Husdyrgødningsbekendtgørelsens kapitel 4

Indretning af stalde m.v. §§ 8 og 9

Versionshistorik

01-02-2022, version 6

Dette er den nyeste version af artiklen

Indholdsfortegnelse

Fast bund og afløb

§ 8

Husdyranlæg, herunder stalde, opsamlingsanlæg, læskure m.v., skal være indrettet, så der ikke sker forurening af grundvand og overfladevand. Husdyranlæg er stalde eller lignende bygning eller indretning, hvor husdyr i almindelighed opholder sig eller har adgang til, med tilhørende dyrehold. Husdyranlæg er defineret i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 3, nr. 16.

Et staldsystem kan omfatte et opsamlingsanlæg, og opsamlingsanlæg er dermed en del af staldsystemet.

Kravene til indretning af stalde gælder generelt, men vil afhænge af staldsystemet.

Kravet gælder også for løbegårde og lignende arealer. Et areal er en løbegård, hvis der er et areal med en høj koncentration af dyr, og næringsstofferne fra husdyrgødningen på arealet ikke kan udnyttes over en årrække.

Der vil ikke være tale om en løbegård, hvis der er tilstrækkeligt plantedække til at udnytte næringsstofferne fra husdyrgødningen over en årrække på arealet med en høj koncentration af dyr. I det tilfælde vil der være tale om en fold.

Nærringsstofferne fra den afsatte husdyrgødning kan udnyttes af et veletableret plantedække, som kan opsuge næringsstofferne og mindske risiko for udvaskning af disse. Plantedække på folde med høj koncentration af dyr kan etableres eksempelvis ved, at dyrene i en periode ikke har adgang til arealet.

I nogle tilfælde – typisk for meget små dyrehold, eller lav dyretæthed – er det tilstrækkeligt, at dyrene ikke har adgang til arealet en del af dyrkningssæsonen, og der herved opstår tæt plantedække. I andre tilfælde vil det være nødvendigt, at have flere foldarealer, der på skift sås til, og hvor dyrene i én eller flere dyrkningssæsoner ikke har adgang. Det vil afhænge af lokale forhold, som f.eks. jordtype, fugtighedsforhold m.m., og dyreholdets størrelse, hvor lang tid der skal gå, før dyrene igen kan benytte arealet. Det afgørende er, at næringsstofferne fra den høje koncentration af dyr, opsamles af et tæt plantedække.

Er der ved tilsyn tvivl om, hvorvidt kravet til plantedække overholdes, kan kommunen bede om at få eftersendt fotodokumentation af plantedække på de pågældende arealer.

Husdyranlæg, løbegårde og lignende arealer skal have fast bund eller gulve udført af bestandige materialer, som er uigennemtrængelige for fugt, og som kan modstå påvirkningerne fra dyrene og anvendte redskaber. Sådanne redskaber kan f.eks. være udmugningsanlæg, traktorer eller lignende.

Der skal endvidere være et afløbssystem, der opsamler flydende husdyrgødning eller restvand. Afløbssystemet skal have, tætte, lukkede ledninger, der går til en beholder, der opfylder bestemmelserne i kapitel 8. Se vejledning vedrørende kapitel 8 ”Opbevaring af flydende husdyrgødning samt ensilagesaft, afgasset vegetabilsk biomasse og restvand”.

Reglerne om fast bund og afløb er oprindelig indsat med det formål at sikre, at der ikke sker unødvendig forurening af naturen, grundvandet og overfladevandet. Kravet er også en vigtig del af Danmarks direktivforpligtelser. Nitratdirektivet har således til formål blandt andet at nedbringe vandforurening forårsaget eller fremkaldt af nitrater, der stammer fra landbruget, og at forebygge yderligere forurening af denne art. Herudover sikrer den danske tilladelsesordning, at der ikke er behov for screening efter VVM-direktivet.

Vand fra tage og befæstede arealer skal afledes efter reglerne i spildevandsbekendtgørelsen.

Hvis en møddingplads eller et ensilageopbevaringsanlæg i en periode ikke bruges til disse formål, men henligger som et andet befæstet areal, kan regnvand, der falder på arealerne, betegnes som afløbsvand i stedet for møddingsaft eller ensilagesaft. Det er kommunen, der i konkrete tilfælde må vurdere, om afløbsvandet kan karakteriseres som spildevand fra tage og befæstede arealer, eller om det skal karakteriseres som møddingsaft eller ensilagesaft. Husdyranlæg til andre kødædende pelsdyr end ræve kan indrettes med gødningsrender. For krav til gødningsrendernes dimensioner m.m., , se vejledningen til kapitel 11 "Indretning og drift af pelsdyrfarme til kødædende pelsdyr m.v."  

Hvis husdyranlægget til andre kødædende pelsdyr end ræve er indrettet med gødningsrender, er der ikke krav om fast bund under gødningsrenderne og burene. Kravet om fast bund gælder her alene for opsamlingsanlæg.

Der er heller ikke krav om fast bund i husdyranlæg til ræve. Kravet om fast bund gælder også her kun for opsamlingsanlæg. Husdyranlæg til ræve kan ikke være indrettet med gødningsrender, idet ræve har en anden gødeadfærd end andre kødædende pelsdyr. Hvis der ikke er fast bund og afløb, skal der udlægges halm eller andet materiale, der kan opsuge gødningen.

Krav om afløb gælder heller ikke i forhold til husdyranlæg til andre kødædende pelsdyr end ræve indrettet med gødningsrender og i forhold til husdyranlæg til ræve.

Fravigelse af krav om fast bund og afløb

Kravet i husdyrgødningsbekendtgørelsen om fast bund og afløb gælder som hovedregel for alle stalde, læskure m.v., og kommunen har ikke efter bekendtgørelsen mulighed for konkret at dispensere fra kravet om fast bund og afløb.

Pumpesump

Et husdyranlæg, der er indrettet med dybstrøelse, kan som alternativ til kravet om afløb etablere en pumpesump. Pumpesumpen skal udføres i bestandige materialer, der er uigennemtrængelige for fugt med henblik på at sikre, at der ikke sker forurening af grundvand og overfladevand.

En pumpesump er en forsænkning eller en brønd i gulvet under dybstrøelsesmåtten, med en rist henover. Fra pumpesumpen pumpes overskydende væske over i en beholder til at håndtere flydende husdyrgødning. Det kan være gyllekanaler, gyllebeholder eller gyllevogn. Pumpen, der anvendes, kan enten være fast eller midlertidigt monteret ved pumpesumpen.

Dybstrøelsesmåtten vil ofte absorbere væden fra gødningen, og pumpesumpen bruges derfor primært, når stalden vaskes ned, og herefter tømmes sumpen med dykpumpe eller slamsuger. Pumpesumpen vil desuden opsamle væske fra eventuelle lækager fra drikkekopper/drikkenipler.

Det er et krav, at:

  1. Pumpesumpen skal udføres af bestandige materialer, så den kan modstå nedsivning og påvirkninger fra pumpetrykket i forbindelse med, at pumpesumpen tømmes.
  2. Bunden af stalden/anlægget skal indrettes med et fald, så væske samles i pumpesumpen.
  3. Bunden af stalden/anlægget skal etableres med en kant, der modvirker overløb.

Det er kun kravet til selve afløbet i § 8, stk. 2, 2. pkt., som kan fraviges i dybstrøelsesstalde med en pumpesump. Kravet til en fast bund fraviges således ikke med ordningen. Der vil altså stadig være krav om, at man skal udføre anlægget af bestandige materiale, der er uigennemtrængelige for fugt, og som kan modstå påvirkningerne fra dyr og redskaber.

Dybstrøelsesmåtten til husdyr er kendetegnet ved, at der opholder sig dyr oven på måtten, og ved at der tildeles passende mængder strøelse for at holde måtten ren og for at overholde generelle dyrevelfærdskrav. Det sikrer, at der kun sker begrænset afløb af næringsstoffer. Der stilles derfor ikke krav til, at pumpen skal fastmonteres. Risten ned til pumpesumpen kan fungere som dræn, og der stilles ikke krav til, at afløbet skal være friholdt fra måtten, da eventuel væske vil dræne ned gennem dybstrøelsen.

Ikke fast placerede husdyranlæg

Man kan fravige hovedreglen om fast bund og afløb for ikke fast placerede husdyranlæg (læskure) til andre dyretyper end svin og fjerkræ. Det kræver, at man ikke tilbyder foder og vand til dyrene i anlægget, at man opfylder krav om strøelse og at man overholder kravene til at flytte anlægget. Kravene gennemgås i det følgende.

Foder- og vandtrug

Kravet om, at dyrene ikke må tilbydes vand og foder i husdyranlægget, er indført for at minimere punktkildeforurening mest muligt. Ved at dyrene tilbydes foder og vand et andet sted, bliver der afsat mindre gødning i anlægget, hvilket minimerer udsivning af næringsstoffer fra husdyranlægget. Hvis der på arealer under og omkring fodertrug er fast bund og afløb efter § 8 stk. 2, er der ikke krav om at flytte fodertruget.

Reglen om fodertrug omhandler det sted, hvor man fodrer. Anvendes der ikke et egentlig fodertrug, er det således fortsat det sted, hvor dyrene fodres, reglen omfatter. Her tænkes på det sted, hvor man stiller høhæk eller udlægger halm, hø, wrap og lignende.

Foder og vand skal altså stilles uden for husdyranlægget.

Det er et krav, at fodertrug, vandtrug og lignende ikke må placeres:

  1. Inden for de et eksisterende eller, ifølge kommuneplanens rammedel, fremtidigt byzone- eller sommerhusområde, 
  2. i et område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig- og erhvervsformål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lignende,
  3. i en afstand mindre end 50 m fra de i nr. 1 og 2 nævnte områder, eller
  4. i en afstand mindre end 50 m fra en nabobeboelse.

Fodertrug og lignende må endvidere højst være placeret det samme sted i 12 uger ad gangen, og de må ikke placeres samme sted, før der er gået 1 år.

Der er ikke krav om at vandtrug skal flyttes.

Miljøministeriet anbefaler dog, at man som driftsejer for så vidt muligt forsøger at flytte vandtruget rundt på folden eller etablerer fast bund herunder.

Det skyldes, at fast placerede vandtrug i folden ofte er medvirkende til optrådt jord uden plantedække, hvor risikoen for forurening af miljøet er væsentlig højere. Det skal sikres, at der over en årrække er plantedække (§ 8), der kan opsamle næringsstofferne fra det optrådte område. Kan dette ikke sikres, skal der etableres fast bund og afløb.

Kravet om flytning af fodertrug gælder for alle, der har fodertrug i folden og som er omfattet af husdyrgødningsbekendtgørelsen.

Flytning af husdyranlæg (jf. § 9)

Der er regler for flytning af ikke fast placerede husdyranlæg. Se vejledningen til § 9.

Dybstrøelse i anlæg

I husdyranlæg der flyttes mindst hver 12 uge, er der ikke krav om dybstrøelsesmåtte.

Men for de anlæg der flyttes mellem hver 12 uge og hver 12 måned, gælder følgende krav, som i øvrigt er de samme som for dybstrøelse i fastplacerede anlæg uden fast bund og afløb.

Der skal udlægges et tørt lag sammenpresset halm i 0,3 m tykkelse i hele husdyranlægget. Halmens fasthed skal svare til et stempelslag af en bigballe. Dette skal ske før dybstrøelsesarealet tages i brug. På husdyranlæg til får og geder til mælke- og kødproduktion er det kun nødvendigt at udlægge et lag i 0,2 m tykkelse.

Udtrykket ”et stempelslag af en bigballe” viderefører terminologien fra byggebladene (se mere nedenfor), og det skal forstås som halm med en densitet typisk for bigballer. Med udgangspunkt i Farmtest omkring ”Halmmængder i storballer og energiforbrug til tørring af halm”, udarbejdet af SEGES i 2016, har Miljøministeriet vurderet, at en densitet svarende til minimum 150 kg pr. m3 kan anvendes ved omregning fra kravet om tykkelse til et mere konkret mål. Kravet til tykkelsen af den udlagte halmmåtte svarer dermed til minimum 30 kg halm pr. m2 ved 0,2 m tykkelse og minimum 45 kg halm ved 0,3 m tykkelse.

Dybstrøelsesmåtten skal altid have et tørstofindhold på mindst 30 %.

Tykkelsen og tørstofindhold af dybstrøelsesmåtten skal kontrolleres på samme måde, som det blev gjort ved de tidligere byggeblade på området. Det skete typisk ved kommunernes tilsynsbesøg. Her skulle producenterne til en hver tid kunne dokumentere, at byggebladenes driftsforskrifter var overholdt. Man kan for så vidt angår dybstrøelsesmåttens tykkelse anvende omregningen vedrørende ”et stempelslag af en bigballe”, som fremgår ovenfor.

Kravet om 30 % tørstofindhold viderefører også byggebladenes driftsforskrifter. Producenter såvel som kommuner kan anvende samme tilgang i forbindelse med dokumentation og kontrol af tørstofindholdet i dybstrøelsen, som man gør i forbindelse med krav til oplag af husdyrgødningsbaseret kompost med en tørstofprocent på 30 eller derover i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 14, stk. 1.

Fast placerede læskure

Hovedreglen om fast bund og afløb kan også fraviges for fast placerede læskure til andre dyretyper end svin og fjerkræ. Også her er der krav om, at dyrene ikke tilbydes foder og vand i læskuret.

Foder og vandtrug

Det er en forudsætning, at fodertrug, vandtrug og lignende ikke må placeres

  1. inden for de et eksisterende eller, ifølge kommuneplanens rammedel, fremtidigt byzone- eller sommerhusområde,
  2. i et område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig- og erhvervsformål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lignende,
  3. i en afstand mindre end 50 m fra de i nr. 1 og 2 nævnte områder, eller
  4. i en afstand mindre end 50 m fra en nabobeboelse.

Fodertrug og lignende må endvidere højst være placeret det samme sted i 12 uger ad gangen, og de må ikke placeres samme sted, før der er gået 1 år.

Bemærk at reglerne ikke kun gælder for ekstensiv dyrehold, som det gjorde for brugen af byggebladet. Reglerne er blevet ensrettet, så der ikke længere er behov for at skulle definere, hvad et ekstensivt dyrehold er. Nu gælder det for alle dyrehold.

Dybstrøelse i anlæg

Der vil skulle udlægges et tørt lag sammenpresset halm i 0,3 m tykkelse i hele husdyranlægget, der i fasthed svarer til et stempelslag af en bigballe, før dybstrøelsesarealet tages i brug. Man kan nøjes med at udlægge et lag i 0,2 m tykkelse i husdyranlæg til får og geder til mælke- og kødproduktion.

Dybstrøelsesmåtten skal altid have et tørstofindhold på mindst 30 %.

Sohold såvel som økologiske slagtekyllinger har dog fortsat mulighed for at fravige flere af husdyrgødningsbekendtgørelsens bestemmelser. Det kan de, hvis de følger driftsforskrifterne i byggebladene til hhv. indretning og drift af udendørs sohold og produktion af økologiske slagtekyllinger. Byggebladene fastsætter nærmere driftsmæssige krav til, hvordan man kan holde de to dyretyper.

Byggeblade

De tidligere byggeblade;

  • Etablering af løsdriftsstalde uden fast bund til ammekøer, ungdyr mv. på dybstrøelse, (ekstensivt hestehold har efter praksis tidligere været omfattet af dette byggeblad).
  • Etablering af stalde uden fast bund og med dybstrøelse til får og geder til mælke- og kødproduktion,

er blevet tilbagekaldt som undtagelsesmulighed for så vidt angår nye etableringer, udvidelser og ændringer af husdyranlæg efter 1. januar 2022.

Der er en række eksisterende husdyranlæg, der er etableret efter retningslinjerne i byggebladene. Retningslinjerne i de tilbagekaldte byggeblade var på nogle områder anderledes end de undtagelser, der er indført i bekendtgørelsens § 8. Derfor er der i bekendtgørelsen fastsat overgangsordningerne for de eksisterende husdyranlæg, der har et staldsystem omfattet af driftsforskrifterne i byggebladene, se næste afsnit.

Svin og fjerkræ er ikke omfattet af undtagelsen fra kravet om fast bund og afløb. Det er uanset om der er tale om ikke fast placerede husdyranlæg eller de fast placerede læskure. Sohold såvel som økologiske slagtekyllinger har dog fortsat mulighed for at fravige flere af husdyrgødningsbekendtgørelsens bestemmelser, hvis de følger driftsforskrifterne i byggebladene til hhv.:

  • Indretning og drift af udendørs sohold, hvis forskrifterne i byggebladet om dyretæthed, flytning af hytter m.v. i stedet følges.
  • Indretning og flytning af mobile huse til økologiske slagtekyllinger, hvor stalden indrettes og drives i overensstemmelse med forskrifterne i byggebladet.

Overgangsordning for husdyranlæg, der fulgte de nu tilbagetrukne byggeblade.

De husdyranlæg, der har benyttet sig af undtagelsesmuligheden i de nu tilbagetrukne byggeblade, har mulighed for fortsat at anvende driftsforskrifterne deri, hvis anlægget er etableret senest 31. december 2021. I det byggebladene er trukket tilbage, er driftsforskrifterne fra byggebladene præciseret og i stedet indsat som en overgangsregel i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 44.

De eneste dyretyper, der kan fortsætte den eksisterende drift efter overgangsreglerne i § 44, er dem, der fremgik af de tilbagetrukne byggeblades ordlyd. Der har dog været en praksis, hvorefter ekstensive hestehold også anvendte undtagelsen i byggebladene. Disse vil også kunne fortsætte deres praksis efter overgangsbestemmelserne i § 44, hvis de var etableret og fulgte driftsforskrifterne i byggebladene inden skæringsdatoen. Derimod var bl.a. kalvehytter og læskure til hjorte, lamaer mv. ikke omfattet af de nu tilbagekaldte byggeblade, og er derfor ikke omfattet af overgangsreglerne i § 44. 

For de husdyrhold, der lovligt er etableret efter byggebladene om etablering af løsdriftsstald uden fast bund, er der indført præciseringer af driftsforskrifterne.

I eksisterende løsdriftsstalde uden fast bund, skal man udlægge et tørt lag sammenpresset halm i 0,3 m tykkelse i hele husdyranlægget, der i fasthed svarer til et stempelslag af en bigballe, før dybstrøelsesarealet tages i brug. Husdyranlæg til får og geder til mælke- og kødproduktion kan udlægge et lag i 0,2 m tykkelse.

Dybstrøelsesmåtten skal til enhver tid have et tørstofindhold på mindst 30%. Der skal løbende tilføres strømængder, der sikrer en tør og ren overflade for dyrene på dybstrøelsen.

Anvendes der andre typer strøelse end halm, skal den samlede sugeevne af denne kunne opveje effekten fra halm. Dette er en fortsættelse af praksis fra byggebladene. Det kan efter omstændighederne være spåner, tørv, træ- og halmpiller eller lignende, der kan opsuge den urin og gødning, der udskilles fra dyrene, og som lovligt kan spredes på arealerne. Dyrene skal altid sikres et rent og tørt leje, jf. dyrevelfærdsreglerne.

Hvis dyrene er på stald mere end halvdelen af året, skal der etableres en separat ædeplads med fast bund, og gødningen herfra skal enten ledes til gødningslager eller fordeles ud på gødningsmåtten. Der er tale om en fortsættelse af praksis efter byggebladene, som indebærer, at stalden generelt er undtaget for kravet om fast bund og afløb, og at der for ædepladsen stilles krav til en fast bund, men ikke til afløb. For at sikre, at der ikke sker ophobning af næringsstoffer i dybstrøelsen i umiddelbar tilknytning til foderpladsen ved at der løber næringsrig væske fra den faste bund ned i dybstrøelsesmåtten, er dog krav til, at gødningen fjernes fra arealet. Der er ikke krav til hyppigheden, hvormed dette gøres, da rengøringsbehovet må formodes at variere over tid. Generelt skal det dog sikres, at gødning og væske ikke løber direkte ned i dybstrøelsesmåtten, men i stedet spredes ud over måtten eller fjernes og opsamles på anden måde.

Der må kun anvendes fodermidler, som har begrænsede væske mængder. Dette er en fortsættelse af driftsforskrifterne fra byggebladene. For eksempel hø, ensilage, korn, kraftfoder mv. og hermed begrænsede mængder af roer, upresset roeaffald, melasse mv. Drikkevandssystemet skal indrettes, så vandspild i gødningsmåtten forhindres/ undgås.

For at sikre dokumentationen omkring måttens etablering, er der i bekendtgørelsen krav om at føre logbog.

I logbogen skal den ansvarlige for dyreholdet notere:

  • Hvornår der er muget ud (dato).
  • Hvor mange dyr der var i anlægget, da dybstrøelsesmåtten blev etableret.
  • Mængden af halm, der er anvendt i forbindelse med etablering af ny dybstrøelsesmåtte. Mængden af anvendt halm skal angives i kilo eller ton.

Det er af større betydning, at halmlaget er etableret i henhold til reglerne om etablering af halmlag, end hvor mange dyr, der har været ved etableringen af halmlaget.

Dokumentationen skal opbevares i 5 år og kunne forevises på forlangende i forbindelse med tilsyn. Det essentielle med kravet er, at logbogen kan vises ved tilsyn, så kommunen får et øjebliksbillede af dybstrøelsesmåtten suppleret med historik omkring udmugning og opstart af ny dybstrøelsesmåtte. Mængden af halm, der lægges ud ved opstart af en ny dybstrøelsesmåtte, er afgørende i forhold til at beskytte mod nedsivning af næringsstoffer til grundvandet. Derfor er det vigtigt, at kommunen kan få oplysninger om dette ved hjælp af oplysningerne i logbogen. Når kommunen har været på tilsyn, og de har fået de oplysninger i logbogen, som de har bedt om, er det ikke mere nødvendigt at gemme oplysningerne, der er blevet fremvist.

Kravet til logbog vil kunne opfyldes ved fotodokumentation, og dokumentationen skal vises i forbindelse med kontrol. Kravet om logbog har til hensigt at sikre, at de omfattede bedrifter kan fortsætte denne praksis med husdyranlæg uden fast bund på en forsvarlig måde, der forpligter producenten at følge driftsforskrifterne. Logbogen kan bidrage til, at det kan kontrolleres, om reglerne overholdes.

Hvis dybstrøelsen er mangelfuld, eller hvis logbogen ikke er ført korrekt, kan kommunen påbyde den ansvarlige for forholdet at etablere fast bund og afløb eller pumpesump. Kommunerne skal overholde de almindelige forvaltningsretlige regler om varsling.

Når anlæggene, der er omfattet af byggebladene, efter 31. december 2021 ændrer eller udvider, skal de overholde reglerne i § 8 om fast bund og afløb/pumpesump. Det forudsætter dog, at det, der ændres eller udvides, ikke er bagatelagtigt. Det er ikke bagatelagtigt, når der sker udvidelser i form af nye anlæg, beholdere mv. og andre større og mere grundlæggende ændringer i form af f.eks. renoveringer, der kan sidestilles med nye anlæg, jf. Se mere her.

Hvis udvidelsen/ændringen kan holdes bygningsmæssigt adskilt fra det eksisterende anlæg, finder de nye regler ikke anvendelse for det eksisterende anlæg. En bygningsmæssig adskillelse foreligger eksempelvis, hvis der bygges en ny stald eller et opbevaringsanlæg, der er placeret i afstand fra det eksisterende, eller hvis det nye adskilles fra det eksisterende via en mur.

Det er herved muligt at anlægge et nyt produktionsareal med dybstrøelse, der overholder § 8, og samtidig bibeholde et eksisterende produktionsareal med dybstrøelse, der følger overgangsbestemmelserne, så længde produktionsarealerne ikke er bygget sammen.

Hvis der sikres en klar adskillelse af gødningsmåtten i det eksisterende produktionsareal og det nye produktionsareal, således at det forhindres, at væske kan løbe mellem produktionsarealerne, behøver man dog ikke overholde kravene i § 8 i den del af staldafsnittet, der er etableret efter byggebladenes forskrifter.

I praksis betyder det, at gødningsmåtterne og gødningsmåtternes underlag skal være adskilte. Der er dog ikke noget til hinder for, at dyrene kan bevæge sig mellem arealerne, eller benytte fælles faciliteter som foderbord og udearealer m.v.

Ridehaller er undtaget fra kravet om fast bund og afløb 

§ 8, stk. 6

En ridehal er et husdyranlæg, hvor heste opholder sig kortvarigt i forbindelse med ridning og træning. Dette er defineret i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 3, nr. 18.

Det er en ridehal, hvis man bruger hallen til at ride og træne i. Det vil omvendt ikke være en ridehal, hvis man opstalder heste i flere dage. Det afgørende er, at hestene kun opholder sig kortvarigt i hallen. Man kan altså ikke opstalde hestene i husdyranlægget, idet det dermed mister karakter af en ridehal, og det bliver i stedet en stald.

Ridehaller til heste behøver ikke fast bund og afløb, hvis man konstruerer en solid bund, der sammen med kravet om kortvarigt ophold af heste og hyppig rengøring medfører, at der ikke sker forurening af grundvand og overfladevand.

Muldjorden under bunden i en ridehal er typisk udskiftet med stabilt grus. Oven på gruset er der ofte et lag af stenmel, hvorpå den egentlige bund som rideunderlag er etableret.

Bunden har typisk en tykkelse mellem 8-15 cm. Den består af forskellige materialer afhængigt af typen af ridning, der finder sted i hallen. Der ses oftest materialer som granulat, grus, sand, flis, spåner, hør eller en blanding af de nævnte materialer. Der bør tilføres nyt materiale efter behov.

Det er et krav, at der foretages daglig rengøring, når ridehallen er færdig med at blive brugt. Der er kun krav om rengøring de dage, hvor der er heste i ridehallen Det er ofte praksis, at afsat fast gødning fra hestene opsamles løbende og tilføres et gødningsopbevaringsanlæg. Denne praksis gør det ud for daglig rengøring.

Fast overdækning

§ 8, stk. 9

Opsamlingsanlæg til flydende husdyrgødning skal have fast overdækning. Fortanke eller beholdere i tilknytning til gødningsrender, skal dermed have fast overdækning.

Bortskaffelse af husdyrgødning fra stalde m.v.

§ 8, stk. 10

Når husdyrgødningen skal bortskaffes fra stalde, læskure, løbegårde m.v., skal det ske ved en eller flere af nedenstående muligheder:

1. Husdyrgødningen føres til opbevaringsanlæg eller anden opbevaring for fast husdyrgødning, jf. kapitel 6.

Det følger af husdyrgødningsbekendtgørelsens kapitel 6, hvordan fast husdyrgødning skal opbevares.

Det er ikke tilladt at tilbageføre husdyrgødning fra gødningsopbevaringsanlæg til husdyranlæg, når den først er ført til opbevaringsanlægget m.v., jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens § 8, stk. 6. Det skyldes, at der gælder en række krav til opbevaringen, f.eks. til overdækning, og at en efterfølgende yderligere håndtering af husdyrgødningen i anlæg uden overdækning vil give øgede emissioner. Derimod er det tilladt at tilbageføre husdyrgødning fra et opsamlingsanlæg til stalden m.v., hvilket muliggør tilbageførsel af husdyrgødning i form af fiberfraktioner til strøelse.

2. Husdyrgødningen føres til opbevaringsanlæg for flydende husdyrgødning, jf. kapitel 8.

Det følger af husdyrgødningsbekendtgørelsens kapitel 8, hvordan flydende husdyrgødning skal opbevares.

Fortanke til flydende husdyrgødning og beholdere i tilknytning til gødningsrender er en del af opsamlingsanlægget. Disse skal have fast overdækning.

3. Husdyrgødningen udbringes direkte på arealer omfattet af gødningsanvendelsesbekendtgørelsen.

Læs mere om udbringning af husdyrgødning i vejledningen til gødningsanvendelsesbekendtgørelsens kapitel 2.

4. Husdyrgødningen afgives til tredjemand.

Læs mere om afgivelse af husdyrgødning her i Landbrugsstyrelsens vejledning i gødsknings- og harmoniregler afsnit 6.4.5

Forarbejdningsanlæg

§ 8, stk. 11

Forarbejdningsanlæg er defineret i bekendtgørelsens § 3, nr. 23, og omfatter bl.a. separationsanlæg.

Husdyrgødning kan føres til et forarbejdningsanlæg. Det er en betingelse, at husdyrgødningen maksimalt et døgn efter opsamlingen håndteres i overensstemmelse med § 8, stk. 4, eller at husdyrgødningen (fiberfraktionerne) føres tilbage til stalden til anvendelse som strøelse.

Formålet med bestemmelsen er at tilgodese de bedrifter, der har indrettet sig med et separationsanlæg, som en del af produktionen på ejendommen. Det er derfor muligt med en praksis, hvor fast husdyrgødning separeres og umiddelbart efter tilbageføres til stalden som strøelse. Det er ikke hensigten med bestemmelsen, at separeret husdyrgødning fra en ejendom skal kunne anvendes som strøelse på en anden ejendom på bedriften.

Tilsynet med bestemmelsen føres af kommunerne og ikke via gødningsregnskabsdata.

Forbud mod tilbageførsel af husdyrgødning

§ 8, stk. 12.

Der må ikke tilbageføres husdyrgødning fra gødningsopbevaringsanlæg til husdyranlæg. Bestemmelsen omfatter både flydende og fast husdyrgødning. Der er ikke et generelt forbud mod bagskylningssystemer, og der er mulighed for at foretage bagskyl af gødningskanaler med flydende husdyrgødning fra opsamlingsanlæg. Forbuddet mod tilbageførsel af flydende husdyrgødning fra gødningsopbevaringsanlæg til husdyranlæg gælder endvidere ikke for eksisterende kvægstalde, der før den 1. august 2019 er indrettet med et staldsystem uden fortank og med mulighed for bagskyl fra opbevaringsanlægget. Det skal i den forbindelse bemærkes at beholdere til fyldende husdyrgødning skal indrettes efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsens kapitel 8.

Flytning af læskure m.v.

§ 9

Husdyrgødningsbekendtgørelsens § 9 indeholder en regel om såkaldte ikke fast placerede husdyranlæg. Husdyranlæg er de anlæg og indretninger, hvor dyrene i almindelighed opholder eller har adgang til. Dvs. hovedsagligt stalde og læskure m.v.

I reguleringen sondres mellem fast placerede og ikke fast placerede husdyranlæg, idet miljøbelastningen fra fast placerede anlæg i sagens natur er af mere vedvarende karakter, fordi punktkilden ikke flyttes.

En række krav gælder dog som udgangspunkt for såvel fast placerede som ikke fast placerede anlæg. Som eksempel kan nævnes, at reglen i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 8, stk. 2, jf. stk. 1, om fast bund og afløb gælder for såvel fast placerede stalde og læskure som for læskure, der flyttes rundt. I relation til f.eks. læskure til afgræssende dyr vil kravet dog oftest kunne fraviges ved i stedet at følge byggebladene, der er nævnt under vejledningen til § 8, dvs. f.eks. ved udlægning af halm m.v. i overensstemmelse med forskrifterne i det pågældende byggeblad.

Tilsvarende gælder f.eks. en række krav til placering, herunder i forhold til byzone, naboer, kategori 1- og 2-natur også ved etablering af ikke fast placerede husdyranlæg. Der henvises herom til vejledningens kapitel 3.

Efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen fastlægges der alene produktionsarealer for fast placerede husdyranlæg. Ammoniak- og lugtemissioner beregnes på grundlag af produktionsarealerne, og det er produktionsarealernes størrelse, der danner grundlag for krav om godkendelse og tilladelse efter husdyrbruglovens §§ 16 a og 16 b. Godkendelser og tilladelser til etablering, udvidelse og ændring af husdyrbrug er nærmere reguleret i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen.

Husdyrgødningsbekendtgørelsens § 9 skal ses i denne sammenhæng, idet bestemmelsen indirekte fastlægger, hvad der forstås ved et ikke fast placeret husdyranlæg. For at et husdyranlæg anses for ikke fast placeret, skal det flyttes mindst 1 gang om året.

Krav til flytning

Det er altid et krav, at ikke fast placeret husdyranlæg højst må være placeret det samme sted i 12 måneder ad gangen.

Herudover gælder det,

  • ­at ikke fast placerede husdyranlæg, der er placeret det samme sted i højst 12 uger ad gangen, først må placeres samme sted igen, når der er forløbet 1 år, og
  • ­at ikke fast placerede husdyranlæg, der placeret samme sted mellem 12 uger og 12 måneder ad gangen først må placeres samme sted – eller inden for en radius af 25 m fra samme sted – igen, når der forløbet 5 år.

Kravet om flytning afhænger således af, om anlægget flyttes oftere end hver 12. uge. Kravet gælder umiddelbart og håndhæves i forbindelse med evt. tilsyn. Der er ikke krav om forudgående anmeldelse efter husdyrgødningsbekendtgørelsen.  For anlæg, der flyttes sjældnere end hver 12. uge, skal der føres og opbevares optegnelse over placeringerne.

Optegnelse og dokumentation

§ 9, stk. 3

Den der er ansvarlig for driften skal føre årlig optegnelse over placeringen af anlæg omfattet af § 9, stk. 1. Disse optegnelser skal opbevares i 5 år, og de skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol. Dokumentationskravet svarer til det krav, som gælder for markstakke.

Der skal ikke føres optegnelse over anlæg, som er omfattet af husdyrgødningsbekendtgørelsens § 9, stk. 2, det vil sige anlæg, der flyttes oftere end hver 12. uge. 

Se tidligere versioner her