drøvtyggere
• Svin, fast staldgødning
• Svin, dybstrøelse
• Mink, halm under burene

Hvis det opbevaringsanlæg, der i ansøgningen om etablering, udvidelse eller ændring af, omfatter fast husdyrgødning fra andre dyrearter end de opregnede, skal emissionsfaktoren for den dyreart, som ligner det ansøgte mest i relation til emission af ammoniak, anvendes.

Hvis der på samme møddingplads m.v. skal opbevares fast gødning fra forskellige dyrearter, angives de enkelte andele af hver gødningstype, og ammoniakemissionen beregnes ved at lægge det maksimale grundareal for hver af de forskellige typer af fast husdyrgødning ganget med den relevante emissionsfaktor sammen. Beregningen sker i husdyrgodkendelse.dk.

Ansøgeren skal for så vidt angår opbevaringsanlæg til fast husdyrgødning indtegne det samlede grundplan af anlægget, f.eks. en møddingplads, i husdyrgodkendelse.dk med oplysning om, hvor store andelene af hver af de forskellige gødningstyper er. Det er således hele anlæggets grundplan, der skal indtegnes. Hvis møddingpladsen skal benyttes fuldt ud, vil summen af andelenes areal være svare til møddingpladsens areal.  Summen af de enkelte andeles areal kan derimod være mindre end pladsens areal, hvis kun en del af pladsen (aktuelt) skal benyttes. I sidstnævnte situation vil det udløse krav om godkendelse eller tilladelse, hvis hele arealet skal benyttes.

Hvis der er god afstand til nærmeste naturområder (kategori 1-3-natur) vil det være hensigtsmæssigt at få indarbejdet fleksibilitet til at kunne opbevare alle tænkelige gødningstyper og udnytte hele møddingpladsen. Reguleringen af uudnyttet fleksibilitet i en senere en godkendelse eller tilladelse er beskrevet her.

Der beregnes ikke lugtemission fra gødningsopbevaringsanlæg. Der beregnes heller ikke ammoniakemission fra markstakke og markmøddinger, der ikke er gødningsopbevaringsanlæg i husdyrbruglovens forstand. Sådanne skal slet ikke indtegnes i husdyrgodkendelse.dk som led i ansøgningen.

Markstakke er i stedet generelt reguleret efter faste afstandskrav m.v. i navnlig husdyrgødningsbekendtgørelsens § 15. Det er alene tilladt at opbevare fast husdyrgødning i markmøddinger i særlige tilfælde, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens § 13, stk. 3 og 4, og det forudsætter kommunens særskilte dispensation med vilkår.

Effekten af miljøteknologi

Effekten af anvendt miljøteknologi, der er optaget på Miljøstyrelsens teknologiliste, fradrages ved beregningen af ammoniakemissionen, jf. § 20, stk. 5.

Ansøger indsætter reduktionseffekt for ammoniak og lugt (angivet i %) samt antal driftstimer pr. år for ammoniakreducerende teknologier. De maksimale reduktionseffekter er angivet på Miljøstyrelsens teknologiliste, men kan være angivet lavere af teknologileverandøren. Teknologileverandørens angivelse af reduktionseffekt og driftsvilkår (herunder driftstimer) vedhæftes ansøgningen som bilag. For teknologier optaget i bekendtgørelsens bilag 4 er vilkår for drift og egenkontrol fastsat. For øvrige teknologier på teknologilisten fastsætter kommunalbestyrelsen driftsvilkår med baggrund i de vejdelende vilkår på teknologilisten.

For teknologier i eksisterende stalde se afsnittet nedenfor om BAT i eksisterende staldafsnit.

Effekten af teknologi, som ikke er optaget på Miljøstyrelsens teknologiliste, kan kun fradrages, hvis kommunalbestyrelsen samtidig fastsætter vilkår efter § 35, stk. 1, nr. 3. Hvis en ansøger derfor vil bruge en teknologi, som ikke står på teknologilisten, skal der rettes henvendelse til Miljøstyrelsen, som på baggrund af en indstilling fra MELT (Miljøstyrelsens udvalg for miljøeffektiv landbrugsteknologi), vil komme med en udtalelse om den forventede effekt, som kan indgå i kommunens sagsbehandling.

Konsekvenser af ny viden om biologisk luftrensning i kombination med punktudsugning

Miljøstyrelsen er blevet opmærksom på, at renseeffekten af to biologiske luftrensere koblet på punktudsugningsanlæg i svinestalde ikke er den samme som ved rensning af normal ventilationsluft fra stalden. Effekten af de biologiske luftrensere er testet og dokumenteret ved rensning af normal ventilationsluft, mens der ikke foreligger dokumentation for effekt ift. punktudsugning.

Påvirkning af reguleringen

På Teknologilisten præciseres det ved de to nuværende biologiske luftrensere til svinestalde, at den opgivne effekt kun er gældende til rensning af almindeling staldluft og ikke ved afgangsluft fra punktudsugningsanlæg. De nye oplysninger fører ikke til ændringer i reglerne.

Konsekvenser for sagsbehandling

Denne præcisering på teknologilisten kan have betydning for allerede indsendte og kommende ansøgninger.

Til behandling af ansøgninger indsendt før 1/8 2017 anvendes de daværende regler (Bek nr. 211 af 28/02/2017 og den tilhørende vejledning), mens ansøgninger indsendt efter 1/8 2017 behandles efter reglerne i den nuværende husdyrgodkendelsesbekendtgørelse (Bek nr. 916 af 23/06/2017 eller senere ændringer). Den nyeste viden om effekt og anvendelsesmuligheder af virkemidler angivet på teknologilisten på godkendelsestidspunktet skal anvendes i begge tilfælde. Præcisering vedr. anvendelsesmulighederne for biologisk luftrensning vil således have betydning for ansøgninger indsendt både før og efter 1/8 2017. 

Med præciseringen på teknologilisten omkring anvendelsesmuligheder for luftrensere, kan punktudsugning kombineret med biologisk luftrensning ikke anerkendes som virkemiddel på baggrund af den foreliggende dokumentation, hverken i forhold til ammoniak eller lugt.

I forhold til løsninger på de enkelte staldafsnit kan valg af en anden miljøteknologi i ansøgningen være en mulighed. Der kan dog også være andre løsninger til overholdelse af BAT, det generelle ammoniakkrav, evt. krav til total- og merdeposition samt lugt for hele husdyrbruget. Uanset hvilken situation den enkelte ansøger står i, kan det derfor være en god idé at kommuner og ansøgere går i dialog om verserende ansøgninger i forhold til hvilke konkrete løsninger, der er i de enkelte tilfælde.

Konsekvenser for allerede meddelte godkendelser/tilladelser med punktudsugning og luftrensning

Miljøgodkendelser og tilladelser til svinebrug meddelt efter husdyrbruglovens § 16a og § 16b samt efter de nu ophævede § 11 og § 12 har en retsbeskyttelse på 8 år, jf. husdyrbruglovens § 40, stk. 1. Indenfor denne periode kan der som udgangspunkt ikke gribes ind overfor husdyrbruget med påbud eller forbud efter § 39.  

I forhold til allerede udstedte miljøgodkendelser efter den nu ophævede § 12 i husdyrbrugloven vurderes det, at kommunen indenfor retsbeskyttelsesperioden kan meddele påbud efter reglen i husdyrbruglovens § 40, stk. 2, såfremt betingelserne i § 39 i øvrigt er opfyldt, herunder særligt kravet om væsentlig forurening både med hensyn til lugt og ammoniak. Sådanne påbud i medfør af § 39 kan ligeledes meddeles efter udløbet af retsbeskyttelsesperioden både til godkendelser meddelt efter de nu ophævede §§ 11 og 12 og efter de nye bestemmelser §16a og § 16b.

Det bemærkes, at gennembrudsreglen § 40, stk. 2, anvendes yderst sjældent af kommunerne i praksis.

Godkendelser til de svinebrug, der er IE-husdyrbrug skal tages op til revurdering, når der er forløbet 8 år fra godkendelsestidspunktet, og ajourføres om nødvendigt under hensyn til BAT, hvorunder kravene til totaldeposition skal overholdes. Ift. lugtproblemer skal betingelserne i § 40, stk. 2, jf. § 39, være opfyldt for at meddele et påbud om nedbringelse. Såfremt svinebruget ikke er et IE-brug skal dette alene revurderes, hvis husdyrbruget ikke lever op til krav om totaldeposition, og revurderingen omfatter alene dette forhold.

Vejledning som følge af ny viden om kvæggulve

Ny viden om ammoniakfordampning fra sengestalde til kvæg betyder, at husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen skal ændres. Ændringen vil omfatte nye ammoniak-emissionsfaktorer for kvæg og dertilhørende justeringer af BAT-krav. Ændringer ventes at træde i kraft i løbet af 1. halvår 2018 

Baggrund

Spalteskrabere til sengestalde til kvæg samt lavemissionsgulve til kvæg har været midlertidigt optaget på Teknologilisten og afventet endelig dokumentation for miljøeffekt i en række år. Ligeledes har der været behov for at dokumentere og fastsætte ammoniakemissionerne fra kvægstalde.

Miljøeffekt og emissioner er nu endelig dokumenteret gennem test, som er lavet i samarbejde mellem Aarhus Universitet, SEGES og Teknologisk Institut. Resultaterne er publiceret i rapporten ”Ammonia emission from Danish cubicle barns for dairy cows. Effect of floor type and manure scraping”.

Viden om ammoniakfordampningen fra sengestalde til kvæg er et resultat af målinger i otte kvægstalde. Der er foretaget test af ”fast drænet gulv med spalter og ajleafløb” samt ”sengestalde, spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal). Der er gennemført test af spalteskrabere i to sengestalde med spaltegulv og bagskyl eller ringkanal.

Resultaterne påvirker såvel emissionsfaktorerne som BAT-kravene i bilag 3 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. De absolutte værdier kendes endnu ikke, men det forventes, at emissionsgrænseværdierne (BAT-kravene) fremover vil sættes til højere værdier end nu. Dette skyldes dels at ”BAT-stalden” (fast drænet gulv med ajleafløb og skraber) har en højere emission end hidtil antaget, dels at spalteskrabere ikke har den forventede effekt som ammoniakreducerende teknologi.

Tabel 1. Gældende emissionsfaktorer fra husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen samt de målte emissioner.

Tabellen viser de gældende og de målte emissioner som fremgår af rapporten. Miljøstyrelsen afventer på denne baggrund et fagligt grundlag fra Aarhus Universitet til brug for fastsættelse af emissionsfaktorer i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen.

Konsekvens for ansøgninger om staldsystemer uden brug af spalteskrabere

Staldsystemet ”Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb” har en højere ammoniakemission end hidtil antaget, mens staldsystemet ”Sengestalde med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)” har en lavere ammoniakemission.

Ansøgninger indsendt før 1. august 2017 skal behandles efter reglerne på ansøgningstidspunktet. Det vil sige, at normtal, det generelle ammoniakkrav og BAT-krav skal anvendes på den måde som det fremgår i bekendtgørelserne fra før 1. august 2017. Disse ansøgninger er derfor juridisk set ikke påvirket af den nye viden. Det anbefales dog, at særligt ansøger overvejer betydningen af den nye viden i forhold til natur, de fremtidige udvidelsesmuligheder, evt. revurderinger mv. i de konkrete situationer. Kommuner opfordres til at kontakte de berørte ansøgere mhp., at der kan tages stilling til situationen.

Ansøgninger indsendt efter 1. august 2017 skal behandles efter reglerne på afgørelsestidspunktet. Det vil sige efter de emissionsfaktorer og BAT-krav, der står i den gældende husdyrgodkendelsesbekendtgørelses bilag 3. Indtil husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen er ændret, kan ansøgningerne derfor i princippet godkendes efter de nuværende emissionsfaktorer og BAT-krav. Det anbefales dog, at særligt ansøger overvejer betydningen af den nye viden i forhold til natur, de fremtidige udvidelsesmuligheder mv. i de konkrete situationer. Kommuner opfordres til at kontakte de berørte ansøgere mhp., at der kan tages stilling til situationen.

De kommende emissionsfaktorer og BAT-krav er endnu ikke fastlagte. Det er derfor for tidligt at sige hvilken betydning ændringerne vil have for ansøgninger indsendt efter 1. august 2017, og som godkendes efter den kommende bekendtgørelsesændring.

Sådan håndteres godkendelse af kvæggulve i lyset af ny viden om emissioner fra de forskellige staldsystemer

Spalteskrabere til kvægstalde tages af teknologilisten, da test dokumenterer, at spalteskrabere ikke har effekt på ammoniakfordampningen. I det følgende redegøres der for, hvordan alle typer af verserende kvægsager skal håndteres, indtil kommende bekendtgørelsesændringer træder i kraft.

Særligt om ansøgninger med spalteskrabere

Spalteskrabere har ikke direkte ophæng i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, hvorfor spalteskraberen skal tages af teknologilisten nu. Da spalteskrabere til kvægstalde har vist sig ikke at virke, vil der skulle laves tilpasninger i en del af de sager, der allerede ligger i behandling hos kommunerne, og hvor spalteskraberne er brugt som ammoniakreducerende teknologi for at nå emissioner svarende til brug af bedst tilgængelige teknik (BAT-krav) og det generelle ammoniakreduktions krav (GAK). Det gælder både ansøgninger efter §§ 11 og 12 i de gamle regler og efter lovens nye §§ 16a og 16b. Se mere i afsnittene herunder.

Konsekvenser af ny viden i forhold til verserende ansøgninger

I forhold til overholdelse af BAT og GAK kan konsekvenserne overordnet deles op efter, om ansøgninger skal behandles efter den gamle regulering (dvs. ansøgninger indsendt inden 1/8 2017) eller efter den gældende regulering (ansøgninger indsendt efter 1/8 2017), samt hvilke staldsystemer, der er ansøgt om. Se også Tabel.

Husdyrregulering før 1. august 2017

Kravet til ammoniakemissionen i den gamle regulering er todelt. Den består dels af GAK, som er bekendtgørelsesfastsat og derfor ufravigeligt. Desuden er der – ligesom i den nye regulering – BAT-krav. I den gamle regulering er BAT-kravet ikke fastsat i bekendtgørelsen, men defineret som BAT-standardvilkårenes vejledende emissionsgrænseværdier til nye eller renoverede stalde og et til eksisterende stalde. Det vejledende BAT-krav kan derfor fraviges, hvis det enten ikke kan lade sig gøre teknisk at nå de vejledende emissionsgrænseværdier, eller hvis det ikke er økonomisk proportionalt. Husdyrbruget skal overholde begge krav (GAK og BAT). Derudover skal kvægbrug tæt på ammoniakfølsom natur overholde de specifikke ammoniakdepositionskrav.

I relation til den nye viden, er det kun staldtypen ”Sengestalde med spalter (kanal, linespil)”, der ikke vil kunne overholde GAK og vejledende BAT-krav for nye og renoverede stalde. Det skyldes, at spalteskraberen ikke længere har effekt som virkemiddel.  

Tilsvarende kan ”Sengestalde med spalter (kanal, linespil)” og ”Sengestalde med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)” ikke overholde den vejledende emissionsgrænseværdi for eksisterende stalde uden indregning af den hidtidige effekt af spalteskrabere. Dog kan sidstnævnte staldsystem med bagskyl eller ringkanal overholde vejledende emissionsgrænseværdi ved anvendelse af gylleforsuring. Kommunen kan dog kun stille forsuring som et BAT-krav, hvis anlægget allerede er etableret i tilknytning til stalden, da det ellers vil være for dyrt.

I forhold til GAK har kommunalbestyrelsen som nævnt ikke mulighed for at afvige fra reduktionskravet. Ansøgninger, der omfatter nye eller renoverede stalde med staldsystemet ”Sengestalde med spalter (kanal, linespil)”, vil således ikke kunne godkendes, hvis ikke der er indregnet betydelige ekstra tiltag andre steder på husdyrbruget. For disse ansøgninger er det muligt at foretage en projektilpasning i husdyrgodkendelsessystemet og ændre staldsystemet i ansøgningen til den såkaldte BAT-stald med fast drænet gulv eller ”Sengestalde med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)” med gylleforsuring som virkemiddel.

Kommunalbestyrelsen har efter den gamle regulering mulighed for at fastsætte mere lempelige emissionsgrænseværdier, hvis det ikke vurderes teknisk muligt eller økonomisk proportionalt at implementere teknologier til reduktion af ammoniak. Herved kan BAT i såvel nye som eksisterende stalde overholdes. Se nærmere om håndtering af sager modtaget før 1. august 2017.

Samlet set betyder det, at alle ansøgninger før 1. august 2017 kan blive godkendt efter de gamle regler, hvis de ændrer staldtype til den såkaldte BAT-stald (Sengestald med fast drænet gulv) eller ”Sengestalde med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)” med gylleforsuring som virkemiddel. Godkendelserne vil være baseret på normtal 2016/17 og derfor vil de ikke være helt retvisende ift. hvilken emission, der reelt set udledes fra husdyrbruget, men det vil være juridisk korrekte afgørelser.

For ansøgninger, hvor kvægbruget ligger tæt på ammoniakfølsom natur, kan det være hensigtsmæssigt at afvente de nye emissionsfaktorer for at fremtidssikre investeringen i udvidelsen, så kvægbruget ikke senere får problemer med at overholde kravene.

Gældende regulering fra 1. august 2017

I den nye regulering er emissionsgrænseværdierne (BAT-krav) fastsat for hhv. nye/renoverede stalde og eksisterende stalde i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, tabel 4 og 5.

I relation til den nye viden, er det kun staldtypen ”Sengestalde med spalter (kanal, linespil)”, der ikke vil kunne overholde BAT-kravet for nye stalde med de nuværende emissionsfaktorer fastsat i bekendtgørelsen, da spalteskraberen var nødvendig for at nå BAT-kravet.

I forhold til BAT-kravet for eksisterende stalde kan ”Sengestalde med spalter (kanal, linespil)” og ”Sengestalde med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)” ikke overholde BAT-kravet uden den hidtidige effekt af spalteskrabere. Dog kan sidstnævnte staldsystem med bagskyl eller ringkanal overholde BAT ved anvendelse af gylleforsuring. For at det ikke bliver for dyrt til at kommunen kan stille det som et BAT-krav, skal anlægget allerede være etableret i tilknytning til stalden. Hvis spalteskraberen i en tidligere godkendelse eller tilladelse har indgået som virkemiddel i en eksisterende stald, skal BAT-kravet til stalden reduceres, efter at spalteskraberen er bortfaldet som virkemiddel.

Kommunalbestyrelsen har mulighed for at dispensere for BAT-kravet i eksisterende stalde ved brug af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 24, stk. 5, når ansøger kan dokumentere, at det ikke er teknisk muligt eller økonomisk proportionalt at implementere teknologier til reduktion af ammoniak. 

Der kan læses nærmere om håndtering af BAT i ansøgninger modtaget efter den 1. august 2017 , både hvad angår ansøgninger, hvor der allerede eksisterer en godkendelse fra efter 2007, med vilkår til den eksisterende stald, og ansøgninger, hvor den eksisterende stald ikke er omfattet af en sådan godkendelse. 

En sådan § 24, stk. 5 dispensation forventes meddelt i et begrænset antal, da der vil ske opdatering af emissionsfaktorer og BAT-krav ved den kommende ændring af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen.

I forhold til nye stalde har kommunalbestyrelsen ikke mulighed for at afvige BAT-kravet, da emissionsgrænseværdierne i modsætning til de gamle regler er fastsat i bekendtgørelsen. Ansøgninger med nye stalde med staldsystemet ”Sengestalde med spalter (kanal, linespil)” vil således ikke kunne godkendes, hvis ikke der findes tiltag andre steder på husdyrbruget. En mulig løsning kan være at ændre staldsystemet i ansøgningen til den såkaldte BAT-stald med fast drænet gulv eller ”Sengestalde med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)” med gylleforsuring som virkemiddel. Alternativt skal ansøger afvente bekendtgørelsesændringen for afklaring af det kommende BAT niveau.

Godkendelser, som er udstedt inden en bekendtgørelsesændring er trådt i kraft, vil være baseret på de eksisterende emissionsfaktorer og derfor vil de ikke være retvisende ift. hvilken emission, der reelt set udledes fra husdyrbruget, men det vil være en juridisk korrekt afgørelse, da gældende regler overholdes. For ansøgninger, hvor kvægbruget ligger tæt på ammoniakfølsom natur, kan det derfor være hensigtsmæssigt at afvente de nye emissionsfaktorer for at fremtidssikre investeringen i udvidelsen, så kvægbruget ikke senere får problemer med at overholde kravene.

Konsekvenser af ny viden i forhold til geografisk placering

Konsekvenserne af den nye viden påvirker ikke beskyttelsesniveauerne i forhold til ammoniakfølsom natur (det specifikke ammoniakreduktionskrav, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens §§ 25-29). Kvægbrug skal således fortsat overholde totaldepositionskravet tæt på ammoniakfølsom kategori 1 eller 2 natur, enten i forbindelse med ansøgning om udvidelse/ ændring eller i forbindelse med revurdering. Kvægbrug med en godkendelse eller tilladelse i medfør af §§ 16 a og 16 b er dog ikke omfattet af krav om revurdering. Kommunen skal endvidere vurdere, om der skal stilles krav til størrelsen af ammoniakemissionen, hvis udvidelsen resulterer i at merdepositionen på nærliggende kategori 3 natur overstiger 1 kg i forbindelse med ansøgning om udvidelse eller ændring af husdyrbruget.

Den ny viden betyder, at for kvægbrug, der har højere emissioner end hidtil antaget, vil det blive sværere at overholde totaldepositionskravene. Det kan blive nødvendigt at gennemføre tiltag andre steder på bruget eller evt. foretage en mindre udvidelse end ventet.

Genoptagelse af ikke udnyttede afgørelser om godkendelse eller tilladelse på baggrund af ny viden om relevant miljøteknologi

Mulighederne for genoptagelse efter, at der foreligger en endelig afgørelse om tilladelse eller godkendelse skal  bedømmes efter de forvaltningsretlige principper om genoptagelse (remonstration). Man taler om genoptagelse (remonstration), når en borger (typisk en part i en forvaltningssag) anmoder den forvaltningsmyndighed, som har behandlet og afgjort en sag, om at genoptage sagen med henblik på, at der træffes en af den pågældende borger ønsket afgørelse i sagen.

En myndigheds beslutning om at genoptage en sag er ikke en afgørelse. Som udgangspunkt vil kommuner og nævn kunne genoptage en sag, som de har kompetence til at afgøre. Kommunerne kan f.eks. ikke genoptage sager, som er afgjort af nævnet. En myndigheds afvisning af at genoptage en sag træffes derimod ved afgørelse.

Det er kommunerne og/eller nævnet, som skal tage stilling til, om man vil eller er forpligtet til at genoptage en sådan sag og i givet fald, om betingelserne for at ændre den oprindelige afgørelse er til stede.

Efter Miljøstyrelsens vurdering betyder den nye viden om relevant miljøteknologi næppe i sig selv, at kommuner og nævn har pligt til at genoptage uudnyttede afgørelser om godkendelse eller tilladelse af egen drift.

I den foreliggende situation kan landbruger (godkendelsens eller tilladelsens adressat) have krav på genoptagelse af en ikke borfaldet afgørelse om tilladelse eller godkendelse, hvis kommunen eller nævnet vurderer, at den nye viden om den miljømæssige effekt af miljøteknologi er af så væsentlig betydning, at den konkrete sag sandsynligvis ville have fået et andet udfald, hvis denne viden havde foreligget i forbindelse med den oprindelige afgørelse. Det må antages, at også andre ”direkte berørte” vil kunne anmode om genoptagelse.

Såfremt kommunen eller nævnet genoptager en sag, vil sagen skulle afgøres efter de regler, der var gældende på tidspunktet for den oprindelige afgørelse.

Det er dog en forudsætning for, at myndighederne skal behandle sagerne efter de gamle regler, at der er materiel identitet mellem de to sager. Hvis myndighederne vurderer, at der i den nye sag er tale om en væsentlig ændring af det ansøgte projekt, er der tale om en ny ansøgning, som vil skulle behandles efter de nye regler om stipladsmodellen.  

Resultatet i en genoptagelsessag kan blive begrænset af hensynet til andre direkte berørte og herunder eventuelle parter til sagen. 

Beskyttelsesniveau for ammoniak

Krav om reduktion af ammoniak ved anvendelse af BAT

§ 24

Husdyrbrug med en emission på over 750 kg NH₃-N pr. år skal reducere ammoniakemissionen til et niveau svarende til emissionen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT). Kravet følger af bekendtgørelsens § 24, stk. 1, og skal ses i sammenhæng med husdyrbruglovens § 27, stk. 2.

Kravet gælder, uanset hvilke dyrearter og -typer m.v., der holdes på husdyrbruget. Kravet gælder således for såvel godkendelser efter § 16 a som tilladelser efter § 16 b, når den pågældende grænse overskrides. På baggrund af oplysningerne om produktionsarealets størrelse, dyretypen, det valgte staldsystem og den valgte teknologi m.v. vil ansøger i husdyrgodkendelse.dk, forinden indsendelse af ansøgningen, kunne beregne den samlede ammoniakemission og dermed umiddelbart kunne konstatere, om den samlede ammoniakemission fra husdyrbruget overstiger 750 kg NH₃-N pr. år. Såfremt grænsen overskrides, skal husdyrbrugets ammoniakemission svare til niveauet den bedste tilgængelige teknik for den pågældende dyretype/staldsystem. Kravet betyder således, at husdyrbruget samlet set skal overholde de maksimale emissionsgrænseværdier, jf. bekendtgørelsens bilag 3, pkt. A, nr. 2, ved anvendelse af teknologier, der er udtryk for BAT, dvs. at miljøeffekten er opnåelig til en rimelig økonomisk udgift (proportionalitetsprincippet). Hvad angår kommunalbestyrelsens mulighed for i særlige tilfælde at fravige BAT-kravene i bilag 3, se nedenfor.

Ved fastlæggelsen af BAT-kravet sammenholdes således emissionen beregnet efter bekendtgørelsens § 20 med emissionen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, jf. § 24, jf. bilag 3, pkt. A, nr. 2.1.1 og 2.1.2. BAT- kravet vil være differencen imellem de to. Dette er illustreret ved et regneeksempel.

Det følger af bekendtgørelsens § 24, stk. 3, at kravet fastlægges samlet for husdyrbruget (bortset fra IE-husdyrbrug med produktion af konsumsægshøner). Ammoniakemissionen fra alle staldafsnit og gødningsopbevaringsanlæg på husdyrbruget  må samlet set i ansøgt drift ikke overstige den maksimale emission ved anvendelse af BAT. Betydningen af, at kravet fastlægges samlet for alle staldafsnit og gødningsopbevaringsanlæg på husdyrbruget, er navnlig, at ansøgeren kan imødekomme BAT-kravet gennem tiltag på hele husdyrbruget, dvs. anvende virkemidler/teknologi på andre staldafsnit eller gødningsopbevaringsanlæg end det, der primært udløser kravet om reduktion. BAT-kravet kan dermed opfyldes gennem miljøteknologi i et eksisterende staldafsnit og i gødningsopbevaringsanlæg, f.eks. fast overdækning af gyllebeholdere.

En godkendelse eller tilladelse, der indebærer opførelse af en ny stald, vil afhængig af ansøgningen således kunne indeholde vilkår om teknologi på andre dele af husdyrbruget end den nye stald. Opførelse af stalden vil dermed kræve, at der samtidig indsættes den forudsatte teknologi på andre dele af husdyrbruget. Såfremt en del af et godkendt projekt sikrer overholdelse af BAT-krav for øvrige dele af projektet, skal den del, der sikrer BAT-kravets overholdelse, færdiggøres senest samtidig med de øvrige dele, således at BAT-kravet til enhver tid er overholdt.

For IE-husdyrbrug med produktion af konsumægshøner skal BAT-kravet opfyldes for det enkelte staldafsnit med konsumsægshøner. Baggrunden herfor er, at de nationale BAT-krav høner til produktion af konsumæg  ikke med sikkerhed overholder EU-kravene i BREFens  BAT-konklusioner. I forhold til BREF er det ikke muligt at inddrage effekter fra andre anlæg i imødekommelsen af kravet.

Fastlæggelse og beregning af kravet

Den maksimale emission ved anvendelse af BAT beregnes for hvert staldafsnit for sig ud fra de enkelte produktionsarealers størrelse i m² og emissionsfaktoren for den pågældende dyretype og staldsystemtype, der fremgår af bekendtgørelsens bilag 3, pkt. A.

Der sondres mellem nye (og renoverede) stalde, hvor kravet beregnes ud fra emissionsfaktorerne i tabel 4, og eksisterende stalde, hvor kravet beregnes ud fra faktorerne i tabel 5 eller ud fra vilkår i tidligere godkendelser om eksisterende teknologi. Der er ikke et selvstændigt BAT-krav for gødningsopbevaringsanlæg. I beregningen af BAT-kravet for husdyrbruget indgår opbevaringsanlæg således med en emission svarende til den emission, der er beregnet efter bilag 3, pkt. A, nr. 1, tabel 2 og 3. Se i øvrigt beregningseksempler nedenfor.

For nogle dyretyper og staldsystemer vil emissionen beregnet efter § 20 og BAT-kravet efter § 24 være det samme, fordi BAT-kravet er fastsat på samme niveau som emissionsfaktoren for den pågældende dyretype og staldsystemtype. Der vil i disse tilfælde reelt ikke være et krav til reduktion for den pågældende dyretype og staldsystem.

Den samlede ammoniakemission for hele husdyrbruget beregnet efter § 20, jf. tabel 1-3, må ikke overstige den beregnede maksimale emission for husdyrbruget efter § 24, jf. bilag 3, pkt. A, nr. 2.

Nye staldafsnit

Tabel 4 i bekendtgørelsen angiver den maksimale ammoniakemission i kg NH₃-N pr. m² produktionsareal pr. år for nye staldafsnit. Kravet for nye staldafsnit omfatter tillige staldafsnit, der ændres på en måde, der kan sidestilles med etablering af nye staldafsnit (renovering), f.eks. ændringer i gulvprofil m.v.

Tabel 1 om ammoniakberegningen og tabel 4 om BAT-beregningen i bekendtgørelsens bilag 3 er ens udformet, således at de oplistede produktionslinjer (kombinationer af dyretype og staldsystem) i tabel 1 svarer til opregningen i tabel 4. Der skal vælges samme dyretype og staldsystem i de to tabeller for de enkelte produktionsarealer.

For visse nye staldafsnit vil BAT-niveauet desuden være afhængig af de ansøgte nye produktionsarealers størrelse for den pågældende dyretype (progression). For hver enkelt dyretype og staldsystem vil der således være angivet to BAT-niveauer. Det ene niveau (BAT-niveau 1) gælder for produktionsarealer op og med et bestemt antal m² (produktionsareal 1), mens det andet niveau (BAT-niveau 2) gælder for produktionsarealer over et bestemt antal m² (produktionsareal 2). Hvis produktionsarealets størrelse er mellem de to niveauer, skal foretages en lineær interpolation af de to niveauer. Beregningen sker i husdyrgodkendelse.dk. Det, der skal medregnes i produktionsarealets størrelse i relation til niveau 1 henholdsvis niveau 2, er dels produktionsarealer i nye (ansøgte) staldafsnit, dels produktionsarealer omfattet af tidligere meddelte godkendelser, tilladelser m.v., som ikke er realiserede. Dvs. produktionsarealer i staldafsnit, der ikke er bygget, taget i brug m.v., eller som ansøgeren m.v. ikke som minimum har indgået en forpligtende aftale om opførelse af. 

BAT-kravet gælder kun for økologiske dyretyper og staldsystemer, hvis der i tabel 4 er en særskilt dyretype og staldsystem for økologisk produktion. Hvor dyretype og staldsystem ikke er angivet som økologisk, er BAT-kravet for økologisk produktion lig emissionsfaktoren for den pågældende dyretype og staldsystem, der fremgår af bekendtgørelsens tabel 1, bortset fra malkekøer, kvier og stude i sengestalde. For økologiske malkekøer, kvier og stude i sengestalde er BAT-kravet det samme som for eksisterende staldafsnit, som fremgår af tabel 5.

Eksisterende staldafsnit

For så vidt angår eksisterende staldafsnit, hvor der i en tidligere godkendelse er fastsat vilkår med henblik på reduktion af ammoniakemissionen, skal BAT-niveauet genberegnes med inddragelse af effekten af disse vilkår, medmindre vilkårene er stillet til miljøteknologi, som ikke er optaget på Miljøstyrelsens teknologiliste, eller på anden måde er anerkendt. Dette har især betydning for vilkår om fodereffektivitet i godkendelser meddelt efter de før 1. august 2017 gældende regler. Baggrunden herfor er, at virkemidlet forbedret fodereffektivitet for hovedpartens vedkommende er indbygget i den nye regulering, idet bedre fodereffektivitet vil medføre flere producerede dyr per areal. Der kan dog være en effekt af nedsat råproteinprocent i foderet. Disse teknikker vil fremadrettet kunne anvendes, hvis de kan optages teknologilisten.

Ændring af dyretype, type af fast gødning, reduktion af produktionsarealet eller reduktion af det maksimale areal med de forskellige typer fast husdyrgødning kan ikke betragtes som miljøteknologi. Disse forhold kan dermed ikke indgå som virkemiddel, hvorfor BAT beregningen altid tager udgangspunkt i de dyretyper og det produktionsareal, som fremgår af ansøgt drift.

For eksisterende staldafsnit, der er godkendt i henhold til de før 1. august 2017 gældende regler, og hvor der ikke er fastsat vilkår, som fastlægger BAT-kravet, eller for eksisterende staldafsnit, hvor der er fastsat krav, men hvor disse krav ikke giver mere ammoniakreduktion, end det der følger af tabel 5 i bekendtgørelsens bilag 3, skal BAT-kravet fastlægges ud fra produktionsarealets størrelse i m² i det pågældende anlæg og de i tabel 5 angivne faktorer.

Disse principper er nærmere beskrevet i bekendtgørelsens bilag 3, pkt. A, nr. 2.1.2. 

Eksempel på beregning af BAT-kravet

Beregningen

Et husdyrbrug med slagtesvineproduktion ansøger om etablering af en ny stald på 1.800 m² til slagtesvin på delvist spaltegulv (25 % - 49 %) (stald C) og ny gyllebeholder på 1.500 m² (beholder 2).

På husdyrbruget er der i forvejen to slagtesvinestalde på henholdsvis 400 m² (stald A) og 800 m² (stald B) med drænet gulv samt en gyllebeholder på 500 m² (beholder 1).

Staldafsnit A: 400 m² produktionsareal (drænet gulv, slagtesvin) i eksisterende stald, der er ingen vilkår om BAT i den gældende godkendelse

Emissionsfaktoren for slagtesvin, drænet gulv er 2,3. Det fremgår af tabel 1 i bekendtgørelsens bilag 3, pkt. A.

• BAT-emissionsfaktoren er 2,3. Det fremgår af teksten til i nr. 2.1.2.1 i bilag 3, pkt. A, at emissionsfaktoren i tabel skal anvendes, idet der er tale om en eksisterende stald uden vilkår om BAT og med en dyretype, som ikke fremgår af tabel 5.

Staldafsnit B: 800 m² produktionsareal (drænet gulv, slagtesvin) i eksisterende stalde med vilkår om 50 % luftrensning i gældende godkendelse

• Emissionsfaktoren for slagtesvin, drænet gulv er 2,3. Det fremgår af tabel 1 i bekendtgørelsens bilag 3, pkt. A.
• BAT-emissionsfaktoren er 1,15. Det fremgår af teksten i bekendtgørelsens bilag 3, pkt. A, nr. 2.1.2.1, jf. 2.1.2, at vilkår i en godkendelse fastholdes med den relative effekt, dvs. 50 % af 2,3.

Staldafsnit C: 1.800 m² produktionsareal (delvist spaltegulv (25-49 %), slagtesvin) i ny stald

• Emissionsfaktoren for slagtesvin, delvist spaltegulv (25 % - 49 % fast gulv) er, 1,9. Det fremgår af tabel 1 i bekendtgørelsens bilag 3, pkt. A
• BAT-emissionsfaktoren er 1,62 for niveau 1 og 1,06 for niveau 2, idet der er tale om et nyt staldafsnit for den pågældende dyretype og staldsystem. For de første 1.300 m² produktionsareal er faktoren således 1,62, mens den er 1,06 over 4.500 m². Da den nye stald er på 1.800 m², fastsættes BAT-kravet ved lineær progression mellem BAT-niveau 1 og 2, hvilket giver et BAT-krav på 1,53.

Gyllebeholder 1: 500 m², eksisterende beholder, ingen overdækning

• Emissionsfaktoren er 0,4 kg NH₃-N pr. m² overfladeareal pr. år. Det fremgår af tabel 2, idet der er tale om en beholder til flydende husdyrgødning.
• Der er ikke BAT-krav for gødningsbevaringsanlæg, hvorfor BAT-kravet i beregningen fastsættes lig emissionsfaktoren, der fremgår af tabel 2. 

Gyllebeholder 2: 1.500 m², ny beholder

• Emissionsfaktoren er 0,4 kg NH₃-N pr. m² overfladeareal pr. år. Det fremgår af tabel 2, idet der er tale om en beholder til flydende husdyrgødning.
• Der er ikke BAT-krav for gødningsbevaringsanlæg, hvorfor BAT-kravet i beregningen fastsættes lig emissionsfaktoren, der fremgår af tabel 2.

Beregningen i eksemplet er i vist samlet i nedenstående skema. BAT-kravet for de enkelte staldafsnit og opbevaringsanlæg fremgår af højre kolonne. BAT-kravet indebærer, at husdyrbrugets samlede ammoniakemission inklusiv det ansøgte ikke må overstige 5.394 kg NH₃-N pr. år:

*BAT krav fastsat ved lineær progression mellem 1,62 kg NH₃-N pr. m² pr. år ved 1.300 m² og 1,06 kg NH₃-N pr. m² pr. år ved 4.500 m², jf. bekendtgørelsens bilag 3, pkt. A, tabel 4.

Mulig imødekommelse af BAT kravet

Der skal som følge af BAT-kravet hentes mindst 1.586 kg NH₃-N pr. år på husdyrbruget. Da der i eksemplet ikke er tale om produktion med konsumægshøner på et IE-brug, kan reduktionen findes ved tiltag på hele husdyrbruget (stald og lager). Det kan f.eks. ske på følgende måde:

Fast overdækning på gyllebeholder 1 og 2

• Da der ikke er fast overdækning på den eksisterende gyllebeholder, kan etablering af fast overdækning på såvel den nye som den eksisterende bruges som virkemiddel. Fast overdækning er en teknologi, der er optaget med Miljøstyrelsens Teknologiliste. Der fremgår heraf, at effekten er 50 % i forhold til naturligt flydelag. I forlængelse heraf kan det oplyses, at emissionsfaktoren i tabel 2, der er grundlaget for beregningen af ammoniakemissionen fra gyllebeholdere, er fastsat med udgangspunkt i naturligt flydelag (tæt overdækning), der er et krav i husdyrgødningsbekendtgørelsen, der gælder for alle nye gyllebeholdere.

Fastholdelse af luftrensningen i stald B

• Effekten i det eksisterende vilkår fastholdes og genberegnes med den relative effekt.

Gyllekøling med 10 % reduktionseffekt i stald C

• Gyllekøling i slagtesvinestalde er en teknologi, der er optaget på Miljøstyrelsens Teknologiliste.

Det fremgår af teknologilisten, at effekten af gyllekøling er < 30 % afhængig af den nærmere indretning og drift.

I nedenstående skema er emissionen vist inklusive de pågældende tiltag med den beregnede effekt.

Konkret fravigelse

Kommunen kan i særlige tilfælde fravige de fastsatte krav til BAT. Dette forudsætter, at ansøgeren godtgør, at kravet konkret ikke vil være proportionalt som følge af den eksisterende indretning og drift. Dette følger af bekendtgørelsens § 24, stk. 5. BAT-kravene er generelt fastsat således, at de også i relation til eksisterende staldafsnit vil være proportionale. Det skal således være tale om særlige forhold i den konkrete sag, der er begrundet i den eksisterende indretning og drift, dvs. navnlig i relation til BAT-krav for eksisterende staldafsnit. Som eksempel på tilfælde, hvor den eksisterende indretning og drift konkret kunne betyde, at de fastsatte krav ikke vil være proportionale, kan nævnes en mindre tilbygning til en kvægstald, der er indrettet med sengestald med kanal, linespil. Hvis ansøger kan godtgøre, at det ikke er proportionalt at tilbygge med et staldafsnit med fast drænet gulv, eller indføre forsuring og  udvidelsen ikke kan gennemføres i en stald for sig med de muligheder der her vil være for at leve op til BAT.   

De specifikke ammoniakdepositionskrav

§§ 25-28

De ammoniakfølsomme naturområder opdeles i kategori 1-natur, kategori 2-natur og kategori 3-natur, jf. definitionerne i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 2, nr. 1-3. 

Beskyttelsesniveauet for kategori 1-natur og kategori 2-natur omfatter krav til den maksimalt tilladte totaldeposition i forbindelse med godkendelser og tilladelser og følger af bekendtgørelsens §§ 25-27. Der er dog visse nærmere bestemte undtagelser fra kravet til totaldepositionen. Ved siden af totaldepositionskravene gælder forbuddet i husdyrbruglovens § 7, stk. 1, mod etablering, udvidelse og ændring af husdyranlæg og gødningsopbevaringsanlæg i og inden for en afstand af 10 m kategori 1- og 2-natur. Se herom også vejledningen til bekendtgørelsens § 9, om dispensation fra forbuddet i lovens § 7, for så vidt angår visse anlæg til naturpleje.

Beskyttelsesniveauet for kategori 3-natur indebærer et krav om en maksimal merdeposition efter en konkret vurdering som led i godkendelser og tilladelser. Reglerne herom findes i bekendtgørelsens § 28, jf. § 35, stk. 2-5.

Totaldepositionskravene til kategori 1- og 2-natur skal også iagttages ved revurdering. Efter omstændighederne kan kravene dog udskydes. Der henvises herom til vejledningen til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens kapitel 16.

Beregningen af ammoniakdeposition foretages for hvert enkelt staldafsnit og gødningsopbevaringsanlæg på husdyrbruget, incl. det ansøgte, og effekten af virkemidler efter reglerne i bekendtgørelsens § 20. Depositionen beregnes således på baggrund af emissionen fra de enkelte staldafsnit og opbevaringsanlæg, men lægges sammen med henblik på at fastlægge den samlede deposition. Beregningen af ammoniakspredningen og -afsætningen skal foretages med sprednings- og afsætningsmodeller udarbejdet af Aarhus Universitet (standardafsætningskurver baseret på OML-DEP modellen).

Som led i en ansøgning om godkendelse eller tilladelse skal ansøgeren i husdyrgodkendelse.dk. oplyse om husdyrbrugets produktionsarealer og opbevaringsanlæg samt placeringen i forhold til kategori 1-, 2- og 3-natur. På den baggrund beregnes ammoniakemissionen og -depositionen på de eventuelle naturområder. Kommunen må som led i sagsbehandlingen påse, at oplysningerne er korrekte og tilstrækkelige og derefter vurdere, om og i givet fald hvordan der skal fastsættes vilkår. Dette sker som udgangspunkt i dialog med ansøgeren.

Krav til maksimal totaldeposition på kategori 1-natur og 2-natur

Beskyttelsesniveauet for kategori 1-natur og for kategori 2-natur er et krav til den maksimale totaldeposition. Ved totaldeposition forstås den samlede ammoniakdeposition, som stammer fra husdyrbruget, dvs. både den deposition, som det ansøgte vil medføre, og den deposition, der allerede er, hvis der er en eksisterende drift.

Kravet til den maksimale totaldeposition på kategori 1-natur er på 0,2-0,7 kg N pr. ha pr. år, jf. § 25, stk. 1. Hvorvidt kravet konkret er 0,7 eller 0,4, 0,2 kg N pr. ha. pr. år afhænger af, om der er 0, 1 eller 2 husdyrbrug i nærheden af husdyrbruget, således at kravet skærpes, hvis der ligger 1 eller flere brug i nærheden. Dette er reguleret i bekendtgørelsens § 25, stk. 2 og 3, og er nærmere beskrevet under kumulationsmodellen.
Kravet til maksimale totaldeposition på kategori 2-natur er 1 kg N pr. ha pr. år, jf. § 26 i bekendtgørelsen.

Kumulationsmodellen

Kommunen skal bruge modellen i bekendtgørelsens § 25, stk. 2, til at opgøre antallet af andre husdyrbrug, der ligger i nærheden af kategori 1-natur, hvorefter opgørelsen foretages således

antal husdyrbrug over 150 kg NH₃-N pr. år inden for 200 m +
antal husdyrbrug over 450 kg NH₃-N pr. år inden for 200-300 m +
antal husdyrbrug over 750 kg NH₃-N pr. år inden for 300-500 m +
antal husdyrbrug over 1.500 kg NH₃-N pr. år inden for 500-1.000 m +
antal husdyrbrug over 5.000 kg NH₃-N pr. år inden for 1.000-2.500 m

Afstandene måles mellem det mest kritiske naturpunkt og et centrum for det eller de pågældende husdyrbrug. Opgørelsen forudsætter, at husdyrbrugenes ammoniakemission og centrum herfor fastlægges. Hvorledes dette gøres, afhænger af de pågældende husdyrbrugs retsgrundlag.

Fastlæggelsen af antal husdyrbrug og deres centrum

Husdyrbrug, der er godkendt eller tilladt efter husdyrbruglovens §§ 16 a og 16 b eller godkendt efter de tidligere gældende regler i §§ 11 eller 12 har indgivet ansøgning gennem husdyrgodkendelse.dk, hvorigennem der derfor findes en række oplysninger eller beregninger som grundlag for afgørelsen for så vidt angår ammoniakemissionen fra de enkelte staldafsnit på disse husdyrbrug. Det vil heraf fremgå, om der er husdyrbrug i områder, der overskrider grænserne for kumulation. Dette vises i Husdyrgodkendelse.dk, der samtidig viser punktet for det vægtede centrum. Punktet findes i systemets kort-modul, under temalaget ”kumulation”. Kumulationspunktet finder systemet ud fra den sidste godkendte skema for det pågældende ejendomsnummer.

For husdyrbrug der ikke har en godkendelse, fastlægges et centrum for punktkilden (husdyrbruget) ud fra et arealvægtet gennemsnit af bygningsarealet, der anvendes til dyrehold, ud fra tilgængelige oplysninger om bygningsarealet og den lovlige produktion, herunder evt. oplysninger fra Det Centrale Husdyrregister. Emissionens størrelse fastlægges ud fra en scenarieberegning i husdyrgodkendelse.dk, hvis en sådan – uagtet der ikke var krav herom – er foretaget i forbindelse med en tilladelse efter den tidligere gældende bestemmelse i § 10. Alternativt fastlægges emissionen ud fra den ammoniakemission for det pågældende dyrehold og staldsystem, der er fastsat i de til enhver til gældende normtal udarbejdet af Aarhus Universitet.

Det arealvægtede centrum findes i så fald således: Først findes centrum af hver enkel staldbygning og gødningslager. Herefter findes det vægtede centrum for X koordinaten af centrummerne og på samme måde for Y koordinaten. Vægtet centrum af X koordinaten findes ved at gange arealet fra en bygning med X koordinaten fra dens centrum, og det samlede vægtede centrum for X findes ved at summere alle bygninger og dividere med det samlede areal fra alle bygningerne (både stald og lagre).

Fastlæggelsen af antal husdyrbrug og deres centrum

Husdyrbrug, der er godkendt eller tilladt efter husdyrbruglovens §§ 16 a og 16 b eller godkendt efter de tidligere gældende regler i §§ 11 eller 12 har indgivet ansøgning gennem husdyrgodkendelse.dk, hvorigennem der derfor findes en række oplysninger eller beregninger som grundlag for afgørelsen for så vidt angår ammoniakemissionen fra de enkelte staldafsnit på disse husdyrbrug. Det vil heraf fremgå, om der er husdyrbrug i området, der overskrider grænserne for kumulation. Dette vises i Husdyrgodkendelse.dk, der samtidig viser punktet for det vægtede centrum. Punktet findes i systemets kort-modul, under temalaget ”kumulation”. Kumulationspunktet finder systemet ud fra det sidst godkendte skema for det pågældende ejendomsnummer.

For husdyrbrug der ikke har en godkendelse, fastlægges et centrum for punktkilden (husdyrbruget) ud fra et arealvægtet gennemsnit af bygningsarealet, der anvendes til dyrehold, ud fra tilgængelige oplysninger om bygningsarealet og den lovlige produktion, herunder evt. oplysninger fra Det Centrale Husdyrregister. Emissionens størrelse fastlægges ud fra en scenarieberegning i husdyrgodkendelse.dk, hvis en sådan – uagtet der ikke var krav herom – er foretaget i forbindelse med en tilladelse efter den tidligere gældende bestemmelse i § 10. Alternativt fastlægges emissionen ud fra den ammoniakemission for det pågældende dyrehold og staldsystem, der er fastsat i de til enhver til gældende normtal udarbejdet af Aarhus Universitet.

Det arealvægtede centrum findes i så fald således: Først findes centrum af hver enkel staldbygning og gødningslager. Herefter findes det vægtede centrum for X koordinaten af centrummerne og på samme måde for Y koordinaten. Vægtet centrum af X koordinaten findes ved at gange arealet fra en bygning med X koordinaten fra dens centrum, og det samlede vægtede centrum for X findes ved at summere alle bygninger og dividere med det samlede areal fra alle bygningerne (både stald og lagre).

Det mest kritiske naturpunkt

Kritiske naturpunkter er de steder på naturområdet, der udløser krav om maksimal ammoniakdeposition efter kumulationsmodellen. Et husdyrbrug i nærheden skal inddrages med den længste afstand i intervallet, idet dette er grænsen for en evt. inddragelse i kumulationsbetragtningen. F.eks. skal et nærliggende husdyrbrug med en ammoniakemission på 1.000 kg NH₃-N pr. år indtegnes med en cirkel med en radius på 500 m.

Som det ses på figuren nedenfor vil der ved to husdyrbrug i området udover det ansøgte være tre kritiske naturpunkter med forskellige depositionskrav.

Alle kravene i disse kritiske naturpunkter skal opfyldes.

Undtagelser fra krav om totaldeposition på kategori 1-natur og kategori 2-natur

Ved godkendelser og tilladelser skal kommunen sikre, at kravene til maksimal totaldeposition opfyldes, dvs. fastsætte vilkår, der sikrer, at det pågældende husdyrbrug inklusiv det ansøgte ikke giver en totaldeposition på med end 0,2, 0,4 eller 0,7 kg N pr. ha pr. år på kategori 1-natur og ikke mere 1 kg N pr. ha pr. år på kategori 2-natur. 

Efter bekendtgørelsens § 27 gælder der to undtagelser herfra. Dels udskydes det fulde krav i tilfælde, hvor et husdyrbrug, der ikke er godkendt eller tilladt efter en ansøgning indgivet den 10. april 2011 eller senere, medfører en totaldeposition, som er mindst 100 % større end kravet. Dels kan kvælstoffjernelsen ved afgrænsning af naturarealer efter omstændighederne inddrages med den virkning, at de fastsatte krav til maksimal deposition på kategori 1-natur forhøjes.

Undtagelse 1: Husdyrbrugets totaldeposition overskrider kravet med 100 %  i nudrift

Udgangspunktet er, at totaldepositionskravene skal overholdes ved godkendelser eller tilladelser til udvidelser og ændringer af husdyrbrug. Kravene i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, der blev indført på baggrund af en ændring af husdyrbrugloven i 2011, jf. lov nr. 122 af 23. februar 2011, fik virkning for ansøgninger, der blev indgivet 10. april 2011 eller senere. Hvis et husdyrbrug er etableret, udvidet eller ændret efter dette tidspunkt, vil det således skulle leve op til totaldepositionskravene – eller have gjort brug af den nedenfor beskrevne undtagelse, der følger af bekendtgørelsens § 27, stk. 1, således at kravene skal opfyldes inden for en nærmere bestemt årrække.

Husdyrbrug, der ikke har ansøgt om godkendelse eller tilladelse til etablering, udvidelse eller ændring efter indførelsen af totaldepositionskravene, kan således have en lovligt eksisterende drift, som indebærer en totaldeposition, der overstiger kravene i §§ 25 og 26.  Hvis et sådant husdyrbrug i nudrift medfører en deposition på et kategori 1- eller 2-område, der er mindst det dobbelte af den deposition, der ville følge af totaldepositionskravene, skal kommunen fastsætte vilkår om nedbringelse af ammoniakdepositionen med minimum halvdelen af den deposition, der overstiger kravet. Samtidig skal der fastsættes vilkår om, at den resterende overskridelse skal være nedbragt senest 8 år efter godkendelsen eller tilladelsen er meddelt, medmindre dette følger af revurderingsreglerne.  Undtagelsen kan kun bruges én gang. Hvis husdyrbruget efterfølgende søger om godkendelse eller tilladelse, skal det fulde krav opfyldes.

Undtagelse 2: Inddragelse af kvælstoffjernelse ved naturafgræsning af kategori 1-natur

Kvælstoffjernelsen ved afgræsning inddrages i beskyttelsesniveauet, således at kravene for kategori 1-natur ændres til henholdsvis 0,3, 0,5 og 1,0 kg N/ha i stedet for 0,2, 0,4 og 0,7 kg N/ha, hvis der fastsættes vilkår om, at husdyrbruget med henblik på naturpleje af den påvirkede natur, foretager afgræsning eller en kombination af afgræsning og slæt, som skønnes netto at fjerne kvælstof fra naturområdet. Det er et krav, at de afgræssende dyr er en del af det husdyrbrug, der skal godkendes eller tillades. Undtagelsen følger af bekendtgørelsens § 27, stk. 2.

Normalt vil ca. 90 % af plantevæksten ved afgræsning blive afleveret som gødning på arealet. De sidste 10 % vil blive optaget i dyret. Så længe mindre end 10 % af foderrationen gives som tilskudsfoder vil der netto blive fjernet mere kvælstof fra arealet, end der tilføres. Det skal derfor sikres, at der ikke generelt tildeles foder til de afgræssende dyr, og at fodringen begrænses til et begrænset supplement i tørkeperioder. Dette gælder også, selvom arealet bliver anvendt til slæt, idet naturarealet ikke i afgræsningsperioderne må overforsynes med kvælstof, der så senere kan høstes ved slæt. Muligheden for at anvende slæt er angivet for at præcisere, at der naturligvis ikke behøver at være en afgræsning i perioden op til et slæt, og at naturplejen kan påbegyndes med nogle slæt, inden afgræsningen påbegyndes.

Krav til maksimal merdeposition på kategori 3-natur

Beskyttelsesniveauet for kategori 3-natur adskiller sig fra beskyttelsesniveauet for kategori 1-og 2-natur ved, at der ikke er fastsat et fast krav til den maksimale deposition fra husdyrbruget. For kategori 3-natur indebærer beskyttelsesniveauet i stedet, at der sættes vilkår om maksimal deposition på baggrund af en konkret vurdering i den enkelte sag. Kommunen kan dog kun sætte vilkår, hvis det ansøgte kan medføre en merdeposition på kategori 3-natur på mindst 1 kg N pr. ha pr. år, og det pågældende naturområde har en særlig regional eller lokal beskyttelsesinteresse.

Der kan således ikke efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens beskyttelsesniveau for kategori 3-natur fastsættes vilkår, der skærper 1 kg N pr. ha pr. år. En ansøgning om udvidelse eller ændring af et husdyrbrug kan dermed heller ikke afslås alene med henvisning til beskyttelsesniveauet for kategori 3-natur.

Beskyttelsesniveauet for kategori 3-natur følger af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 28, jf. § 35, stk. 2-5. I sammenhæng hermed er fastsat regler om beregning af merdeposition m.v. i bekendtgørelsens § 29. Endvidere skal kravet generelt ses i lyset af reglerne om kommunens vurdering og vilkårsfastsættelse i § 33 og § 35, stk. 1, herunder navnlig 8 års-reglen i § 33, stk. 2, hvorefter kommunen ved vurderingen af en ansøgning skal inddrage alle etableringer, udvidelser og ændringer, der er godkendt, tilladt eller anmeldt de seneste 8 år.

Vurderingskriterier m.v.

Hvis en ansøgning om udvidelse eller ændring af et husdyrbrug medfører en merdeposition på 1 kg eller mere pr. ha pr. år, skal kommunen vurdere, om der skal stilles vilkår til maksimal merdeposition, idet det følger af § 35, stk. 2, at der kan stilles vilkår for så vidt angår kategori 3-natur i særlige tilfælde, dvs. ved væsentlig påvirkning af regionale eller lokale beskyttelsesinteresser. Ved denne vurdering skal følgende kriterier, der fremgår af § 35, stk. 5, inddrages

• det pågældende naturområdes status i kommuneplanen, herunder særligt om det er omfattet af kommuneplanens udpegning af særlige værdifulde naturområder, rekreative områder og/eller værdifulde kulturmiljøer samt kommuneplanens retningslinjer for varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne, de rekreative interesser og de kulturhistoriske interesser,
• om det pågældende område er omfattet af fredning, handleplan for naturpleje eller anden planlagt naturindsats,
• det pågældende naturområdes naturkvalitet og
• kvælstofbidrag til området fra andre kilder, herunder om der er tale om et minivådområde eller et vådområde, der er udlagt medhenblik på kvælstoffjernelse fra landbrugsjord, eller om området i øvrigt er påvirket fra markbidrag, eller for så vidt angår skove om de gødskes.

Kommunens vurdering skal omfatte alle fire kriterier. Der kan alene stilles krav til maksimal deposition, hvis området er omfattet af de nævnte udpegninger i kommuneplanen, en fredning m.v. og/eller har en høj naturkvalitet. Herudover er det et krav, at ammoniakbidraget fra husdyrbruget ikke er helt uvæsentligt i forhold til den påvirkning af næringsstoffer, området modtager fra andre kilder.

Udpegninger i kommuneplanen vil navnlig være retningslinjer fastsat efter planlovens § 11 a.

Arealer omfattet af en handleplan for naturpleje eller anden planlagt naturindsats vil primært være kommunale eller andre myndigheders handleplaner eller planlagte indsatser. Desuden kan der være eksempelvis private fonde, der arbejder med naturpleje. Hvis et areal med kategori 3-natur er eller vil blive plejet, og målet med denne plejeindsats vanskeliggøres ved den pågældende merdeposition, kan kommunen stille krav til den maksimale merdeposition. Selvom et areal med kategori 3-natur er omfattet af en plejeindsats udløser det således ikke nødvendigvis, at kommunen kan stille krav til den maksimale merdeposition, idet der tillige skal være tale om, at plejeindsatsen vanskeliggøres af merdepositionen.

Kriteriet om høj naturkvalitet er centralt. Kategori 3-natur, der har en høj naturkvalitet er oftest arealer, hvor der er en i forvejen relativ lille ammoniakpåvirkning. Hvis det pågældende areal har en høj naturkvalitet, kan det således tale for, at der stilles krav til den maksimale merdeposition. Omvendt taler en lav naturkvalitet på et areal med kategori 3-natur for, at der ikke stilles krav til den maksimale merdeposition, medmindre der gennem en plejeindsats søges opnået en høj naturkvalitet på arealet, og denne høje naturkvalitet vil afhænge af, at der stilles krav til den maksimale merdeposition. Afklaringen af om et areal med kategori 3-natur har en høj naturkvalitet sker normalt i forbindelse med kommunens arbejde med eksempelvis naturkvalitetsplanlægningen og/eller i forbindelse med den konkrete sagsbehandling.

Der er således en sammenhæng mellem kriterierne om naturkvalitet og kvælstofbidrag fra andre kilder. I den forbindelse har det bl.a. betydning, om der er tale om vådområder og minivådområder, der netop er udlagt med det formål at modtage kvælstof m.v. Den natur, der indfinder sig i vådområder, der udlægges som virkemidler med det formål at modtage og fjerne kvælstof fra landbrugsarealer vil således være tilpasset et næringsrigt miljø. Naturen vil dermed ikke blive påvirket væsentligt af de mængder næringsstoffer, som evt. tilføres via luften fra en nærliggende stald eller lignende i form af ammoniak. Vådområderne er derfor ikke og kan heller ikke udvikle sig til at blive ammoniakfølsomme naturområder, så længe de opfylder formålet og fortsat gennemstrømmes af næringsrigt overfladevand.

Hvis kommunen på baggrund af vurderingen fastsætter vilkår i en godkendelse eller tilladelse, skal der i begrundelsen for vilkåret redegøres for naturtypens status i forhold til kriterierne.

Beregning af merdeposition

Beskyttelsesniveauet for kategori 3-natur er et merdepositionskrav. Bekendtgørelsens § 29, stk. 2-7, indeholder regler om, hvad der nærmere ligger i heri, herunder navnlig i forhold til beregningen og grundlaget herfor.

§ 29, stk. 2-7, indeholder regler om beregning af merdeposition.

Merdeposition beregnes som forskellen mellem depositionen fra husdyrbruget (stald og lager) i ansøgt drift og depositionen fra husdyrbruget i nudrift og 8 års-drift, dvs. forskellen mellem før- og eftersituationen for husdyrbruget med og uden det ansøgte, dog således at alle etableringer, udvidelser og ændringer de seneste 8 år skal medtages ved vurderingen.

Depositionen beregnes for hvert staldafsnit og gødningsopbevaringsanlæg, som lægges sammen, således at depositionen til hvert enkelt kategori 3-naturpunkt i ansøgt drift beregnes efter de i bekendtgørelsens bilag 3, pkt. tabel 1-3, fastsatte emissionsfaktorer, jf. bekendtgørelsens § 20. Tilsvarende fastlægges depositionen i nudrift og/eller 8-årsdrift med henblik på at fastlægge merdepositionen til det enkelte naturpunkt.

For ansøgninger om godkendelse eller tilladelse efter § 16 a, stk. 1 og 2, og § 16, stk. 1, hvor der er eksisterende anlæg på husdyrbruget, der er godkendt, tilladt m.v. efter regler, der gjaldt før 1. august 2017, er det for at fastlægge depositionen i nudrift og 8 års-drift nødvendigt indledningsvis at fastlægge produktionsarealerne henholdsvis opbevaringsanlæggenes overfalde- og grundarealer.  Fastlæggelse af produktionsarealerne er nærmere beskrevet her. Nudriften og 8 års-driften beregnes herefter ud fra de emissionsfaktorer, der er gældende på tidspunktet for kommunen aktuelle afgørelse, hvor merdepositionen beregnes, jf. § 29 stk. 7. Både ansøgt drift, nudrift og 8 års-drift skal således beregnes ud fra de aktuelle emissionsfaktorer i bekendtgørelsen.

I praksis vil 8 års-driften som oftest være den begrænsende faktor i relation til merdeposition. Det skyldes, at anlæggene på de fleste husdyrbrug ligger nogenlunde samme sted og evt. udvides eller ændres på en sådan måde, at den samlede deposition løbende bliver større – derved vil forskellen mellem ansøgt drift driften for 8 år siden typisk være større end forskellen mellem ansøgt drift og nudrift. Hvis husdyrbruget ikke har ændret sig i løbet af 8 år, vil depositionen være den samme. I enkelte tilfælde vil husdyrbruget dog have fået godkendelse eller tilladelse m.v. til ændringer undervejs, der samtidig har betydet, at depositionen til et naturpunkt i nudrift er blevet reduceret i forhold til depositionen for 8 år siden. I givet fald vil nudriften kunne have selvstændig betydning i forhold til merdepositionsvurderingen, idet en lavere nudrift efter omstændigheder giver mulighed for større merdeposition uden konkret vurdering (op til 1,0 kg N) i ansøgt drift.

Frivillig anvendelse af miljøteknologi udover de vilkår, som er fastsat i godkendelser og tilladelser m.v. vil ikke have betydning for fastlæggelsen af nudriften og 8 års-driften, der baseres på husdyrbrugets bindende retsgrundlag af betydning for ammoniakemissionen. Husdyrbrug kan derved altid anvende ekstra miljøteknologi frivilligt, uden det derved indgår i grundlaget for merdepositionsvurderingen i forbindelsen med en ny godkendelse eller tilladelse. I nogle godkendelser og tilladelser kan det være nævnt specifikt, hvad der er kravet, og hvad der evt. er frivilligt, hvis et virkemiddel overkompenserer for et miljøkrav. Såfremt dette er præciseret, medregnes den frivillige del ikke i nudriften.

Nærmere om fastlæggelse af nudriften

Nudriften er den hidtil lovlige drift i henhold til bindende krav i meddelte godkendelser, tilladelser og anmeldelser, der er udnyttet, og som ikke efterfølgende er bortfaldet som følge af kontinuitetsbrud, dvs. det retlige grundlag for driften. Dette følger af bekendtgørelsens § 29, stk. 3. Reglerne om udnyttelse af godkendelser, tilladelser og anmeldelser henholdsvis bortfald som følge af kontinuitetsbrud findes i bekendtgørelsens kapitel 19 og husdyrbruglovens § 59 a.

Reglerne om udnyttelse indebærer, at godkendelser, tilladelser m.v. bortfalder helt eller delvist, hvis de ikke er udnyttet indenfor 6 år, fra de er meddelt. Det betyder, at der faktisk skal opføres eller gennemføres det, godkendelsen eller tilladelsen giver mulighed for inden for 6 år.

Reglerne om kontinuitetsbrud indebærer i hovedtræk, at

• godkendelser og tilladelser efter husdyrbruglovens §§ 16 a eller 16 b bortfalder, hvis den del af produktionsarealet, der udnyttes driftsmæssigt, dvs. mindst produceres 50 % af det mulige inden for rammerne af dyrevelfærdskrav, er mindre end 25 % af det samlede godkendte eller tilladte produktionsareal,
• tilladelser og godkendelser efter de tidligere gældende regler i husdyrbruglovens §§ 10-12 og godkendelser efter miljøbeskyttelseslovens § 33 og
• øvrige afgørelser bortfalder efter omstændighederne som følge af kontinuitetsbrud på ulovbestemt grundlag.

Udnyttelses- og kontinuitetsbrudsreglerne blev ændret med virkning fra 1. august 2017. Dette rejser særlige spørgsmål i relation til godkendelser, tilladelser m.v., der er meddelt før den 1. august 2017. For så vidt angår disse, må det i første omgang afklares, om den pågældende godkendelse, tilladelse m.v. pr. 1. august 2017 allerede var bortfaldet efter de før 1. august 2017 gældende regler, enten fordi godkendelsen eller tilladelsen m.v. slet ikke var udnyttet inden for fristen, eller fordi produktionsretten efterfølgende er bortfaldet ved kontinuitetsbrud. Om de tidligere gældende regler henvises til beskrivelsen af gældende ret i afsnit 5.3.2.1 i lovforslag nr. L 114, som fremsat den 12. januar 2017, om ændring af bl.a. husdyrbrugloven.

Se i øvrigt om udnyttelses- og kontinuitetsbrudsreglerne under vejledningen til bekendtgørelsens kapitel 19.

På baggrund af § 29, stk. 3, fastsættes nudriften således til det, det er givet lov til i det eksisterende retsgrundlag, medmindre den eller de pågældende godkendelser, tilladelser og anmeldelser m.v. helt eller delvist ikke er udnyttet, eller helt eller delvist er bortfaldet. For så vidt angår ansøgninger om udvidelser og ændringer efter lovens § 16 a, stk. 4, og § 16 b, stk. 2 (”2. gangsansøgning”), vil retsgrundlaget være en godkendelse eller tilladelse efter § 16 a stk. 1 eller 2, eller § 16 b, stk. 1, samt evt. efterfølgende anmeldelser. I disse tilfælde vil produktionsarealerne være entydigt fastlagt i det pågældende retsgrundlag, således at fastlæggelsen af nudriften primært består i at konstatere, at retsgrundlaget er udnyttet og ikke bortfaldet.

For så vidt angår ansøgninger om godkendelse eller tilladelse efter husdyrbruglovens § 16 a, stk. 1 eller 2, eller § 16 b, stk. 1 (”1. gangsansøgning”), vil der i praksis i langt de fleste tilfælde være eksisterende anlæg på husdyrbruget, som er godkendt, tilladt m.v. efter regler, der gjaldt før 1. august 2017, dvs. der vil typisk være en godkendelse eller tilladelse efter de tidligere gældende regler i husdyrbruglovens §§ 10-12 eller en godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33, evt. suppleret med anmeldelser efter de tidligere gældende regler i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Her er det nødvendigt først at afklare, hvad der er givet lov til efter de tidligere gældende regler, herunder evt. via kort og plantegninger fra tidligere ansøgninger, tilsynsnotater eller lign., for så vidt angår centrale parametre i forhold til ammoniak og lugt (produktionsarealer, dyretype, staldsystem mv.). Hvis det der er givet lov til er udnyttet og ikke efterfølgende bortfaldet som følge af kontinuitetsbrud, sættes nudrift i overensstemmelse med dette. Ved afgørelse af om der er sket bortfald af retten til at udnytte arealer som følge af kontinuitetsbrud, jf. også vejledningen til bekendtgørelsens kapitel 19, kan der bl.a. henses til oplysninger om antallet af dyr sammenholdt med det antal dyr, der kan være samlet set, når der henses til dyrevelfærdskrav.

Når det således er afklaret, hvad der er den hidtidige lovlige produktion (nudriften), skal produktionsarealerne og gødningsopbevaringsanlæggenes overflade- og grundareal fastlægges.

Der gælder dog visse modifikationer til det beskrevne udgangspunkt om fastlæggelse af nudrift. Disse følger af § 29, stk. 4 og 5, der alene vedrører ”anden gangs situationen”, dvs. ansøgninger om udvidelser og ændringer efter lovens § 16 a, stk. 4, og § 16 b, stk. 2.

Efter § 29, stk. 4, gælder hovedreglen om, at nudriften fastlægges som det, det eksisterende retlige grundlag giver mulighed for, ikke, hvis en ansøgning indebærer, at produktionsretten i et staldafsnit eller adgangen til at opbevare fast husdyrgødning i et eksisterende anlæg begrænses. Reglen handler således om ansøgninger, der medfører begrænsninger i forhold til det, der tidligere er godkendt eller tilladt. I sagens natur søger man normalt ikke om begrænsninger i forhold til det, man tidligere har fået godkendelse eller tilladelse til.

Hensynet bag bestemmelsen er at undgå situationer, hvor der kan være et incitament for ansøgere til at søge om produktionsmuligheder, der giver en merdeposition så tæt på 1 kg som muligt, det er for så i en senere ansøgning at kunne indskrænke fleksibiliteten og så at sige bruge den som virkemiddel for derved i en senere ansøgning at opnå mere end 1 kg merdeposition uden konkret vurdering.

§ 29, stk. 4, bestemmer på den baggrund, at nudrift og ansøgt drift som udgangspunkt skal fastlægges ens i de tilfælde, hvor en ansøgning indskrænker fleksibiliteten i forhold til godkendelsen eller tilladelsen til et eksisterende anlæg m.v. Der er herved tale om den situation, hvor der i en ansøgning om f.eks. opførelse af en ny stald samtidig medtages ændringer af en allerede godkendt stald, som betyder, at den eksisterende stald kun kan anvendes til dyretyper m.v. med en lavere emission end dem, den fleksible godkendelse eller tilladelse gav mulighed for.

Det er altid muligt at fastholde fleksibilitet til forskellige dyretyper m.v., hvis fleksibiliteten blot videreføres uændret i en ny ansøgning, dvs. at ansøgt drift og nudrift for så vidt angår den eksisterende stald i eksemplet ovenfor fastlægges ens.

Baggrunden for problemstillingen er mulighederne for fleksibilitet i godkendelser og tilladelser til bl.a. at skifte mellem forskellige dyretyper og staldsystemer. En godkendelse eller tilladelse, som giver mulighed for fleksibilitet, vil faktisk kunne være udnyttet til f.eks. en dyretype og et staldsystem, der har en lavere ammoniakemission end det, der er taget højde for i beregningen, der er foretaget for alle dyretyper og staldsystemer i den pågældende fleksgruppe. Hvis denne fleksibilitet i det pågældende staldafsnit fastholdes i en senere ansøgning vil staldafsnittets nudrift og ansøgt drift være ens, f.eks. hvis den omhandler opførelse af ny stald uden ændringer i den eksisterende.  Hvis den nye ansøgning derimod går ud på opførelse af en ny stald, og der samtidig sker en begrænsning af fleksibiliteten i den eksisterende stald, således at der i den eksisterende stald alene kan være den dyretype og staldsystem med den laveste emission (som der faktisk har været), vil der på papiret være en mindre emission, som kan modregnes som en art virkemiddel i forhold til den nye stald. Efter § 29, stk. 4, vil dette ikke være muligt, fordi ansøgt drift og nudrift skal fastlægges ens, når den indeholdte fleksibilitet ikke har været udnyttet. Ændringer i længden af den periode et eksisterende produktionsareal er uden dyrehold, fordi dyreholdet er udegående, jf. § 20, stk. 3, kan heller ikke medregnes i merdepositionsberegningen. Perioden, dyreholdet i et staldafsnit er udegående, skal således også angives ens i nudrift og ansøgt drift.

En indskrænkning i fleksibiliteten i ansøgt drift kan dog være udtryk for en reel ændring i produktionen. Det følge derfor af § 29, stk. 5, at ansøgeren i tilfælde af indskrænkninger i fleksibiliteten efter omstændighederne kan lægge den godkendte eller tilladte drift (jf. § 29, stk. 3) til grund. Dette forudsætter, at ansøgeren dokumenterer, at fleksibiliteten faktisk har været udnyttet, sådan at der reelt har været den dyretype m.v., der har den højere emission. Tilsvarende gælder hvis ansøgeren dokumenterer, at det pågældende produktionsareal faktisk har været driftsmæssigt udnyttet, således at der har været produceret mindst 50 pct. af det mulige inden for rammerne af dyrevelfærdskrav og andre relevante krav, f.eks. økologikrav.

Muligheden i stk. 5 omfatter alene begrænsninger af produktionsretten i forhold til dyretyper, staldsystemer eller produktionsarealet i forhold til staldene, herunder dyretyper og staldsystemer samt produktionsarealets størrelse. Hvis begrænsningerne derimod vedrører opbevaringsanlæggene skal nudrift og ansøgt drift fastlægges ens, jf. § 29, stk. 4.

Nærmere om 8 års-driften

8 års-driften fastlægges som husdyrbrugets lovlige drift for 8 år siden for hvert enkelt staldafsnit og gødningsopbevaringsanlæg.

Beregning af den samlede deposition på kategori 3 arealer

Når den beregnede merdeposition, som inkl. 8 årsdriften er beregnet til over 1 kg, skal kommunen foretage en vurdering af, om naturtypen kan tåle den pågældende samlede belastning, beregnet som totalbelastningen – det vil sige den samlede ammoniakdeposition på naturområdet fra både den eksisterende produktion og det ansøgte - sammenlagt med baggrundsbelastningen. Resultatet skal danne udgangspunkt for kommunens vurdering af, om der i henhold til de 4 kriterier er faglig grund til at stille vilkår om den maksimale emission fra husdyrbruget. Natur- og Miljøklagenævnet har i flere afgørelser anvist denne måde at beregne den samlede ammoniak belastning af naturområdet. Se f.eks. NMK-131-00240.

Den faglige begrundelse for ikke at betragte den del af husdyrbruget, som eksisterer før udvidelsen, som en del af baggrundsbelastningen er at kvælstofdepositionen opgjort som gennemsnit på kommune niveau eller for 5,6*5,6 km-grid ikke er velegnede til at gengive effekten af specifikke lokale kilder, da bidraget fra en kilde midles over et meget stort areal, enten på kommuneniveau eller 31,4 km². Så store felter afspejler ikke den lokale variation i hverken udslip, ruhed eller deposition. Dette skal ses i lyset af den store lokale variation i ammoniaknedfaldet omkring punktkilder.

Når man i forbindelse med vurderingen af tilstandsændring (jf. NBL § 3) skal vurdere den samlede ammoniakdeposition på et naturområde, som ligger tæt på en kilde, vil afsætningen til naturområdet i langt de fleste tilfælde blive undervurderet, hvis det nuværende bidrag fra kilden ikke medtages. Dette skyldes, at hvis det bidrag der er fra den eksisterende produktion indgår i baggrundsbelastningen, er det fordelt ud over 5,6*5,6 km-grid selvom bidraget reelt afsættes i lokalområdet. Det anbefales at bruge baggrundsbelastningen på gridniveau, som fremgår på Danmarks Arealinformation i temaet ”Luft”, idet baggrundsbelastningen på kommuneniveau kan dække over meget store variationer inden for kommunen.

Indenfor et grid kan der forekomme stor variation i fordeling af kilder og i ruheder, som reelt vil medføre variation i kvælstofdepositionen indenfor griddet. Der kan derfor i helt særlige tilfælde forekomme situationer, hvor den samlede kvælstofdeposition til et naturområde overvurderes ved at bruge den gennemsnitlige kvælstofdeposition for et grid sammen med totalbelastningen fra ejendomme.  Denne særlige situation vil dog i en konkret sag kræve en gennemgang af fordelingen af kilder og ruheder i griddet samt betydningen af dette i forhold til ammoniakafsætningen i lokalområdet.

Omvendt vil en beregning, hvor kun merbelastningen lægges til baggrundsbelastningen i langt de fleste tilfælde underestimere påvirkningen.

Lugt

Vurdering og regulering af evt. lugtgener fra husdyrbruget er et helt centralt element i kommunens afgørelse om godkendelse eller tilladelse. Beskyttelsesniveauet for lugt tager udgangspunkt genekriterierne i bekendtgørelsens § 30.

Beregningen af lugtemissionen fra husdyrbruget har sammenhæng med beregningen af ammoniakemissionen og er nærmere reguleret i navnlig husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens §§ 21 og 31 og bilag 3, pkt. B.

Beskyttelsesniveauet for lugt kan alene fraviges i en konkret sag i den omfang det følger af bekendtgørelsens § 32 (50 %-reglen).

Beregning af lugtemission

§ 21

Ved en ansøgning om godkendelse eller tilladelse beregnes lugtemissionen fra husdyrbruget for alle staldafsnit ud fra produktionsarealernes størrelse i m² og emissionsfaktoren for den pågældende dyretype og staldsystem.

Som led i godkendelser og tilladelser beregnes lugtemissionen – og dermed vurderingen af lugtgenerne for de omboende – ud fra husdyrbrugets produktionsarealer, dvs. staldene m.v. Baggrunden for, at lugtemissionen alene beregnes på baggrund af produktionsarealerne er bl.a., at den primære kilde til lugtgener fra dyrehold er staldluftventilation. Der forligger kun systematiske og anvendelige oplysninger til brug for den konkrete sagsbehandling for så vidt angår staldanlæg. Evt. lugtgener fra opbevaringsanlæg, udbringning af husdyrgødning samt udegående dyrehold indgår således ikke i lugtberegningerne, men er i stedet generelt reguleret gennem bl.a. visse faste krav til placering m.v., krav i relation til omrøring i gyllebeholdere og til udbringning i navnlig husdyrgødningsbekendtgørelsen. Disse krav skal overholdes umiddelbart.

Bekendtgørelsens bilag 3, pkt. B, tabel 6, indeholder en oplistning af dyretyper og staldsystemer, som svarer til tabel 1 om ammoniakberegning. Ved beregningen af lugtemissionen anvendes emissionsfaktorerne for den samme dyretype og staldsystem, som er anvendt ved ammoniakberegningen.

De fastsatte emissionsfaktorer skal altid lægges til grund for beregningen af lugtemissionen. Der er ved fastsættelsen af faktorerne taget højde for, at mange forhold kan influere på lugtemission fra produktionsarealerne.

Hvis der er produktionsarealer, der ikke er i brug i mindst 5 måneder om året, fordi dyreholdet er udegående, skal disse ikke medtages i lugtberegningen. Dette følger af § 21, stk. 3 i bekendtgørelsen. Det er et krav, at grunden til at produktionsarealet ikke bruges, er, at dyreholdet er udegående. Det er desuden et krav, at dyreholdet er udegående i juni, juli, august og september. Baggrunden herfor er, at lugtemissionerne er størst i varme perioder (juni-september). Perioderne regnes i hele måneder. Dyrene må ikke have adgang til arealet i den medregnede periode, og det forudsættes, at stalden lukkes ned og rengøres.

Effekten af miljøteknologi

Hvis det kan dokumenteres, at en teknisk løsning kan reducere staldlugtemissionen, kan dette inddrages i beregningen af lugtgenerne i omgivelserne. Effekten inddrages ved at foretage en procentvis reduktion af den beregnede lugtemission.

Effekten af anvendt miljøteknologi, der er optaget på Miljøstyrelsens teknologiliste, fradrages ved beregningen efter § 21. Effekten af teknologi, som ikke er optaget på Miljøstyrelsens teknologiliste, kan kun fradrages, hvis kommunalbestyrelsen samtidig fastsætter vilkår efter § 35, stk. 1, nr. 4.

Lugtreducerende tiltag kan f.eks. være luftrensning, der reducerer lugtemissionen fra et staldanlæg. Andre lugtgenereducerende tiltag, der påvirker lugtspredningen fra et staldanlæg kan være ændret ventilationsforhold, hvor en egentlig konkret spredningsberegning efter OML-modellen kan være nødvendig for at vise, at der ikke bliver øgede lugtgener for omkringboende. Dette er ofte mest aktuelt ved få, tætliggende nabobeboelser.

Beskyttelsesniveauet for lugt

Beskyttelsesniveauet med de fastsatte genekriterier udtrykker, hvor meget lugt omboende i forskellige i forskellige kategorier må udsættes for, før det kan betegnes som værende ”væsentlig virkning” og fremgår af bekendtgørelsens § 30. De forskellige kategorier og de fastsatte niveauer for lugtpåvirkningen er vist i nedenstående skema:

I forhold til de områder, der er nævnt i kategori 1 og kategori 2 a skal geneniveauet overholdes i forhold til hele området og ikke f.eks. de beboelsesbygninger, som findes i området. Hvorvidt et område er udlagt til byzone, sommerhusområde m.v. fremgår af planlovens § 34.  

For så vidt angår samlet bebyggelse i kategori 2 b skal geneniveauet overholdes i forhold til de beboelsesbygninger, som kan udløse samlet bebyggelse. Det bemærkes herved, at samlet bebyggelse ikke er et ”område”, men tager udgangspunkt i den enkelte beboelsesbygning. En bolig, der ligger i en klynge af boliger f.eks. kan være omfattet af geneniveauet for samlet bebyggelse, mens en anden bolig i klyngen ikke er det. For at den enkelte beboelsesbygning er omfattet af geneniveauet for samlet bebyggelse, skal følgende betingelser således være opfyldt:

• Den pågældende ejendom, hvorpå boligen ligger, er uden landbrugspligt
• Ejendommen er ikke ejet af den ansvarlige for driften af husdyrbruget
• Der skal inden for en afstand af 200 m fra nærmeste bygningshjørne på boligen ligge flere end 6 beboelsesbygninger på hver sin samlede faste ejendom uden landbrugspligt, som ikke ejes af den ansvarlige for driften af husdyrbruget.

Samlet bebyggelse vurderes altså ud fra den enkelte beboelsesbygning. Man tager således udgangspunkt i én beboelsesbygning og sikrer sig først,

• at den ligger på en ejendom, som er uden landbrugspligt (dvs. ikke er noteret som landbrugsejendom i matrikelregistret), og
• at den ikke er ejet af den, der er ansvarlig for driften af det husdyrbrug, der søges om godkendelse eller tilladelse til etablering, udvidelse eller ændring af.

Hvis beboelsesbygningen opfylder disse betingelser undersøges det, om der inden for en afstand af 200 m fra beboelsesbygningen ligger flere end 6 beboelsesbygninger, dvs. mindst 7 andre beboelsesbygninger,

• som ligger på hver sin samlede faste ejendom uden landbrugspligt, og
• som ikke ejes af den ansvarlige for driften af det husdyrbrug, der søges om godkendelse eller tilladelse til etablering, udvidelse eller ændring af.

Illustration af hvor der måles fra og til i forhold til henholdsvis byzone, enkelt bolig og samlet bebyggelse.

Det følger af landbrugslovens § 2, at der ved en landbrugsejendom forstås en ejendom, der er noteret som en landbrugsejendom i Geodatastyrelsens matrikelregister. Landbrugsejendom er undergivet landbrugspligt, jf. reglerne i landbrugsloven. Ved ejendom forstås samlet fast ejendom i overensstemmelse med definitionen i udstykningslovens § 2.

I forhold til afstanden til beboelsesbygninger nævnt i kategori 3 (enkeltbolig) skal der måles til selve bygningen, og ikke til eksempelvis skellet. Beboelsesbygninger på landbrugsejendomme henholdsvis ejendomme, der ejes af den for husdyrbruget ansvarlige, er ikke værnet af reglerne.

Geneniveauerne er fastsat i henholdsvis Odour units (OU_E/m³) og lugtenheder (LE/m³), og beskyttelsesniveauet for lugt indebærer, at geneniveauerne for lugt, der beregnes efter Miljøstyrelsens lugtmodel i odour units (OU_E/m³) og efter FMK-modellen i lugtenheder (LE/m³) skal overholdes.

For at vurdere om beskyttelsesniveauet er overholdt i en konkret sag, er det nødvendigt at beregne geneafstanden fra husdyrbruget til nærmeste punkt i det pågældende område eller bolig.

Lugtgeneafstanden og gennemsnitsafstanden beregnes efter reglerne om beregning af lugtemission i bekendtgørelsens § 21, jf. bilag 3, pkt. B. Geneafstanden må ikke være længere end den vægtede gennemsnitsafstand. Dette følger af bekendtgørelsens § 31, idet det dog bemærkes, at henvisningen i bestemmelsen til § 20 rettelig skulle have været § 21. § 20 handler om beregning af ammoniakemission, mens § 21 er beregning af lugtemission.

Geneafstanden skal beregnes efter både Miljøstyrelsens lugtmodel og efter FMK-modellen, således at den længste af to geneafstande bliver afgørende. Beregningen baseres navnlig på følgende elementer:

• Produktionsarealer i m²
• ­Emissionsfaktorer for forskellige dyregrupper, jf. bilag 3, pkt. B, tabel 6
• ­Effekt af lugtreducerende miljøteknologi
• ­En spredningsmodel
• ­Genekriterier svarende til forskellige områders lugtfølsomhed

FMK-modellen kan imidlertid ikke anvendes operationelt ved beregning af lugtgeneafstande fra hold af visse dyrearter- og typer. Dette fremgår af bilag 3, pkt. B, idet der ikke er fastsat emissionsfaktorer i lugtenheder (LE) for mink, heste, får og geder. For disse dyrearter og staldsystemer anvendes FMK-modellen således ikke.

Beregning af geneafstande er nærmere beskrevet nedenfor.

I Husdyrgodkendelse.dk foretages lugtemissions- og lugtgeneberegninger både efter Miljøstyrelsens lugtvejledning og FMK-modellen. Det resultat, som vises, er resultatet efter den beregningsmodel, der giver den længste geneafstand til omboende, sådan at det undersøges, at genekriterierne kan overholdes uanset modelvalg.

I Husdyrgodkendelse.dk foretages endvidere lugtberegning med resultater for både FMK modellen og ud fra en standardiseret OML-beregning i henhold til Miljøstyrelsens lugtvejledning. Beregningen foretages for alle kombinationer af staldafsnit i forhold til genekategorierne. Hvis gennemsnitsafstanden er kortere end geneafstanden, vurderes der at være en væsentlig virkning på miljøet

Lugtemissionen fra hvert staldafsnit efter de 2 modeller omregnes til en ukorrigeret geneafstand med anvendelse af den standardiserede spredningsberegning baseret på OML-modellen og spredningsberegningen i FMK modellen.

Staldafsnit, der er placeret længere væk end 120 % af den ukorrigerede geneafstand, beregnet på baggrund af alle staldafsnit på husdyrbruget, medtages ikke i lugtberegningen og bortscreenes automatisk ved beregningen i husdyrgodkendelse.dk.

Den ukorrigerede geneafstand skal i Miljøstyrelsens lugtmodel korrigeres i forhold til omboende og antal husdyrbrug i nærheden. Se nærmere herom under korrektion for vindretning henholdsvis kumulation.

Mere information om OML-modellen til brug for konkrete lugtberegninger kan findes på Aarhus Universitets hjemmeside og i Miljøministeriets faglige rapport vedrørende en ny lugtvejledning for husdyrbrug.

Konkret fravigelse (50 pct.-reglen)

Kommunen kan i en godkendelse og tilladelse konkret fravige geneniveauerne, hvis følgende betingelser er opfyldt:

• Den ansøgte udvidelse eller ændring medfører ikke, at husdyrbrugets samlede lugtemission forøges.
• ­Den ansøgte udvidelse eller ændring medfører ikke, at lugtemissionen fra det enkelte staldafsnit øges nærmere byzone, samlet bebyggelse, enkeltboliger m.v. (genekategori 1-3).
• ­Afstanden til byzone, samlet bebyggelse, enkeltboliger m.v. (genekategori 1-3) er mere end 50 % af den beregnede geneafstand.

Der skal således være uændrede eller færre lugtgener i forhold til alle 3 genekategorier. Der lægges herved vægt på, om geneafstandene er større i ansøgt drift i forhold til nudrift. Samtidig er det en betingelse, at den samlede emission heller ikke øges. Det er således ikke tilstrækkeligt, at generne for omboende begrænses ved at flytte produktionen til staldafsnit længere væk fra disse, hvis den samlede lugtemission samtidig forøges, herunder ved at flere omkringboende påføres gener, se f.eks. også denne afgørelse, fra det tidligere Miljøklagenævn om praksis efter de tidligere gældende regler.

Meremissionen beregnes for hvert staldafsnit som forskellen mellem lugtemissionen fra husdyrbruget i nudrift beregnet ud fra de emissionsfaktorer, der er gældende på afgørelsestidspunktet, og lugtemissionen fra husdyrbruget inklusiv det ansøgte (ansøgt drift). Nudriften forstås som den hidtil lovlige drift, jf. § 32.

Der er tale om en konkret fravigelsesmulighed for kommunen, ikke en generel undtagelse. I forbindelse med en ansøgning om godkendelse eller tilladelse, skal kommunen således ikke alene afgøre, om ovennævnte betingelser er opfyldt, men må inddrage spørgsmålet om fravigelse i vurderingen af sagen som sådan og tage konkret stilling til, om omstændighederne samlet set taler for at meddele godkendelse eller tilladelse til det ansøgte, selvom kravet til geneafstand ikke overholdes. Det er således efter omstændighederne ikke tilstrækkeligt at foretage en simpel sammenligning af den anbefalede geneafstand i nudrift og i ansøgt drift.

Hensynet bag bestemmelsen er at give mulighed for, at kommunen i forbindelse med en konkret ansøgt udvidelse eller ændring kan give lov til, at eksisterende husdyrbrug kan foretage produktionsmæssige ændringer og tilpasninger, som medfører, at lugtgenerne formindskes – eller i hvert fald ikke forøges. Det kan efter omstændighederne være hensigtsmæssigt for såvel husdyrbruget som omboende, at husdyrbruget ikke i alle tilfælde er afskåret fra at foretage ændringer. Reglen kan ikke benyttes i forbindelse med en anmeldelse efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. 

Nærmere om beregning af geneafstanden og lugtberegninger

Beregningerne foretages i husdyrgodkendelse.dk, og der findes en særskilt brugervejledning om lugtberegning i husdyrgodkendelse.dk. 

I systemet har ansøger angivet alle kilder og deres afstand og retning i forhold til de tre typer nabobeboelse samt den angivne kumulation.

Spredningsberegningerne foretages ud fra nedenstående kurver. Disse beregninger tager udgangspunkt i en standardstald, normal ventilation og standardomgivelser. Hvis det ansøgte husdyrbrug afviger f.eks. ved etablering af centralt afkast kan ansøger i stedet gennemføre en egentlig OML-beregning.

For alle dyrearter, med undtagelse af mink, er spredningskurverne beregnet for mekanisk ventilerede stalde.

For mink er kurverne beregnet for naturligt ventilerede bygninger som beskrevet i Teknisk notat fra DCE, Aarhus Universitet vedrørende geneafstande for lugt fra naturligt ventilerede kvægstalde og minkhaller.

For nærværende foreligger der ikke emissionsfaktorer for kvæg i naturligt ventilerede stalde, hvorfor det ikke er muligt at indarbejde de tilhørende spredningskurver fra naturligt ventilerede stalde. Kvægstalde skal derfor fortsat i lugtberegningerne håndteres som stalde med mekanisk ventilation. Det skal i den forbindelse nævnes, at datagrundlaget for den nuværende lugtemission fra kvæg er sparsom, og at den eksisterende praksis for kvægstalde ikke har givet anledning til betydelig kritik fra omboende. Det vurderes derfor ikke på kort sigt nødvendigt at følge op på den nye viden om lugtspredning fra naturligt ventilerede kvægstalde.

Figur 1: Afstand til forskellige værdier af 99 %-fraktilen af lugtkoncentrationen som funktion af lugtemissionen (nederste figur er et udsnit af øverste). Beregninger med OML-modellen med antagelse om, at emission stammer fra slagtesvin med et realistisk antal afkast og staldbygninger i forhold til lugtemissionen. Disse er angivet som OU_E/s data og gælder for slagtesvin, smågrise og fjerkræ og andre ikke-drøvtyggere, dog ikke kødædende pelsdyr. Der er desuden angivet spredningskurver for sostalde og kostalde, hvor spredningskurven for kostalde også skal anvendes for  ammekøer, får, geder, andre drøvtyggere og heste. De præcise data for luftmængde, temperatur samt afkast og bygningshøjder etc. fremgår af rapporten vedrørende lugtvejledningen. Ruheden for beregningsområdet er 0,1 m.

Figur 2: Afstand til forskellige værdier af 99 %-fraktilen af lugtkoncentrationen som funktion af lugtemissionen fra minkfarme. Beregninger med OML-modellen med antagelse om, at emission stammer fra minkhaller med naturlig ventilation og med en placering af haller og valg af haltype, som svarer bedst muligt til praksis. Principperne for anvendelse af OML-beregninger til naturligt ventilerede bygninger fremgår af Teknisk notat fra DCE, Aarhus Universitet vedrørende Geneafstande for lugt fra naturligt ventilerede kvægstalde og minkhaller. Ruheden for beregningsområdet er 0,1 m.

Ved emission fra flere staldanlæg og/eller fra anlæg med blandede besætninger, beregnes en samlet geneafstand som et vægtet gennemsnit. Hvis f.eks. slagtesvinene på et husdyrbrug har en lugtemission på 20.000 OU_E/s og soholdet har en lugtemission på 10.000 OU_E/s skal geneafstanden beregnes ud fra en samlet emission på 30.000 OU_E/s. Hvis hele emissionen kom fra slagtesvin var geneafstanden i forhold til byzone ca. 350 m, og hvis hele emission kom fra søer var geneafstanden ca. 275 m. Den samlede geneafstand kan derved beregnes som (20.000*350 + 10.000*275) / 30.000 = 325 m.

Spredningsberegningerne tager udgangspunkt i geneniveauerne fastsat i OU_E/m³, jf. bekendtgørelsens § 30.

En sådan model vil i områder med moderate lugtgener give mulighed for, at eksisterende husdyrproduktioner kan foretage enkelte produktionsmæssige tilpasninger, hvis lugtgenerne ikke forøges. Omboene vil derved ikke opleve en forværring af situationen.

I forbindelse med etableringer, udvidelser og ændringer, hvor beskyttelsesniveauet for lugt ikke umiddelbart vil kunne overholdes, kan inddragelse af forskellige virkemidler til at reducere lugtemissionen eller ændre spredningsbilledet omkring staldanlægget gøre det muligt via vilkår at overholde beskyttelsesniveauerne for  at kunne få en godkendelse eller tilladelse.

Dette kan f.eks. være ændret ventilation, hvor en konkret OML-beregning kan være nødvendig for at dokumentere, at der ikke bliver øgede lugtgener til omgivelserne. Andre virkemidler, f.eks. luftrensning, kan også anvendes for at hindre øgede lugtgener.

I den samlede konkrete vurdering af de lugtforurenende kilder kan der udover den beregnede geneafstand indgå følgende øvrige forhold, som i øvrigt også skal fremgå af ansøgningen:

• Placering i forhold til omgivelserne (genekategori 1-3) i relation til hyppig vindretning
• Placering i forhold til husdyrbrug med en ammoniakemission over 750 kg NH₃-N pr. år, der kan bidrage til de samlede lugtgener for omboende (kumulation)

Nærmere om korrektion for vindretning, bekendtgørelsens bilag 3, pkt. B:

Den hyppigste vindretning i Danmark er en vestlig og sydvestlig vind. Det vil derfor umiddelbart være mest hensigtsmæssigt for naboer, at stalde osv. placeres øst for disse. Klimadata har dog også vist, at når det er varmt, og der dermed er størst lugtemission, kommer vinden hyppigst fra sydøst.

Det er derfor samlet set mest hensigtsmæssigt, at stalde m.v. er placeret nord for omboende eller nærmere bestemt i intervallet 300° til 60°. Geneafstanden skal derfor i disse tilfælde derfor reduceres med følgende:

• 5 pct. i forhold til genekategorien for byzone, sommerhusområde m.v.,
• 10 pct. i forhold til genekategorien for visse lokalplanlagte områder i landzone og samlet bebyggelse og
• 20 pct. i forhold til genekategorien for enkeltboliger.

Disse korrektioner eller justeringer foretages automatisk i husdyrgodkendelse.dk. Det er muligt for ansøger i stedet at foretage en konkret OML-beregning, dog uden de regningsmæssige justeringer.

Nærmere om korrektion for påvirkning fra andre husdyrbrug (kumulation), bekendtgørelsens bilag 3, pkt. B:

Samlet set kan de kumulative effekter være vanskelige at vurdere. Der er dog ikke tvivl om, at andre husdyrbrug i nærheden af et husdyrbrug, der f.eks. udvider eller ændrer produktionen, kan øge risikoen for, at omboende i forbindelsen med udvidelsen eller ændringen vil blive udsat for lugtgener. Udover den ansøgte produktions lugtpåvirkning af omgivelserne indgår det således også i vurderingen, om der findes andre større husdyrbrug i området. Hvis der er andre husdyrbrug, som medfører lugtgener i det samme punkt omfattet af genekategorierne, skærpes kravet til, hvor lang geneafstanden skal være til det pågældende område m.v.

I den samlede vurdering af lugtgenerne fra et husdyrbrug inddrages påvirkningen fra andre husdyrbrug som beskrevet i det følgende.

Hvis der er andre husdyrbrug nærmere end 300 m fra samme punkt i byzone, sommerhusområde, lokalplanlagt boligområde i landzone, samlet bebyggelse m.v. (genekategori 1 og 2) eller nærmere end 100 m fra samme punkt på en enkeltbolig (genekategori 3) skal geneafstanden forøges med

• 10 pct., hvis der er 1 husdyrbrug med en ammoniakemission på mere end 750 kg NH₃-N pr. år, og
• 20 pct., hvis der er 2 eller flere husdyrbrug med en ammoniakemission på mere end 750 kg NH₃-N pr. år.

Der tages udgangspunkt i det punkt på zonegrænsen, planområdet, boligen m.v., som ligger nærmest det staldanlæg, som medfører de største lugtgener. Afstanden på de 300 m henholdsvis 100 m måles fra dette punkt til et centrum for det eller de pågældende husdyrbrug, samt det pågældende husdyrbrugs emission af NH₃-N på samme måde som for ammoniak i relation til kumulation som led i totaldepositionskravet for kategori 1-natur.

Det er alene muligt at fravige ovenstående om kumulation, hvis ansøger foretager en konkret OML-beregning, hvor alle emissionerne fra såvel det husdyrbrug, som ansøgningen vedrører, og øvrige husdyrbrug med en ammoniakemission på over 750 kg NH₃-N pr. år inden for ovennævnte afstande indgår. Denne beregning skal i så fald påvise, at geneniveauerne ikke overskrides.

Beregningseksempel 1:

Der er 86 m fra centrum af staldafsnit A (emission 20.000 OU/s) til nabo.
Der er 116 m fra centrum af staldafsnit B (emission 20.000 OU/s) til samme nabo.
Den vægtede gennemsnitsafstand beregnes ud fra en emission på 40.000 OU/s. Ved 40.000 OU/s beregnes geneafstanden til at være ca. 140 m. Dette skal sammenlignes med en vægtet gennemsnitsafstand på (20.000 OU/s*86 m)+(20.000 OU/s*116 m)/40.000 OU/s = 101 m.

Hvis staldafsnit A ligger i intervallet 300 grader - 60 grader skal geneafstanden reduceres med 20 %, således geneafstanden i stedet kan beregnes til (1-0,2*20.000/40.000)*140 = 126 m.

Hvis der inden for 100 m fra naboen er et husdyrbrug med en ammoniakemission på over 750 kg NH₃-N pr. år skal geneafstanden i stedet øges med 10 % svarende til 154 m.

Staldanlæg, der er placeret langt fra nabobeboelse eller zonegrænsen, indgår dog ikke i beregningen af den vægtede gennemsnitsafstand ligesom emissionen fra disse staldanlæg heller ikke skal indgå i beregningen af den korrigerede geneafstand. I før nævnte eksempel udelades emissionen fra stald B derfor, hvis afstanden til naboen er større end 140 m * 1,2 = 168 m.

Kravet om at geneafstanden skal være kortere end den vægtede gennemsnitsafstand gælder for alle kombinationer af staldanlæg. Dette beregner husdyrgodkendelse.dk automatisk og angiver geneafstanden for worst case sammensætningen af staldanlæg.

Det skal bemærkes, at det kun er husdyrbrugets staldanlæg, der indgår i beregningen af den vægtede gennemsnitsafstand.

Beregningseksempel 2:

Staldene A og B er beliggende som ovenfor med samme afstande og lugtgener m.v. Systemet beregner da først geneafstand for anlæg A og kontrollerer om den faktiske afstand fra anlæg A overholder denne geneafstand. Systemet beregner herefter en geneafstand for anlæg A og B samlet, og kontrollerer om den vægtede gennemsnitsafstand for de 2 anlæg overholder geneafstanden. Findes yderligere et anlæg C på ejendommen, beregner systemet herefter en geneafstand for anlæg A, B og C samlet og kontrollerer herefter om den vægtede geneafstand for de 3 anlæg overholder geneafstanden. Kun hvis geneafstandene i alle 3 beregningsscenarier overholdes, vil systemet angive, at det ansøgte overholder lugtgeneafstanden.

Systemet konkluderer til sidst, hvorvidt genekriterierne er overholdt.

Særligt beregning efter OML-modellen

For generelle oplysninger om OML-modellen henvises til Aarhus Universitets hjemmeside og Miljøministeriets faglige rapport vedrørende en ny lugtvejledning for husdyrbrug.

I dette afsnit er dog angivet retningslinjer for de mest gængse problemstillinger ved anvendelse af OML-modellen til en konkret spredningsberegning.

Vejrdata ved brug af OML-modellen?

Det bemærkes indledningsvis, at normalt kan beregninger efter FMK-modellen ikke erstattes af en konkret OML-beregning, men ved markante ændringer af ventilationsforholdene, f.eks. etablering af centralt afkast, eller fordi den hyppige vindretning for anlægget/anlæggene påviseligt ikke er vest/sydvestlig, kan den beregning, der foretages i husdyrgodkendelse.dk fraviges ved foretagelse af OML-beregning. Miljøstyrelsens lugtmodel kan derimod altid erstattes af konkrete OML-beregninger, da det grundlæggende er samme spredningsmodel som er indarbejdet.

Indtil begyndelsen af 2014 anvendtes kun Kastrup 1976 vejrdata, som er standard i programmet i forbindelse med OML-beregninger. OML-programmet er primo 2014 udvidet, således det også kan gennemføre beregninger ud fra vejrdata, som er beregnet på baggrund af 10 års vejrdata (Aalborg). Disse data vurderes langt bedre at repræsentere det typiske i en konkret sag end Kastrup 1976.

Det er ikke teknisk vanskeligt at gennemføre den nye beregning. Man skal bruge et nyt OML-program, OML-Multi 6.0, hvor brugerens eksisterende data kan anvendes direkte, idet man blot vælger at udføre beregninger for 10 år i stedet for 1 år. Resultater i form af den maksimale månedlige 99 %-fraktil præsenteres på samme måde som tidligere. Programmet kan stadig udføre de gamle beregninger på 1 år, men disse vurderes kun relevante i forhold til vurdering af tidligere sager.

Hvorledes skal output filen ved OML-modellen anvendes?

10 års vejrdata

10 års vejrdata vurderes langt bedre at repræsentere det typiske i en konkret sag end Kastrup 1976. Der har været en diskussion af, hvordan man skal aflæse lugtkoncentrationen i OML-output filen for et hus placeret f.eks. 500 m fra staldanlægget. Skal man tage udgangspunkt i worst-case situationen og aflæse lugtkoncentrationerne i alle punkter 360 grader rundt i en afstand af 500 m, og derefter tage den højeste værdi (konservativ tolkning på retningerne), eller skal man tage udgangspunkt i det specifikke område, hvor huset er placeret, f.eks. i retningen 240 grader 500 m fra staldanlægget, og aflæse koncentrationen der (skarp tolkning på retningerne). Ved anvendelse af 10 års vejrdata skal der som udgangspunkt anvendes en ”skarp tolkning”.

Konsekvenserne af en ændring fra den tidligere praksis baseret på konservativ tolkning af Kastrup 1976 til en skarp tolkning af 10 års vejrdata fra Aalborg vil være afhængig af placering og afstand. På baggrund af en række eksempler vurderes det, at lugtkoncentrationen i gennemsnit vil være ca. 9 % mindre som gennemsnit af alle retninger og afstande mellem 300-2.500 m. I de forskellige afstande og retninger vil resultatet variere mellem 43 % mindre koncentration og 4 % større koncentration. Geneafstanden vil afspejle ændringerne i lugtkoncentrationerne. I det omfang den nuværende vurdering er foretaget på baggrund af en skarp tolkning af Kastrup 1976, vil lugtkoncentrationen i gennemsnit være 3½ % større ved anvendelse af 10 års vejrdata som gennemsnit af alle retninger og afstande mellem 300-2500 m. Ved en sammenligning skal det bemærkes, at det i de førnævnte vurderinger ikke er inddraget, at der i den nuværende vejledning er angivet, at geneafstanden ved anvendelse af en konservativ tolkning kan reduceres med 5-20 %, når vindretningen er nordlig (intervallet 300° til 60°).

Forskellen mellem de to tolkninger er vist i det følgende:

På billedet ses et eksempel på udbredelsen af lugt. Hvis grænseværdien for lugt er 7 LE/m3 i dette eksempel, skal omboende ved en skarp fortolkning være placeret udenfor den sorte kurve med angivelsen 7 LE/m3. Ved en konservativ fortolkning skal omboende være placeret udenfor den røde kurve, som er en cirkel med centrum i ejendommen og en radius fastsat ud fra den længste afstand. Baggrunden for en konservativ fortolkning er, at ved usikre vinddata vil den præcise kurve være meget usikker.

Eksempel på udbredelse af lugt

Hvilken ruhedsklasse skal anvendes ved brug af OML?

Der tages udgangspunkt i de samme betegnelser for ruhedsklasser som anvendes for opland og naturtyper i forbindelse med ammoniakspredningsmodellen og dermed også i vejledningen om ruhedsklasser. Disse ruhedsklasser suppleres med arealer med vand/sø samt bebyggelse og inddeles i de 5 arealkategorier som fremgår af nedenstående tabel. Til hver kategori er knyttet en (aerodynamisk) ruhed, z0.

I sammenhæng med lugtspredning i de nærmeste omgivelser har ordet opland her en lidt anden betydning end i vejledningen om ruhedsklasser, hvor det er naturområder i afstande i intervallet 300 – 1.000 m som er i fokus. For lugtspredning, hvor det er afstande på 50-300 m som er i fokus, er det også nødvendigt at betragte ruheden opstrøms for kilden.

Når ruheden i hele beregningsområder er ensartet, anvendes den værdi af ruheden som er angivet i nedenstående tabel.

Ved varierende ruhed i beregningsområdet (og med naboer i forskellige retninger fra kilden) kan følgende simple metode anvendes til at estimere en gennemsnitlig ruhed til OML-beregningen. Inden for en cirkel omkring kilden og med en radius svarende til afstanden fra kilden til de nærmeste ’kritiske’/dimensionerende naboer opgøres arealandelen af de 5 kategorier. Ruheden beregnes således:

Ruhed = exp( ln(z0S)*aS+ ln(z0M)*aM+ ln(z0L)*aL+ ln(z0R)*aR+ ln(z0V)*aV)
= exp (0 -1.204*aM -2.303*aL -2.996*aR -6.908*aV)

hvor z0S, z0M, z0L, z0R og z0V, resp. aS, aM, a L, aR og aV er ruhed (m) respektive arealandelen (fraktion) for de 5 kategorier af ‘opland’.

Eksempler: 50 % skov (S) og 50 % landbrug (L) giver en ruhed på 0,32 m. 50 % blandet natur (Mk) og 50 % landbrug (L) giver en ruhed på 0,17 m. 50 % ringe vegetation (Rv) og 50 % landbrug (L) giver en ruhed på 0,07 m.

I tilfælde hvor der kun er én nabo og dermed kun én retning til nabo kan det område hvori ruheden vurderes, ændres fra en cirkel til en tilnærmet oval med omtrentlige dimensioner som vist i figuren nedenfor, hvor længden på B er summen af afstanden til nabo og 100 m divideret med 4 (B= (100+afstand)/4). Eksempel: ved afstand til nabo på 300 m fås B=100 m.

Landskab

§ 22

Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens indeholder i § 22, stk. 1, et generelt princip for placering af ny bebyggelse på husdyrbrug. Ny bebyggelse skal således placeres i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer, medmindre der foreligger en særlig begrundelse for en anden beliggenhed.

Som udgangspunkt skal bygninger således – ud fra landskabelige hensyn - placeres i tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer, således at ejendommens bebyggelses- og færdselsarealer m.v. udgør en hensigtsmæssig helhed. Kommunen skal foretage en konkret vurdering af, om der foreligger en særlig begrundelse for at fravige dette udgangspunkt. Princippet om placering af ny bebyggelse i tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer skal ses i lyset af det tilsvarende kriterium, som fandtes i den tidligere gældende bestemmelse i husdyrbruglovens § 22 og i planlovens § 36, stk. 2.

Det afgørende er, om bebyggelsen naturligt opleves som havende tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer, bl.a. henset til terrænforhold og landskabet i øvrigt. I vurderingen indgår både karakteren af den allerede eksisterende bebyggelse og terræn- og landskabsforhold i øvrigt, dvs. om den nye bygning sammen med ejendommens øvrige bygningsmasse visuelt opfattes som en helhed og således ikke får karakter af spredt bebyggelse. Er der mindre end 20 m mellem den eksisterende og den nye bebyggelse vil der i altovervejende grad være tale om bebyggelse i tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer.

I ansøgninger om godkendelser og tilladelser vil der skulle redegøres for, hvorfor bebyggelse eventuelt ønskes opført uden for de hidtidige bebyggelsesarealer. Kommunen må således som led i vurderingen af landskabshensynene forholde sig til dels begrundelsen for en fritliggende placering, dels den konkrete placering og indpasning i landskabet m.v.  Vurderingen af ansøgninger om opførelse af erhvervsmæssigt nødvendige bygninger skal ske med skyldigt hensyn til, hvad der er økonomisk og funktionelt muligt og forsvarligt. Som eksempel på forhold, der efter omstændighederne kan begrunde, at ny bebyggelse placeres uden for ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer kan nævnes, at krav til afstand til omboende m.v. ikke vil kunne overholdes, hvis bebyggelsen placeres i tilknytning til den eksisterende bebyggelse, og ansøger dokumenterer, at der realistisk set ikke er tekniske muligheder for at afhjælpe de gener, der gør, at bygningen ikke kan placeres sammen med den øvrige bebyggelse.

Kommunen må herefter vurdere den eller de ønskede andre placeringer og tilpasninger og fastsætte de vilkår, der skal til for at imødegå, at landskabet påvirkes væsentligt afhængig af det konkrete landskabs værdier og sårbarhed, f.eks. vilkår om præcis placering, bygningshøjde, farve- og materialevalg, afskærmende beplantning m.v. Kun hvis det – uanset tilpasninger og vilkår – ikke vil være muligt at finde en egnet placering, må kommunen efter omstændighederne skulle meddele afslag.

Anlæg til opbevaring af flydende husdyrgødning kan dog placeres på en af hensyn til markdriften ønsket placering, medmindre væsentlige hensyn til omgivelserne, navnlig landskab, natur og miljø samt naboer, afgørende taler imod placeringen. For så vidt angår opførelse af en fritliggende gyllebeholder anses hensynet til markdriften således altid for en særlig begrundelse. Hvis der ønskes opført en fritliggende beholder, skal kommunen fastsætte vilkår om beplantning og fjernelse m.v., jf. § 35, stk. 1, nr. 6.