Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens kapitel 2, §§ 3-5 og bilag 1

Indholdsfortegnelse

• Generelt om ansøgninger
• Formelle krav til ansøgningen
• Indholdsmæssige krav til ansøgning af miljøkonsekvensrapporter
• Basisoplysninger
• Oplysninger til identifikation til husdyrbruget og evt. bedriften
• Oplysninger om ansøger
• Oplysninger om repræsentant (konsulent)
• Projektets omfang og biaktivitet
• Basisoplysninger om husdyrbruget og det ansøgte
• Nærmere om driftsoplysninger og om påvirkning af omgivelserne
• Miljøkonsekvensrapporten
• Ansøgning omfattet af krav om miljøkonsekvensrapport
• Miljøkonsekvensrapportens form og overordnede indhold
• Nærmere om det faglige indhold af miljøkonsekvensrapporten
• krav om kompetente eksperter og myndighedsekspertise
• Kommunens relevante miljøoplysninger
• Afgrænsede udtalelse om den påkrævede miljøkonsekvensrapport 

Generelt om ansøgninger

Kommunen behandler ansøgninger om godkendelse eller tilladelse til at etablere, udvide eller ændre et husdyrbrug. I ansøgningen har ansøgeren beskrevet det ansøgte og de eksisterende forhold. Med baggrund i disse oplysninger træffer kommunen afgørelse om godkendelse, tilladelse eller evt. afslag. Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen indeholder en række regler om ansøgningers form og indhold, bl.a. er det et krav, at alle ansøgninger om godkendelse eller tilladelse efter §§ 16 a og 16 b i husdyrbrugloven sendes ind gennem husdyrgodkendelse.dk.

Dette understøtter ensartede ansøgninger og medvirker til, at der gives de nødvendige oplysninger og foretages relevante beregninger af miljøpåvirkninger m.v. til brug for kommunens sagsbehandling. Reglerne forudsætter, at det i høj grad er ansøgeren, der oplyser sagen, inden den sendes til kommunen.

En ansøgning skal indeholde alle de oplysninger, som er nødvendige, for at kommunen kan vurdere den potentielle miljøpåvirkning, før den træffer afgørelse om godkendelse eller tilladelse. Ansøgeren skal i alle tilfælde give de oplysninger, der fremgår af bekendtgørelsens bilag 1, pkt. A og B. I nogle tilfælde skal der også gives oplysninger nævnt i pkt. C og D. Det vil dette vejledningskapitel komme nærmere ind på. Kommunen kan bede om supplerende oplysninger, for at kunne vurdere miljøpåvirkningen fra den ansøgte produktion.

Formelle krav til ansøgningen

§ 3

Hvordan skal der søges?

Alle ansøgninger om godkendelse eller tilladelse skal sendes ind via husdyrgodkendelse.dk. I de tilfælde, hvor der i tilknytning til ansøgningen skal laves en miljøkonsekvensrapport, omfatter kravet om indsendelse via husdyrgodkendelse.dk også miljøkonsekvensrapporten. Denne kan skrives på bilag ved siden af husdyrgodkendelse.dk og uploades i systemet, inden ansøgningen sendes ind. Hvis kommunen modtager en ansøgning på en anden måde end via husdyrgodkendelse.dk, skal kommunen afvise ansøgningen. Det fremgår af § 3, stk. 3.

Ansøgeren skal således enten indsende ansøgningen i husdyrgodkendelse.dk eller evt. få en rådgiver eller repræsentant til det. Kommunen må som forvaltningsmyndighed yde fornøden vejledning om kravene til ansøgninger.

Der er derimod ikke krav om, at eventuelle supplerende oplysninger fra ansøgeren eller anden korrespondance eller dialog mellem kommunen og ansøgeren eller dennes repræsentant skal ske via husdyrgodkendelse.dk. Det vil typisk afhænge af den konkrete sag og karakteren af oplysningerne m.v., om det er mere hensigtsmæssigt at kommunikere via e-mail, telefon m.v.

Ansøgningen skal indsendes til den kommune, hvor det ansøgte ligger. I husdyrgodkendelse.dk er det obligatorisk at oplyse ejendomsnummer under de basisoplysninger, som skal gives i ansøgningen. Ejendomsnummeret indeholder en ejendomsbeliggenhedsadresse. Indtastning af ejendomsnummer indeholder således samtidig oplysning om, i hvilken kommune ejendommen med det ansøgte sendes til.

Indholdsmæssige krav til ansøgninger og miljøkonsekvensrapporter

§§ 4 og 5 og bilag 1

Overordnet set skal alle ansøgninger indeholde oplysninger om husdyrbruget og det ansøgte, herunder om den potentielle indvirkning på miljøet, jf. § 4, stk. 1. En ansøgning efter § 4, stk. 1, kan også indeholde en beskrivelse af særkender ved projektet og de foranstaltninger, der påtænkes truffet for at undgå eller forebygge, hvad der ellers kunne have været væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet, jf. § 4, stk. 2. Det er ikke et krav, at ansøger fremsender denne beskrivelse. Det er blot en mulighed for ansøger til yderligere at begrunde, at den konkrete ansøgning ikke forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet. Beskrivelsen kan således være særlig relevant i de situationer, hvor ansøgningen er omfattet af § 4, stk. 4, nr. 3, og hvor kommunen skal træffe afgørelse om, hvorvidt det ansøgte er omfattet af krav om miljøkonsekvensrapport og proceduren om offentlighedens inddragelse i § 62.  Det er nærmere beskrevet i nedenstående afsnit, hvilke forhold, der skal belyses i alle ansøgninger (bek. bilag 1, pkt. A og B).

I husdyrgodkendelse.dk bliver ansøgeren guidet igennem de oplysninger der kræves. Samtidig bliver de tilhørende beregninger af de mest almindelige miljøpåvirkninger fra husdyrbruget gennemført i systemet. Endvidere er der i husdyrgodkendelse.dk tekstfelter til brug for mere kvalitative overvejelser, beskrivelser og vurderinger. Der kan også uploades bilag i form af pdf-filer, wordfiler m.v.

I de sager, hvor der er krav om en miljøkonsekvensrapport, hvilket der er ved husdyrbrug, der udleder mere end 3.500 kg N, eller som er IE-husdyrbrug, er der yderligere krav til oplysninger(bilag 1, pkt. E og F). Dette er nærmere beskrevet i afsnittet om Miljøkonsekvensrapporter nedenfor. For IE-husdyrbrug (se definitionen i kap 1) kræves der desuden yderligere oplysninger om BAT mm, (jf. bilag 1, pkt. C), hvilket også gennemgås nærmere i afsnittet om IE-brug.

Hvis der i forvejen findes relevante vurderinger af det ansøgtes indvirkninger på miljøet i f.eks. eksisterende habitatvurderinger e.l., som er relevante for kommunens vurdering, skal resultaterne fremgå af ansøgningen. På den måde kan eksisterende data og vurderinger inddrages (§ 4, stk. 1 nr. 2). Tilsvarende skal der tages hensyn hertil ved udarbejdelse af miljøkonsekvensrapporter, jf. § 4, stk. 5.

VVM-direktivet og dets gennemførelse i husdyrbrugloven er i øvrigt overordnet beskrevet i bl.a. bemærkningerne til lovforslag nr. 55, som fremsat den 26. oktober 2006, jf. Folketingstidende 2006/07, tillæg A, side 1906 ff. (hovedloven), og bemærkningerne til lovforslag nr. 114, som fremsat den 12. januar 2017 (ændring af husdyrbrugloven).

Basisoplysninger 

I bilag 1, pkt. A, er der oplistet en række krav til oplysninger om ansøger og ejerforhold, som skal gives i alle ansøgninger efter §§ 16 a og 16 b. Oplysningerne indtastes i husdyrgodkendelse.dk under fanen ”Basisoplysninger”. Basisoplysningerne er inddelt i tre, således at der skal gives oplysninger om henholdsvis husdyrbruget, ansøgeren samt om repræsentanten, hvis der er en sådan.

Oplysninger til identifikation af husdyrbruget og evt. bedriften

Der skal indledningsvis gives nogle basale oplysninger om husdyrbruget og evt. bedriften i form af oplysninger om, hvor husdyrbruget ligger. Den centrale oplysning til identifikation af husdyrbruget i husdyrgodkendelse.dk er, som tidligere beskrevet, ejendomsnummeret.

Ejendomsnummeret er et BFE-identifikationsnummer (bestemt fast ejendom), som alle faste ejendomme i Danmark tildeles i matriklen. Ejendomsnummeret kan findes via mingrund.gst.dk og OIS.dk, f.eks. ved opslag på adresse, matrikelnr. og ejerlav m.v.

Udover ejendomsnummeret, skal der oplyses navn, adresse, matrikelnumre, CVR-nummer på bedriften og CHR-numre. CVR-numre findes i Det centrale Virksomhedsregister og CHR-numre i Det centrale Husdyrbrugsregister.

Oplysninger om ansøger

Det er et krav i alle ansøgninger, at det oplyses, hvem der ansøger om godkendelse eller tilladelse. Der skal desuden gives en række oplysninger om ansøgeren, så denne kan kontaktes om sagen. Oplysningerne omfatter navn, adresse, telefonnummer og e-mail. Hvis ansøger og ejer ikke er den samme, skal det oplyses, hvem der er ejer af ejendommen.

Meddelelser om sagen, f.eks. ændringer i sagens status i ansøgningssystemet mm, sendes via den oplyste e-mailadresse. Det skal derfor oplyses, om det er ansøgeren og/eller ansøgerens repræsentant (konsulent), der skal modtage e-mails om sagen.

Ansøgeren er den, man i miljølovgivningen kalder "driftsherren" eller ”den ansvarlige for driften”, dvs. den for miljøforholdene juridisk ansvarlige. Oftest vil den ansvarlige for driften af husdyrbruget være ejeren af ejendommen. Den ansvarlige kan både være en fysisk person eller en juridisk person, f.eks. et selskab.

Oplysninger om eventuel repræsentant (konsulent)

I mange tilfælde vil ansøgningen være udarbejdet af en konsulent, som så repræsenterer den ansvarlige for driften. Hvis det er tilfældet skal det oplyses, hvem repræsentanten er, og dennes kontaktoplysninger som adresse (firma), telefonnummer, e-mail og eventuelt CVR-nr.

I ansøgninger, hvor der er krav om en miljøkonsekvensrapport, skal miljøkonsekvensrapporten være udarbejdet af en såkaldt kompetent ekspert, se mere herom i afsnittet om miljøkonsekvensrapporten. Kravet er et direktivkrav, og vil i en dansk kontekst, sjældent give anledning til yderligere dokumentation af kompetencerne.

Projekts omfang og biaktiviteter

Flere husdyrbrug, som skal godkendes eller tillades samlet

Grundlæggende kræver etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug, der kan medføre forøget forurening eller andre virkninger på miljøet, godkendelse eller tilladelse efter husdyrbruglovens §§ 16 a eller 16 b. Dette er beskrevet under "Særligt om godkendelsespligt og tilladelseskrav”. 

Det altovervejende udgangspunkt er, at hvert husdyrbrug skal vurderes og godkendes eller tillades hver for sig, med mindre de ligger på samme ejendom - se mere om godkendelse af flere anlæg på samme matrikulære ejendom i "Kom godt i gang - særligt om pligt til godkendelse og tilladelse".

I visse situationer skal en ansøgning om etablering, udvidelse eller ændring af et husdyrbrug dog også omfatte et andet husdyrbrug, jf. husdyrbruglovens § 16 c husdyrbruglovens § 16 c.

Det er i de tilfælde, hvor husdyrbruget er forureningsmæssigt og teknisk eller driftsmæssigt forbundet med et andet husdyrbrug.

Der er en dispensationsmulighed i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 10, hvorefter husdyrbrug, der er forureningsmæssigt og driftsmæssigt eller teknisk forbundne, i særlige tilfælde ikke behøver at blive godkendt eller tilladt sammen. Læs mere herom i kapitel 5.

Den centrale betingelse for at fravige udgangspunktet om, at husdyrbrug på selvstændige matrikulære ejendomme skal behandles hver for sig, er, om husdyrbrugene er forureningsmæssigt forbundet. Hvis kommunen vurderer, at husdyrbrugene ikke er teknisk eller driftsmæssigt forbundet, behøver kommunen ikke vurdere, om de er forureningsmæssig forbundet. Det er kommunen, som vurderer, hvilket af kriterierne der giver bedst mening at vurdere først.

Vurderingen af om husdyrbrug er forureningsmæssigt forbundet følger af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 41. Det fremgår af § 41, stk. 1, at et husdyrbrug er forureningsmæssigt forbundet med et andet husdyrbrug, hvis afstanden mellem husdyrbrugene er 100 meter eller derunder. Er afstanden mellem husdyrbrugene mere end 100 meter, er husdyrbrugene forureningsmæssigt forbundne, hvis afstanden mellem husdyrbrugene er lig med eller kortere end halvdelen af den ukorrigerede geneafstand for lugt til beboelsesbygninger, der fremgår af § 32, nr. 3.

I beregningen af afstanden efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 41, stk. 1, indgår husdyrbrugets fast placerede husdyranlæg. Ligeledes indgår husdyrgødningsopbevaringsanlæg og ensilageopbevaringsanlæg, der er placeret i direkte tilknytning til husdyrbrugets eksisterende bebyggelsesareal.

Fritliggende husdyrgødningsopbevaringsanlæg og fritliggende ensilageopbevaringsanlæg indgår ikke i beregningen af afstanden.  Dette fremgår af bestemmelsens stk. 2 . Se mere om, hvad der forstås ved fritliggende i vejledningen til kapitel 14.

Udover at være forureningsmæssigt forbundne skal husdyrbrugene være enten teknisk eller driftsmæssigt forbundne. En kort afstand mellem to husdyrbrug kan tale for, at der i øvrigt er en driftsmæssig eller teknisk forbindelse imellem de to husdyrbrug. Dette skyldes, at det ellers sjældent vil være hensigtsmæssigt med denne placering.

Forhold, der tyder på driftsmæssig forbindelse mellem to husdyrbrug kan være husdyrbrugene ejes af den samme juridiske eller private person, eller hvad der må sidestilles hermed, har et fælles CVR eller CHR-nr. m.v. Det kan også være fælles regnskaber, herunder gødningsregnskaber, fælles daglig drift, herunder fælles medarbejdere, fælles afhentning af døde dyr, fælles el-, vand- og varmeforsyning, flytning af varer og dyr mellem husdyrbrugene, anvendelse af fælles redskaber og maskiner og sammenfald af dyrearter.

Tilsvarende kan også andre forhold, som indikerer samdrift, indgå i vurderingen af, om der eksisterer en driftsmæssig forbindelse mellem to husdyrbrug.

I vurderingen af, om husdyrbrugene er teknisk forbundet, kan det f.eks. indgå, om husdyrbrugene har fælles anlæg, herunder f.eks. gyllesystemer, fodersystemer, gødningsopbevaringsanlæg, foderopbevaringsanlæg, maskinhus, malkeanlæg, personalefaciliteter og vaskeplads. Tilsvarende kan andre tekniske forbindelser, herunder f.eks. rørforbindelser mellem husdyrbrugenes anlæg og fælles vand og varmeforsyningsanlæg, m.v. indgå i vurderingen af, om der eksisterer en teknisk forbindelse mellem husdyrbrugene.

Det et krav i bekendtgørelsens bilag 1, pkt. A, at det oplyses i ansøgningen, om husdyrbruget drives eller skal drives sammen med et andet husdyrbrug.

Hvis en godkendelse omfatter flere husdyrbrug med hver sin ejer og/eller ansvarlige for driften, skal det i godkendelsen eller tilladelsen præciseres, hvilke forhold de hver især er ansvarlige for.

Biaktiviteter

Ansøgninger om godkendelse eller tilladelse efter husdyrbruglovens §§ 16 a eller 16 b skal indeholde oplysninger om visse aktiviteter, som uden at være en del af husdyrbruget som sådan, har en tilknytning til husdyrbruget. Dette fremgår af bekendtgørelsens § 5.

For det første skal ansøgningen indeholde oplysninger om eventuelle aktiviteter, der er omfattet af krav om miljøgodkendelse, tilladelse m.v. efter miljøbeskyttelsesloven eller bekendtgørelser, der er udstedt med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven. Det kan f.eks. være drift af et biogasanlæg, komposteringsanlæg, større halmfyr, dambrug m.v. Grunden til, at det skal oplyses, er, at kommunen skal kunne inddrage viden om disse i vurderingen af miljøpåvirkningerne fra den ansøgte etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbruget.

For det andet skal det af ansøgningen fremgå, om der i henhold til anden lovgivning er søgt om godkendelse, tilladelse m.v. til aktiviteter i tilknytning til husdyrbruget.

Kravet skal understøtte kommunens mulighed for at udstede samtidige afgørelser, jf. bekendtgørelsens § 59, godkendelsesarbejdet m.v., jf. husdyrbruglovens § 68 og miljøbeskyttelseslovens § 84 b. Se herom vejledningen til bekendtgørelsens § 59.

Basisoplysninger om husdyrbruget og det ansøgte

Kernen i kommunens afgørelse om godkendelse eller tilladelse, er en vurdering af den potentielle (væsentlige) indvirkning på miljøet, jf. bekendtgørelsens § 24. Vurderingen resulterer i en godkendelse eller tilladelse på bestemte vilkår eller evt. et afslag. For at kommunen kan vurdere ansøgningen, skal husdyrbruget og det ansøgte beskrives, og virkningen på miljøet, herunder påvirkning af natur og gener for omboende, skal belyses. Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen stiller derfor en række krav til alle ansøgningers indhold, jf. § 4, stk. 1, jf. bilag 1, pkt. B, på samme måde som kravene om basisoplysninger til identifikation af husdyrbruget og den driftsansvarlige.

Ansøgningen skal beskrive husdyrbruget og den produktion der søges om, anlæggets fysiske karakteristika, placering og potentielle indvirkning på miljøet. Omfanget og detaljeringsgraden af oplysningerne vil afhænge af det konkrete projekt. 

Hensigten er at tilpasse kravene til oplysningerne alt efter hvilket husdyrbrug, der er tale om. Er der f.eks. tale om, at driften af husdyrbruget kun resulterer i begrænsede mængder ikke farligt affald, kan det være tilstrækkeligt, at beskrive det i runde vendinger og henvise til overholdelse af kommunens affaldsregulativ. Forbruget af vand, el og brændstof, kan også være mere eller mindre relevant afhængig af produktionstypen og størrelsen.

For alle husdyrbrug med en ammoniakemission større end 3.500 kg NH3-N skal der udarbejdes en miljøkonsekvensrapport. Heri skal der bl.a. redegøres for de foranstaltninger, der påtænkes truffet for at undgå, forebygge eller begrænse og om muligt neutralisere forventede væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet.

For de store husdyrbrug kræves der altså, ligesom efter de tidligere regler, redegørelse for alle miljøbelastningsparametre. Dette er f.eks. i forhold til indvirkningen på klimaet, hvor redegørelsen så kan belyse, hvad der er gjort for at nedbringe udledningen af klimagasser, ved at vælge energieffektive løsninger mm. Kravene til miljøkonsekvensrapporten er nærmere beskrevet i afsnittet herom.

For mindre husdyrbrug, som søger tilladelse efter 16b, og hvor der ikke skal udarbejdes miljøkonsekvensrapport, vil der ikke i samme grad være behov for en sådan redegørelse. Her kan runde vendinger omkring energiforbruget være tilstrækkeligt.

For IE-brug er der, ud over kravene til miljøkonsekvensrapporten, også krav om en bredere BAT-beskrivelse end blot BAT for ammoniak. For dem er det derfor nødvendigt, at kende forbruget af vand, el og brændstof mm som grundlaget for BAT-beskrivelsen og senere tilsyn hermed. I afsnittet om miljøkonsekvensrapporter er der vejledt nærmere om de særlige krav til IE-brug. Oplysninger om det eksisterende husdyrbrug vil i mange tilfælde findes i tidligere afgørelser m.v., herunder godkendelser og tilladelser, som er meddelt på baggrund af en ansøgning sendt ind gennem husdyrgodkendelse.dk.

Formålet med oplysningerne er at sætte kommunen i stand til at træffe afgørelse på et oplyst grundlag, og vurdere det ansøgte med henblik på at stille vilkår og efterfølgende at kunne føre tilsyn. Det er derfor helt afgørende, at det er klart og entydigt, hvad det ansøgte går ud på, herunder især indretningen og driften af anlæggene og karakteren og omfanget af bygningerne i projektet.

Efter bekendtgørelsens § 40, stk. 1, er kernen i kommunens afgørelse en vurdering af virkningerne på miljøet, herunder bl.a. i forhold til landskabelige værdier, natur, lugt-, støj-, støv-, flue-, transport- og lysgener. Ansøgningen skal derfor indeholde oplysninger, der kan danne grundlag for en vurdering af disse forhold.

Hvis der skal udarbejdes en miljøkonsekvensrapport er det ansøgeren, der skal sørge for beskrivelsen og vurderingen af miljøpåvirkningerne fra det ansøgte. Rapporten skal være fuldstændig og af tilstrækkelig god kvalitet, og kommunen skal påse, at rapporten lever op til dette, så kommunen kan træffe afgørelsen på grundlag af rapporten. Se nærmere om indholdet af miljøkonsekvensrapporten i afsnittet herom.

I tilfælde, hvor der ikke skal udarbejdes en miljøkonsekvensrapport, vil det i højere grad være kommunen, der skal lave beskrivelsen og vurderingen af selve miljøpåvirkningerne. Ansøgningen skal indeholde de nødvendige oplysninger, så kommunen kan gøre dette, dvs. en beskrivelse af husdyrbruget med det ansøgte projekt.

Husdyrgodkendelse.dk understøtter, at en stor del af de nødvendige oplysninger kommer med i ansøgningen. Når ansøgeren indtaster oplysninger om den ansøgte og evt. eksisterende produktion, vil systemet automatisk beregne de emissioner og geneafstande, der er forbundet hermed, og dermed om beskyttelsesniveauer, inkl. BAT-krav til reduktion af ammoniakemissionen, er overholdt. Det er dog ansøgers ansvar at sikre, at nødvendige ammoniakdepositions-beregninger til natur bliver foretaget, ved at angive naturens (kategori 1,2 og 3 natur) beliggenhed, samt de nødvendige lugtgeneberegninger ved at angive hvor naboer, samlet bebyggelse og byzone findes.

Herved vil sagens oplysninger på de pågældende områder som udgangspunkt være tilstrækkelige. En række forhold, hvor der ikke er fastsat beskyttelsesniveauer, skal derudover beskrives i tekst. I næste afsnit gennemgås dette yderligere.

Nærmere om driftsoplysninger og om påvirkning af omgivelserne

Indretning og drift af anlæg

Størrelsen af stalde, gyllebeholdere, møddingpladser m.v. danner grundlag for beregningen af husdyrbrugets emissioner af ammoniak og lugt. Ansøgningen skal derfor indeholde oplysninger om produktionsarealets størrelse, det valgte staldsystem og den valgte dyretype, samt om hvordan husdyrgødningen opbevares. Oplysningerne gives i husdyrgodkendelse.dk under fanerne Stalde & produktioner og Husdyrgødning. Både eksisterende og nye staldafsnit og gødningsopbevaringsanlæg skal indtegnes og beskrives, så størrelse og overfladeareal fremgår.  

Herudover skal ansøger oplyse om husdyrbrugets andre anlæg, som ikke indgår i beregningen af ammoniak og lugt. Det kan f.eks. være ensilagepladser og andre driftsbygninger. Sådanne oplysninger gives som supplerende oplysninger. Ensilagepladser kan f.eks. indtegnes på kortet i husdyrgodkendelse.dk, og skal med, hvis de ikke er godkendt efter en tidligere miljøgodkendelse eller anmeldesag.

Når driftsforskrifter er en forudsætning for kommunens vurdering – det kan f.eks. være udslusning af gylle, og gyllekøling, skal disse sendes med. Til brug for kommunens vurdering af afledning af vand fra bygninger, skal der indsendes tegninger med angivelse af, hvor overfladevand ledes hen.

Hvis der findes konstruktionstegninger af det eksisterende og det planlagte byggeri, kan disse indsendes. Ellers skal der indsendes plantegninger, der angiver beliggenheden af stalde og andre driftsbygninger. Der er ikke krav til formen af plantegningen. Det vigtige er, at det fremgår, hvor alle kilder til påvirkning af omgivelserne befinder sig og at størrelsesforholdene er rigtige. Tegningen skal tydeligt vise kommunens sagsbehandler og offentligheden, hvor der er stalde og andre bygninger (overblik over hvordan bygningerne vil være placeret), ventilationsanlæg og gyllepumper mm (kilde til motorstøj), gødnings og foderopbevaring (lugtgener og støj ved håndtering), lys (gener for trafik, omboende), afledning af vand (i nogle tilfælde også nødvendigt med en særskilt tegning over dette) affaldsopbevaring, tilkørselsforhold mm.

Ansøgningen skal indeholde tilstrækkelige oplysninger til at produktionsarealet kan fastlægges, se vejledningen om fastlæggelse af produktionsarealet. Hvis ansøger f.eks. ønsker, at hele arealet i en ny stald medregnes i produktionsarealet, vil det ikke være nødvendigt med en meget præcis tegning af staldindretningen, men det skal dog på plantegningen vises, hvor bygningen er placeret. Hvis ansøger derimod ønsker, at f.eks. foderborde, stiadskillelser, ydermure m.v. ikke skal medregnes, vil det stille større krav til detaljeringsgraden i ansøgningen, og det kan blive nødvendigt med en selvstændig tegning af stalden, der illustrerer dette. Tilsvarende gælder, hvis ansøgningen indebærer ændringer i en eksisterende stald, herunder staldsystem m.v., eller at tidligere godkendt eller tilladt produktionsareal tages ud.

Husdyrbruget og det ansøgtes placering i forhold til landskabs- og planmæssige forhold, sårbar natur og omkringboende m.v.

Det skal beskrives, hvordan nye stalde og andre driftsbygninger m.v. placeres og udformes. Det er centralt i forhold til landskabspåvirkning, at ansøgningen beskriver nye bygninger i form af højde, bredde, taghældning, materialer og farver. Placeringen af bebyggelsen på husdyrbruget, herunder i forhold til eksisterende bygninger m.v., vil typisk bedst kunne vises på den målfaste plantegning. Afstande til nabobeboelse m.v. omfattet af de faste afstandskrav i husdyrbrugloven markeres i husdyrgodkendelse.dk ved hjælp af afstandsmarkører under fanen "Afstande".

Det skal desuden oplyses, om det ansøgte indebærer terrænændringer og ikke ubetydelige anlægsarbejder, herunder evt. nedrivning af eksisterende bebyggelse m.v., og hvori disse består.

Husdyrbrugets ammoniakemission og -deposition til naturområder, herunder om ansøgt drift, nudrift og driften inden for de seneste 8 år

Til brug for beregningen af den totale ammoniakdepositionen på kategori 1 og 2 natur, samt merbelastningen til kategori 3 natur (se mere i kap 13) skal det i husdyrgodkendelse.dk oplyses om nudriften, ansøgt drift og driften 8 år før ansøgningstidspunktet. Det skal desuden indtegnes på kortet, hvilke naturpunkter der skal beregnes til.

Husdyrgodkendelse.dk vil på baggrund af de oplysninger beregne, hvad merdeposition er i forhold til nudriften og i forhold til driften for 8 år siden. Desuden vil totaldeposition på de angivne naturområder også blive beregnet.  

Hvis ansøgeren ønsker at bruge muligheden i § 29, stk. 2 til at lempe totaldepositionskravet til et kategori 1 naturområde ved at afgræsse området med henblik på naturpleje, og dermed fjerne kvælstof, skal det fremgå af ansøgningen. Oplysningerne om afgræsningen i forhold hertil kan i husdyrgodkendelse.dk skrives i ”Generelle oplysningskrav” på siden ”Supplerende oplysninger”. Det bør desuden oplyses i ansøgningen, hvis ansøgeren mener, at være omfattet af undtagelsen fra totaldepositionskravene efter bekendtgørelsens § 29, stk. 1.

Reduktion af ammoniakemission ved anvendelse af BAT

Hvis husdyrbruget med det ansøgte resulterer i en ammoniakemission på mere end 750 kg NH₃-N pr. år, skal ansøgningen indeholde oplysning om, hvordan husdyrbruget vil opfylde kravet om, at ammoniakemissionen ikke må overstige BAT-emissionskravet (Bedste tilgængelige teknik). Oplysningskravet i forhold til BAT opfyldes derfor ved i husdyrgodkendelse.dk at vælge et staldsystem og angive, hvis der anvendes miljøteknologi, som gør, at BAT kravet overholdes.

Husdyrgodkendelse.dk udregner det samlede BAT-krav til husdyrbruget på baggrund af oplysninger om produktionsarealet og det BAT-krav, der jf. bekendtgørelsen er til den pågældende dyretype i de enkelte staldafsnit. Systemet udregner desuden den faktiske emission fra den ansøgte produktion og konkluderer på den baggrund om BAT er overholdt. Det gør systemet helt af sig selv, hvis ammoniakemissionen overstiger 750 kg/år.

Så spørgsmålet om ”ansøgningen skal indeholde oplysning om hvorledes husdyrbruget vil opfylde kravet om ammoniakemissionen” kan ses umiddelbart på BAT-siden, hvor der står, hvilket staldsystem og evt. miljøteknologi der anvendes.

Der findes enkelte særlige tilfælde, hvor der gælder særlige krav til BAT. Det er f.eks. når der i en tidligere godkendelse er stillet krav til BAT i form af vilkår om anvendelse af miljøteknologi. Hvis denne teknologi stadig er brugbar (er på teknologilisten), og kravet resulterer i et lavere BAT krav end det, der følger af BAT for eksisterende stalde i bekendtgørelsens Bilag 3, tabel 1 eller 5, skal vilkårene for de eksisterende stalde videreføres i den nye godkendelse. I disse tilfælde, kan BAT-kravet redigeres og begrundes på BAT-siden i husdyrgodkendelse.dk. I kapitel 13, er der nærmere beskrevet om specielle situationer i udregningen af BAT-kravet.

Husdyrbrugets lugtemission, herunder ved angivelse i ansøgt drift og nudrift, og lugtgeneafstande

Når ansøger har oplyst hvilke stalde man ønsker at bygge, hvilke type dyr der skal være deri, og hvor stort et produktionsareal der er, og markeret de omboende, så beregner husdyrgodkendelse.dk om lugtgenekriterierne er overholdt.

Hvis husdyrbruget i ansøgt drift ikke vil kunne overholde beskyttelsesniveauet for lugt, vil kommunen som udgangspunkt ikke kunne meddele godkendelse eller tilladelse, medmindre kommunen konkret finder, at der grundlag for at fravige kravene efter 50 %-reglen i bekendtgørelsens § 34. I husdyrgodkendelse.dk vil det automatisk fremgå, hvis betingelserne for at anvende 50 %-reglen er til stede. Ansøgeren bør i givet fald beskrive evt. konkrete forhold, der kan begrunde, at beskyttelsesniveauet fraviges. 50 %-reglen er beskrevet i vejledningen til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens kapitel 13. 

Der er desuden mulighed for i visse situationer, at anvende en mere konkret OML-beregning, til at nuancere lugtberegningen. Se nærmere om dette i kapitel 13. OML-beregninger kan uploades til systemet inden indsendelse.

Indretning og drift i øvrigt.

Ansøgningen skal beskrive indretningen og driften af husdyrbruget i øvrigt, f.eks. til- og frakørsel, produktion og håndtering af restvand, forhold der kan give anledning til støv, støj, fluer, lyspåvirkning, transport m.v. samt eventuelle forurenings- og genebegrænsende foranstaltninger og egenkontrol m.v.  

Miljøkonsekvensrapporten

Visse ansøgninger om etablering, udvidelse og ændring af husdyrbrug forudsætter, at projektet er miljøkonsekvensvurderet, inden kommunen træffer afgørelse om godkendelse eller evt. tilladelse. En miljøkonsekvensvurdering er en proces, der følger af VVM-direktivet, som bl.a. indebærer krav om inddragelse af offentligheden og udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport. Visse projekter om intensiv husdyravl, der kan have væsentlig indvirkning på miljøet, skal gennemgå en sådan proces inden de kan tillades.

VVM-direktivet (og IE-direktivet) indebærer også andre eller supplerende procedurekrav til kommunens sagsbehandling og afgørelse m.v., som er udmøntet i bl.a. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens afsnit IV. Se herom vejledningen til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens kapitel 18 og 20-21 og under emnet ”Begrundelse, offentlighed og offentlighedsprocedurer”.

Ansøgninger omfattet af krav om miljøkonsekvensrapport

De ansøgninger om etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug, der er omfattet af krav om miljøkonsekvensrapport, er oplistet i bekendtgørelsens § 4, stk. 4, nr. 1 og 2 og omfatter:

• ­Ansøgninger om godkendelse af etablering af husdyrbrug med en ammoniakemission på mere end 3.500 kg NH₃-N pr. år (godkendelser efter husdyrbruglovens § 16 a, stk. 1).
• Ansøgninger om etablering af IE-husdyrbrug (godkendelser efter husdyrbruglovens § 16 a, stk. 2).
• Ansøgninger om godkendelse af udvidelse eller ændring af et husdyrbrug, der er godkendt efter husdyrbruglovens § 16 a stk. 1, hvis udvidelsen eller ændringen i sig selv indebærer en ammoniakemission på mere end 3.500 kg NH₃-N pr. år (godkendelser efter § 16 a, stk. 4).
• Ansøgninger om godkendelse af udvidelse eller ændring af et IE-husdyrbrug, der er godkendt efter husdyrbruglovens § 16 a, stk. 2, hvis udvidelsen eller ændringen i sig selv omfatter flere end 750 stipladser til søer, flere end 2.000 stipladser til fedesvin (over 30 kg) eller flere end 40.000 stipladser til fjerkræ (godkendelser efter husdyrbruglovens § 16 a, stk. 4).

Herudover kan der være helt særlige tilfælde, hvor kommunen, på baggrund af de oplysninger i ansøgningen, som ansøger skal indlevere i medfør af stk. 1 og 2, og under hensyntagen til de kriterier, der følger af bilag 1, pkt. D konkret træffer afgørelse om, at det ansøgte er omfattet af krav om miljøkonsekvensrapport og af proceduren om offentlighedens inddragelse i § 67, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 4, nr. 3. Dette vil formentlig i praksis kun være relevant ved ansøgninger efter husdyrbruglovens § 16 a, stk. 4, hvor flere udvidelser eller ændringer af et husdyrbrug tilsammen indebærer en ammoniakemission på mere end 3.500 kg NH₃-N pr. år eller flere end 750 stipladser til søer, flere end 2.000 stipladser til fedesvin (over 30 kg) eller flere end 40.000 stipladser til fjerkræ.

Det vil helt undtagelsesvist kunne forekomme, at kommunen træffer afgørelse om, at en udvidelse eller ændring i medfør af § 16 b konkret medfører krav om udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport. Dette skyldes bl.a., at der kan være situationer, hvor det generelle beskyttelsesniveau ikke imødegår væsentlige virkninger på miljøet. Kommunen kan i sådanne situationer kræve, at ansøger udarbejder en miljøkonsekvensrapport. Til brug for kommunens vurderingen af, om det vil være nødvendigt med en miljøkonsekvensrapport, for at afgøre om projektet vil have væsentlig indvirkning på miljøet, skal kommunen bl.a. inddrage kriterierne i Bilag 1, pkt. D.

Hvis væsentlige virkninger på miljøet på forsvarlig vis kan imødegås af vilkår, og beskyttelsesniveauerne for ammoniak og lugt er overholdt, vil kommunen som hovedregel kunne tillade projektet efter § 16 b. Det er herunder også forudsat, at en ansøger i dialog med kommunen og gennem projekttilpasninger m.v. vil kunne imødegå, hvad der ellers kunne have været væsentlige virkninger på miljøet.

Hvis ansøger ønsker, at en ansøgning omfattet af § 4, stk. 4, nr. 3, skal undergå en miljøvurdering, herunder fordi ansøgningen på grund af dets art, dimensioner eller placering kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet, skal ansøgning indeholde oplysning herom, jf. § 4, stk. 5. 

De formelle krav til offentlighedsprocedurer m.v. og kommunens behandling af sager, som er omfattet af krav om miljøkonsekvensvurdering, følger navnlig af bekendtgørelsens kapitel 20-21.
Se vejledning herom i vejledning til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens kap 20-21.

Miljøkonsekvensrapportens form og overordnede indhold

Det er ansøgeren, der har ansvaret for at udarbejde en miljøkonsekvensrapport. Der er her sket en ændring i forhold til de tidligere husdyrgodkendelsesregler. Ansøgeren har nu ansvaret for, at miljøkonsekvensvurderingen er fuldstændig og af tilstrækkelig høj kvalitet i forhold til oplysninger om husdyrbruget og vurderinger af miljøpåvirkningerne og miljøkonsekvensrapporten skal indeholde de oplysninger, der med rimelighed kan kræves, for at der kan nås frem til en begrundet konklusion om projektets væsentlige indvirkninger på miljøet, idet der tages hensyn til gældende viden og vurderingsmetoder, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 4 nr. 6. Hvis kommunen, når de modtager rapporten, vurderer, at den er utilstrækkelig, kan de anmode om yderligere oplysninger og vurderinger, jf. § 4, stk. 8, og § 3, stk. 4. Alle relevante emner skal beskrives og vurderes i forhold til miljøpåvirkningen, så offentligheden kan forstå og forholde sig til vurderingerne umiddelbart, og kommunen kan henvise til den, uden at skulle lave en tilsvarende konsekvensrapport.

Indledende skal det beskrives, hvad der ansøges om med oplysninger om det ansøgtes placering, udformning, dimensioner og andre relevante særkender, jf. også bekendtgørelsens bilag 1, pkt. B. De helt faktuelle oplysninger om beliggenhed, valg af staldsystemer, antal m² produktionsareal, materialer mm og vil ansøgeren blive bedt om efterhånden som punkterne i husdyrgodkendelse.dk gennemgås. Her skal der udover generelle basisoplysninger gives en række oplysninger om stalde & produktioner, husdyrgødning, BAT i forhold til ammoniak, nabopåvirkning, naturområder m.v. På baggrund af disse oplysninger gennemfører husdyrgodkendelse.dk dertil hørende beregninger, og ansøgeren kan med det samme danne sig et overblik over, om kravene til de mest almindelige miljøpåvirkninger er overholdt.

Desuden vil oplysningerne udgøre en væsentlig del af grundlaget for miljøkonsekvensrapportens beskrivelse og vurdering af indvirkningen på miljøet i relation til ammoniak og lugt, som er de primære miljøpåvirkninger ved etablering, udvidelse og ændring af husdyrbrug.

Der er ikke som sådan formkrav til miljøkonsekvensrapporten. I husdyrgodkendelse.dk er der under fanen ”Supplerende oplysninger” angivet tomme felter som en ramme for miljøkonsekvensrapporten, der svarer til de overordnede krav til rapporten i bekendtgørelsens bilag 1, pkt. E.

Beskrivelsen af det ansøgte og oplysninger om produktionens emissioner og vurderingen af konsekvenser for det omgivende miljø, natur og naboer, kan skrives i felterne. I fanen ”gennemse og indsend” kan der derefter genereres en miljøkonsekvensrapport på baggrund af oplysningerne. For at den dannede miljøkonsekvensrapport skal kunne udgøre et selvstændigt dokument, der kan fungere som bilag til kommunens afgørelse uden yderligere introduktion, kræver det at teksten i felterne er organiseret, f.eks. i kapitler og underafsnit. 

Miljøkonsekvensrapporten skal sættes ind i kommunens sagsfremstilling i udkastet til afgørelse, og skal derfor have en kvalitet, og være umiddelbart forståelig for offentligheden. Den skal danne rundlag for kommunens afgørelse.

Nærmere om det faglige indhold af miljøkonsekvensrapporten

Ud over de helt faktuelle oplysninger om driftsherren, anlæggets dimensioner, produktionsareal mm, som fremkommer ved at udfylde ansøgningsmaterialet i husdyrgodkendelse.dk, skal miljøkonsekvensrapporten påvise, beskrive og vurdere det ansøgtes forventede væsentlige og eventuelle kumulative indvirkninger på miljøet. Rapporten skal videre beskrive de foranstaltninger, ansøgeren vil træffe for at undgå, forebygge eller begrænse og om muligt neutralisere forventede væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet. Denne beskrivelse skal indeholde følgende emner (jf. § 4, stk. 8):   

1. Befolkningen og menneskers sundhed.
2. Biologisk mangfoldighed med særlig vægt på kategori 1- og 2-natur samt bilag IV-arter.
3. Jordarealer, jordbund, vand, luft og klima.
4. Materielle goder, kulturarv og landskabet.
5. Samspillet mellem to, flere eller alle faktorer efter 1-4.
6. Sårbarhed i forhold til risici for større ulykker eller katastrofer som følge af ovennævnte faktorer.

Miljøkonsekvensrapporten skal derudover beskrive:

• Den eller de rimelige alternative løsninger, som ansøger har undersøgt, og som er relevante for det ansøgte og dets særlige karakteristika, og hovedårsagerne til den eller de valgte løsninger under hensyn til det ansøgtes indvirkninger på miljøet.
• Et samlet, ikke-teknisk resumé af oplysningerne om evt. miljøpåvirkninger og hvordan de tænkes imødegået).
• Oplysning om den kompetente ekspert, der har udarbejdet miljøkonsekvensrapporten.

Hvis der er tale om et IE-brug (se definitionen af IE-brug i kap 1) skal der desuden være:

• oplysninger om, hvordan evt. ophør af husdyrbruget vil blive håndteret (bekendtgørelsens bilag 1, pkt. C, nr. 1)
• redegørelse for valg af den bedste tilgængelige teknik (BAT) også på andre områder end ammoniak, f.eks. i forhold til råvare, energi, vand, management m.v.
• et ikke-teknisk resumé af de undersøgte alternativer til teknologi, teknik og foranstaltninger.

Hvis der for IE-bruget ikke er undersøgt alternativer, bemærkes det i det ikke-tekniske resumé. I husdyrgodkendelse.dk, skal ansøger i fanen ”supplerende oplysninger” oplyse, om der er tale om et IE-brug, og hvad begrundelsen er for den vurdering.

Ved at læse miljøkonsekvensrapporten skal kommunen kunne vurdere alle tænkelige miljø- og sundhedsproblematikker, som det ansøgte kan resultere i. Det sikrer ansøger sig ved at komme gennem samtlige emner, der er berørt i punkterne 1-6. Det er dog også vigtigt at holde sig for øje, at der i alle ansøgninger er tale om husdyrbrug, og det derfor er emissioner og risici for uheld fra husdyrbrug, der skal tænkes ind og vurderes. Det skal forstås som, at miljørisici som aldrig ville være aktuelt for et husdyrbrug, skal naturligvis ikke beskrives. F.eks. radioaktiv strålingsfare eller udslip af kemikalier, der aldrig anvendes på et husdyrbrug

Ammoniakemissionerne og påvirkninger af nærliggende natur og lugtgener for omboende, der beregnes i husdyrgodkendelse.dk, danner udgangspunkt for beskrivelsen af påvirkningerne af omgivelserne. Vurderingen vil som udgangspunkt altid skulle omfatte emnerne ammoniakpåvirkning af natur, lugtgener og BAT for ammoniakudledning med udgangspunkt i beregningerne i husdyrgodkendelse.dk og bekendtgørelsens beskyttelsesniveauer. Desuden er miljø- og genebelastninger som følge af transport, støj, støv, lys, bygningers indplacering i landskabet, fluer og skadedyr, affald, spildevand vigtige og oplagte emner for husdyrbrug.

Beskrivelsen og vurderingen af sidstnævnte understøttes ikke af husdyrgodkendelse.dk, men forudsætter udarbejdelse af beskrivelser m.v., der kommer rundt om de 6 emner, der hvor de er relevante.  

Konkret vurdering

Det er vigtigt, at ansøger konkret vurderer miljø-og genepåvirkninger i forhold til det projekt, der ansøges om og dets beliggenhed. Hvis ansøger f.eks. vurderer, at der ikke vil være støvproblemer for omboende, skal det begrundes konkret, så det fremgår, at der er taget stilling til netop den pågældende produktion på det pågældende sted. Det kan f.eks. være, at støvgenerne opstår i forbindelse med fodring og i forbindelse med kørsel på adgangsvejene til husdyrbruget. Håndteringen af foder og støvgenerne i den forbindelse håndteres måske kun indendørs og generer derfor ikke naboerne. Måske ligger den nærmeste nabo til adgangsvejen i en afstand og en retning, der gør, at der aldrig, eller kun hvis det blæser fra en bestemt retning, vil være problemer.

Sådanne oplysninger og vurderinger kan måske virke indlysende for ansøger, der kender beliggenheden af naboer med mere. Men det vil være en væsentlig mangel i miljøkonsekvensrapporten, hvis det ikke er beskrevet konkret, men i stedet er overladt til offentligheden at forstå det f.eks. alene ud fra kortmaterialet i ansøgningen.

De evt. berørte naboer skal således ved at læse miljøkonsekvensrapporten, kunne se på hvilken baggrund vurderingen er foretaget, og kommunen skal kunne træffe afgørelsen ud fra disse betragtninger.

Ansøgeren skal på baggrund af beskrivelsen og vurderingen af det ansøgte oplyse, hvad ansøgeren vil gøre for evt. at begrænse eller undgå miljøpåvirkningerne fra det ansøgte. Sådanne foranstaltninger kan f.eks. være anvendelse af teknologi, management egenkontrol m.v. og kan således danne grundlag for kommunens vilkårsfastsættelse. I eksemplet ovenfor, f.eks. beskrive at adgangsvejen vandes i tilfælde af kombinationen af tørt vejr og den sjældne vindretning, der i vurderingen er beskrevet kunne udgøre et problem.

Ikke teknisk resumé

Et ikke teknisk resume skal helt kort beskrive det, som længere nede i miljøkonsekvensrapporten er foldet mere ud og beskrevet i mere tekniske og detaljerede termer. Det ikke tekniske resumé laver man typisk, når hele miljøkonsekvensrapporten er skrevet. Herefter beskriver man det ansøgte og vurderingerne af påvirkningerne på naboer, på landskabsoplevelsen for forbipasserende/naboer og på natur og miljø.

Populært sagt skal man forestille sig, at man skal fortælle en helt udenforstående, hvor det ansøgte ligger, hvad det går ud på, og hvilke konsekvenser det har for omboende, forbipasserende, natur og miljø og hvad ansøger vil gøre for at imødegå disse påvirkninger. Det er vigtigt at resuméet ikke er en mere eller mindre fuld gentagelse af selve miljøkonsekvensrapporten og at begreber som de fleste mennesker ikke kender, f.eks. BAT, Kategori xx-natur mm, ikke anvendes. Ønsker læseren en mere teknisk udførlig gennemgang, må de læse i selve miljøkonsekvensrapporten.

Forannoncering

I forbindelse med forannonceringen (se kapitel 20-21 om offentlighedsregler) kan der komme forslag til yderligere emner og påvirkninger, som bør beskrives og vurderes i rapporten forud for kommunens afgørelse. I praksis vurderer kommunen, om de indsendte bemærkninger fra foroffentlighedsfasen har en karakter, der gør det nødvendigt, at ansøgers konsulent foretager en ny vurdering.

Hvis bemærkningerne mest går på, at omboende, der ikke er parter, ønsker tilsendt udkast til afgørelse, er det ikke nødvendigt at inddrage ansøgers konsulent udover at orientere herom. Går bemærkningerne på delelementer eller specifikke faglige hensyn og indeholder aspekter, der slet ikke er set på før, kan delspørgsmålet sendes tilbage og besvares, uden at hele miljøkonsekvensrapporten nødvendigvis skal sendes tilbage. På den måde kan ansøger forholde sig til det tidligt i processen.

Ved sagens behandling vil kommunen på baggrund miljøkonsekvensrapporten – og via evt. supplerende bemærkninger m.v. fra offentligheden og berørte myndigheder – foretage den endelige vurdering af det ansøgtes virkninger på miljøet. Se om kommunens afgørelse af sagen vejledning vedr. kap. 14.

Eksempler på de emner der skal behandles i rapporten

I dette afsnit, gives der eksempler på hvordan emnerne i § 4, stk. 8 kan dækkes ind i de forskellige afsnit af miljøkonsekvensrapporten. Sidst i afsnittet linkes der til et forslag/udkast til, hvordan en miljøkonsekvensrapport kan udarbejdes. Den der udarbejder rapporten skal påvise, beskrive og vurdere det ansøgtes væsentlige direkte og indirekte virkninger i forhold til:

1. Befolkningen og menneskers sundhed.

Dette tema kan belyses i afsnittet om ammoniakbegrænsning gennem BAT. Ammoniakbegrænsning har betydning for befolkningen og menneskers sundhed og BAT kravet medvirker til at de overordnede mål for begrænsning af ammoniakindholdet i luften nås. Derudover beskrives emnet i afsnittende om støv, støj og lugt der kan påvirke omgivelser. Den konkrete vurdering af påvirkningen relaterer sig til om husdyrbruget ligger tæt på nabo, samlet bebyggelse e.l. og hvad landbruget gør for at minimere påvirkningerne til disse.  

I udkast til ramme/paradigme for miljøkonsekvensrapporten, er der indsat et afsnit, der hedder ”Andet om befolkningen og menneskers sundhed”.  I dette afsnit kan de emner om sundhed mm, der optager offentligheden beskrives. F.eks. vil offentligheden interessere sig for MRSA i husdyrproduktionen. I afsnittet kan der redegøres for, at problemstillingen håndteres af de generelle regler på veterinærområdet. VVM-kravet om en konkret vurdering af det konkrete husdyrbrug kan håndteres ved at supplere med, om der for husdyrbruget er særlige beliggenhedsmæssige forhold, der kan betyde, at der bør udvises større forsigtighed (nærhed til institution/sygehus e.l.).

2. Biologisk mangfoldighed med særlig vægt på kategori 1- og 2-natur samt bilag IV-arter.

Dette emne kan belyses i afsnittende om påvirkning af kategori 1,2 og til dels 3 natur og om bilag IV arter. I forhold til bilag IV arterne, drejer det sig om arter, der påvirkes fra anlægget, f.eks. flagermus, eller andre arter tilknyttet anlægget, eller arter, der kan leve i naturtyper, der påvirkes af ammoniakdeposition fra anlægget.

Data kan indhentes på Danmarks Miljøportal og en evt. suppleret med dialog med kommunen, for at sikre at alt tilgængelig viden medtages i vurderingerne.

3. Jordarealer, jordbund, vand, luft og klima.

Disse emner kan belyses i afsnittende:  

• ”Påvirkning af jordarealer og jordbund”, som i udkast til paradigme/ramme for miljøkonsekvensrapport er tilføjet, for netop at samle op på dette emne. Afsnittet skal belyse om der på stedet, hvor husdyrbruget ligger er særlige jordarealer eller jordbund, som gør at der skal tages forholdsregler. Påvirkning af jordarealer er primært udspredningsarealerne der varetages gennem generelle regler, men i særlige tilfælde hvis anlægget ligger ved en stejl skråning e.l. – beskrives det, fx hvis der er risiko for erosion e.l. Emnet om jord kan også belyses i afsnit om risiko for ulykker.
• ”Vandforbrug og påvirkning af vandressourcen” (eller tilsvarende afsnit). Her beskrives vandforbruget og risiko for vandspil og forurening af vand fra anlæg.  
• Ammoniakbegrænsning (BAT) og om støv og dækker emnet luft.
• ”Transporter” og ”Energi” belyses energiforbrug, genindvinding af varme, led-belysning mm, som relaterer sig til klima.  

4. Materielle goder, kulturarv og landskabet.

Disse emner kan belyses i afsnittet om landskabet herunder, indsyn til anlæg fra offentlig vej og naboer, særlig karakteristika ved byggeriet.  Som eksempel kan en beskrivelse af landskabet indeholde oplysninger om fortidsminder og kirker (kulturarv), og aktuelle emner fra kommuneplanen, til at foretage en landskabsvurdering.

5. Samspillet mellem to, flere eller alle faktorer efter A-D.

6. Sårbarhed i forhold til risici for større ulykker eller katastrofer som følge af ovennævnte faktorer.

Hermed kan der fx beskrives gylleudslip, olieudslip, kemikalier, mink der løber væk.

Miljøstyrelsen har i dokumentet "Miljøkonsekvensrapport" (se rapporten i PDF version her) udarbejdet et forslag til paradigme for en miljøkonsekvensrapport. Dokumentet kan bruges til inspiration og vil løbende blive udbygget i takt med, at der kommer bemærkninger og gode forslag til forbedringer.

Krav om kompetente eksperter og myndighedsekspertise

Miljøkonsekvensrapporten skal være udarbejdet af en såkaldt kvalificeret og kompetent ekspert, jf. § 4, stk. 9. Det er ansøgeren, der har ansvaret for på rådgivningsmarkedet at finde en kompetent ekspert, dvs. en fagkyndig rådgiver, som vil kunne løfte opgaven med at udarbejde en miljøkonsekvensrapport af tilstrækkelig kvalitet. På husdyrbrugområdet er det almindeligt, at ansøgninger om godkendelser udarbejdes af bl.a. landbrugskonsulenter, som må anses for at leve op kravet om kompetente eksperter. Der er ikke krav om en bestemt uddannelse, titel, akkreditering eller lignende.

Ved indsendelse af en ansøgning med miljøkonsekvensrapport i husdyrgodkendelse.dk, vil systemet angive den person, der er logget på via MitID, som den kompetente ekspert.

Hvis personen, der er logget på via MitID, ikke er den kompetente ekspert, kan man frasige sig dette ved at sætte kryds. Det vil så være nødvendigt at angive, hvem der så er den kompetente ekspert, der har ansvaret for miljøkonsekvensrapporten.

Reglerne om miljøkonsekvensrapporten giver kommunen mulighed for at bede om dokumentation for konsulentens kompetencer i tilfælde af, at ansøgningen er meget mangelfuld.

Kommunen skal på sin side sikre, at den har eller kan få den fornødne ekspertise til at vurdere rapporten, jf. § 4, stk. 13. Kommunen skal således inddrage intern eller ekstern ekspertise, hvis den anser det for nødvendigt til vurdering af det ansøgte og for at sikre, at de oplysninger, som ansøgeren fremlægger, er fuldstændige og af tilstrækkelig høj kvalitet. Kommunerne har typisk miljø- og landbrugsfaglige medarbejdere og en erfaringsopbygning, som generelt set vil imødekomme kravet om tilstrækkelig ekspertise.