Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens kapitel 14 (§§ 40-44) Husdyrbruglovens § 27

Indholdsfortegnelse

• Overordnet om kommunens afgørelse
• Vurdering
• Væsentlig virkning
  • Landskabelige værdier
  • Transport
  • Støj
  • Støv
  • Fluer, rotter og andre skadedyr
  • Lys
  • Jord, grundvand og overfladevand
• Beregning af hvornår husdyrbrug er forureningsmæssigt forbundne
• Vilkår
  • Vilkår vedr lugt-, støj-, rystelse-, støv-, flue-, transport- og lysgener
  • Landskab
  • Transport
  • Støj
  • Skadedyr
  • Lys
  • Støv
  • Særligt for IE-brug
  • Særlige krav, begrænsninger m.v. i kommunernes adgang til at fastsætte vilkår
• Afslag

Overordnet om kommunens afgørelse

En godkendelse eller tilladelse er en afgørelse fra kommunen om, at et konkret husdyrbrug med en nærmere bestemt produktion kan drives på en bestemt lokalitet. Både godkendelser og tilladelser vil indeholde vilkår for husdyrbrugets indretning og drift samt evt. placeringen af bebyggelse m.v. Vilkårene skal sikre, at husdyrbruget kan drives uden væsentlig miljøpåvirkning af omgivelserne. Vilkårene i godkendelser forudsættes at omfatte flere emner end vilkårene i tilladelser, ligesom godkendelser indebærer særlige krav til offentlighedsprocedurer og miljøvurderinger.

Reglerne i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens kapitel 14 om kommunens afgørelse skal ses i lyset af det grundlæggende formål med husdyrbruglovens godkendelses- og tilladelsesordning om at forene en række hensyn og krav i én samlet afgørelse og proces, hvor krav efter VVM-direktivet, habitatdirektivet og IE-direktivet samt i et vist omfang hensyn og regler, der stammer fra miljøbeskyttelsesloven og planlovens landzoneregler, varetages og reguleres i én samlet godkendelse eller tilladelse. Godkendelses- og tilladelsesordningen suppleres af generelle regler i bekendtgørelsen, som udtømmende regulerer forskellige forhold herunder reglerne i bekendtgørelsens kapitel 15.

Ved siden af reglerne i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen gælder desuden den generelle regulering i husdyrgødningsbekendtgørelsen, reglerne om placering af anlæg m.v. i husdyrbruglovens kapitel 2 m.v. Kommunen vil som led i behandlingen af en godkendelse eller tilladelse også påse, at et ansøgt projekt iagttager disse regler.

Helt centralt i reguleringen er det, at kommunen efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 24 ikke kan give en godkendelse eller tilladelse efter lovens §§ 16 a eller 16 b, hvis husdyrbruget med det ansøgte kan indebære væsentlig virkning på miljøet, som ikke kan imødegås med vilkår. Virkningen anses i alle tilfælde for væsentlig, hvis beskyttelsesniveauet for ammoniak eller lugt ikke kan overholdes.

Miljøpåvirkningerne fra husdyrbrug vil navnlig bestå i lugtgener, ammoniakemission, herunder deposition på nærliggende ammoniakfølsom natur, og – hvis bebyggelsen er omfattende eller placeret i sårbart landskab m.v. – landskabspåvirkning. Herudover kan som eksempler nævnes gener og miljøbelastning som følge af støj, transport, lys, støv, fluer, affald, energi- og vandforbrug eller uheld.

Ved ny husdyrregulering i 2017 skal miljøvurdering af ovenstående emner, foretages i miljøkonsekvensrapporten, som udarbejdes af ansøger. Dette er en ændring i forhold til tidligere regulering før august 2017. For ansøgninger, som ikke er omfattet af krav om miljøkonsekvensrapport, er der krav om, at der i ansøgningen oplyses om ovenstående emner, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 1, punkt B.

Ved ny husdyrregulering er det ikke tilsigtet at ændre på de forhold og hensyn, der skal varetages og inddrages i kommunens vurdering og afgørelse, herunder i forhold til ammoniakpåvirkning, lugt-, støj-, rystelses-, støv-, flue-, transport- og lysgener, affaldsproduktion m.v. og landskabspåvirkning.  

Ved behandlingen af en ansøgning om godkendelse eller tilladelse skal kommunen derfor vurdere og varetage en række forskellige forhold og hensyn vedrørende påvirkning af natur, miljø og landskab samt gener for omgivelserne. Lovens ordning bygger i hovedtræk på en forudsætning om, at der sker en samlet vurdering af den påvirkning af miljøet i bred forstand, som en konkret etablering, udvidelse eller ændring af et husdyrbrug kan give anledning til. I forhold til mange miljøpåvirkninger er kommunens opgave i høj grad at efterse, at oplysningerne i ansøgningen er fyldestgørende og korrekte. Det vil i den forbindelse ofte være relevant og påkrævet med vejledning og dialog i forhold til såvel ansøgere og disses konsulenter eller rådgivere som eventuelle omboende m.v.

Efter husdyrbruglovens § 27, stk. 1, skal kommunen i en godkendelse eller tilladelse efter §§ 16 a eller 16 b fastsætte vilkår om husdyrbrugets indretning og drift, herunder om egenkontrol, samt opførelse af bebyggelse m.v., medmindre der er fastsat umiddelbart bindende regler for husdyrbruget, som regulerer det pågældende forhold udtømmende. Husdyrbruglovens § 27, stk. 2, indeholder desuden krav om, at der i godkendelser og tilladelser til husdyrbrug, der har en ammoniakemission på mere 750 kg NH₃-N pr. år, skal fastsættes vilkår om reduktion af ammoniakemissionen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. 

Det følger af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 43, jf. § 40 og § 42, at kommunen skal fastsætte de vilkår, der er nødvendige for, at husdyrbruget med det ansøgte ikke kan indebære væsentlig virkning på miljøet. I godkendelsen eller tilladelsen skal der således fastsættes de vilkår, der sikrer at beskyttelsesniveauerne overholdes, at der anvendes den bedste tilgængelige teknik og at husdyrbrugets påvirkninger af omgivelserne, herunder landskab, natur, støj, støv, fluer m.v. imødegås. For IE-husdyrbrug er der herudover særlige krav til kommunens vurdering af det ansøgte og fastsættelsen af vilkår. Disse fremgår navnlig af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens §§ 42 og 43.

Kommunen vil på baggrund af ansøgningen i den enkelte sag fastlægge husdyrbrugets produktionsramme ud fra produktionsarealernes størrelse, dyretyper, og staldsystemer, idet der gennem ansøgningen kan sikres fleksibilitet til forskellige ændringer, udvidelser m.v., hvis husdyrbrugets placering i forhold til bl.a. natur giver mulighed herfor. Det er muligt som led i ansøgningen at indarbejde fleksibilitet i forhold til f.eks. mulige produktionsarealer og i forhold til dyretyper og staldsystem, vælge forskellige fleksgrupper m.v., hvor ansøgningen og dermed myndighedsbehandlingen kan tage højde for ”worst case” i relation til ammoniak- og lugtemission.

Hvis en væsentlig miljøpåvirkning, herunder navnlig i form af overskridelse af beskyttelsesniveauerne for ammoniak og lugt, ikke kan imødegås gennem dialog med ansøgeren og dennes projekttilpasninger og deraf følgende vilkår i godkendelsen eller tilladelsen, meddeler kommunen som altovervejende hovedregel afslag.

Vurdering

§§ 40 og 42

Væsentlig virkning

På baggrund af ansøgningen, en eventuel miljøkonsekvensrapport og sagens oplysninger i øvrigt vurderer kommunen, om den ansøgte etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbruget kan indebære væsentlig virkning på miljøet. Vurderingen af de konkrete virkninger, en etablering, udvidelse eller ændring kan give anledning til, afhænger dels af det projekt, der søges om, dels af de konkrete omgivelsers sårbarhed og kvalitet m.v. De typiske miljøpåvirkninger fra husdyrbrug, der skal belyses og vurderes forud for meddelelse af godkendelser og tilladelser, er opregnet i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 40, stk. 1 og vil bl.a. være ammoniakpåvirkning af naturområder, påvirkning af landskabelige værdier i forbindelse med ny bebyggelse og gener - primært i form af lugt, transport (støj, støv og rystelser), anden støj, lys, anden støv, skadedyr m.v. - for omkringboende.

Hvis der er tale om et IE-husdyrbrug skal kommunen ved vurderingen af en ansøgning om godkendelse desuden sikre sig, at husdyrbruget indrettes og drives i overensstemmelse med de opregnede hensyn i bekendtgørelsens § 42. Det bemærkes herved, at der udover de almindelige oplysningskrav og krav om miljøkonsekvensrapport gælder særskilte krav for IE-husdyrbrug, herunder krav om BAT-redegørelse m.v., som danner grundlag for kommunens vurdering og dermed også vilkår efter bekendtgørelsens § 43, stk. 1, nr. 7-13.

Landskabelige værdier

De landskabelige værdier omfatter en lang række af landskabselementer som terrænformer, vådområder, skove, enge, heder, levende hegn samt dyrkede arealer, bebyggelser og anlæg, og omfatter både naturværdier, kulturhistoriske, rekreative og geologiske værdier, samt landskabets æstetik og fortælleværdi.

Før kommunen vurderer gener i forhold til landskab, skal det først afklares, om bygningen er erhvervsmæssig nødvendig for husdyrbruget. I så fald kan bygningen i de fleste tilfælde godkendes, hvis blot alle lovpligtige afstandskrav i reglerne om bygge- og beskyttelseslinjer og afstandskravene i husdyrbrugloven og dertilhørende bekendtgørelser er overholdt og bygningen ligger i tilknytning til hidtidig bebyggelsesareal. Landskabsvurderingen skal dog altid foretages, se afsnit om ”Beskrivelse og vurdering af de landskabelige hensyn”.

Erhvervsmæssig nødvendighed                                         

Hvis en ansøgning indebærer opførelse af ny bebyggelse, skal det indgå i kommunens vurdering, om byggeriet er erhvervsmæssigt nødvendigt for ejendommens drift som landbrugsejendom. Det følger af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 40, stk. 3.

Det følger af definitionen af husdyrbrug i husdyrbruglovens § 3, stk. 1, at husdyrbruget er de anlæg, driftsbygninger m.v., der ligger på samme matrikulære ejendom. Der er ikke herved krav om, at der er tale om en landbrugsejendom. Det er derimod en del af vurderingen efter husdyrgodkendelsens § 40, stk. 3 vedrørende den erhvervsmæssige nødvendighed, om der er tale om landbrugsejendom, dvs. om der i Geodatastyrelsens matrikelregister er noteret landbrugspligt på ejendommen (noteringstypen landbrugsejendom). Dette kan bl.a. konstateres ved opslag på ejendommen på mingrund.gst.dk.

Det er Miljøstyrelsens vurdering, at byggeri til brug for husdyrbrug i langt de fleste tilfælde vil være erhvervsmæssigt nødvendigt. Det er dog et krav, at der foretages en konkret vurdering af den erhvervsmæssige nødvendighed, og denne vurdering bør fremgå af afgørelsen

Ved vurderingen af om en bygning er erhvervsmæssig nødvendig kan kommunen f.eks. se på, om der er tale om så omfattende byggeri, at det får industrilignende karakter, om der er tale om fællesanlæg, der knytter sig til driften på flere ejendomme, eller om der er tale om stort byggeri til brug for mindre hobbybrug.  Disse eksempler kan tale imod erhvervsmæssig nødvendighed for ejendommens drift, som en landbrugsejendom.

Det forhold, at kommunen vurderer, at der ikke er tale om erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri for ejendommens drift som landbrugsejendom, betyder ikke i sig selv, at byggeriet ikke kan godkendes eller tillades. F.eks. kan der være husdyrbrug, i praksis navnlig minkfarme, på ejendomme uden landbrugspligt, hvor der så ikke er tale om erhvervsmæssig nødvendighed for ejendommens drift som landbrugsejendom (fordi det ikke er en landbrugsejendom).

Men det vil være en altovervejende hovedregel, at byggeri, der ikke er erhvervsmæssigt nødvendigt for ejendommens drift som landbrugsejendom, kun kan opføres, hvis det vil være foreneligt med de landskabelige hensyn på stedet. Det betyder at landskabet skal tilgodeses gennem indplacering og farvevalg mv. F.eks. vil der kunne være behov for at fastsætte yderligere vilkår til varetagelse af landskabshensyn, hvis der f.eks. er tale om byggeri af industrilignende karakter.

Kriteriet om erhvervsmæssig nødvendighed indgår desuden som betingelse for anvendelse af visse anmeldeordninger, der giver mulighed for opførelse af ny bebyggelse. Selvom de fleste bygninger til brug for husdyrbrug vil være erhvervsmæssig nødvendige, er det vigtigt at kommunen i forbindelse med sagsbehandling efter anmeldeordningerne laver en konkret vurdering af den erhvervsmæssige nødvendighed af byggeriet, og redegør herfor i afgørelsen (se Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse 18/08376, hvor en sag er hjemvist pga. manglende konkret vurdering, og 19/03992, hvor samme sag stadfæstes efter kommunens behandling af sagen på ny). Erhvervsmæssig nødvendighed er i flere anmeldeordninger en forudsætning for, at ændringen kan foretages efter anmeldelse og ikke kræver en decideret miljøgodkendelse.

Den erhvervsmæssige nødvendighed for ejendommens drift som en landbrugsejendom kan opfyldes både i forhold til husdyrproduktionen og i forhold til den produktion, som er tilknyttet ejendommens jorde.

F.eks. kan en gyllebeholders størrelse begrundes både med kapacitetsbehovet til husdyrproduktionens størrelse og/eller behovet for gylle til udspredning på ejendommens jorde.

I vurderingen af, om byggeriet er erhvervsmæssigt nødvendigt for ejendommens drift som landbrugsejendom, kan bl.a. nedenfor nævnte forhold indgå. Der er ikke tale om en udtømmende liste, der kan derfor også indgå andre forhold i den konkrete vurdering, end de nævnte:

 • om byggeriet indgår som led i ejendommens/bedriftens jordbrugsmæssige udnyttelse

• om der findes en passende driftsmæssig sammenhæng mellem den husdyrproduktion, der er på ejendommen og de bygninger, der ønskes opført f.eks. stalde, foderlader, gyllebeholder mv.

• om der er en passende driftsmæssig sammenhæng mellem de bygninger, der ønskes opført på ejendommen og den produktion, der er tilknyttet ejendommens jorder. Eksempelvis kan der på grund af størrelsen af ejendommens jordtilliggende være behov for et større opbevaringslager, end det der er nødvendigt til dyrenes foder.

• om byggeri og driftsform vil antage industriel karakter

• varigheden af evt. forpagtningsaftaler

• produktionens karakter

Kommunerne kan ved tvivlsspørgsmål anmode Landbrugsstyrelsen om en vejledende udtalelse om, hvorvidt en bebyggelse må anses for at være erhvervsmæssig nødvendig for driften af en ejendom.

Idet husdyrbruglovens landzonebestemmelser i vid udstrækning viderefører planlovens landzonebestemmelser, bør kommunen så vidt muligt følge samme praksis i afgørelser efter husdyrbrugloven som efter planloven. Bemærk dog, at der ved ændringen af planloven i 2017 blev mulighed for at vurdere den erhvervsmæssige nødvendighed på bedriftsniveau. Dette gælder dog ikke for husdyranlæg (her menes husdyranlæg i planlovens forstand), såsom gylletanke og stalde, hvor vurderingen stadig skal foretages på ejendomsniveau. Denne undtagelse i planloven stemmer overens med husdyrbrugloven, hvor nødvendigheden stadig vurderes på ejendomsniveau.  

Opførelse af eksempelvis boliger, vindmøller, butikker m.v. i tilknytning til husdyrbrug er ikke reguleret af godkendelser og tilladelser efter husdyrbrugloven, men af planloven. Tilsvarende gælder for udstykning af nye ejendomme.

Se i øvrigt husdyrvejledningens afsnit om snitflade mellem husdyrbrugloven og planloven.

Tilknytning til hidtidige bebyggelsesarealer

For så vidt angår landskab skal kommunens vurdering bl.a. ses i lyset af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 24, hvorefter ny bebyggelse skal placeres i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer, medmindre der foreligger en særlig begrundelse for en anden beliggenhed.

Det er en konkret vurdering, om den nye bebyggelse ligger i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer, og det er ikke afstanden alene, der er afgørende for vurderingen. Når kommunen skal vurdere, om den nye bebyggelse opføres i tilknytning til hidtidige bebyggelsesarealer, er det afgørende, om bebyggelsen naturligt opleves som havende tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer, bl.a. i forhold til terrænet og landskabet i øvrigt. I vurderingen indgår både karakteren af den allerede eksisterende bebyggelse og terræn- og landskabsforhold i øvrigt, dvs. om den nye bygning sammen med ejendommens øvrige bygningsmasse visuelt opfattes som en helhed og således ikke får karakter af spredt bebyggelse. Er der mindre end 20 m mellem den eksisterende og den nye bebyggelse, vil der i altovervejende grad være tale om bebyggelse i tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer.

Ønsker ansøger at opføre erhvervsmæssigt nødvendigt landbrugsbyggeri i tilknytning til den hidtidige bebyggelse på ejendommen er det altovervejende udgangspunkt, at dette uden videre skal godkendes. Kun i tilfælde, hvor landskabelige hensyn taler afgørende derimod, kan der meddeles et afslag, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 25. Der kan dog i givet fald stilles vilkår om indpasning i landskabet (farvevalg, beplantning mv.), jf. vilkår nedenfor.

Hvornår er der en særlig begrundelse for fritliggende placering?

For at placere husdyrbruget uden tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer, kræver det en særlig begrundelse jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 24, stk. 1. En særlig begrundelse kan være, at placering af nye stalde m.m. i tilknytning til eksisterende bygninger vil resultere i overskridelser af lugtgenekriterierne eller stride mod beskyttelse af kategori 1, 2 eller 3 områder. Miljø-og Fødevareklagenævnet har i gennem flere afgørelser tilkendegivet en restriktiv tilgang til spørgsmålet, (se f.eks. hjemvisning i MKN-130-00028, hvor nævnet ikke mener det kan afvises, at udvidelsen kunne ske i tilknytning til eksisterende bebyggelse) så alle tekniske muligheder for at placere nye husdyranlæg i tilknytning til hidtidige bebyggelsesarealer skal være vurderet, før evt. alternative placeringer kan vurderes.

Kan udvidelsen af husdyrbruget ikke ske i tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer på grund af lugtgenekriterier eller påvirkning af naturarealer, skal der som udgangspunkt gives tilladelse til at placere bygningen fritliggende, hvis det ikke er i strid med landskabshensyn.

Hvis nabohensyn skal udgøre grundlaget for at fravige princippet om, at ny bebyggelse skal ske i tilknytning til den eksisterende, må der reelt ikke være andre alternativer, herunder f.eks. forureningsbegrænsning med ny teknologi, men det kræver teknologien er tilgængelig og realistisk for virksomheden, jf. Miljøklagenævnets afgørelse af 11. maj 2010, j.nr. MKN-130-00062.

Hvis det ikke er muligt at finde en egnet placering, og det nye byggeri vil være i strid med de landskabelige hensyn, skal kommunen meddele et afslag, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 25.

Nævnet bemærker, i flere sager om vurderingen af mulighed for fritliggende placering, vedr. retsgrundlaget at: ”Kommunen skal i hver enkelt sag foretage en konkret vurdering af, om der foreligger en sådan særlig begrundelse for at fravige udgangspunktet [om at ny bygning placeres i tilknytning]. Afstandskrav til anden bebyggelse kan være en særlig begrundelse. Der kan også være situationer, hvor afstandskravene ikke løser problemer med nabogener, eksempelvis på grund af de stedlige vindforhold. I sådanne tilfælde kan kommunen tillade eller godkende en placering af driftsbygninger uden tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer efter en samlet, konkret vurdering. Vurderingen af ansøgninger om opførelse af erhvervsmæssigt nødvendige bygninger skal ske med skyldigt hensyn til, hvad der er økonomisk og funktionelt muligt og forsvarligt”.

Fritliggende gyllebeholdere

Anlæg til opbevaring af flydende husdyrgødning kan dog placeres på en af hensyn til markdriften ønsket placering, medmindre væsentlige hensyn til landskab, natur og miljø samt naboer, afgørende taler imod placeringen jf. § 24. For så vidt angår opførelse af en fritliggende gyllebeholder anses hensynet til markdriften således altid for en særlig begrundelse. Hvis der ønskes opført en fritliggende beholder, skal afgørelsen indeholde en begrundelse for, at placeringen er nødvendig af hensyn til markdriften, og kommunen skal fastsætte vilkår om skærmende beplantning og at tanken skal fjernes, når den ikke længere er i brug m.v., jf. § 43, stk. 1, nr. 6.

Ønskes en gyllebeholder opført på en ejendom som ikke er et husdyrbrug (en planteavlsejendom), falder det uden for husdyrbruglovens tilladelses- og godkendelsesordning og er i stedet omfattet af planlovens landzoneregler. Se nærmere om reglerne i Vejledning om landzoneadministration. Det betyder f.eks. at hvis der ønskes opført en gyllebeholder på en landbrugsejendom (uden husdyrhold), der er større, end hvad der kan begrundes ud fra den enkelte landbrugsejendoms drift, kræves der landzonetilladelse. Det er op til kommunen ud fra en konkret vurdering at afgøre, om der kan meddeles en sådan tilladelse.

Beskrivelse og vurdering af de landskabelige hensyn

Bygningens placering og karakter skal altid afvejes over for de landskabelige hensyn på stedet. I de sager, hvor der er krav om miljøkonsekvensrapport, skal ansøger beskrive og vurdere, om udvidelsen eller ændringen vil indebære væsentlige virkning på de landskabelige værdier jf. bekendtgørelsens § 40, stk. 1, nr. 1.

Landskabsvurderingen er særlig vigtig i tilfælde, hvor kommunen har vurderet, at der er grundlag for at placere den nye bebyggelse uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer (også kaldet "fritliggende"), eller bygningen er af industriel karakter eller udgør et fællesanlæg for flere ejendomme. Her er udgangspunktet, at bygningen ikke kan godkendes uden videre. Men landskabsvurderingen skal også foretages for erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri, der planlægges opført i tilknytning til de eksisterende bygninger, idet der altid skal foretages en vurdering af landskabspåvirkningen jf. § 40, stk. 1, nr. 1. Kommunen skal på baggrund af ansøgers beskrivelse og vurdering afgøre, om projektet vil få væsentlig virkning på de landskabelige værdier med baggrund i kravet om vurdering af væsentlig virkning på miljøet (VVM-reglerne).

De landskabelige hensyn, der skal varetages iflg. VVM-reglerne, følger i vidt omfang af planloven, idet der med ændringen i husdyrreguleringen i 2017 ikke er sket ændringer i forhold til landskabsvurderingerne. Det er derfor fortsat hensigten, at kommunerne skal videreføre den hidtidige administration efter planloven, jf. herved planlovens § 12, eller af kommunens planlægning i form af lokalplaner eller kommuneplanen.

Kommunen skal derfor foretage en vurdering af det ansøgtes forhold til:

1. bygge- og beskyttelseslinjer efter naturbeskyttelseslovens regler, se skemaet nedenfor. 
2. særlige landskabelige, geologiske, naturmæssige, rekreative eller kulturmæssige områder udpeget i den fysiske planlægning (kommuneplanen),
3. naturområder og
4. kulturhistoriske værdier

Ansøger skal beskrive og vurdere alle 4 faktorer i det omfang, det er relevant, for hver ny bygning, men ofte vil en angivelse i ansøgningen af bebyggelsesarealet på et kort eller luftfoto være tilstrækkeligt til, at kommunen kan vurdere eventuelle påvirkninger fra det samlede nye byggeri, og afgøre om det vil have væsentlig virkning på landskabsværdierne. I nogle situationer vil det være nødvendigt for ansøger at udarbejde en visualisering af byggeriet, f.eks. hvis ansøger eller kommunen finder det konkret nødvendigt for at kunne lave den fornødne vurdering af projektet.

1: Bygge- og beskyttelseslinjer og kystnærhedszonen

Der skal altid ved vurderingen af nyt byggeri tages hensyn til naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer, der i forskellig grad begrænser adgangen til bl.a. nybyggeri, men rummer undtagelser for bl.a. eksisterende landbrugsejendomme. Er det ansøgte projekt beliggende inden for en eller flere bygge- eller beskyttelseslinjer, skal der som udgangspunkt findes en anden placering - uanset om byggeriet er erhvervsmæssigt nødvendigt og beliggende sammen med ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer. Der findes i vidt omfang undtagelser i byggelinjebestemmelserne, der giver mulighed for at opføre byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for husdyrbruget på ejendommen, jf. vurderingen heraf ovenfor. Nedenfor ses en sammenfatning af mulighederne inden for bygge- og beskyttelseslinjerne i skemaform: 

For kystnærhedszonen, jf. planloven § 5 b, gælder bl.a., at der kun må planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for den kystnære lokalisering, Kystnærhedszonen er således en planlægningszone, hvor der stilles skærpede krav til varetagelsen af de landskabelige hensyn.

I de landzonearealer, som er omfattet af planlovens 3 km kystnærhedszone, er udgangspunktet, at zonen skal friholdes for byggeri og anlæg, som ikke er afhængig af kystnærhed. Nye bygninger til landbrugsformål kan kun opføres uden tilknytning til den eksisterende bebyggelse på den pågældende ejendom, hvis væsentlige miljøhensyn tilsiger det, og hvis væsentlige beskyttelsesinteresser ikke tilsidesættes.

Hvis det ikke er muligt at overholde naturbeskyttelseslovens regler om bygge- og beskyttelseslinjer eller planlovens krav om en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for den kystnære lokalisering, og der ikke kan findes en anden placering, der ikke vil have væsentlig indvirkning på landskabsværdierne, skal der meddeles et afslag.

2. Særlige landskabelige, geologiske, naturmæssige, rekreative- eller kulturmæssige områder udpeget i plangrundlaget (typisk kommuneplanen)

Det ansøgte byggeri skal også vurderes i forhold til landskabelige, geologiske, natur-, rekreative eller kulturmæssige interesser, herunder anlæggets beliggenhed i eller nær særlige områder udpeget i kommuneplanerne.

Der kan være områder i kommuneplanen, f.eks. værdifulde landskabsområder eller beskyttelsesområder, hvor der normalt ikke tillades byggeri og anlægsarbejder. Her kan erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri til husdyrbrug alligevel oftest opføres, da et af formålene bag zoneopdelingen i planloven er hensynet til eksisterende jordbrugserhverv. Dog skal det godtgøres fra ansøgers side, at det nye byggeri ikke vil have en væsentlig virkning på rekreative og landskabelige oplevelser eller levevilkår for det naturlige plante- og dyreliv.  Kan det ikke det, vil kommunen kunne meddele afslag.

Læs mere om landskabsværdier i kommuneplanlægningen  på Miljøstyrelsens hjemmeside ”Landskab i kommuneplanlægningen”  og ”Landbruget og landskaber i kommuneplanen".

3. Naturområder

I forhold til naturområder er det navnlig 4 områder, som anlægget skal vurderes efter:

• I de internationale beskyttelsesområder (Natura 2000) må der ikke planlægges eller gives konkrete tilladelser til byggeri, som er i strid med udpegningsgrundlaget for det pågældende område. Se §§ 6 og 7 i habitatbekendtgørelsen.

• Lavbundsområder skal så vidt muligt friholdes for byggeri og anlæg. Nødvendigt byggeri i lavbundsområder, hvor naturtilstanden kunstigt er ændret, skal udformes på en sådan måde, at mulighederne for naturgenopretning så vidt muligt opretholdes.

• Naturbeskyttelseslovens § 3 indeholder forbud mod at ændre tilstanden inden for visse naturtyper (§ 3-områder), herunder ved at bebygge arealer.

• Fredninger efter naturbeskyttelseslovens kapitel 6.

4. Kulturhistoriske værdier

Nybyggeri skal vurderes i forhold til, om det er til gene for kulturhistoriske værdier, selvom byggeriet ikke ligger inden for en bygge- eller beskyttelseslinje. Ved vurderingen skal der lægges vægt på de kulturhistoriske interesser i landskabet, der ofte er knyttet til enkeltstående kulturspor og til større eller mindre, sammenhængende områder – fx områder med karakteristiske bebyggelsesmønstre, herregårdslandskaber eller områder med et særligt velbevaret system af diger eller særligt mange gravhøje.

Inden for kirkeomgivelserne (uden for byggelinjen) må hensynet til kirkernes betydning som monumenter i landskabet og i landsbymiljøet ikke tilsidesættes ved opførelse af bygninger, tekniske anlæg med videre. Normalt vil det være tilstrækkeligt at konstatere, at byggelinjen er overholdt, og der ikke i kommuneplan er særlige forhold, der taler imod nyt byggeri i nærheden af kirken.

Læs mere i Naturstyrelsens udgivelse "Apropos" nr. 4 om kulturmiljøet i kommuneplanlægningen for det åbne land.

Kommunens samlede afvejning og afgørelse vedrørende væsentlige virkninger på landskabsværdier
Hvis kommunen vurderer, at den ønskede placering strider mod landskabelige hensyn jf. ovenstående vurderingsvejledning, og de ikke kan imødegås med vilkår om f.eks. bygningshøjde, skærmende beplantning og farve-og materialevalg for byggeriet, skal kommunen i dialog med ansøger anvise en anden placering (se bl.a. nævnets afgørelse NMK-132-00560 af 30. maj 2013). Kun hvis det – uanset tilpasninger og vilkår -  ikke vil være muligt at finde en anden placering, må kommunen meddele afslag, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 25.

Miljø- og fødevareklagenævnet har i afgørelse nr. 18/05165 fra december 2020 stadfæstet en kommunes afslag, der er givet på baggrund af landskabelige hensyn. 

Eksempel på vurderingen og afvejningen i praksis jf. klagenævnsafgørelse

Et eksempel på, hvordan afvejningen skal gennemføres, findes i Miljøklagenævnets afgørelse i sagen "MKN-130-00062". I sagen skulle der etableres et nyt staldanlæg og fire kornsiloer. Staldanlægget og kornsiloerne planlagdes opført i det åbne land ca. 420 meter vest fra de eksisterende bygninger på Løjtved Gods. Der skulle også etableres en beholder til flydende husdyrgødning ca. 170 meter vest for det nye staldanlæg.

Miljøklagenævnet udtalte bl.a. følgende i nævnets vurdering af landskabspåvirkningen:

Nævnet skal bemærke, at husdyrbruglovens udgangspunkt er, at bygninger skal placeres i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesareal. Med de hidtidige bebyggelsesarealer forstås efter praksis i landzonebestemmelserne primært det område, hvor ejendommens bebyggelse ligger samlet. Miljøklagenævnet finder ikke, at der i sagen foreligger en tilstrækkelig begrundelse for, hvorfor kommunen har vurderet, at en udvidelse af bygningsarealet i tilknytning til den eksisterende bebyggelse umuliggøres af den bynære placering...

Nævnet har endvidere foretaget en nærmere vurdering af den ansøgte placering i landskabet. Ifølge regionplan for Fyns Amt ligger området ikke i særlige landskabelige beskyttelsesområder eller større sammenhængende landskabsområder. Staldanlægget placeres ikke inden for sø-, å- eller fortidsmindebeskyttelseslinjer eller kirke- eller skovbyggelinjer. Der er ingen særlige naturværdier eller naturarealer beskyttede efter naturbeskyttelseslovens § 3 i umiddelbar nærhed af den ønskede placering. Staldanlægget ønskes placeret i et lettere kuperet moræne landskab. Omkring den ønskede placering er terrænet forholdsvis jævnt.

Den nye stald ønskes placeret i et område, der allerede domineres af tre vindmøller på mellem 48 - 52 meter fra fundament til centerlinje i navet. Desuden er markerne omkring vindmøllerne præget af et højspændingsanlæg (ifølge Lokalplan nr. 59. 04 Bestemmelser for vindmølleområdet i Stenstrup Løjtved).

Samlet set finder Miljøklagenævnet derfor, at en placering i det åbne land ca. 420 meter fra Løjtved gods kan tiltrædes, idet byggeriet indpasses i landskabet, mht. bygningsmaterialer og -farver, samt at der stilles vilkår om skærmende beplantning om staldanlægget.

Miljøklagenævnet finder dog, at beholder til flydende husdyrgødning skal placeres i tilknytning til det nye staldanlæg, således at anlægget fremstår som et samlet anlæg. Der skal etableres skærmende beplantning rundt om den nye stald og beholder til husdyrgødning. Beplantningen skal bestå af hjemmehørende arter.

I en anden afgørelse, NMK-132-00826 af 12 januar 2018 ophævede Miljø- og Fødevareklagenævnet kommunens § 12-godkendelse til nyetablering af en kvægproduktion. Der var tale om et barmarksprojekt med et bebygget areal på ca. 24.000 m2. Projektet havde industriel karakter og krævede derfor en særlig begrundelse svarende til de tidligere gældende krav om landzonetilladelse til et sådant projekt.

Kommunen havde udarbejdet en landskabsvurdering, hvoraf det bl.a. fremgik, at projektet ville bryde eksisterende bebyggelsesstruktur i området, byggeriet ville grundet relativ høj placering fremstå markant og udviske områdets karakter som dødislandskab og derfor samlet ikke være foreneligt med de landskabelige interesser i området.

I sagen NMK-132-00553 af 17 oktober 2012 ophævede Natur- og Miljøklagenævnet kommunens godkendelse af slagtekyllingeproduktion.

Der var ansøgt om opførelse af 10 kyllingestalde på hver ca. 2.400 m2 (ca. 24 * 100 m). Flertallet i klagenævnet fandt at det ansøgte byggeri ikke var erhvervsmæssigt nødvendigt for ejendommens drift som landbrugsejendom. Der var langt vægt på, at der var tale om meget stort landbrugsbyggeri, særligt henset til det samlede bebyggelsesareal, og at landbrugsbyggeriet var af industriel karakter. Flertallet fandt endvidere, at det ansøgte projekt ikke var foreneligt med de landskabelige værdier i området med bl.a. kystnær placering.

Eksempler, hvor klagenævnet stadfæster kommuners godkendelse, er bl.a. NMK-132-00658 af 30 oktober 2014,hvor Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede kommunens tillægsgodkendelse til en kvægproduktion.

Der var i projektet ansøgt om et meget stort bebyggelsesareal (ca. 5 ha). Nævnet fandt, at projektet var af industriel karakter, og at bygningerne dermed ikke var ”erhvervsmæssigt nødvendige”. Nævnet fandt imidlertid, at der i projektet var taget sådanne landskabelige hensyn, at projektet på trods heraf kunne tillades.

I afgørelsen NMK-132-00691 af 12 februar 2015 stadfæstede Natur- og Miljøklagenævnet kommunens godkendelse af en kyllingeproduktion.

Der var der tale 2 bygninger på hver 3.170 m2 med højde på 7 m og tre 10 m høje siloer. Nævnet var enigt med kommunen i, at byggeriet ikke var hverken industrielt eller usædvanligt.

Transport

Kommunen skal vurdere, om der er væsentlige gener for naboerne langs transportvejene for transporter af husdyrproduktionens rå- og hjælpestoffer og produkter. For sager, hvor der kræves udarbejdelse af miljøkonsekvensrapport (se mere herom i kapitel 2 ), skal ansøger sørge for, at det fremgår af denne. Kommunen skal på baggrund heraf vurdere, om generne i form af lugt-, støv- og støj i forbindelse med den øgede transport vil være væsentlige, og om de evt. kan begrænses ved hjælp af vilkår.

Gener forbundet med transport i forbindelse med husdyrbrugets indretning og drift, herunder lugt-, støv- og støjgener, kan fx opstå som følge af til- og frakørsel af dyr og foder samt kørsel på offentligt tilgængelig vej i forbindelse med udbringning og opbevaring af husdyrgødning og anden form for gødning.

Færdsel på offentlig vej reguleres af politiet og henhører under færdselsloven og øvrige bestemmelser, der er fastsat af Justitsministeriet. Husdyrbrugets trafikale belastning af omgivelserne skal derfor vurderes i forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse- eller tilladelse, inden afgørelse om godkendelse/tilladelse træffes. Vurderingen skal omhandle gener i form af støj, støv, lugt og rystelser, men ikke trafiksikkerhed, som ikke kan reguleres/vurderes i en miljøgodkendelse. Efter godkendelsen er truffet, kan selve trafikken ikke reguleres af miljømyndighederne. Ved transport af husdyrgødning på offentlig vej over længere afstande eller gennem landsbyer kan det være relevant at vurdere, om transporten sker under hensigtsmæssige forhold både hvad angår transportveje, men også transportformen.

Som grundlag for vurderingen af gener forbundet med transport vil det være relevant at kortlægge, hvor meget trafikken øges, og hvor det særligt vil ske (kørselsmønstre), samt hvilke tidspunkter transporterne finder sted. I vurderingen kan det indgå, om den øgede trafik til og fra husdyrbruget primært kommer til at ske af større veje, hvor der i forvejen er meget tung trafik, eller om det sker af veje, hvor den øgede mængde trafik/tung trafik vil resultere i en markant øget trafik på de veje, hvor husdyrbrugets transporter har behov for at køre.

I miljøgodkendelsen kan der stilles vilkår om, hvilke adgangsveje på husdyrbrugets matrikel der skal anvendes – men der kan ikke stilles vilkår om, hvilke offentlige veje der skal benyttes, efter transporterne har forladt husdyrbrugets matrikel og befinder sig på offentlig vej. Se bl.a. NMK-132-00839 af 22. september 2017, hvor nævnet ophævede en kommunes vilkår om at 25% af transporterne skulle køre udenom en bestemt landsby. Nævnet ændrede derudover et vilkår om at transport med husdyrgødning og flis gennem landsbyen ikke måtte ske lør-, søn- og helligdage.

Nævnet skriver herom: ”Efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 2, skal kommunen i forbindelse med en ansøgning om godkendelse vurdere, om til- og frakørsel til virksomheden vil kunne ske uden væsentlige miljømæssige gener for de omboende. Sønderborg Kommune har i miljøgodkendelsen fastsat vilkår 51 om, at 25 % at transporterne med husdyrgødning skal køres udenom Asserballe, og vilkår 52 om forbud mod transport af husdyrgødning og flis igennem Asserballe på lør-, søn- og helligdage. Miljø- og Fødevareklagenævnet finder, at der i en miljøgodkendelse kan stilles vilkår om anvendelse af bestemte interne veje samt til- og frakørsel til virksomheden. Der kan desuden stilles vilkår om, at til- eller frakørsel af foder, gødning mv. kun må ske på bestemte tidspunkter. Derimod er der ikke i husdyrbrugloven hjemmel til at fastsætte vilkår for transporten på offentlig vej. Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver på denne baggrund vilkår 51 og ændrer vilkår 52.” Vilkår 52 fik herefter følgende formulering: ”Transport af husdyrgødning eller eventuelt poppelflis fra ejendommen må ikke ske på lør-, søn-og helligdage.”

Der kan altså også i miljøgodkendelsen stilles vilkår om, i hvilke tidsrum transporterne skal foregå, eller ikke må foregå. Her er det dog vigtigt, i forbindelse med vurderingen af gener forbundet med husdyrbrugets transporter, at der tages udgangspunkt i at husdyrbrugets konkrete behov for at transportere sig også tilgodeses, fx med hensyn til mulige tidspunkter for levering til slagteri, afhentning af mælk osv.

Ved vurdering af hensigtsmæssig lokalisering af husdyrbruget indgår til- og frakørselsforholdene for husdyrbruget. Hvis kørsel forbundet med husdyrbruget medfører væsentligt øgede trafikale og miljømæssige gener i nærområdet (fx mange transporter igennem landsbyområder m.v.), og hvis disse gener ikke kan afhjælpes ved valg af alternative til- og frakørselsforhold, kan det indgå i overvejelserne, hvorvidt kommunen skal meddele afslag på godkendelse til etablering af ny virksomhed eller til udvidelse af en eksisterende.

Støj

Vurdering af støjgener fra husdyrbruget skal sikre, at husdyrbruget indrettes og drives, så der tages hensyn til omboende.

I forhold til støjgener fra husdyrbruget, skal det vurderes, om projektet overskrider de vejledende grænseværdier for støj (grænseværdier) i bl.a. nærmeste byzone eller sommerhusområde og område i landzone, der ved lokalplan er udlagt til boligformål. Gener i forhold til nærmeste enkeltbeboelse skal også vurderes.

Det fremgår af Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om Ekstern støj fra virksomheder (støjvejledningen), at når der fastsættes støjvilkår i et konkret tilfælde, vil det som udgangspunkt være rimeligt at overveje at anvende grænseværdierne for områdetype 3 (områder med blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, centerområder (bykerne)) for støjen ved den nærmeste enkeltbeboelse.

Som udgangspunkt vurderes støjniveauet i skellet ved boligområdet. Hvis der er tale om enkeltbeboelse i det åbne land vurderes støjniveauet i en afstand op til 15 m fra boligen. Se evt. mere i orientering fra Miljøstyrelsens Referencelaboratorium nr. 43, tabel 1, side 3.

Den støj, der normalt opstår ved almindelige landbrugsaktiviteter, må i reglen accepteres. Hvis almindelige landbrugsaktiviteter giver anledning til væsentlige støjulemper i særligt følsomme områder, bør disse så vidt muligt reduceres. Det kan komme på tale at stille krav om, at støj fra visse tekniske installationer reduceres. Se hertil støjvejledningen, side 20-21, afsnit om landbrugsdrift.

Det er al støj fra husdyrbrugets bygningsparcel, som skal vurderes. Støjvilkårene for landbrugsdrift skal derfor omfatte al støj fra virksomheden, dvs. også støj fra andet end faste, tekniske installationer. Det kan f.eks. være kørsel med diverse maskiner, varemodtagelse etc. Vilkår om støj skal derfor gælde al støj fra landbrugsdriften på ejendommens bygningsparcel, men ikke støj fra f.eks. markdriften. Se afgørelse fra nævnet af 27. marts 2017, NMK-132-00805.

En ansøgning, herunder også miljøkonsekvensrapporten, for de husdyrbrug, som er omfattet af kravet herom, skal kunne sætte kommunen i stand til at træffe afgørelse på et oplyst grundlag.

I mange tilfælde vil det være tilstrækkeligt at få oplyst de primære støjkilder og vurdere disse i forhold til afstand til omkringboende. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, kan kommunen anvende andre metoder, for at vurdere støjen.

- Normalt fastsætter kommunen støjvilkår i form af krav om at overholde de vejledende grænseværdier samt krav om, at husdyrbruget efter anmodning fra kommunen skal dokumentere at grænseværdierne er overholdt.

- I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at fastsætte supplerende krav om, at der på et bestemt tidspunkt skal ske dokumentation i form af støjmålinger for, at støjgrænserne er overholdt. Det kan f.eks. være når godkendelsen er udnyttet eller en støjende maskine er taget i brug. Et sådant krav kan f.eks. være aktuelt ved større og mere diffuse støjpåvirkninger, der ikke lader sig estimere på forhånd.

- Der vil også kunne være særlige tilfælde, hvor det kan være påkrævet at beskrive støjpåvirkningen udførligt, f.eks. i form af en egentlig støjberegning, før det er muligt at vurdere sagen på et oplyst grundlag. Kommunen kan ikke generelt forlange dokumentation for, at de vejledende grænseværdier for støj er overholdt. Det kan alene ske efter en konkret faglig vurdering af behovet herfor, i de konkrete sager. Se f.eks. nævnsafgørelse 18/05004, hvor nævnet giver eksempler på, hvor en støjberegning kan være relevant, herunder ved klager og kort afstand til omkringboende.

Det vil være i overensstemmelse med officialprincippet, hvis en kommune har behov for at få belyst en problemstilling, inden der træffes afgørelse. Dette skal være begrundet sagligt og proportionalt. Det kunne f.eks. være tilfældet, hvis kommunen har en begrundet forventning om, at en grænseværdi ikke kan overholdes.

I sager, hvor der ikke ændres på støjbilledet ved fornyet godkendelse, og der ikke er historik omkring støjproblemer, er det Miljøstyrelsen opfattelse, at det sjældent vil være nødvendigt, at husdyrbruget skal tilvejebringe støjdokumentation.

Der kan altså ikke generelt forlanges en støjberegning. Det kan alene ske efter en konkret faglig vurdering af behovet herfor, i de konkrete sager, jf. ovenstående.

Nærmere om ”Orienterende måling” og ”Miljømåling – ekstern støj”

Støj er en velbeskrevet miljøpåvirkning, som behandles indgående på industriområdet. Metoder og vejledninger på området kan anvendes på samme måde ved husdyrbrug, i det omfang det er relevant. På Miljøstyrelsens hjemmeside findes der omfattende materiale om støj.

Der er forskel på, om man laver en ”orienterende måling” eller en ”Miljømåling – ekstern støj”, hvilket der bl.a. kan læses mere om i orientering fra Miljøstyrelsens referencelaboratorium for støjmålinger nr. 16 fra 1991 (Ubestemthed ved støjmålinger) og nr. 38 fra 2007 (”Miljømåling” eller ”Orienterende støjmåling” –hvad kan de bruges til, og hvad er forskellen?).

En ”orienterende måling” anvendes oftest for at finde ud af, om det er nødvendigt at udføre en ”Miljømåling – ekstern støj”.

En ”orienterende måling” kræves ikke udført af et akkrediteret laboratorium eller en certificeret person. Der er heller ikke specifikke krav til målingen eller dokumentationen, men ubestemtheden er væsentlig større (f.eks. 8 dB) end ved ”Miljømåling ekstern støj” (f.eks. 3 dB). I analysekvalitetsbekendtgørelsen er der givet bl.a. følgende retningslinjer i bilag 4:

”For at ubestemtheden på de orienterende målinger ikke skal medføre fejlagtige beslutninger om udførelse af »Miljømåling - ekstern støj«, skal de orienterende målinger udføres under en hyppigt forekommende høj støjbelastning. Hvis måleresultatet plus ubestemtheden ligger under støjgrænsen, kan udførelse af »Miljømåling - ekstern støj« udelades”.

Hvis måleresultatet ligger inden for intervallet for grænseværdien plus/minus ubestemtheden, er det rimeligt at kræve, at der udføres en ”Miljømåling – ekstern støj”. F.eks. hvis måleresultatet ligger inden for intervallet 32 dB til 48 dB med udgangspunkt i en grænseværdi på 40 dB og en ubestemthed på 8 dB (40 +/- 8).

Der kan i visse tilfælde træffes afgørelse på baggrund af resultaterne af en ”Orienterende støjmåling”, f.eks. hvor det er åbenlyst, at støjgenerne skal mindskes, eller hvor det med stor sikkerhed kan konstateres, at der ikke foreligger væsentlige støjgener.

Med ”stor sikkerhed” betyder, at resultatet af den orienterende måling fra eksemplet ovenfor skal være mindst 8 dB (= ubestemtheden) lavere end den vejledende grænseværdi, for at man kan træffe en afgørelse om ikke at gribe ind - og dermed ikke meddele påbud om at udføre ”Miljømåling - ekstern støj”.

En ”Miljømåling – ekstern støj” skal udføres af et akkrediteret laboratorium eller en certificeret person. Se evt. oversigten her: https://referencelaboratoriet.dk/godkendte-laboratorier/samlet-oversigt/. 

Det primære formål med ”Miljømåling – ekstern støj” er at levere retvisende, pålidelige og fyldestgørende målinger med tilhørende dokumentation af støjbelastningen.

Når man i forbindelse med en godkendelse udfører en ”Miljømåling – ekstern støj”, vil en given grænseværdi skulle overholdes, uden at ubestemtheden indgår i vurdering af, om grænseværdien er overholdt (dvs. alene den beregnede værdi). Det er imidlertid vigtigt, at ubestemtheden minimeres mest muligt for at sikre et retvisende resultat. Se nærmere i vejledning om beregning af ekstern støj fra virksomheder nr. 60283 af 31/10 1993 afsnit 3.5 Ubestemthed og støjgrænser.

I forhold til at vurdere om et påbud eller vilkår om støjgrænser er overskredet, er det et almindeligt princip, at der fra miljømyndighedernes side kun foretages indgreb over for en virksomhed, hvis det med 95 pct. sandsynlighed kan dokumenteres, at den fastsatte støjgrænse er overskredet. Det fremgår af støjvejledningens afsnit 7.5.2.

En støjgrænse er overskredet, hvis måleværdien minus ubestemtheden er større end støjgrænsen. Den sande værdi af virksomhedens bidrag til støjbelastningen er da med 95 pct. sandsynlighed større end støjgrænsen.

Det vil sige, at i en tilsyns- eller håndhævelsessituation skal en evt. ”Miljømåling – ekstern støj” fratrækkes ubestemtheden, for at kommunen med sikkerhed kan vurdere, at en konkret grænseværdi er overskredet. 

Se disse FAQs: https://referencelaboratoriet.dk/ufaqs/2012-09-ubestemthed-i-planlaegningssager-et-nyt-boligomraade-oenskes-etableret-forholdsvis-taet-paa-virksomhed-der-stoejer-motorsportsbane-stoejberegning-viser-at-omraadet-i-et-referencepunkt-bl/ og https://referencelaboratoriet.dk/ufaqs/2006-12-en-virksomhed-traeindustri-oensker-at-udvide-produktionen-hvilket-medfoerer-nye-bygninger-nye-eksternt-stoejende-komponenter-og-nedlaeggelse-af-eksisterende-eksterne-stoejkilder-produkti/.

Støv

Kommunen skal, på baggrund af den beskrivelse og vurdering af støvgener, afgøre, om støvkilderne kan give anledning til gener hos naboerne, og om eventuelle trufne foranstaltninger til at forebygge og bekæmpe støvgener er tilstrækkelige. Beskrivelsen af støvkilder, i hvilke situationer de kan forekomme samt vurderingen af generne for nærtboende, skal fremgå af miljøkonsekvensrapporten i de sager, hvor en sådan skal udarbejdes. Det er kommunens opgave at vurdere, om vurderingen er fyldestgørende, og om der evt. bør stilles vilkår til begrænsning af støvgenerne

Som hovedregel vil støv fra husdyrbruget alene kunne være til gene for nærtliggende naboer.

Ved vurdering af støvgener kan det være relevant at kortlægge, på hvilke tidspunkter de støvende aktiviteter finder sted, ligesom nogle støvgener kan være afgrænset til tørre perioder af året.

For fjerkræbrug og korntørringsanlæg skal der altid foretages en deltaljeret vurdering af effektiviteten af støvfiltrene på ventilationsanlægget. Der kan i den forbindelse fastsættes vilkår om f.eks. egenkontrol af filtrene.

Støvgener fra markarbejdet og herunder planteproduktionen og i forbindelse med høst af afgrøder er ikke omfattet af denne vurdering, da det ikke direkte har noget med miljøgodkendelse af husdyrbruget.

Vær opmærksom på, at for IE-brug er der særlige regler for begrænsning af støvgener, jf. § 53, se.

Fluer, rotter og andre skadedyr

Ansøger skal beskrive, hvilke foranstaltninger der er truffet for at forebygge og bekæmpe fluer og andre skadedyr, der befinder sig på husdyrbrugets anlæg og opbevaringsanlæg på husdyrbrugets marker, og som kan genere naboerne. Det er oftest fluer der giver gener for naboerne, men rotter og mus kan også udgøre en gene for naboer. Kommunen skal på baggrund af beskrivelsen og vurderingen afgøre, om de trufne foranstaltninger til at forebygge og bekæmpe gener for de omkringboende fra fluer, rotter og andre skadedyr er tilstrækkelige, og om der skal sættes vilkår.

På hjemmesiden for Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi, ligger en række vejledninger om at forebygge og bekæmpe skadedyr. Vejledninger kan søges frem under ”svar til myndighederne”.

Fluer

Husdyrbrug skal følge retningslinjer fra Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi om at forebygge og bekæmpe forekomsten af skadedyr på husdyrbrugets anlæg, så disse skadedyr ikke kommer til at genere husdyrbrugets naboer.

Forebyggelse af flueplage kræver først af alt en god gødningshåndtering og en generel god staldhygiejne med fjernelse af gødnings- og foderrester. Dette bør være det primære for at undgå masseforekomst af fluer i stalde, mens forskellige former for aktiv bekæmpelse kan bruges som et supplement, hvor det kan være vanskeligt at forebygge. Gammeldags stablede møddinger kan udbygges trinvist, således at den friske gødning har så lille overflade og så stor dybde som muligt. Overdækning af møddingen, som er lovkrav, er en meget effektiv metode til at forhindre flueudvikling. Overdækning forhindrer i nogen grad gødningsvarmen i at slippe væk, og fluelarver dør ved temperaturer over 45 grader celsius.

-       Kalvebokse giver ofte en stor produktion af fluer, hvis gødningen ligger mere end en uge.

-       I spaltegulvsstalde kan der være særlige flueproblemer, idet der kan produceres masser af fluer i gyllekanalerne.

-       Er flueplagen koncentreret til de varme perioder, er det sandsynligt, at møddingen er
hovedkilden, med mindre der ikke er opretholdt en god staldhygiejne.

-       I hønserier, hvor hønsene ikke har adgang til at skrabe i gødningslaget/strøelsen og æde pupper og larver, kan der undertiden være voldsomme flueproblemer.

-       Fluegener kan bekæmpes mekanisk med lim- og lysfælder, biologisk med snyltehvepse og rovfluer og ved kemisk bekæmpelse, hvor larvecider er den grundlæggende metode.

-       Valg af den bedst egnede metode til bekæmpelse af fluegener afhænger af de aktuelle forhold.

Dette er uddybet i vejledningerne:

Retningslinjer for fluebekæmpelse på og omkring gårde med husdyr.

Retningslinjer for fluebekæmpelse på pelsdyrfarme.

Rotter

På husdyrbrug har rotter relativt gode levemuligheder i stalde, på kornlofter og i andre lagerrum. De kan dog også udmærket klare sig på friland, i markhegn o. lign., når der til opfyld også bruges rester af foder og køkkenaffald. Det er kommunens ansvar at foretage den nødvendige rottebekæmpelse. Til gengæld er det husdyrbrugets pligt at holde stalde, lagre og andre anlæg i forsvarlig rottesikret stand og sørge for, at der er rimelig orden m.v. med henblik på ikke at give rotterne for gode levemuligheder.

Kemiske midler til bekæmpelse af rotter må kun foretages af autoriserede personer eller deres ansatte. Der er udarbejdet en vejledning om rottebekæmpelse. 

Lys

Ansøger skal redegøre for belysning af anlægget, herunder tidsrum for belysning og evt. brug af tænd/sluk sensorer. Det skal angives, om der er direkte lyspåvirkning af naboer og i givet fald fra hvilke kilder. På baggrund heraf skal uden- og indendørs belysningens virkning på naboer og andre omgivelser, herunder landskabsoplevelsen, vurderes.

Gener fra lys kan stamme fra åbne stalde, maskinkørsel m.v., fx fra åbne staldanlæg, hvor lyset er tændt om aftenen. Dette kan fx være gældende for moderne kvægstalde med naturlig ventilation. Særligt ved nyetablering af stalde kan der tages højde for, hvorvidt lys fra produktionens aktiviteter vil kunne være til gene for de omkringboende.

Kommunen skal på baggrund af ansøgers redegørelse og vurdering afgøre, om generne fra belysningen af husdyrbruget er væsentlige for de omkringboende. Hvis der er direkte lyspåvirkning af naboer, bør dette søges begrænset gennem indretning og drifts- og indretningsvilkår

Påvirkningen fra lys, skal også indgå i landskabsvurderingen. 

Jord, grundvand og overfladevand

Jord, grundvand og overfladevand er i forhold til udbringningsarealerne håndteret i generelle regler, hvilket vil skulle lægges til grund for kommunens vurdering, jf. § 43, stk. 6, 1. pkt. Risiko for tab fra anlæggene til jord, grundvand og overflade kan dog efter omstændighederne indgå i vurderingen.

Herudover kan der være andre konkrete forhold, som bør indgå i vurderingen. I det omfang der er tale om husdyrbrug, der er omfattet af krav om udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport, vil kommunens vurdering skulle tage udgangspunkt i denne, og resultatet af de foretagne høringer m.v. Kommunens vurdering skal i det hele taget ses i lyset af oplysningskravene i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens §§ 4 og 5 og bilag 1, og vil afhænge af det konkrete projekts omfang og karakteristika. Ansøgningen m.v., der skal indgives via husdyrgodkendelse.dk, skal som udgangspunkt indeholde alle de fornødne oplysninger til brug for kommunens vurdering. Kommunen kan indhente yderligere oplysninger i overensstemmelse med forvaltningsretlige regler herom, herunder anmode ansøgeren om at uddybe eller supplere oplysninger i ansøgningen, miljøkonsekvensrapporten m.v. Dette er nærmere beskrevet under vejledningen til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens kapitel 2.

Inddragelse af afgørelser vedr. husdyrbruget indenfor de sidste 8 år (§ 40, stk. 2)

Kommunens vurdering skal ikke alene omfatte det ansøgte projekt, idet alle etableringer, udvidelser og ændringer, der er truffet afgørelse om inden for de seneste 8 år før den aktuelle afgørelse om godkendelse eller tilladelse, skal inddrages i vurderingen. 8 årsdriften skal regnes fra afgørelsestidspunktet og ikke ansøgningstidspunktet. Dette fremgår af § 40, stk. 2, i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Der er herved ikke muligt at opdele et projekt i mindre projekter, som efter omstændighederne ikke vil have væsentlig virkning på miljøet isoleret set, uden at kommunens vurdering og dermed vilkår og afgørelse vil tage højde herfor.

Bestemmelsen er således navnlig relevant i forhold til påvirkninger og gener, hvor der ikke er krav til eller beskyttelsesniveauer for husdyrbrugets totalbelastning. Navnlig i relation til vurderingen af ammoniakdeposition til kategori 3-natur har bestemmelsen stor betydning. Det skyldes, at kommunen efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 30 alene kan stille krav i tilfælde, hvor der er en merdeposition af ammoniak på 1 kg pr. år pr. ha. eller mere. Reglen i § 40, stk. 2, betyder derfor, at vurderingen af merdepositionen skal ske ud fra alle afgørelser om godkendelse, tilladelse eller anmeldelse, der er truffet de seneste 8 år. Som led i ansøgningen skal der i husdyrgodkendelse.dk i relevant omfang oplyses om såvel nudrift som 8-årsdrift for de enkelte anlæg. Om beregningen i øvrigt henvises til vejledningen til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens kapitel 13.

Beregning af hvornår husdyrbrug er forureningsmæssigt forbundne

§ 41

Det fremgår af husdyrbruglovens § 16 c, at husdyrbrug skal godkendes eller tillades samlet, hvis et husdyrbrug er omfattet af godkendelses- eller tilladelsespligten efter §§ 16 a eller 16 b, og det er forureningsmæssigt og teknisk eller driftsmæssigt forbundet med et andet husdyrbrug. Læs mere om hvornår husdyrbrug er teknisk eller driftsmæssigt forbundet her.

Hvorvidt to husdyrbrug er forureningsmæssigt forbundet afhænger af afstanden mellem husdyrbrugenes anlæg. Det skyldes, at hvis husdyrbrugene ligger tæt op ad hinanden, vil det ikke være muligt at adskille forureningen fra husdyrbrugene. Hvis kommunen vurderer, at husdyrbrugene ikke er teknisk eller driftsmæssigt forbundet, behøver de ikke vurdere, om de er forureningsmæssig forbundet. Det er kommunen, der vurderer, hvilket kriterie der giver bedst mening at vurdere først.

Med husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 41, stk. 1, er der en fast og ensartet praksis for, hvornår betingelsen om forureningsmæssig forbundenhed er opfyldt.

Et husdyrbrug er forureningsmæssigt forbundet med et andet husdyrbrug, hvis afstanden mellem husdyrbrugene er 100 meter eller derunder. En afstand på op til og med 100 meter mellem to husdyrbrug vil således medføre, at de altid vil være forureningsmæssigt forbundet.

Er afstanden mellem husdyrbrugene mere end 100 meter, er husdyrbrugene forureningsmæssigt forbundne, hvis afstanden mellem husdyrbrugene er lig med eller kortere end halvdelen af den ukorrigerede geneafstand for lugt til beboelsesbygninger, der fremgår af § 32, nr. 3.

I beregningen af afstanden efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 41, stk. 1, indgår husdyrbrugets fast placerede husdyranlæg. Ligeledes indgår husdyrgødningsopbevaringsanlæg og ensilageopbevaringsanlæg, der er placeret i direkte tilknytning til husdyrbrugets hidtidige bebyggelsesareal.

Fritliggende husdyrgødningsopbevaringsanlæg og fritliggende ensilageopbevaringsanlæg indgår ikke i beregningen af afstanden.  Se mere om, hvornår et anlæg betragtes som fritliggende i afsnittet ”Tilknytning til hidtidige bebyggelsesarealer”.

Afstanden måles som den korteste afstand mellem husdyrbrugenes fast placerede husdyranlæg, f.eks. fra hjørne til hjørne.

Det betyder med andre ord, at det husdyrbrug der ansøger om § 16 a godkendelse eller § 16 b tilladelse er forureningsmæssigt forbundet med et andet husdyrbrug, hvis afstanden mellem husdyrbrugene er:

• 100 m eller derunder, uanset lugtgeneafstanden
• mere end 100 m, og afstanden mellem husdyrbrugene er lig med eller kortere end halvdelen af den længste ukorrigerede geneafstand for lugt til enkelt bolig fra det husdyrbrug der ansøger.

Ansøger udpeger i husdyrgodkendelse.dk det ”Andet husdyrbrug” B med en afstandsmarkør (f.eks. kanten af det nærmeste staldhjørne på husdyrbrug B). Herefter beregner husdyrgodkendelse.dk om det udpegede punkt ligger inden for hhv. 100 m eller halvdelen af den ukorrigerede lugtgeneafstand til enkelt bolig fra  husdyrbrug A.

Hvis den længste ukorrigerede geneafstand til beboelsesejendomme i et konkret tilfælde er på 400 meter fra det ansøgende husdyrbrug,  vil det ansøgende husdyrbrug og nabohusdyrbruget være forureningsmæssigt forbundne, hvis afstanden imellem dem er 200 m eller kortere, idet 200 meter er halvdelen af 400 meter

Vilkår

§ 43

Kommunen skal på grundlag af vurderingen efter §§ 40 og 42 fastsætte de vilkår efter husdyrbruglovens § 27, stk. 1, der sikrer, at husdyrbruget med det ansøgte ikke vil have væsentlig virkning på miljøet. Dette følger af § 43, stk. 1, i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Bestemmelsen skal herved ses i lyset af det generelle beskyttelsesniveau, idet bekendtgørelsens § 25 bestemmer, at kommunen ikke kan godkende eller tillade etableringer, udvidelser eller ændringer af husdyrbrug, der kan indebære væsentlig virkning på miljøet. Hvis beskyttelsesniveauerne for ammoniak og lugt ikke – med vilkår – kan overholdes, anses virkningen i alle tilfælde for væsentlig.

Det følger af husdyrbruglovens § 27, stk. 1, at en godkendelse eller en tilladelse efter §§ 16 a eller 16 b skal indeholde vilkår om husdyrbrugets indretning og drift, herunder om den kontrol, som den, der er ansvarlig for husdyrbruget, skal foretage for egen regning, samt opførelse af bebyggelse m.v.

I overensstemmelse med forvaltningsretten skal vilkårene være bestemte, proportionale og sagligt begrundede, dvs. begrundede i hensyn, som varetages med loven i øvrigt, jf. lovens formål. I relevant omfang kan og skal der stilles vilkår, som imødegår væsentlige natur- og landskabspåvirkninger samt gener for omkringboende i form af lugt, støv, støj, rystelser, lys, fluer m.v. I øvrigt skal kommunen være opmærksom på, om vilkårene overholder anden lovgivning. Denne generelle adgang for kommunen til at fastsætte vilkår er for visse forhold nærmere konkretiseret i § 43, stk. 1, nr. 1-13, men opregningen er, som det fremgår, ikke udtømmende for de forhold, der kan fastsættes vilkår om.

Kommunen vurderer behovet for at fastsætte vilkår på baggrund af ansøgningen og evt. yderligere dialog med ansøgeren om relevante virkemidler. Det er i praksis hovedreglen, at ansøger selv vælger eller foreslår de nødvendige og bedst egnede virkemidler for så vidt angår husdyrbrugets drift og indretning.

Godkendelser og tilladelser skal i alle tilfælde indeholde de vilkår, som er nævnt i § 43, stk. 1, nr. 1-6, hvis det er relevant ud fra de enkelte bestemmelsers indhold. Det betyder for det første, at en godkendelse eller tilladelse i alle tilfælde skal indeholde vilkår om produktionsrammen i form af det godkendte eller tilladte produktionsareals størrelse i m² med angivelse af dyrearter og dyretyper, staldsystemer og teknologi, jf. nr. 1.

Herudover skal der være vilkår, som angivet i nr. 2-6, hvis godkendelsen eller tilladelsen omhandler de der beskrevne situationer. Hvis ansøgningen f.eks. indebærer opførelse af fritliggende bebyggelse, skal godkendelsen eller tilladelsen indeholde vilkår placeringen og udformningen samt evt. beplantning. Hvis der gives mulighed for anvendelse af teknologi eller teknikker til reduktion af lugt- eller ammoniakemission, som ikke er optaget Miljøstyrelsens teknologiliste, skal kommunen fastsætte vilkår om, at husdyrbruget skal fremlægge nærmere bestemt dokumentation for effekten. En vejledende udtalelse fra Miljøstyrelsen vil indeholde et bilag med vejledning om anvendelse af udtalelsen, herunder hvorledes kommunen i en godkendelse eller tilladelse nærmere kan stille vilkår for at sikre miljøbeskyttelsen ved evt. manglende miljøeffekt af teknologien efter testens afslutning. Om Miljøstyrelsens teknologiliste henvises til vejledningen til kapitel 1.

Kommunen skal fastsætte vilkår om anvendelse af ammoniakreducerende virkemidler, hvis husdyrbruget inklusiv det ansøgte medfører en ammoniakemission på mere end 750 kg NH3-N pr. år. BAT-kravet og beregningen heraf fastlægges efter bekendtgørelsens § 26 og bilag 3, pkt. A.

Kravet om fastsættelse af vilkår gælder både i relation til godkendelser og tilladelser. Det afgørende er således, om husdyrbruget som helhed overskrider grænsen på 750 kg pr. år i ansøgt drift inklusiv anvendelse af teknologi/virkemidler. På baggrund af oplysninger om produktionsarealets størrelse, dyretypen, det valgte staldsystem og den valgte teknologi m.v. vil ansøgeren i husdyrgodkendelse.dk forinden indsendelse af ansøgningen kunne beregne den samlede ammoniakemission og dermed umiddelbart kunne konstatere, om den samlede ammoniakemission fra husdyrbruget overstiger 750 kg pr. år. Ansøgeren vil på den baggrund kunne vurdere, om der er grundlag for projekttilpasninger, herunder hvilke tiltag, der eventuelt skal gøres for at imødegå et krav om reduktion af ammoniak ved anvendelse af BAT. Det vil således være muligt for en ansøger at holde sig under 750 kg-grænsen ved i udformningen af sin ansøgning at anvende ammoniakreducerende teknologi som eksempelvis et staldsystem med lav ammoniakemission eller gyllekøling.

Der er efter § 43, stk. 1, nr. 2, alene krav om vilkår om anvendelse af ammoniakreducerende virkemidler i tilfælde, hvor husdyrbrugets ammoniakemission overstiger 750 kg pr. år. Det kan – som det fremgår lige ovenfor – imidlertid godt være relevant også at fastsætte vilkår om teknologi m.v. i tilfælde, hvor 750 kg-grænsen ikke er overskredet, hvis det indgår i ansøgningen, at der skal anvendes en bestemt teknologi, f.eks. for at husdyrbrugets ammoniakemission derved holdes under 750 kg-grænsen.

Vilkår vedr. lugt-, støj-, rystelses-, støv-, flue-, transport- og lysgener.

Der er for disse emner ikke et bekendtgørelsesfastsat afskæringskriterie (som der er for f.eks. ammoniak og lugt). Det er vigtigt, at der fastsættes vilkår, der er nødvendige for at undgå gener for omboende, så kommunen kan godkende/tillade husdyrbruget med vished for, at husdyrbruget ikke vil medføre væsentlig virkning på miljøet. Herunder gennemgås eksempler på relevante vilkårsbestemmelser.

Landskab

Vilkår til begrænsning af gener i forhold til de landskabelige værdier vedrører ud over placering af byggeriet især emner som f.eks. bygningshøjde, koteniveau, skærmende beplantning og farve-og materialevalg for byggeriet. Det kan også ift. landskab være relevant at stille vilkår ift. lysgener, se afsnit herom.

Transport

Vilkår for gener fra transport vedrører primært, hvilke adgangsveje der må anvendes på husdyrbrugets matrikel, og hvilke tidsrum transporterne må foregå i.

Støj

Hvis det fremgår af vurderingen, at der er væsentlige støjgener for f.eks. naboer, og det vurderes, at det ansøgte vil have væsentlige virkninger på miljøet som følge af dette, skal kommunen fastsætte vilkår, der sikrer, at det ansøgte ikke vil have væsentligt virkning på miljøet, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 43, stk. 1. Dette kan f.eks. være indretnings- og driftsvilkår, der kan afbøde generne, så de vejledende støjgrænser for de respektive zoner kan overholdes. For IE-husdyrbrug skal godkendelser indeholde vilkår om grænseværdier, tekniske foranstaltninger eller tilsvarende parametre, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 43, stk. 1, nr. 10. Hvilke vilkår, der skal stilles, afhænger af sagens karakter, herunder støjstyrken, afstand til omkringboende m.v.

Vilkår med henblik på reduktion af støjgener bør herudover som hovedregel stilles gennem kontrollerbare indretnings- og driftsvilkår for eventuelle støjkilder.

Indretningsvilkår

Afhjælpning af støjgener fra ventilationsanlæg kan evt. ske, ved at der monteres ventilatorer med et lavere omdrejningstal og med specielle lydisolerende beslag. Isolering af ventilationskanaler og skorstene med støjdæmpende materialer, som fx mineraluld, svampet kunststof eller lignende, kan yderligere reducere støjen.

Driftsvilkår

Reduktion af støjgener kan i nogle tilfælde ske hensigtsmæssigt i form af vilkår om at begrænse de støjende aktiviteter på bestemte tidspunkter. Da det i perioder kan være nødvendigt, at ventilationsanlægget kører hele døgnet, kan det være relevant at fastsætte støjgrænser, som er i overensstemmelse med Miljøstyrelsens retningslinjer i forhold til nærmeste naboers zonestatus m.v.

Krav om måling

I de situationer, det er vurderet relevant med en eftervisning af overholdelse af støjgrænseværdier, kan der fastsættes vilkår herom.

Eksempler på vilkår

• Den eksterne støjbelastning fra landbrugsdriften på ejendommens bygningsparcel, herunder fra stalden og gyllebeholderen, må i intet punkt - målt på nærmeste nabobeboelse med tilhørende arealer i tilknytning til boligen - overstige nedenstående værdier. De angivne værdier for støjbelastningen er de ækvivalente, korrigerede lydniveauer i dB(A).

De støjgrænseværdier, som er nævnt i tabellen i eksemplet stammer fra støjvejledningen, nærmere bestemt værdierne for områdetype 3. Se nærmere herom ovenfor.

• Virksomhedens samlede støjbidrag, angivet som det ækvivalente, korrigerede støjniveau i dB(A) i punkter 1,5 meter over terræn, målt eller beregnet ved nærmeste beboelses opholdsareal, må ikke overskride grænseværdierne i tabel x. Støjvilkårene for landbrugsdrift omfatter al støj fra virksomheden, dvs. også støj fra andet end faste, tekniske installationer. Vilkår om støj skal derfor gælde al støj fra landbrugsdrift, men kun støjen fra landbrugsdriften på ejendommens bygningsparcel, dvs. ikke støj fra f.eks. markdriften.

Herudover kan der opstilles vilkår om støjmåling og kontrol, hvis det eksempelvis må forventes, at der vil være støjgener for naboerne, f.eks.:

• Tilsynsmyndigheden kan bestemme, at virksomheden skal dokumentere, at grænseværdierne for støj er overholdt, dog højst 1 gang årligt. Dokumentationen skal sendes til kommunen sammen med oplysninger om driftsforholdene under målingen/beregningen. Målingerne/beregningerne skal udføres og rapporteres som angivet i ”Miljømåling – ekstern støj” af et støjlaboratorium, der er optaget på Miljøstyrelsens liste over godkendte laboratorier. Virksomhedens støj skal dokumenteres ved måling eller beregning efter gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen, pt. Nr. 6/1984 om Måling af ekstern støj og nr. 5/1993 om Beregning af ekstern støj fra virksomheder. 

• Målingerne/beregningerne skal foretages på/for de mest støjbelastede områder uden for virksomhedens grund og under de mest støj belastede driftsforhold - eller efter anden aftale med miljømyndigheden.

Skadedyr

Fluer

Der skal fastsættes vilkår om at forebygge og bekæmpe fluer efter:

Retningslinjer for fluebekæmpelse på og omkring gårde med husdyr.

Retningslinjer for fluebekæmpelse på pelsdyrfarme.

Hvis den ansøgte produktionsform erfaringsmæssigt vil producere mange fluelarver, eller hvis stald eller lager er placeret inden for kort afstand til naboer, kan det være relevant at stille mere præcise vilkår til indretning. Det vil være relevant at stille vilkår om indretningen af stald og højt hygiejneniveau med henblik på at forebygge udklækningssteder for fluelarver. Derudover kan det være relevant at stille vilkår til hyppigheden af udmugning både generelt, men særligt hvor der bruges store strøelsesmængder, som fx i kalvebokse. Det kan også være relevant at stille vilkår om hyppigheden af udslusning af gylle. Der findes flere forskellige muligheder for fluebekæmpelse, og valg af den bedst egnede metode afhænger af de aktuelle forhold.

Eksempel på vilkår:

• Der skal foretages en effektiv fluebekæmpelse på ejendommen, herunder en effektiv bekæmpelse af fluelarve i dybstrøelsen/husdyrgødningen. Fluebekæmpelsen skal ske i overensstemmelse med retningslinjer fra Aarhus Universitet, Institut fra Akroøkologi.

Rotter

Som udgangspunkt bør der stilles vilkår om, at stalde, lagre og andre anlæg holdes i forsvarlig rottesikret stand og rimelig orden m.v. med henblik på forhindre gode levemuligheder for rotter. Det kan også være relevant at stille vilkår om opsættelse af rottefælder. I særlige tilfælde kan det være relevant at stille vilkår om, at kommunen skal kontaktes, hvis der konstateres rotter med henblik på sikre, at kommunen får den nødvendige information for at kunne foretage en effektiv rottebekæmpelse.

Rottebekæmpelsen vil typisk bestå i, at landmanden indgår en serviceaftale med et bekæmpelsesfirma, som tilser de opsatte giftkasser.

Lys

Der kan f.eks. sættes vilkår vedrørende lysstyrke, dørlukning mv. af hensyn til naboer. Ofte vil det således være muligt at begrænse lysgener ved at fastsætte vilkår om at lukke porte og afskærme andre staldåbninger efter solnedgang.

Lysgener kan også mindskes ved at sætte vilkår om, at der ikke etableres vinduer mod nabo eller vilkår om etablering af afskærmning eller mørklægningsgardiner.

Støv

Det vil kun i begrænset omfang være nødvendigt at regulere tiltag til begrænsning af støv. Det vil være tilfældet, hvis der ligger nabobeboelse eller bymæssig bebyggelse meget tæt på anlægget. Vær dog opmærksom på, at for IE-brug er der særlige regler for begrænsning af støvgener, jf. § 55, se vejledning kap 17.

Kommunen bør altid stille vilkår til effektivitet og vedligeholdelse af støvfiltre fra ventilationsanlæg fra fjerkræproduktion og fodersiloer.

Øvrige støvvilkår vurderes ud fra, om det kan give anledning til støvgener hos naboer. Som hovedregel vil det være relevant at fastsætte vilkår om vedligeholdelse, renholdelse og jævnligt serviceeftersyn af ventilationssystemer, så de fungerer optimalt og ikke er årsag til unødige støvgener.

Det kan være relevant at fastsætte vilkår med henblik på at minimere mængden af støv i staldluften, når dette kan påvirke støvgenerne for omboende. Vilkår kan rettes mod optimal luftfugtighed, brug af godt og støvfrit strøelse samt et generelt højt hygiejneniveau. I særlige tilfælde vil der eventuelt kunne stilles vilkår om overbrusning i stalden i varme perioder (lovpligtigt i slagtesvinestalde).

I særlige tilfælde, hvor naboer ligger meget tæt på husdyrbrugets anlæg, kan det være relevant at fastsætte skærpede støvvilkår og herunder stille vilkår vedrørende blæsere til tørreriet og eventuelle flytbare suge/trykblæsere, lige som det kan være relevant at stille vilkår til indretning af fodersiloer med henblik på at minimere støvgener.

Det kan også være relevant at stille vilkår om dæmpning af støvgener i forbindelse med transport, hvis der er naboer meget tæt på husdyrbrugets arbejdsområde og tilkørselsveje.

Etablering af læhegn omkring hele eller dele af staldanlægget kan medvirke til af afhjælpe støvgener.

Særligt for IE-brug

For IE-husdyrbrug skal godkendelsen herudover altid indeholde vilkår om de specifikt opregnede forhold, der fremgår af § 43, stk. 1, nr. 7-13. Herunder gennemgås nogle af vilkårsbestemmelserne.

Placering af husdyrbruget og aktiviteterne

Kommunen skal efter § 43, stk. 1, nr. 7 fastsætte vilkår om placering af husdyrbruget og aktiviteterne med henblik på at begrænse transport af dyr, materialer og husdyrgødning samt at tage hensyn til den mulige fremtidige udvikling af husdyrbruget. Det bemærkes at bestemmelserne efter § 43, stk. 1, nr. 7 og 8 kun finder anvendelse ved godkendelse til at etablere, ændre eller udvide et eksisterende husdyrbrug. Bestemmelserne skal derfor ikke inddrages ved revurdering. 

Hensigtsmæssig placering indebærer en konkret vurdering af en række forskellige hensyn, som kan være forskellige fra sag til sag og vil typisk omfatte ejendommens konkrete beliggenhed, behov for driftsmæssige indretninger, adgangsveje mv. Det er netop baggrunden for, at denne forpligtelse i BAT-konklusionen er implementeret som en vilkårsbestemmelse og ikke en generel bestemmelse, så der er mulighed for at foretage en konkret vurdering.

Kommunen er berettiget til at inddrage relevante saglige hensyn i vurderingen af, hvordan husdyrbruget indrettes mest hensigtsmæssigt for at begrænse transport og sikre en fremtidig udvikling. Dog viger reglen for andre retlige krav, der f.eks. følger af veterinærlovgivningen, dyrevelfærdskrav eller naturbeskyttelse. Derudover har husdyrreguleringens ammoniakkrav, afstands-, placerings- og tilknytningskrav også fortrin. Det betyder, at det kun kan komme på tale at vurdere alternative placeringer, der ikke er i tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer, hvis der er en særlig begrundelse herfor jf. § 24, stk. 1. En særlig begrundelse kan være, at placering af nye stalde m.m. i tilknytning til eksisterende bygninger vil resultere i overskridelser af lugtgenekriterierne eller stride mod beskyttelse af kategori 1, 2 eller 3 områder. Miljø-og fødevareklagenævnet har i flere afgørelser tilkendegivet en restriktiv tilgang til spørgsmålet, så alle proportionelle tekniske muligheder for at placere nye husdyranlæg i tilknytning til hidtidige bebyggelsesarealer skal være afprøvet, før evt. alternative placeringer kan vurderes. Se f.eks. sagen MKN-130-00062.

Bestemmelsen indebærer således, at kommunen ved gennemgang af ansøgningen skal vurdere, om placeringen er hensigtsmæssig set i forhold til bestemmelsens indhold og formål, eller om den ansøgte placering resulterer i gener og miljøpåvirkninger, som en anden placering i tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer vil imødegå (se hertil NMK-132-00375 af 1. marts 2013). Vurderer kommunen, at den ansøgte placering ikke er hensigtsmæssig, bør kommunen drøfte dette med ansøger, herunder muligheden for alternative placeringer. Hvis der ikke kan opnås enighed, skal kommunen i sidste ende fastsætte vilkår, der sikrer en hensigtsmæssig placering. Vurderingen heraf, skal ske på baggrund af miljøfaglige og saglige kriterier og med inddragelse af proportionalitetsprincippet.

Indretning af forurenede områder

Efter § 43, stk. 1, nr. 8 skal kommunen sikre, at IE-husdyrbrugene indrettes med henblik på at begrænse forurenede områder uden om staldanlæg samt husdyrgødnings- og ensilageopbevaringsanlæg så meget som muligt. Bestemmelsen omfatter alene områder på IE-husdyrbruget, som ikke er husdyranlæg eller gødningsopbevaringsanlæg eller ensilageopbevaringsanlæg, jf. definitionerne i husdyrbruglovens § 3, nr. 2-4. § 43, stk. 1, nr. 8 regulerer alene de arealer, som ikke er omfattet af anlægsreglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen.  

Formålet med bestemmelsen er at begrænse produktionen af spildevand fra områderne uden om stalde, gødningsopbevaringsanlæg og ensilage- og møddingspladser. Kommunen kan med henblik på at vurdere forholdet, bede ansøger om at redgøre for hvilke potentielt forurenende aktiviteter, der er på ejendommen, som kan påvirke overfladevand og grundvand.   

Kommunen skal ved gennemgang af ansøgningen om godkendelse vurdere om de områder på husdyrbruget, der ikke er staldanlæg og opbevaringsanlæg, dvs. områder, hvor der sker færdsel med maskiner mv., er så små som det er praktisk muligt. Hensigten er, at en evt. forurening begrænses til et mindre område. Er dette ikke tilfældet, må kommunen gå i dialog med ansøger om den nærmere baggrund for placeringen af anlæg og størrelsen af udenoms arealerne. Dialogen skal bl.a. afdække, om den konkrete indretning varetager andre berettigede hensyn, eller om det er sagligt at stille vilkår om, at områderne minimeres.

Minimering af vandforbruget

Kommunen er efter § 43, stk. 1, nr. 9 forpligtet til at stille vilkår om, at IE-husdyrbruget drives og indrettes på en sådan måde, at vandforbruget minimeres mest muligt med henblik på at reducere mængden af spildevand.

Bestemmelsen giver ikke kommunen hjemmel til at stille vilkår om maksimalt vandforbrug. Kommunen skal derimod vurdere, om der er mulighed for anlægs- eller driftsmæssige optimeringer, der kan minimere vandforbruget, eller om der konkret kan fastsættes vilkår, der understøtter dette. Det kunne f.eks. være i forhold til drikkevandssystemer, rengøringsmetoder mv.

Der er tale om en konkret vurdering, der i nogle tilfælde kan føre til, at andre saglige hensyn til f.eks. arbejdsmiljø og effektivitet betyder, at kommunen stiller vilkår om en mindre vandbesparende løsning. Kommunen vil således som led i almindelig sagsoplysning skulle spørge ansøger om baggrunden for evt. valgte løsninger og bl.a. på den baggrund vurdere muligheden for at anvende andre vandbesparende tiltag. Det kunne f.eks. være ved at reducere mængden af vand ved at anvende mekanisk tørrensning eller højtryksrensning. Der er i lovgivningen i øvrigt en række regler, der understøtter hensynet til at begrænse vandforbruget. 

Særlige krav, begrænsninger m.v. i kommunens adgang til at fastsætte vilkår

§ 43, stk. 2-6, indeholder nærmere krav, begrænsninger m.v. i forhold til kommunens adgang til at fastsætte vilkår. Det følger af § 43, stk. 2-5, at der i særlige tilfælde kan fastsættes vilkår om maksimal deposition af ammoniak på kategori 3-natur samt på naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder, men som ikke er kategori 1- eller 2-natur. Bestemmelserne skal herved også ses i sammenhæng med bekendtgørelsens § 30, hvorefter kommunen vurderer, om der skal stilles krav til den maksimale merdeposition af ammoniak fra husdyrbruget til kategori 3-natur, idet kravet dog kun kan stilles, hvis merdepositionen er over 1,0 kg N pr. ha pr. år. Ved vurderingen af, om der konkret skal fastsættes vilkår om den maksimale deposition, skal kommunen inddrage følgende kriterier:

1. det pågældende naturområdes status i kommuneplanen, herunder særligt om det er omfattet af kommuneplanens udpegning af særlige værdifulde naturområder, rekreative områder og/eller værdifulde kulturmiljøer, samt kommuneplanens retningslinjer for varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresser, rekreative interesser og kulturhistoriske interesser,
2. om det pågældende område er omfattet af fredning, handleplan for naturpleje eller anden planlagt naturindsats,
3. det pågældende naturområdes naturkvalitet og
4. kvælstofbidrag til området fra andre kilder, herunder om der er tale om et minivådområde eller et vådområde, som er udlagt med henblik på kvælstoffjernelse fra landbrugsjord, eller om området i øvrigt er påvirket fra markbidrag, eller for så vidt angår skove om de gødskes.

Kommunen kan alene stille krav til den maksimale deposition, hvis området er omfattet af de nævnte udpegninger m.v. i nr. 1 eller 2 og/eller har en høj naturkvalitet, samt at ammoniakbidraget fra husdyrbruget ikke er helt uvæsentligt i forhold til den påvirkning af næringsstoffer, området modtager fra andre kilder.

Sidstnævnte betingelse indebærer således, at der ikke kan/skal fastsættes vilkår om maksimal deposition, hvis der er tale om et naturområde, der påvirkes væsentligst af næringsstoffer fra andre kilder. Dette gælder i særdeleshed, hvor der er tale om naturområder, der netop er udlagt med henblik på kvælstoffjernelse, dvs. minivådområder og vådområder. Den natur, der indfinder sig i vådområder, der udlægges som virkemidler med det formål at modtage og fjerne kvælstof fra landbrugsarealer vil være tilpasset et næringsrigt miljø. Naturen vil dermed ikke blive påvirket væsentligt af de mængder næringsstoffer, som evt. tilføres via luften fra en nærliggende stald eller lignende i form af ammoniak. Vådområderne er derfor ikke og kan heller ikke udvikle sig til at blive ammoniakfølsomme naturområder, så længe de opfylder formålet og fortsat gennemstrømmes af næringsrigt overfladevand.

Om kategori 1-3-natur henvises til vejledningen til kapitel 1, og om beskyttelsesniveauet i forhold til kategori 1-3-natur henvises til vejledningen til kapitel 13.

Kommunen skal i begrundelsen for vilkåret redegøre for naturtypens status i forhold til kriterierne.

Af § 43, stk. 6, fremgår det eksplicit, at kommunen ikke kan fastsætte vilkår om udbringningsarealer. Godkendelser og tilladelser efter husdyrbruglovens §§ 16 a og 16 b knytter sig til husdyrbruget, hvorved forstås de anlæg, øvrige driftsbygninger m.v., der ligger på samme ejendom. Udbringningsarealerne er ikke som sådan en del af husdyrbruget og er ikke omfattet af godkendelsespligt eller tilladelseskrav. Anvendelsen af husdyrgødning er generelt reguleret i navnlig gødningsanvendelsesbekendtgørelsen. Om tidligere gældende regler og baggrunden for den generelle arealregulering henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 5.1 i lovforslag nr. 114, som fremsat den 12. januar 2017.

Endvidere fremgår det eksplicit af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen § 43, stk. 6, at kommunen ikke kan fastsætte vilkår om husdyrbrugets indretning og drift, i det omfang der er tale om forhold omfattet af de umiddelbart bindende krav i bekendtgørelsens kapitel 15 og § 50.

Dette følger også af husdyrbruglovens § 27, stk. 1, hvorefter en godkendelse eller en tilladelse efter §§ 16 a eller 16 b skal indeholde vilkår om husdyrbrugets indretning og drift m.v., medmindre andet følger af regler fastsat i medfør af § 34 a. Bekendtgørelsens §§ 44-45 og §§ 53-55 og § 57 er regler fastsat i medfør af § 34 a.

For husdyrbrug, der godkendes eller tillades efter §§ 16 a og 16 b, gælder reglerne i §§ 44-45 og §§ 53-55 og § 57 således umiddelbart i overensstemmelse med deres indhold. Nogle af reglerne gælder kun for (visse) IE-husdyrbrug. Der er herved gjort op med reguleringen af de pågældende forhold, og kommunen kan og skal derfor ikke fastsætte vilkår herom. Om indholdet af reglerne henvises til vejledningen til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens kapitel 15 og 17.

Afslag

Den generelle bestemmelse i bekendtgørelsens § 25, hvorefter kommunen ikke kan godkende eller tillade etableringer, udvidelser eller ændringer af husdyrbrug, der kan indebære væsentlig virkning på miljøet, vedrører både de fastlagte beskyttelsesniveauer for ammoniak og lugt og for andre gener, der skal vurderes jf. § 40, stk. 1, nr. 1-4.

Kommunen skal således, jf. ovenstående afsnit om vurderinger af de forskellige gener, foretage denne vurdering, og hvis det – uanset tilpasninger og vilkår -  ikke vil være muligt at imødegå væsentlige virkninger på miljøet, må kommunen meddele afslag, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 25.

Herudover findes der en særlig regel om afslag i § 43, stk. 7.

Det følger af denne regel, at kommunen skal meddele afslag på en godkendelse eller tilladelse, hvis skade på et internationalt naturbeskyttelsesområde, herunder beskyttede arter, ikke kan forhindres, selvom beskyttelsesniveauet for ammoniak m.v. overholdes. Ved skade forstås, at det på et konkret eksperimentelt videnskabeligt grundlag kan dokumenteres, at ammoniakpåvirkningen fra husdyrbruget med det ansøgte vil medføre en påviselig biologisk ændring af et internationalt naturbeskyttelsesområde, herunder beskyttede arter, selvom beskyttelsesniveauet i denne bekendtgørelse er overholdt. Bestemmelsen har således et yderst snævert anvendelsesområde.