Husdyrgødningsbekendtgørelsens kapitel 3

Placering af anlæg m.v. §§ 4-7

Versionshistorik

04-10-2022, version 7

Dette er den nyeste version af artiklen

Indholdsfortegnelse

Generelt om forbudszone og afstandskrav

Husdyrlovens regler om placering dækker kun husdyrbrug. I husdyrgødningsbekendtgørelsen dækker placeringsreglerne ud over husdyrbrug også ejendomme med erhvervsmæssigt dyrehold og ejendomme, som anvender gødningsmængder svarende til mindst et erhvervsmæssigt dyrehold.

Dvs. navnlig ejendomme med op til 100 m2 produktionsareal, gødningsopbevaringsanlæg på jordbrugsvirksomheder eller erhvervsmæssige dyrehold, der er omfattet af undtagelsen om at visse husdyrbrug først skal godkendes, når produktionsarealet overstiger 175, 200 og 300 kvadratmeter jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 7.

Husdyrgødningsbekendtgørelsens §§ 4-7 indeholder også regler, der supplerer husdyrbruglovens regler, idet der f.eks. er fastsat skærpede afstandskrav for husdyranlæg til kødædende pelsdyr, krav til placering af folde, læskure, trug, oplag m.v. Disse regler gælder også umiddelbart for husdyrbrug og supplerer derved kravene i husdyrbruglovens §§ 6-8. Overordnet set er reglerne samordnet således, at det rent praktisk vil være tilstrækkeligt at læse husdyrgødningsbekendtgørelsens regler for at vide, hvad der gælder for såvel husdyrbrug som for øvrige ejendomme m.v. omfattet af husdyrgødningsbekendtgørelsens anvendelsesområde.

Placering af anlæg i forhold til byzone, boliger m.v.

§ 4

Der er forbud mod etablering, udvidelse og ændring, der medfører forøget forurening, af husdyranlæg, gødningsopbevaringsanlæg og ensilageopbevaringsanlæg inden for nærmere bestemte områder og afstande til enkeltboliger, byzone m.m. Dette følger af husdyrgødningsbekendtgørelsens § 4, stk.1 nr. 1. Et husdyranlæg kan være stalde, læskure m.v.

Forbuddet gælder i eksisterende eller, ifølge kommunalplanens rammedel, fremtidig byzone- eller fremtidigt sommerhusområde.

Derudover gælder forbuddet i landzone, hvis der er tale om et område omfattet af en lokalplan, som bestemmer områdets anvendelse til boligformål, til blandet bolig- og erhvervsformål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lignende. Der er også forbud mod at udvide og ændre husdyranlæg, der medfører forøget forurening, inden for en sådan zone.

Husdyranlæg, gødningsopbevaringsanlæg og ensilageopbevaringsanlæg må herudover ikke placeres nærmere end 50 m fra byzoner, sommerhusområder og de nævnte lokalplanlagte områder. Dette følger af husdyrgødningsbekendtgørelsens § 4, stk. 1, nr. 3.

Desuden må husdyranlæg, gødningsopbevaringsanlæg og ensilageopbevaringsanlæg ikke etableres nærmere end 50 m fra nabobeboelser, jf. § 4 stk. 1 nr. 4.

Ved etablering af et anlæg forstås den situation, hvor der opføres et nyt anlæg, dvs. hvor der slet ikke er en bygning eller indretning m.v. i forvejen. Ved etablering forstås desuden, at der i en eksisterende bygning m.v. indrettes til eksempelvis stald, ligesom visse grundlæggende ændringer af anlæg – typisk benævnt renoveringer – vil være at sidestille med etablering af nye anlæg.

Ved kommunens vurdering af, om en konkret udvidelse eller ændring medfører forøget forurening, skal der foretages en isoleret bedømmelse af anlæggets miljøpåvirkning uden inddragelse af den forureningsbegrænsning, der er forbundet med eventuelle forureningsbegrænsende foranstaltninger.

Lokal- og kommuneplaner, nabobeboelse m.v.

For at vurdere om et konkret anlæg overholder kravene til placering i forhold til eksisterende eller fremtidige byzoner og sommerhusområder eller til visse lokalplanlagte områder i landzonen, er det nødvendigt at kende plangrundlaget i området, dvs. undersøge om der er relevant kommuneplanlægning eller lokalplaner. Det afgørende er, om der faktisk er gældende planer for området. Det er altså ikke nok, at kommunen har planer om på et tidspunkt at udarbejde kommuneplanrammer m.v. eller lokalplan for området, eller at en plan allerede er under udarbejdelse. I givet fald må intervention mod et eventuelt byggeri ske efter anden lovgivning.

Det er områdets zonestatus, der først og fremmest er afgørende. Hvis der er tale om byzone eller sommerhusområde, jf. § 4, stk. 1, nr. 1, er planens formål og områdets planlagte anvendelse uden betydning. Det er også uden betydning, om området allerede er overført til byzone ved lokalplan, eller om det alene er udlagt til fremtidig byzone til kommuneplanens rammer m.v.  Det har derfor heller ikke betydning, om der faktisk er opført boliger m.v. inden for lokalplanområdet.

Kravene i § 4, stk. 1, nr. 2 omfatter derimod kun lokalplanlagte områder i landzone. Der skal således være en gældende lokalplan, og lokalplanen skal fastlægge anvendelsen af området til de nævnte formål (boligformål, til blandet bolig- og erhvervsformål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign). Evt. tvivl om plangrundlaget eller fortolkningsspørgsmål i relation til indhold et af lokalplan etc. afgøres efter planlovgivningen. 

Ved nabobeboelse forstås i § 4, stk. 1, nr. 4, en beboelsesbygning på en anden samlet fast ejendom end den, hvor det pågældende anlæg ligger. Kravet er ikke betinget af, hvem der konkret er ejer af nabobeboelsen, herunder om det er samme ejer, eller om det er et stuehus på en landbrugsejendom etc. Det er også uden betydning, om de pågældende ejere af nabobeboelsen måtte have givet eller ønsker at give samtykke til placeringen. 

Det bemærkes herved til sammenligning, at de skærpede afstandskrav, der gælder for husdyranlæg til kødædende pelsdyr efter husdyrgødningsbekendtgørelsens § 4, stk. 2, alene gælder for nabobeboelser, der ikke ejes af den ansvarlige for driften af det pågældende husdyranlæg til brug for kødædende pelsdyr.

Hvordan måles afstandene?

I relation til 50 m-kravene måles afstandene fra nærmeste punkt på det pågældende anlæg til det nærmeste punkt i det omhandlede område eller bolig. Dvs. eksempelvis afstanden fra bygningshjørnet på den stald, ansøger ønsker at opføre, til det nærmeste punkt for lokalplangrænsen eller nærmeste hushjørne på en nabobeboelse.  Det er det enkelte anlæg, der er afgørende for vurderingen. Hvis det anlæg, der ønskes etableret, udvidet eller ændret ligger længere væk end 50 m, er det ikke omfattet af forbuddet. Det har ikke betydning, om der på ejendommen er andre (eksisterende) anlæg m.v., der ligger inden for forbudszonen.

Udgangspunktet er således, at der måles til nærmeste punkt på stalden. I situationer, hvor anlægget ligger lige omkring grænsen på de 50 meter, har det stor betydning, hvordan udmålingen foregår. Hvis udvidelsen eller ændringen f.eks. skal gennemføres i et separat staldafsnit, der isoleret betragtet ligger uden for de 50 m, kan der nemlig måles til et punkt inde i bygningen. For at der er tale om et separat staldafsnit, skal der være tale om en del af stalden, der er adskilt fra andre dele af stalden på en sådan måde, at emissioner, herunder navnlig ammoniak- og lugtemissioner, ikke umiddelbart kan spredes til andre dele af stalden. Er der f.eks. gyllekanaler mellem forskellige dele af stalden, betragtes de enkelte dele ikke som separate staldafsnit. Se i øvrigt definitionen af staldafsnit i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 2, nr. 5. På figuren nedenfor er vist et eksempel

 

Figur 1. Ændringen eller udvidelsen omfatter staldafsnit A og staldafsnit B. Da A og B er to selvstændige staldafsnit, dvs. de er adskilt, så emissionerne ikke kan sprede sig mellem dem, er det kun ændringen eller udvidelsen i staldafsnit A, der er omfattet af 50 m-kravet. Gyllebeholder C er heller ikke omfattet af 50 m-kravet, fordi der ikke ændres noget ved den.

For så vidt angår afstanden til nabobeboelse efter § 4, stk. 1, nr. 4 er det selve beboelsesbygningen, der skal måles til, og ikke f.eks. ejendomsskellet. Der måles til det nærmeste punkt på beboelsesbygningen, og der skelnes ikke mellem de enkelte rum i heri.

Anlæg

Husdyranlæg er defineret i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 3, nr. 16.

Ved et husdyranlæg forstås stalde eller lignende bygninger eller indretninger, hvor husdyr i almindelighed opholder sig eller har adgang til, med tilhørende dyrehold.

Begrebet ”husdyranlæg” skal i husdyrgødningsbekendtgørelsen forstås i overensstemmelse med definitionen i husdyrbruglovens § 3, nr. 2.

Omfattet er f.eks. stalde, klimacontainere, hytter, løbegårde med fast bund og afløb, læskure m.v.

Det er ikke et krav efter definitionen, at der er tale om fast placerede anlæg. Hegn, vand- eller fodertrug m.v. er ikke i sig selv omfattet.

Arealer, hvor der ikke er krav om fast bund og afløb, herunder folde/indhegninger med plantedække og dyr er således ikke omfattet af anlægsdefinitionen.

Begrebet husdyranlæg har i øvrigt en vis sammenhæng med kravet i bekendtgørelsens § 8, stk. 1. Se også vejledningen til kapitel 4, vedrørende indretning af stalde m.v., om bekendtgørelsens § 8 og svar fra Helpdesken af 6. december 2017, vedrørende definition af husdyranlæg - ridebaner og folde.

Gødningsopbevaringsanlæg er defineret i husdyrbruglovens § 3, stk. 1, nr. 3. Gødningsopbevaringsanlæg er bygninger eller andre fast placerede indretninger, hvor der opbevares restvand, ensilagesaft eller husdyrgødning, som er defineret i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 3.

Gødningsopbevaringsanlæg omfatter især gyllebeholdere, gyllelaguner, containere med fast gødning, møddinger med fast bund og sidebegrænsning.

Markmøddinger og markstakke er ikke i sig selv omfattet af anlægsbegrebet.

Ensilageopbevaringsanlæg er defineret i husdyrbruglovens § 3, stk. 1, nr. 4.

Ensilageopbevaringsanlæg er bygninger eller andre fast placerede indretninger, hvor der opbevares ensilage, f.eks. ensilagepladser, køresiloer, plansiloer og tårnsiloer m.v.

Faste pladser med eller uden støttemure er således omfattet.

Rene oplag af ensilage uden bund eller sidebegrænsning m.v., f.eks. ikke-saftgivende ensilage i stakke eller wrapballer, er ikke omfattet.

Skærpede afstandskrav for husdyranlæg til kødædende pelsdyr

§ 4, stk. 2

Ved begrebet ”husdyranlæg til kødædende pelsdyr” forstås pelsdyrhaller, gødningsrender og opsamlingsanlæg.

Husdyranlæg med produktion af kødædende pelsdyr, dvs. især minkfarme, er som udgangspunkt omfattet af husdyrgødningsbekendtgørelsens regler på linje med andre produktioner.

Det fremgår dog af enkelte regler i bekendtgørelsen, at de ikke gælder for husdyranlæg til kødædende pelsdyr. Andre regler vedrører alene husdyranlæg af kødædende pelsdyr.

De særlige regler for husdyranlæg til kødædende pelsdyr står i husdyrgødningsbekendtgørelsens kapitel 11.

Se også vejledningens afsnit om husdyranlæg til kødædende pelsdyr.

De almindelige regler om placering af anlæg uden for forbudszonen i bekendtgørelsens § 4, stk. 1, og husdyrbruglovens § 6, stk. 1, gælder også pelsdyrproduktion.

Efter husdyrgødningsbekendtgørelsen er afstandskravene efter disse bestemmelser dog skærpet. Husdyranlæg til kødædende pelsdyr, dvs. pelsdyrhaller, gødningsrender og opsamlingsanlæg for husdyrgødning fra hold af kødædende pelsdyr, må således ikke etableres, udvides eller ændres nærmere end

  •         200/300 m fra eksisterende fremtidig byzone og sommerhusområde, og
  •         100/200 m fra en nabobeboelse, der er ejet af en anden end den for driften af pelsdyrfarmen.

Hvorvidt afstandskravene konkret er 200 m og 300 m eller 100 m og 200 m afhænger af størrelsen på det samlede produktionsareal til kødædende pelsdyr på ejendommen.

Hvis der er 9.400 m2 produktionsareal til pelsdyr eller mere, er afstandskravene 300 m til byzone m.v. og 200 m til nabobeboelse.

Hvis der er mindre end 9.400 m2, er afstandskravene 200 m til byzone m.v. og 100 m til nabobeboelse.

Afstandskravene i § 4, stk. 2 gælder for alle ejendomme med erhvervsmæssigt dyrehold i form af kødædende pelsdyr, uanset om der er tale om et husdyrbrug, der evt. også skal godkendes eller tillades efter husdyrbruglovens §§ 16 a eller 16 b.

Hensynet bag de skærpede faste afstandskrav er ikke alene lugtgener, men bl.a. også, at der generelt set kan være flere fluegener forbundet med minkfarme end andre ejendomme med dyrehold, og omfanget af fluegener er formentlig ikke direkte afhængigt af størrelsen af den enkelte farm.

Det bemærkes, at det skærpede afstandskrav i § 4, stk. 2, nr. 2, ikke gælder for beboelsesbygninger, der ejes af den ansvarlige for driften af minkfarmen. Det almindelige krav om 50 m til nabobeboelse i § 4, stk. 1, nr. 4 (og husdyrbruglovens § 6, stk. 1, nr. 4), gælder derimod ubetinget, uanset ejerforhold m.v.

Afstandskravene knytter sig til etablering, udvidelse og ændring af pelsdyrhaller m.v. og udløses derfor ikke for bestående minkfarme, der ikke foretager disse aktiviteter.

Særlige afstandskrav for hundehold

§ 4, stk. 3

Etablering, udvidelse og ændring af hundehold med 5 eller flere hunde over 18 uger, herunder hundekenneler og hundepensioner, er ikke tilladt i eksisterende og fremtidig byzone, sommerhusområder samt visse lokalplanlagte områder i landzone.

Endvidere er det ikke tilladt inden for 200 m fra de nævnte områder og 100 m fra nabobeboelse.

For hundepensioner er afstandskravene dog 300 m fra de nævnte områder og 200 m fra nabobeboelse. 

Kravene supplerer de almindelige bestemmelser i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 4, stk. 1, og husdyrbruglovens § 6, stk. 1. 

De skærpede afstandskrav er primært et støjhensyn til naboer, og afstandskrav gælder både for anlægget, hvor hundene holdes, men også eventuelle indhegnede luftearealer. Afstandskravet til hundeholdet skal derfor måles fra det sted, hvor hundene har mulighed for at opholde sig. Hvis de f.eks. har adgang til et udendørs lufteareal, er det fra det nærmeste punkt på det areal, at afstanden til naboen skal måles.

Hundehold på mindre end 5 voksne hunde er såkaldte ikke-erhvervsmæssige dyrehold som reguleres i miljøaktivitetsbekendtgørelsen. De er ikke omfattet af reguleringen i husdyrgødningsbekendtgørelsen.

Dispensation til rideskoler, hestepensioner m.v.

§ 4, stk. 4

Kommunen kan give dispensation til rideskoler, hestepensioner og hestehold til vognkørsel som led i museumsaktiviteter m.v. inden for forbudszonen, jf. § 4, stk. 4. Der kan alene dispenseres til de nævnte formål og aktiviteter.

Bestemmelsen svarer til husdyrbruglovens § 9, stk. 1, som dog alene gælder for anlæg på husdyrbrug. Kommunens dispensationsadgang vil således indholdsmæssigt være den samme, uanset om anlæggene ligger på husdyrbrug eller ej. Hvis der er tale om husdyrbrug, skal afgørelsen om dispensation dog formelt træffes efter husdyrbruglovens § 9, stk. 1, jf. § 6, stk. 1, og ikke efter husdyrgødningsbekendtgørelsen.

Formålet med muligheden for dispensation er at sikre mulighederne for at dyrke hestesport som fritidsbeskæftigelse for beboere i områder, hvor hestehold ellers ikke kan tillades. Kommunen må ud fra de konkrete omstændigheder vurdere, om det ansøgte kan betegnes som en hestepension. Der er ingen fast definition af, hvad der skal betragtes som en hestepension. Kommunen kan f.eks. lægge vægt på, om der er tale om opstaldning af heste, hvis ejere ikke bor på ejendommen, og om der tages betaling for opstaldningen. Hvis ejeren har egne heste opstaldet, kan kommunen lægge vægt på, hvad det overordnede formål er – er det at opstalde heste for andre, eller er det at have egne heste opstaldet. 

Miljøstyrelsen vurderer, at det ikke er hensigten med reglen, at det overordnede formål skal være at opstalde egne heste, idet formålet med muligheden for dispensation er at sikre mulighederne for at dyrke hestesport som fritidsbeskæftigelse for beboere i områder, hvor hestehold ellers ikke kan tillades.

Selv om der gives dispensation til en hestepension, følger der ikke en rettighed med for ejeren til også at opstalde egne heste. Det vil sige, at man ikke altid kan være sikker på, at man må opstalde egne heste, hvis formålet med virksomheden ikke længere er at opstalde andres heste.

Hvis der gives dispensation, skal der stilles vilkår om særlige krav til driften af ejendommen, indretning af stalde, møddinger m.v. Der kan ikke stilles vilkår, som gælder uden for selve rideskolen, hestepensionen eller museumsaktiviteten og lign. Vilkårenes formål skal være at begrænse gener for de naboer m.v., som afstandskravene ellers er fastsat af hensyn til.

Hvis det ikke er muligt at fastsætte rimelige vilkår til begrænsning af forurening og gener, skal kommunen som udgangspunkt give afslag på dispensationsansøgningen.

Der er alene klageadgang for afgørelser om dispensation til rideskoler, hestepensioner og hestevognskørsel, der vedrører husdyrbrug, og som der derfor skal træffes afgørelse efter husdyrbruglovens § 9, jf. § 6. Afgørelser, der træffes efter bekendtgørelsen kan ikke påklages, jf. bekendtgørelsens § 35.

Dispensation til anlæg på allerede eksisterende dyreparker og på børne- og ungdomsinstitutioner

§ 4, stk. 5 Kommunen kan til visse dyrehold dispensere fra afstandskravene i stk. 1. Det drejer sig om dyrehold i

  • allerede eksisterende dyreparker (som ikke er omfattet af reglerne i EU-forordning 429/2016 og bekendtgørelse om zoologiske haver m.v.),
  • børne- og ungdomsinstitutioner, legepladser mv., der tjener et pædagogisk formål.

Der kan kun gives dispensation, hvis det har begrænset betydning for naboer og omgivelserne i øvrigt. Kommunen skal bl.a. konkret vurdere gener i forbindelse med lugt og støj mv på baggrund af f.eks. dyreholdets størrelse. Lokale forhold i området omkring dyreholdet er også væsentligt at vurdere, herunder nærhed til privat beboelse, placering af veje, jernbaner, erhverv m.v.

Der er kun tale om en snæver løsning på et afgrænset område. Udgangspunktet er, at forbuddet mod etablering i bestemte områder og med bestemt afstand til naboer mv. (jf. § 4, stk. 1), skal overholdes ved nyetableringer. Det skyldes, at der ved nyetablering typisk er flere handlemuligheder, end i forbindelse med udvidelser eller ændringer.

For at der kan gives dispensation til børne- og ungdomsinstitutioner, skal dyreholdet have et pædagogisk sigte. Det kan f.eks. dreje sig om naturbørnehaver, fritidsordninger, specialinstitutioner for børn og unge mv. med et mindre hold af høns, får, geder el. lign. Dyrene skal holdes til glæde for børn og unge og være en del af undervisning eller aktivitetsgrundlag på stedet, således at dyrenes tilstedeværende har et pædagogisk sigte.

Dispensationsmuligheden er ikke afgrænset i forhold til, hvilken type anlæg der kan gives dispensation til. Kommunen kan altså også f.eks. dispensere til at etablere fast placererede læskure til græssende dyr i byzone.

Kommunen vil i medfør af dispensationsreglen have mulighed for at stille vilkår om placering, indretning og drift af anlæggene. Hvis det ikke er muligt at fastsætte rimelige vilkår til at begrænse forurening og gener, skal kommunen meddele afslag. Dispensationsmuligheden er som nævnt snæver, og kommunen skal redegøre omhyggeligt for den vurdering, der er foretaget af gener for naboer og andre, der måtte kunne blive generet af dyreholdet i forbindelse med deres almindelige aktiviteter i den omkringliggende by.

Omvendt er der situationer, hvor f.eks. almindelig infrastruktur, som jernbaner og større veje, betyder, at der kan være en vis afstand til steder hvor mennesker færdes. Det kan begrunde, hvorfor kommunen vurderer, at dyrene ikke vil kunne genere med lugt, støj og fluer mv.

Dispensation fra afstandskrav til nabobeboelse

§ 4, stk. 6

Kommunen kan dispensere fra kravet i stk. 1 for så vidt angår ikke fast placerede husdyranlæg, herunder læskure. Husdyrgødningsbekendtgørelsens § 9, fastlægger indirekte, hvad der forstås ved et ikke fast placeret husdyranlæg. For at et husdyranlæg anses for ikke fast placeret, skal det flyttes mindst 1 gang om året.

Kommunen kan bl.a. dispensere til placering af flytbare anlæg i områder, hvor en lokalplan først engang ude i fremtiden vil blive realiseret, herunder områder der i den aktuelle planlægning alene er omfattet af kommuneplanrammer.

Det er kommunens vurdering i forbindelse med behandlingen af en dispensationsansøgning at tage stilling til, hvem der skal høres, og i hvilket omfang samtykke skal være en betingelse for meddelelse af dispensation.

Kommunen kan ved meddelelse af dispensation stille vilkår om placering, indretning og drift af anlæggene.

Det kræver dog en dispensation fra kommunen at holde svin, kvæg, får, geder og heste i byzone- og sommerhusområder og områder i landzone, der ved lokalplan er overført til boligformål eller blandet bolig- og erhvervsformål. Dette følger af miljøaktivitetsbekendtgørelsens § 8.

Dispensation fra de skærpede afstandskrav

§ 4, stk. 7

Kommunen kan dispensere fra de skærpede afstandskrav for husdyranlæg til kødædende pelsdyr i § 4, stk. 2, i to situationer.

  1. Kommunen kan dispensere fra de skærpede afstandskrav til byzone m.v. i § 4, stk. 2, nr. 1, hvis der er tale om områder, der ved lokalplan er udlagt til pelsdyrformål.
  2. Kommunen kan dispensere fra de skærpede afstandskrav til nabobeboelse, der ejes af en anden end den ansvarlige for driften af minkfarmen, hvis nabobeboelse ligger på en landbrugsejendom, og ejeren af nabobeboelsen skriftligt samtykker hertil.

Der kan ikke dispenseres, hvis de ovennævnte betingelser ikke er opfyldt, f.eks. hvis nabobeboelsen ikke ligger på en ejendom med landbrugspligt.

Det er i øvrigt alene de skærpede afstandskrav, som kommunen kan dispensere fra. Bestemmelsen giver ikke mulighed for at dispensere fra det almindelige forbud og 50 m-kravene, som fremgår af bekendtgørelsens § 4, stk. 1, og husdyrbruglovens § 6, stk. 1.

Kommunens afgørelse om dispensation fra de skærpede afstandskrav for husdyranlæg til kødædende pelsdyr efter § 4, stk. 6, jf. stk. 2, kan i overensstemmelse med husdyrgødningsbekendtgørelsens § 35, ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Kommunen kan ved meddelelse af dispensation stille vilkår om placering, indretning og drift af anlægget.

Dispensation fra særlige afstandskrav for hundehold

§ 4 stk. 8

Kommunen kan efter ansøgning dispensere fra de særlige afstandskrav for hundehold, hvis det ikke er muligt at overholde dem, jf. § 4, stk. 8.

Miljøstyrelsen har ved følgende helpdesksvar svaret på, hvad der menes med ”hvis overholdelse ikke er mulig”:

Det er således alene afstandskravene, at der kan gives dispensation fra. Det vil altså sige, at der f.eks. ikke kan gives dispensation til, at der etableres et hundehold på 5 eller flere hunde over 18 uger i byzone.

Hvis der gives dispensation, bør der stilles vilkår herfor.

Vilkår skal stilles med henblik på, at der ikke opstår nærliggende risiko for væsentlig forurening eller gener for omgivelserne. Vilkår bør almindeligvis omhandle indretning af hundegårde, renholdelse samt støjreducerende tiltag. Støjvilkår med faste grænseværdier for støj er svært at håndtere, når støjen primært stammer fra hunde, der gør. Derfor vil sådanne vilkår være uhensigtsmæssigt til at imødegå støj fra hundehold.

Placering i forhold vandforsyningsanlæg, søer, veje m.v.

§ 5

Afstandskrav

Etablering af husdyranlæg, dvs. navnlig stalde, læskure, løbegårde med fast bund og afløb, gødningsopbevaringsanlæg, ensilageopbevaringsanlæg og ensilageoplag er ikke tilladt inden for følgende afstande:

­    50 m til vandforsyningsanlæg til almen vandforsyning,

­    25 m til vandforsyningsanlæg, der ikke er til almen vandforsyning,

­    15 m til vandløb (herunder dræn),

­    15 m til søer større end 100 m², dog 100 m for gyllebeholdere

­    15 m til offentlig vej og privat fællesvej,

­    25 m til levnedsmiddelvirksomhed,

­    15 m til beboelse på samme ejendom, eller

­    30 m til naboskel.

Endvidere er udvidelse og ændring af de nævnte anlæg og oplag, der kan medføre forøget forurening, ikke tilladt inden for de oplistede afstande. Afstandskravene følger af husdyrgødningsbekendtgørelsens § 5, stk. 1 og 2, og svarer til de tilsvarende regler i husdyrbruglovens § 8, stk. 1 og 2, der dog kun gælder for husdyrbrug, dvs. at produktionsarealet har en størrelse, så det lever op til definitionen af et husdyrbrug jf. husdyrbruglovens § 3.

Vandforsyningsanlæg

§ 5, stk. 1, nr. 1 og nr. 2

Der gælder et afstandskrav på 25 m til vandforsyningsanlæg, der ikke er til almen vandforsyning, og på 50 m til vandforsyningsanlæg til almen vandforsyning, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr. 1 og nr. 2.

Begreberne almen vandforsyning og vandforsyningsanlæg, der ikke er til almen vandforsyning, er indholdsmæssigt fastlagt og anvendt i vandforsyningslovens § 3, stk. 3.

Almen vandforsyning er herefter defineret, som den person eller juridiske enhed, der ejer et eller flere vandforsyningsanlæg, der forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme hver.

Vandforsyningsanlæg, der ikke er til almen vandforsyning i husdyrgødningsbekendtgørelsens forstand, vil typisk være markvandsboringer eller vandindvinding til en enkelt eller få husholdninger m.v.

Afstandskravene til vandforsyningsanlæg i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr. 1 og 2, såvel som i husdyrbruglovens § 8, stk. 1, nr. 1 og 2, knytter sig dog udelukkende til den geografiske placering af den enkelte vandboring eller brønd, og ikke forsyningsledninger, pumper m.v.

Ved vurderingen af, om et konkret anlæg eller ensilageoplag overholder afstandskravene, måles afstanden fra den geografiske placering af den enkelte vandboring, der er identificeret i kraft af et såkaldt DGU-nummer, hvad enten den enkelte vandboring indgår som led i almen vandforsyning eller ej. Se herom i øvrigt Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser i bl.a. NMK-132-00129, NMK-131-00163 og NMK-131-00214.

Vandløb og dræn samt søer over 100 m2

§ 5, stk. 1, nr. 3

Der gælder som udgangspunkt et afstandskrav på 15 m til alle vandløb og dræn samt søer større end 100 m2, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr. 3.

Vandløb, der er regelmæssigt vandførende er omfattet af afstandskravet. Det gælder også for rørlagte vandløb. Vej- og skelgrøfter, der ikke er regelmæssigt vandførende, eller regnvandsrender, der er opstået som følge af sky- og tøbrud, er ikke omfattet. Små søer med et areal på maksimalt 100 m², er heller ikke omfattet.

Afstandskravet gælder dog ikke

  • for dræn mellem husdyranlæg til kødædende pelsdyr, når kommunen har meddelt tilladelse til afledning af spildevand, jf. bekendtgørelsens § 27, stk. 4, og
  • for dræn i nærheden af ikke fast placerede anlæg.

Disse undtagelser følger af § 5, stk. 3.

For etablering af gødningsopbevaringsanlæg til flydende husdyrgødning gælder desuden et afstandskrav på 100 m til åbne vandløb og søer større end 100 m2, jf. § 5, stk. 2. Hensigten med det skærpede afstandskrav er at begrænse skaderne på vandmiljøet i tilfælde af uheld med gyllebeholdere, hvor der strømmer gylle ud.

Afstandskravet omfatter alle typer af opbevaringsanlæg til flydende husdyrgødning, dvs. navnlig gyllebeholdere og gyllelaguner. Kravet gælder alene ved etablering, dvs. opførelse af nye gyllebeholdere m.v.  Rørlagte vandløb og dræn anses ikke for åbne vandløb omfattet af afstandskravet i § 5, stk. 2.

Offentlige veje og private fællesveje

§ 5, stk. 1, nr. 4

Etablering af husdyranlæg, gødningsopbevaringsanlæg og ensilageopbevaringsanlæg og -oplag og udvidelse eller ændring heraf, der medfører forøget forurening, er ikke tilladt i en afstand af 15 m til offentlige veje og private fællesveje. Husdyranlæg kan f.eks. være stalde, læskure m.v.

Offentlig vej henholdsvis privat fællesvej skal forstås i overensstemmelse med vejlovenes regler. 

Afstanden måles fra anlægget til der, hvor vejen begynder, dvs. ikke til midten af vejen. Afstandskravet gælder fra det nærmeste punkt på anlægget til det nærmeste punkt på vejen. 

For ikke fast placerede husdyranlæg, gælder afstandskravet i § 5, stk. 1, nr. 4 ikke, jf. § 5, stk. 4.

Levnedsmiddelvirksomhed

§ 5, stk. 1, nr. 5

Der skal være 25 m til levnedsmiddelvirksomhed, før aktiviteterne i § 5, stk. 1 må foretages.

Levnedsmiddelvirksomhed som begreb i husdyrgødningsbekendtgørelsen må fortolkes i overensstemmelse med begrebets definition og anvendelse i lovgivningen vedrørende fødevarer og levnedsmidler.

Beboelse på samme ejendom

§ 5, stk. 1, nr. 6

Der gælder et afstandskrav på 15 m fra beboelse på samme ejendom af det pågældende husdyranlæg til selve husdyranlægget.

Afstandskravet gælder også fra gødningsopbevaringsanlæg og ensilageopbevaringsanlæg og –oplag til beboelse på samme ejendom.

Kravet omfatter især anlæg til opbevaring af fast husdyrgødning, åbne beholdere samt stalde, hytter m.v.

Afstandskravet i § 5, stk. 1, nr. 6, gælder ikke for ikke fast placerede husdyranlæg, ensilageoplag, ensilageopbevaringsanlæg, lukkede beholdere til husdyrgødning og beholdere til restvand, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens § 5, stk. 5.

Naboskel

§ 5, stk. 1, nr. 7

Der gælder et afstandskrav på 30 m til naboskel. Ved naboskel forstås det matrikulære skel til en tilgrænsende samlet fast ejendom. Samlet fast ejendom er defineret i udstykningslovens § 2.

Kravet gælder uanset hvem der ejer naboejendommen, og hvad vedkommende nabo konkret måtte have accepteret. Afstandskravet udløses ved etablering, udvidelse og ændring af anlæg m.v. Det er således disse dispositioner, der kan være hindret af reglerne. Der kan i særlige tilfælde dispenseres fra afstandskravet, se vejledningen til § 5, stk. 7.

Efterfølgende matrikulære forandringer, f.eks. udstykning eller arealoverførsel m.v., der indebærer, at skellet flyttes tættere på anlægget m.v. end 30 m, er ikke værnet af husdyrgødningsbekendtgørelsen.

For ikke fast placerede husdyranlæg gælder afstandskravet i stk. 1, nr. 7, alene for skel mod ejendomme, hvor der er beboelse, der ligger nærmere end 100 m fra anlægget, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens § 5, stk. 6.

Det vil sige, at læskure, hytter og andre flytbare anlæg kan placeres nærmere end 30 m fra skel mod arealer, hvorpå der ikke ligger beboelse nærmere end 100 m fra det flytbare anlæg. Der vil ofte være tale om eksempelvis marker, skove og lignende arealer. Arealer med beboelse, der ligger nærmere end 100 m fra anlægget værnes af afstandskravet til skel. Disse arealer kan navnlig være haver og lignende.

Dispensation fra afstandskrav

§ 5, stk. 7

Kommunen kan efter ansøgning give dispensation fra afstandskravene i stk. 1 og 2, hvis det ikke er muligt at overholde dem.

Hvis der gives dispensation, skal der stilles vilkår om indretning og drift med det formål at forebygge forurening, ulemper eller gener for omgivelserne.

Det bemærkes i denne forbindelse, at hensynet bag afstandskravene især er at mindske risikoen for overfladisk tilstrømning til vandforsyningsanlæg eller vandløb og søer m.v. Der kan ikke uden videre dispenseres fra afstandskravene, blot fordi en bygning eller et opbevaringsanlæg kommer til at ligge lidt mindre hensigtsmæssigt for driften. Driftsmæssige hensyn kan dog tillægges større betydning, hvor der er tale om dispensation fra afstand til naboskel mod åbne marker i landzone.

Der vil normalt kunne gives dispensation til genopførelse af et nedbrændt anlæg, når det nye anlæg opføres i samme form som det tidligere og på samme placering. Det gælder dog kun, hvis denne placering ikke indebærer en særlig risiko for forurening af omgivelserne.

For så vidt angår anlæg på husdyrbrug skal dispensationen formelt gives efter husdyrbruglovens § 9, stk. 3.

Påbud

§ 5, stk. 8

Kommunen kan påbyde, at anlægget eller oplaget placeres mere hensigtsmæssigt, hvis afstandskravene ikke vil sikre tilstrækkeligt mod forurening eller væsentlige gener.

For så vidt angår anlæg på husdyrbrug skal påbud formelt gives efter husdyrbruglovens § 9, stk. 2.

Placering af folde med dyr samt foderfaciliteter m.v.

§ 6

Folde med dyrehold

Etablering, udvidelse og ændring af folde med dyrehold er ikke tilladt i

  •         eksisterende eller – ifølge kommuneplanens rammedel fremtidig – byzone- eller sommerhusområde,
  •         i et område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig- og erhvervsformål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lignende, eller
  •         i en afstand mindre end 50 m fra de i ovenfor nævnte områder

§ 6, stk. 1, 1. pkt. bestemmer således, at der ikke må etableres, udvides eller ændres folde med dyrehold i og omkring byzoner, sommerhusområder og i visse lokalplanlagte områder i landzoner. Dette svarer til, hvad der gælder for etablering, udvidelse og ændring af stalde, læskure, møddinger, gyllebeholdere, ensilagepladser m.v. inden for ”forbudszonen”, som er nærmere beskrevet under emnet  ”Placering i forhold til byzone, boliger m.v.” 

(om bekendtgørelsens § 4, stk. 1, nr. 1-3). I modsætning til hvad der gælder for stalde m.v., er der ikke et krav om, at folde med dyrehold skal placeres mindst 50 m fra nabobeboelse – bortset fra visse folde til svin.

Faciliteter i foldene, såsom fodertrug og drikketrug m.v. må dog ikke placeres nærmere end 50 m fra nabobeboelse, jf. § 6, stk. 2. Evt. læskure i folde skal desuden overholde 50 m-kravet til nabobeboelse. Det følger af § 4, stk. 1.

Ved folde forstås navnlig indhegninger med plantedække. Reglerne om folde omfatter således ikke løbegårde og lignende, hvor der er en så høj koncentration af dyr, at næringsstofferne fra husdyrgødningen set over en årrække ikke kan udnyttes på arealet, og hvor der derfor er krav om fast bund og afløb, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 2, jf. stk. 1. Sådanne anlæg må dog heller ikke etableres inden for forbudszonen, men det følger af § 4, stk. 1.

I relation til 50 m-kravet måles afstanden fra foldens kant til nærmeste punkt i det omhandlede område.

Særligt om folde til svin fra 35 kilo

Ud over reglerne i § 6, stk. 1, 1. pkt., og § 6, stk. 2, der gælder for alle folde med dyr, gælder særlige krav til placering af folde svin. Disse krav findes i § 6, stk. 1, 2. pkt.

Folde med svin på ejendomme, hvor der er mere end 40 svin, der er større end 35 kg., må ikke etableres, udvides eller ændres i en afstand mindre end 50 m fra nabobeboelse.

Andre folde med svin skal alene overholde hovedreglen om placeringen af folde til dyrehold, jf. § 6, stk. 1, 1. pkt.

”Marken” anvendes som geografisk afgrænsning og forstås på samme måde som i regler i medfør af gødskningsloven. I bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema defineres mark således som et sammenhængende jordstykke, som i Fællesskema anmeldes med én afgrødekode. Dette vurderes at være den almindelige forståelse af mark.

Afstanden måles fra foldkanten til nærmeste punkt på skellet eller boligen. I forhold til udendørs sohold vil der typisk være et trådhegn etc. mellem de enkelte hytter. Er der mere en 15 søer på marken, vil soholdet være omfattet af afstandskravet til nabobeboelse, således at afstanden nabobeboelsen regnes fra kanten af den nærmeste foldkant.

Fodertrug

§ 6, stk. 3

Fodertrug og lignende må højst være placeret det samme sted i 12 uger ad gangen, hvorefter det skal flyttes. Der skal derefter gå et år, før fodertruget må stilles der igen.

Med fodertrug menes alt fodring af husdyr, så dette omfatter både kraftfoder, hø, halm og wrap.

Kravet om flytning omfatter ikke vandtrug, Miljøministeriet vil dog anbefale, at man som driftsejer for så vidt muligt forsøger at flytte vandtrug eller etablere fast bund herunder, da fast placerede vandtrug i folden ofte er medvirkende til optrådt jord, hvor risikoen for forurening af miljøet er væsentlig højere. Det skal sikres, at der over en årrække er plantedække (§ 8), der kan opsamle næringsstofferne fra det optrådte område. Kan dette ikke sikres, skal der etableres fast bund og afløb. Se mere om vandtrug og fodertrug i vejledningen til kapitel 4.

Kravet om flytning af fodertrug finder anvendelse for alle, der har fodertrug i folden, og som er omfattet af husdyrgødningsbekendtgørelsen.

Dispensation til etablering af en fold med dyr

§ 6, stk. 4

Efter husdyrgødningsbekendtgørelsens § 6, stk. 3, 1. pkt., kan kommunen dispensere fra bekendtgørelsens § 6, stk. 1 og 2. Kommunen kan stille vilkår i dispensationen, jf. § 6, stk. 4.

Kommunen kan således dispensere til etablering, udvidelse eller ændring af folde, der er omfattet af forbuddet i § 6, stk. 1. Det betyder, at kommunen kan dispensere til etablering af en fold med dyr, selvom folden er beliggende i byzone eller sommerhusområde eller inden for 50 m herfra. Anden lovgivning eller en lokalplan for det pågældende område m.v. kan dog evt. være til hinder for en konkret etablering af en fold med dyr m.v.

Der er ikke i § 6, stk. 1, 1. pkt., noget forbud mod at placere folde inden for 50 m fra nabobeboelser. Det er derfor ikke forbudt at etablere, udvide eller ændre en fold med dyr mindre end 50 m fra en nabobeboelse, og dispensation er derfor ikke nødvendig i disse tilfælde, f.eks. i relation til placering af en fold mindre 50 m fra en enkeltbeliggende bolig i landzone.

Ved afgørelsen af, om dispensation skal meddeles, må kommunen i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige regler og principper afveje hensynene til at have dyr det pågældende sted over for hensynet til evt. omkringboende m.v.

Vær også opmærksom på forvaltningsretlige krav til sagsbehandling m.v., f.eks. krav om høring af parter i sagen.

Dispensationer kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. bekendtgørelsens § 35.

Placering af husdyranlæg i forhold til ammoniakfølsom natur

§ 7, stk. 1

Efter § 7, stk. 1, gælder der et forbud mod at etablere, udvide eller ændre husdyranlæg i kategori 1- og 2-natur. Sådanne anlæg må heller ikke etableres, udvides eller ændres, hvis de ligger nærmere end

  •         50 m fra kategori 1- eller 2-natur og er mere end 25 m2 i grundplan, eller
  •         25 m fra kategori 1- eller 2-natur, og er højst 25 m2 i grundplan.

Kravet gælder for husdyranlæg, dvs. navnlig stalde, løbegårde med fast bund og afløb, læskure, hytter m.v., uanset om de er permanente eller flyttes. Kravet omfatter derimod ikke gødningsopbevaringsanlæg. Efter husdyrgødningsbekendtgørelsens § 21 gælder der dog visse særlige krav til overdækning af gyllebeholdere, der etableres i og inden for 300 m fra kategori 1- og 2-natur. Herudover gælder der forbud mod placering af markstakke i og omkring kategori 1- og 2-natur efter husdyrgødningsbekendtgørelsens § 14.

De husdyranlæg, der er omfattet af bestemmelsen, er de anlæg, der ikke ligger på husdyrbrug, og som dermed ikke er omfattet af krav om godkendelse eller tilladelse efter husdyrbruglovens §§ 16 a og 16 b eller anmeldelse efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. De husdyranlæg, der ikke kræver godkendelse eller tilladelse efter §§ 16 a og 16 b, er bl.a. de faste og flytbare anlæg, der ligger på ejendomme med et produktionsareal under tilladelsesgrænsen i § 16 b, dvs. op til og med 100 m2 eller på husdyrbrug op til de hævede grænser i § 7 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelse. Endvidere omfatter bestemmelsen flytbare anlæg, herunder læskure m.v., som i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen er undtaget fra kravet om godkendelse, tilladelse eller anmeldelse.

Kravene i husdyrgødningsbekendtgørelsen er således rettet mod de stalde, læskure m.v., som ikke er omfattet af konkrete depositionsberegninger i forbindelse med godkendelser og tilladelser efter reglerne i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen.

Hensynet bag bestemmelsen er således at sikre, at der ikke placeres mindre stalde, læskure m.v. i eller op til ammoniakfølsomme naturtyper, som bl.a. er beskyttet efter habitatdirektivet.

Bestemmelsen skal herved også ses i lyset af forbuddet i husdyrbruglovens § 7, stk. 1, som gælder for anlæg på husdyrbrug.

Bestemmelsen omfatter alene etablering, udvidelse og ændring af anlæg de pågældende steder. Eksisterende lovlige anlæg omfattes ikke af bestemmelsen.

Dispensation til placering af husdyranlæg i forhold til ammoniakfølsom natur

§ 7, stk. 2

Kommunen kan dispensere til en placering i eller nærmere end 50 m /25 m fra kategori 1- eller 2-natur, hvis det pågældende anlæg er nødvendigt for at sikre pleje af naturarealet, og hensynet til pleje af naturarealet anses for vigtigere for naturens tilstand end hensynet til at begrænse ammoniakemissionen fra anlægget.

Kommunalbestyrelsen kan ved meddelelse af dispensation stille vilkår om placering, indretning og drift af anlæggene.

Se tidligere versioner her